Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af den 9. november 2015 stillet
mig følgende spørgsmål 42 alm. del, stillet efter ønske fra Maria Reumert
Gjerding (EL), som jeg hermed skal besvare.
Ministeren
27. november 2015
J nr. 2015-3112
Spørgsmål 42
”Vil ministeren, jf. EFK (2014-15, 2. saml.) alm. del – svar på spm. 112,
bekræfte, at regeringen finder, at 66 pct. sandsynlighed for at holde de globale
temperaturstigninger under 2 grader celsius, og dermed undgå de mest
katastrofale konsekvenser af klimaforandringerne, er tilfredsstillende odds? Og
vil ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at såfremt man i stedet arbejdede
for et mere ambitiøst langsigtet mål end de 40-70 pct. drivhusgasreduktioner i
2050, som resulterer i de nævnte 66 pct. sandsynlighed, ville sandsynligheden
for at holde verden inden for 2-graders målsætningen alt andet lige stige? Og
ville det i så fald ikke være en fornuftig beslutning?”
Svar
Ifølge FN’s klimapanel, IPCC, findes der adskillige udledningsscenarier, som
giver 66 pct. sandsynlighed for at overholde 2-gradersmålsætningen, mens
antallet af studier af endnu mere ambitiøse udledningsscenarier er for
begrænset til at lave en robust vurdering af sandsynligheder og karakteristika.
Men IPCC konkluderer, at jo længere vi venter med at handle, jo mere
vanskeligt og dyrt bliver det at nå den politiske målsætning om at holde den
globale opvarmning under to grader. Mindre ambitiøse reduktioner på kort sigt,
vil kræve meget drastiske reduktioner på længere sigt, og afhængigheden af
fremtidig teknologiudvikling til at fjerne CO
2
fra atmosfæren øges.
Danmark og EU arbejder for, at den globale klimaaftale vil indeholde et globalt,
langsigtet reduktionsmål på 50 pct. i 2050 i forhold til 1990. Det svarer til et 60
pct. reduktionsmål, når der sammenlignes med 2010, som IPCC benytter som
referenceår for de nævnte 40-70 pct. reduktioner i 2050. Det forventes dog at
blive særdeles vanskeligt at få dette mål reflekteret i den globale klimaaftale,
da særligt en række store vækstøkonomier samt de olieproducerende lande er
modstandere af et konkret reduktionsmål.
Derudover er det en dansk prioritet at øge det globale reduktionsniveau før
2020, hvor den globale klimaaftale ventes at træde i kraft. Danmark arbejder