Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1588499_0001.png
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
15. januar 2016
J nr. 2015-4002
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af den 21. december 2015 stillet
mig følgende spørgsmål 74, 75 og 76 alm. del, stillet efter ønske fra Maria Reumert
Gjerding (EL), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 76
”Samme spørgsmål som EFK alm. del - spm. 75, men hvor der indgår den
mængde CO
2
m.m., som forventes udledt frem til 2020.”
Svar
Ifølge FN’s Klimapanels rapport fra 2013 er der en tilnærmelsesvis lineær
sammenhæng mellem de samlede CO
2
-udledninger og den gennemsnitlige globale
temperatur.
Den globale drivhusgasudledning lå i 2014 på 52,7 GtCO
2
e. Det antages her, at
udledningerne i femårsperioden 2015-2020 vil være 53 GtCO
2
e årligt.
For hver 3650 GtCO
2
stiger temperaturen mellem 0,8 °C og 2,5 °C.
Det anslås på denne baggrund, at temperatureffekten af udledningerne i perioden
fra 2015 – 2020 vil være 0,06-0,18 °C på lang sigt. Hertil skal lægges effekten af, at
temperaturen ved Jordens overflade fortsat vil stige med 0,5-0,6° C i løbet af det
følgende århundrede. Dette vil ske efter, at koncentrationen af drivhusgasser er
stabiliseret i atmosfæren.
Denne beregningsmetode, der er over en meget kort periode og for et meget
teoretisk scenarie, vil dog i sagens natur være unøjagtig. Dertil kommer usikkerhed
om størrelsen af den globale udledning frem til 2020.
I realiteten er den langsigtede effekt af de næste 5 års udledninger dog ikke alene
den specifikke temperatureffekt, der her er anslået. Tendensen i udledningerne har
meget stor betydning. Jo længere der går, inden udledningerne topper og begynder
at falde, jo vanskeligere vil opbremsningen i udledningerne blive, og jo mere vil
temperaturen stige i det længere perspektiv.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Lars Chr. Lilleholt
Side 1/1
www.efkm.dk