Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. oktober 2016
J nr. 2016 - 2694
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 30. september 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 384 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål 384
”I forlængelse af EFK alm. del – svar på spm. 356 og ministerens udtalelser på
samrådet om forsyningsstrategien den 29. september 2016 (EFK alm. del – sam-
rådsspm. W) ønskes forklaret, hvorfor ministeren mener, at en bestemmelse i of-
fentlighedsloven (§ 20), der undtager fra pligten til at give aktindsigt, kan bruges til
at forhindre ham i at offentliggøre de ønskede oplysninger, eftersom bestemmelsen
drejer sig om en begrænsning af en pligt, ikke af en ret?”
Svar
De ønskede data hører under Miljøoplysningsloven. Retten til aktindsigt i miljøop-
lysninger skal med visse undtagelser behandles i henhold til den gamle offentlig-
hedslov (Lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen).
Der findes en tilsvarende bestemmelse om beskyttelse af kommercielle interesser i
den gamle offentlighedslov § 12, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen fastslår, at retten til
aktindsigt ikke omfatter oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder
eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig
økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at be-
gæringen ikke imødekommes. Det vil sige, at oplysninger der er undergivet aktind-
sigt, skal undtages af hensyn til nogle nærmere angivne kommercielle interesser.
Ministeriet er fortsat i gang med en afklaring af, om dataene kan udleveres under
hensyntagen til private erhvervsinteresser. Som led heri skal en række selskaber
kontaktes med henblik på at få deres accept af, at data udleveres.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk