Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1562996_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
Ministeren
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 9. oktober 2015 stillet
mig følgende spørgsmål nr. 6, alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet af MFU Hans Kristian Skibby (DF)
3. november 2015
J nr. 2015-1619
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere artiklen i Horsens Folkeblad den 5. oktober 2015: ”Ny
vandlov kommer alligevel til at koste” og meddele, om kritikken giver anledning til
politisk handling fra ministerens side?
Svar
I artiklen rejses seks kritikpunkter mod det vandsektorforlig, som et bredt flertal af
Folketingets partier (V, DF, K, S, EL, RV og SF) blev enige om den 29. april 2015, og
mod udmøntningen af forliget. Artiklens kritikpunkter giver mig ikke anledning til
politisk handling, hvilket jeg nedenfor skal begrunde:
1.Vandselskabers indberetninger i ny regulering
Det fremgår af artiklen, at i
”forligsteksten hed det, at vandværker, der producerer
under 800.000 m
3
om året, blot skulle indsende et årsregnskab […]. I lovændringen
er de indberetninger pludselig blevet et krav til årsregnskaberne, så vandværkerne
stadig skal bruge en masse tid og penge på bureaukrati”.
For svar henvises til svar på EFK alm. del, spm. nr. 7.
2. Selskaber omfattet af effektiviseringskrav
Det fremgår af artiklen, at
”[d]en nye lov er […] strikket sammen på en måde, så alle
selskaber, der pumper mindre end 800.000 kubikmeter vand ud om året, skal
effektivisere”.
Det gælder i dag og vil fortsat gælde fremover, at alle kommunale
vandselskaber og vandselskaber over 200.000 m
3
er omfattet af vandsektorloven og
underlagt økonomisk regulering (effektiviseringskrav). Dette er ikke nyt og fremgår
også af vandsektorliget.
3. De mindre vandselskaber løftes ud af den økonomiske benchmarking
Det fremgår af artiklen, at
”Forsyningssekretariatet […] sagtens kunne lave
individuelle [effektiviserings]krav. Nu stiller man samme krav til både effektive og
ineffektive værker.”
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om kommentar til artiklen i Horsens Folkeblad den 5. oktober 2015: Ny vandlov kommer alligevel til at koste, til energi-, forsynings- og klimaministeren
I dag får alle selskaber omfattet af vandsektorloven – også dem, der håndterer under
800.000 m
3
– individuelle effektiviseringskrav. Dette er muligt, fordi disse selskaber i
dag indberetter de nødvendige data til brug for økonomisk benchmarking, som er
grundlaget for at kunne fastsætte individuelle krav, der passer til det enkelte selskabs
effektiviseringspotentiale. Danske Vandværker har tidligere fremført, at der er
betydelige administrative byrder forbundet med indberetningen til den økonomiske
benchmarking for disse selskaber.
Det fremgår af vandsektorforliget, at fra 2017 skal selskaber under 800.000 m
3
friholdes fra den økonomiske benchmarking og i stedet have et generelt
effektiviseringskrav. Derfor vil de heller ikke i den nye regulering modtage individuelle
effektiviseringskrav.
4. Effektiviseringer i vandsektoren
Det fremgår af artiklen, at når man stiller samme effektiviseringskrav til både effektive
og ineffektive selskaber, får
”man samlet set […] mindre effektivisering”.
Det er ikke
korrekt. Det er med
Aftale om en Vækstpakke
fra 2014 (S, R V, DF, SF, EL og K)
og vandsektorforliget aftalt, at vandsektoren skal effektivisere for 1,3 mia. kr. i 2020.
Der vil derfor blive stillet samlede effektiviseringskrav for dette beløb.
5. Alle vandforsyningsselskaber og spildevandsselskaber er omfattet af kommunal
styring
Det fremgår af artiklen,
”at vandværker under 200.000 kubikmeter, som ellers har
været helt friholdt fra loven, nu også på nogle punkter bliver omfattet af loven.”
Det
er ikke korrekt. Vandselskaber under 200.000 m
3
, som ikke er kommunalt ejet, er i
dag ikke pålagt den økonomiske regulering i vandsektorloven og bliver det heller ikke
med den nye regulering fra 2017.
Alle øvrige vandselskaber har dog i dag i medfør af vandsektorloven mulighed for
frivilligt at deltage i den økonomiske benchmarking, ligesom de med lovændringen vil
have mulighed for frivilligt at deltage i den nye performance benchmarking. De vil
også blive omfattet af et privat klagenævn, hvis branchen benytter sig af muligheden
for at oprette dette. Samtlige almene vandforsyninger i Danmark, uanset størrelse og
ejerforhold, er herudover underlagt reglerne i vandforsyningsloven, som også ændres
som følge af vandsektorforliget. Ændringerne angår blandt andet et supplement til
den allerede gældende forsyningspligt for almene vandforsyninger i form af en ny
påbudsbestemmelse om forsyning af områder, der ligger uden for det naturlige
forsyningsområde. Der indføres også et krav i vandforsyningsloven om, at
kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte forsyningsforholdene i kommunen med alle
almene vandforsyninger, uanset størrelse og ejerforhold, med henblik på at sikre en
god tilrettelæggelse af forsyningen i kommunen.
6. Forsyningssekretariatets opgaver og finansiering skal hænge sammen
Det fremgår af artiklen, at
”Før har vandværkerne betalt ca. 10 mio. kr. årligt til
[Forsynings]sekretariatet. Fremover vil vi skulle betale 13,5 mio. kr., og det
harmonerer jo dårligt med, at den nye lov skal være mindre bureaukratisk […]”.
For
svar henvises til svar på EFK alm. del spm. nr. 8.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
Side 2
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt