Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1573757_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af den 9. november 2015 stillet
mig følgende spørgsmål 38 alm. del, stillet efter ønske fra Maria Reumert
Gjerding (EL), som jeg hermed skal besvare.
27. november 2015
J nr. 2015-3112
Spørgsmål 38
”Vil ministeren bekræfte, at medmindre verdens lande strammer op og øger
ambitionerne ift. de indsendte INDC’er, vil verden allerede i 2030 have brugt
ca. 75 pct. af CO2-budgettet for perioden 2012-2050, sådan som det fremgår
af artiklen ”World Set to Exhaust 75 % of ’Carbon Budget’ by 2030, UN Says”
(http://www.bloomberg.com/news/articles/2015-10-30/world-set-to-exhaust-75-
of-carbon-budget-by-2030-un-says)? Vil det efter ministerens opfattelse være
muligt at bringe verden ind på et spor, hvor der er en god chance for at holde
den globale temperaturstigning under 2 grader celsius, hvis så stor en del af
CO2-budgettet er opbrugt i 2030?”
Svar
Sekretariatet for FN’s klimakonvention (UNFCCC) offentligjorde den 30.
oktober 2015 en rapport “Synthesis
report on the aggregate effect of the
intended nationally determined contributions”
om den samlede effekt af
landenes fremlagte reduktionsbidrag til den globale klimaaftale. Rapporten
viser, at de fremlagte reduktionsbidrag er et vigtigt skridt for at overholde 2-
gradersmålsætningen. Af rapporten fremgår det også, at ca. 75 pct. af det
samlede karbonbudget, som FN’s klimapanel (IPCC) vurderer, er til rådighed
for at holde temperaturen under to grader, forventes at være opbrugt i 2030,
selvom landenes fremlagte reduktionsbidrag implementeres. Beregningerne
bygger på en række antagelser og er derfor behæftet med stor usikkerhed.
Både rapporten fra UNFCCC og FN’s klimapanel, IPCC, vurderer, at det er
muligt at nå 2-gradersmålsætningen, selvom ambitionsniveauet først øges
efter 2030. Dette vil dog kræve langt større og mere ambitiøse
reduktionsbidrag, end hvis indsatsens øges før 2030 og sandsynligheden for at
nå målsætningen vil være mindre.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om CO2-budgettet, til energi-, forsynings - og klimaministeren
Derfor er det en særlig dansk prioritet at øge det globale reduktionsniveau før
2020, hvor den globale klimaaftale ventes at træde i kraft. Danmark arbejder
bl.a. for at sikre et vedvarende politisk fokus på at udbrede konkrete
omkostningseffektive løsninger, som kan bidrage til at øge reduktionsniveauet
på både kort og lang sigt.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
Side 2
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt