Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1579126_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
11. december 2015
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i breve af 4. december 2015 stillet mig
følgende spørgsmål 72 EFK alm. del, stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen
(EL), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 72
”Der foreligger endnu ikke en aftale for energisparerindsatsen fra den 1. januar 2016.
Vil ministeren redegøre for, hvordan han vil sikre, at der inden nytår ligger en ny
energispareraftale klar, således at energiselskaberne kan fortsætte med at realisere
energibesparelser, så indsatsen for energibesparelser og markedet for
energibesparelser ikke går i stå?”
Svar
Der arbejdes fortsat intensivt på at afklare, om der kan indgås en frivillig aftale om
retningslinjerne for indsatsen for de kommende to år med aftalens parter. På
nuværende tidspunkt udestår det fortsat at nå til enighed om nogle centrale punkter,
hvor aftalens parter har meget forskellige ønsker.
For at mindske risikoen for et afbræk i energispareindsatsen har Energistyrelsen
udarbejdet information til brancherne om, at selskaberne, også i fraværet af en frivillig
aftale, i henhold til bekendtgørelse nr. 1452 af 16. december 2013 om energispare-
ydelser fortsat har energispareforpligtelser i 2016, og at det fremgår af bekendt-
gørelsen, at selskaberne får dækket de faktiske omkostninger til opfyldelse af deres
energispareforpligtelser. Endvidere informeres om, at energibesparelser, indtil der
foreligger enten en ny aftale eller er fastlagt forpligtelser for de enkelte selskaber,
skal opgøres efter retningslinjerne i den gældende aftale af 13. november 2012.
J nr. 2015-3677
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt