Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1574467_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
Ministeren
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 12. november stillet mig
følgende spørgsmål 50 EFK alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (R V).
Spørgsmål 50
Vil regeringen i det mindste binde sig til, at Danmark i 2020 skal nå 37 pct. reduktion
af CO2 i forhold til 1990?
Svar
EU er en af de regioner i verden, der fører den mest ambitiøse klimapolitik , og
Danmark bidrager sin størrelse taget i betragtning substantielt til opfyldelsen af
EU’s klimamålsætninger. Således påtog Danmark sig et af de højeste
reduktionsmål for 2020 internt i EU, og forventningen er, at Danmark ligeledes
vil få et af de højeste reduktionsmål i EU, når reduktionsforp ligtelsen i ikke-
kvotesektoren for 2030 skal fordeles.
Regeringen finder det derfor naturligt, at det er EU’s klimapolitik, som viser
vejen for dansk klimapolitik. Denne tilgang vil sikre en ambitiøs klimapolitik
samtidig med, at konkurrenceudsatte dele af dansk erhvervsliv kan konkurrere
på lige vilkår med det øvrige EU.
Det er således regeringens holdning, at Danmark ikke skal gå enegang i
klimapolitikken og fastsætte en national målsætning, der rækker videre end EU -
målsætningerne. Især ikke fordi en sådan målsætning vil have minimal effekt på
klimaet globalt set og potentielt kan bremse mulighederne for vækst i
konkurrenceudsatte dele af dansk erhvervsliv.
1. december 2015
J.nr. 2015-3172
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt