Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. januar 2016
J nr. 2016-280
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 15. januar 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 85 alm. del, stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV),
som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 85
”Idet der henvises til vedhæftede breve fra Maabjerg Energy Concept (MEC),
anmodes ministeren om at besvare følgende:
a) Vil ministeren besvare brevene fra Maabjerg Energy Concept (MEC)?
b) Hvorfor har ministeren ikke inddraget MEC i arbejdet med de omtalte
beregninger?
c) Hvorfor har Energistyrelsen ændret på talgrundlaget i forhold til for et år siden?
d) Kommer der flere analyser fra regeringen af MEC?
e) Hvordan mener ministeren, at det vækker tillid til regeringen, at der ifølge
Venstres klimaordfører er forskel på Venstres folketingsgruppes og Venstres
regerings holdning i denne sag (jf. Dagbladet Holstebro-Struer den 13. januar 2016,
side 4 og 5)?”
Svar
Ad a):
Jeg agter naturligvis at svare på brevet fra Maabjerg Energy Concept (MEC). Jeg
kan ligeledes oplyse, at MEC har været til møde med mit embedsværk den 20.
januar 2016 for at inddrage interessenterne i vækstudspillets analyse af
mulighederne for at fremme produktion og anvendelse af avancerede
biobrændstoffer i Danmark alene baseret på private investeringer og evt. EU-
tilskud.
Ad b):
Den analyse, der har været refereret til i pressen, er en analyse af mulighederne for
at opfylde målet om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020 - den
såkaldte VE-analyse. VE-analysen er udarbejdet med afsæt i Energiaftalen fra
2012, og har derfor ikke en direkte reference til MEC. I forbindelse med VE-
analysens udarbejdelse har der været afholdt møder med bl.a. NGO’er på klima-
og energiområdet og Energi- og Olieforum.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk