Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1583155_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
Ministeren
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 26. november 2015 stillet
mig følgende spørgsmål 62 EFK alm. del, som jeg hermed skal besvare.
7. december 2015
J nr. 2015 - 3610
Spørgsmål 62
"Hvad vil den samlede effekt af regeringens finanslov og vækstudspil være på
den danske udledning af drivhusgasser i 2020 - delt op på effekt af
klimainitiativer, som regeringen har fjernet i sit finanslovsforslag, effekt af
finanslovsaftalen og effekt af vækstudspillet (bortset fra de elementer, som er
indeholdt i finanslovsforlaget og -aftalen)? Hovedposter bedes specificeret, og
der ønskes en opdeling på kvote og ikke-kvotesektor.”
Svar
Nedenstående tabel 1 viser klimaeffekten af finanslov 2016 og vækstudspil i
2020 opdelt på hhv. det kvotebelagte og ikke-kvotebelagte område. Det har ikke
været muligt at skønne CO2-effekter for samtlige tiltag.
Tilbagerulning af klimatiltag 2015-2017 på finansloven giver en øget udledning
på 0,27-0,40 mio. ton CO
2
-ækv. i 2020. Herudover antages en øget udledning i
2020 som følge af tilbagerulningen af reserven oprettet med finansloven for
2015 i tilknytning til aftalerne om Vækstpakke 2014 og tilbagerulning af FSA mv.
på 400 mio. kr. i 2018 og 2019. Reserven skulle udmøntes på baggrund af
anbefalinger fra Klimarådet. Tilbagerulning af den del af reserven, der hidrører
fra aftale om tilbagerulning af FSA mv. på 100 mio. kr. i 2019 er tidligere
skønnet at medføre en øget udledning på 0,18 mio. ton CO
2
-ækv. i 2020. Der er
ikke foretaget en vurdering af klimaeffekten af den del af reserven, der hidrører
fra Klimatillægsaftale til Vækstpakke 2014 (dvs. de resterende 300 mio. kr.), jf.
svar på EFK-udvalgets spørgsmål 117 af 27. oktober 2015.
Det forventes, at den fremtidige BoligJobordning leder til et fald i CO
2
-udslippet.
Det skyldes, at fradraget sænker husholdningernes udgifter til
energiforbedringer, og de lavere udgifter medfører større efterspørgsel efter
energiforbedringer. Det er imidlertid vanskeligt at sætte tal på CO
2
-effekten, jf.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om, hvor meget regeringens bebudede 16-punkts plan isoleret set vil øge drivhusgasudledningen med, til energi-, forsynings- og klimaministeren
svaret på L1 nr. 121. Der er derfor ikke opgjort klimaeffekt af dette tiltag i
tabellen nedenfor.
Nedsættelse af NO
x
-afgiften forventes med stor usikkerhed at øge udledningen
med 0,16 mio. ton CO
2
-ækv. på sigt. Effekten angiver formentlig en øvre
grænse. Dette skøn anvendes i denne sammenhæng som et overkantsskøn for
effekten i 2020. Nedsættelsen af registreringsafgiften skønnes at øge
udledningen med ca. 0,01 mio. ton CO
2
-ækv. i 2020. Skønnene stammer fra
Skatteministeriets to lovforslag af 20. november 2015 vedr. nedsættelse af hhv.
NO
x
-afgiften og registreringsafgiften.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at give et skøn for den samlede
klimaeffekt af regeringens kommende fødevare- og landbrugspakke. Det
afhænger bl.a. af, hvilke kompenserende tiltag der vil blive implementeret for at
modsvare lempeligere kvælstofregulering af dansk landbrug m.v.
Den målrettede lempelse af PSO for elintensive virksomheder vil udvide det
omfattede elforbrug. Den tilhørende aftaleordning med Energistyrelsen om
energieffektiviseringer hos virksomheder kompenserer for det øgede elforbrug
som følge af den lavere elpris, således at effekten på udledning af
drivhusgasser bliver neutraliseret. For den del af energiforbruget hos de øvrige
omfattede virksomheder i aftaleordningen, der relaterer sig til forbrug af
brændsel, kan der forventes en mindre reduktion af udledningen af
drivhusgasser. Mængden er endnu ikke opgjort.
Den samlede effekt af finanslov og vækstudspil skønnes til en øget udledning af
drivhusgasser på ca. 0,6 – 0,7 mio. ton CO
2
-ækv. i 2020. Skønnet omfatter
alene de tiltag, hvor det på nuværende tidspunkt har været muligt at skønne
over klimaeffekten. Der er stor usikkerhed forbundet med skønnet.
Hovedparten af udledningerne forventes at ville finde sted i den ikke-
kvotebelagte sektor, hvor udledningen forventes at blive øget med ca. 0,4 mio.
ton CO
2
-ækv. i 2020. Heraf skønnes en mindre del på ca. 0,008 – 0,015 mio.
ton CO
2
-ækv. at vedrøre LULUCF, som ikke er omfattet af Danmarks EU-mål i
2020 på det ikke kvotebelagte område.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
Side 2
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om, hvor meget regeringens bebudede 16-punkts plan isoleret set vil øge drivhusgasudledningen med, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1583155_0003.png
ENERGI-, FORSYNINGS-
Tabel 1. Effekt på udledning af drivhusgasser i 2020 af tiltag på finanslov 2016
og vækstudspil
Uden for
I kvotesektor
Tiltag
kvotesektor
2020
mio. ton CO
2
-
ækv.
Min.
Tilbagerulning af
klimatiltag 2015-2017
Tilbagerulning af ikke-
udmøntede midler på 100
mio. kr. i 2019.
Tilbagerulning af ikke-
udmøntede midler på 300
mio. kr. i 2018-2019
Grøn Bolig Jobordning
Tilbagerulning
på FFL2016
Tilbagerulning
på FFL2016
Tilbagerulning
på FFL2016
Aftale om
FL2016
Aftale om
FL2016
/Vækstudspil
Aftale om
FL2016
Vækstudspil
/Aftale om
FL2016
Vækstudspil
0,27
Maks.
0,31
2020
mio. ton CO
2
-
ækv.
Min.
0
Maks.
0,09
OG KLIMAMINISTERIET
Side 3
Samlet effekt
2020
mio. ton CO
2
-
ækv.
Min.
0,27
Maks.
0,40
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
0,18
0,18
n.a.
n.a
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
Nedsættelse af NO
x
-afgift
Nedsættelse af
registreringsafgift
Fødevare- og
landbrugspakke
Målrettet lempelse af PSO
for elintensive virksomheder
0,10
0,01
0,10
0,01
0,06
0
0,06
0
0,16
0,01
0,16
0,01
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
-
n.a.
n.a.
0,008
n.a.
n.a.
0,015
LULUCF-effekt
0,008 0,015
-
Note: Vedr. nedsættelse af NO
x
-afgift skønnes ca. 0,05 mio. ton CO2-ækv.
uden for kvotesektoren at vedrøre hjemvendt grænsehandel med benzin og
diesel.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt