Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1562216_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af den 9. oktober 2015 stillet
mig følgende spørgsmål 5 alm. del, stillet efter ønske fra Andreas Steenberg
(RV), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 5
”I Energiaftalen af 22. marts 2012 står der på side 7: ”Der gennemføres ændring af
biobrændstofloven med henblik på at sikre iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i
2020. Gennemførelsen afventer dog en analyse af alternative initiativer til at leve op
til EU’s forpligtelse ift. VE i transport. Analysen færdiggøres i 2015.”
a) Hvornår er denne analyse færdig?
b) Hvornår indkalder ministeren til drøftelser i forligskredsen om en ændring af
loven?
c) Vil regeringen støtte, at der stilles krav om iblanding af 2 pct. 2. generations
bioethanol?”
Ministeren
2. november 2015
J.nr. 2015-2880
Svar
Den omtalte analyse er under udarbejdelse og forventes afsluttet hurtigst muligt.
Det bemærkes, at der i juli måned 2015 blev vedtaget nogle ændringer af VE-
direktivet, som har direkte effekt på den danske opfyldelse af målet. Dette omfatter
en begrænsning på anvendelse af 1.g. biobrændstoffer, et mål for anvendelse af
avancerede biobrændstoffer og ændrede regler for beregninger vedrørende
anvendelse af VE-el. Disse ændrede rammebetingelser for opfyldelse af VE-målet vil
naturligvis indgå i analysen.
Når analysen foreligger, vil der blive indkaldt til drøftelser i forligskredsen. Dette
forventes at ske i starten af 2016.
Regeringen har ikke pt. taget stilling til spørgsmålet om et iblandingskrav på 2.
generations bioethanol.
Med venlig hilsen
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om analyse af biobrændstoffer jf. Energiaftale 2012, til energi-, forsynings- og klimaministeren
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
Lars Chr. Lilleholt
Side 2