EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om kommentar til materiale fra Danske Vandværker ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

25. oktober 2016

J nr. 2016 - 2695

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 27. september 2016 stillet

mig følgende spørgsmål nr. 380 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmålet er stillet på vegne af udvalget.

Spørgsmål 380

”Ministeren bedes kommentere materiale fra Dansk Vandværker i forbindelse med

foretræde for udvalget den 27. september 2016, jf. EFK alm. Del – bilag 413.”

Svar

Jeg vil nedenfor kommentere på de væsentligste kritikpunkter, som fremgår af den

præsentation, der blev anvendt ved Danske Vandværkers (herefter DVV) foretræde

for udvalget d. 27. september.

Vandselskabernes fremtid, såfremt hvile-i-sig-selv-princippet afskaffes

Danske Vandværker udtrykker i sit materiale bekymring for, at vandselskaberne

kan blive ”spekulationsobjekter” for private ejere, såfremt hvile-i-sig-selv-princippet

afskaffes.

Regeringen vil ikke blande sig i forsyningsselskabernes, herunder

vandselskabernes, ejerskabsforhold. Det er alene op til de nuværende ejere at

beslutte.

Regeringen foreslår som et bærende princip for regulering af forsyningssektorerne,

at der skal skabes en mere incitamentsbaseret økonomisk regulering af naturlige

monopoler. Dette indebærer bl.a. mulighed for, at ejerne af forsyningsselskaberne

kan beholde en del af overskuddet ved ekstraordinære effektiviseringer.

For nærværende lægger Forsyningsstrategien dog ikke op til at ændre hvile-i-sig-

selv-princippet i vandsektoren. Der lægges alene op til at gennemføre en analyse

af den økonomiske regulering af vandsektoren, så der kan skabes et stærkt fagligt

grundlag for de videre drøftelser af den økonomiske regulering.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/3

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om kommentar til materiale fra Danske Vandværker ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Øget gennemsigtighed omkring selskabernes drift og priser

Danske Vandværker foreslår i sit materiale at skabe øget gennemsigtighed omkring

vandselskabernes drift og priser.

Forsyningssekretariatet er ved at udarbejde en ny model for benchmarking af

vandselskaberne. Dette skal sikre, at forbrugerne kan få indblik i, hvordan deres

lokale vandforsyning bliver drevet sammenlignet med andre forsyninger.

Regeringen lægger med forsyningsstrategien op til at analysere data i

forsyningssektoren med henblik på at sikre en mere gennemsigtig forsyningssektor,

herunder også vandsektoren.

Lovgiverne skal ikke detailstyre selskaberne

Danske Vandværker giver udtryk for, at lovgiverne ikke skal detailstyre de lokale

vandforsyninger, men i stedet skal opstille overordnede mål og overlade den

konkrete implementering til de lokale værker.

Jeg er meget enig i, at de enkelte selskaber er de bedste til at vurdere, hvordan de

løbende effektiviseringskrav udmøntes mest hensigtsmæssigt i selskabet. Dette

sker i dag ved, at de enkelte selskaber, som er underlagt effektiviseringskrav, selv

beslutter, hvor de vil effektivisere. Sådan vil det også være i fremtiden.

Målretning af effektiviseringskrav

Danske Vandværker foreslår, at de største effektiviseringskrav målrettes de mindst

effektive selskaber i vandsektoren.

I den nuværende regulering er vandselskaber med en debiteret vandmængde på

over 200.000 m om året underlagt et generelt effektiviseringskrav. Selskaber med

en debiteret vandmængde på over 800.000 m om året er derudover underlagt

individuelle effektiviseringskrav på baggrund af benchmarking. De mindre

selskaber (med en årlig debiteret vandmængde på under 200.000 m ) er ikke

omfattet af vandsektorlovens økonomiske regulering.

De mindste vandselskaber får ikke udmeldt individuelle effektiviseringskrav ud fra

et ønske om at begrænse de administrative byrder for disse selskaber. Det kan

således være uforholdsmæssigt administrativt tungt for mindre vandselskaber at

levere dokumentation til at indgå i benchmarking. Derfor er de mindre selskaber

alene underlagt et generelt effektiviseringskrav, som er lettere at administrere.

Jeg er enig i, at effektiviseringskravene skal målrettes de mindst effektive

selskaber. Det er også det, der sker i dag for de selskaber, som er underlagt

individuelle effektiviseringskrav. Men det er samtidig et væsentligt hensyn, at

effektiviseringskravene ikke medfører for store administrative byrder for de mindre

selskaber.

Side 2/3

Stigende renteudgifter

Danske Vandværker har vedlagt en beregning af renteudgifterne, såfremt vand- og

spildevandsselskaberne fremover skal finansieres på markedsvilkår og ikke

gennem kommunekredit via kommunal garantistillelse. Denne viser, at

vandselskabernes renteudgifter stiger væsentligt, hvis selskaberne ikke har

mulighed for at opnå finansiering gennem kommunekredit.

Først og fremmest vil kan jeg gøre opmærksom på, at adgang til nem og billig

kapital helt generelt kan føre til overinvesteringer. Ved at selskaber betaler en

markedskonform risikopræmie af deres investeringer reduceres risikoen for

overinvesteringer

Hvis der er overinvesteret og dermed overkapacitet i vandsektoren, er det

forbrugerne, der betaler regningen herfor.

Endvidere kan jeg gøre opmærksom på, at offentlige myndigheder, herunder

kommuner, ifølge de gældende statsstøtteregler skal opkræve garantiprovision ved

udstedelse af garantier for lån til virksomheder, både til § 60-selskaber og

aktieselskaber. Garantien skal stilles på markedsvilkår i overensstemmelse med

reglerne i EU-Kommissionens meddelelse om statsstøtte i form af garantier

(C155/20089).

Garantiprovisionen skal svare til, hvad en markedsøkonomisk investor ville kræve i

samme situation på samme tidspunkt og matche risikoen for, at lånet misligholdes

og garantien kommer i anvendelse. En markedsfinansiering kan derfor i henhold til

statsstøttereglerne ikke medføre øgede finansieringsudgifter for de berørte anlæg.

Derfor lægger regeringen op til at foretage en mere eksplicit afgrænsning af

konkurrenceudsatte og kommercielle aktiviteter, så det tydeliggøres, at der ikke kan

stilles subsidierede kommunegarantier eller gives mulighed for kommunal

låneoptagelse for kommercielle og konkurrenceudsatte aktiviteter på vilkår, der er

bedre end de vilkår, en markedsøkonomisk investor ville acceptere på

markedsvilkår.

Samtidig ønsker regeringen at gøre rammerne for kommunernes beregning og

opkrævning af garantiprovision klarere, herunder de rammer, der er fastsat med

statsstøttereglerne. Derfor undersøges det, hvordan præciseringen af de gældende

regler på området bedst foretages.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 3/3