Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1579676_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
14. december 2015
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af den 17. november 2015
stillet mig følgende spørgsmål 54 alm. del, stillet efter ønske fra Villum
Christensen (LA), som jeg hermed skal besvare.
J nr. 2015-3221
/
Spørgsmål 54
”Vil ministeren redegøre for, hvilken effekt det vil have på klimaet (både
Danmarks og det globale CO2-udledninger), dansk erhvervslivs
konkurrenceevne, energipriserne og det generelle omkostningsniveau i den
danske klima- og energipolitik, hvis den tidligere regerings mål om 100 pct. VE i
el- og varmeforsyningen i 2035 eller totalt forbud mod kul i 2030 blev opfyldt? ”
Svar
Den nuværende regering støtter ikke op om den tidligere regerings mål om 100
pct. VE i el- og varmeforsyningen i 2035 eller et totalt forbud mod kul i 2030.
Det betyder, at regeringen ikke har udarbejdet analyser og redegørelse r for
effekterne af den tidligere regerings mål. Jeg vil dog i den forbindelse gøre
opmærksom på, at der under den tidligere regeringen blev udarbejdet en
analyse af fremskyndet kulafvikling, der blev sendt til EFK-udvalget d. 24.
august 2015.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget skal Danmark fortsat være et af de
førende lande i den grønne omstilling, og vi skal påvirke de øvrige EU-lande til
at fastlægge ambitiøse mål og politikker i fællesskab. EU har allerede vedtaget
målsætninger for 2030, herunder en målsætning om at reducere
drivhusgasudledningerne med 40 pct. i 2030 set i forholdt til niveauet i 1990.
Udledningerne skal reduceres inden for både den kvoteomfattede og den ikke -
kvoteomfattede del, og især inden for sidstnævnte må man forvente, at
målsætningerne vil udgøre en udfordring for Danmark.
Grundlæggende mener regeringen ikke, at det er meningsfuldt at have særskilte
nationale energi- og klimamål på områder, som i forvejen er reguleret gennem
EU-målsætninger. Regeringen er derimod optaget af, at de enkelte initiativer til
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvilken effekt det vil have på klimaet (både Danmarks og de globale CO2-udledninger), dansk erhvervslivs konkurrenceevne, energipriserne og det generelle omkostningsniveau i den danske klima- og energipolitik, hvis den tidligere regerings mål om 100 pct. VE i el- og varmeforsyningen i 2035 eller totalt forbud mod kul i 2030 blev opfyldt, til energi-, forsynings- og klimaministeren
at opfylde de pågældende EU-målsætninger er omkostningseffektive, fremmer
en omstilling uden at bremse mulighederne for vækst i konkurrenceudsatte dele
af dansk erhvervsliv samt er i overensstemmelse med regeringens langsigtede
målsætning om uafhængighed af fossile brændsler i 2050.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
Side 2
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt