Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1583256_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Christian Poll (ALT) har den 27. november stillet mig følgende
spørgsmål 67 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 67:
"Kan ministeren oplyse, hvad den faktiske og indirekte (ILUC) effekt af det
samlede forbrug af biomasse til energiformål (både til transport og kraftvarme)
er i Danmark, herunder specifikke tal for den importerede biomasse?”
Svar
Jeg går ud fra, at der spørges til de faktiske drivhusgasudledninger ved afbrænding
af bioenergi i Danmark samt de mulige klimaeffekter relateret til indirekte
arealanvendelsesændringer (ILUC), som kan følge af Danmarks anvendelse af
bioenergi.
De samlede faktiske CO
2
-emissioner fra anvendelse af fast biomasse, biogas og
biobrændstoffer til energi og transport i Danmark er i den seneste indberetning til FN
opgjort til 15,3 mio. ton CO
2
-ækvivalent i 2013. Heraf kan lidt over en tredjedel
tilskrives afbrænding af importeret biomasse og biobrændstof. Ifølge seneste
energistatistik havde Danmark i 2014 en nettoimport af biomassebrændsler og
biobrændstoffer til el, varme og transport på hhv. 2,8 PJ brænde, 5,6 PJ skovflis,
35,4 PJ træpiller, ca. 2 PJ bioethanol og ca. 7 PJ biodiesel. Omregnet til faktiske
drivhusgasemissioner i Danmark svarer det til ca. 5,6 mio. ton CO
2
-ækvivalent.
I overensstemmelse med rapporteringskravene under FN’s klimakonvention indgår
udledningen af CO
2
fra biomasse ikke i opgørelsen af Danmarks totale
drivhusgasudledning, da CO
2
fra biomasse opgøres under arealanvendelsessektoren
(LULUCF) i det land og på det tidspunkt, hvor biomassen høstes.
Det er vanskeligt og kompliceret at opgøre den indirekte (ILUC) effekt af det samlede
forbrug af biomasse til energiformål i Danmark. Der foreligger ikke en samlet
opgørelse heraf.
Fast biomasse som træ og halm, der anvendes i kraftvarmeproduktion, har meget lav
eller slet ingen ILUC-effekt, da der overvejende er tale om anvendelse af biomasse
fra arealer, hvor der ikke sker konvertering fra foder- eller fødevareproduktion til
Ministeren
18. december 2015
J nr. 2015-3539
1
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, hvad den faktiske og indirekte (ILUC) effekt af det samlede forbrug af biomasse til energiformål (både til transport og kraftvarme) er i Danmark, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1583256_0002.png
bioenergi. Der kan være en ILUC-effekt ved produktion af energiafgrøder til
energiformål på landbrugsarealer med høj dyrkningsværdi.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en opgørelse af den indirekte (ILUC)
effekt af brugen af flydende biobrændstoffer til transportformål i Danmark. Der er for
nylig vedtaget en ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie
og af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder. Med ændringen er der blandt andet for de forskellige typer af
biobrændstoffer fastsat foreløbige, skønnede emissionsværdier som følge af
indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC). Brændstofleverandørerne skal
anvende disse værdier i deres årlige rapportering om de anvendte typer af
biobrændstoffer. Ændringen skal gennemføres i medlemsstaterne senest den 10.
september 2017, og indberetningerne om skønnede emissioner forårsaget af ILUC
forventes tidligst at foreligge i begyndelsen af 2018.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
2