Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. oktober 2016
J nr. 2016-2614
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 27. september 2016 stillet mig
spørgsmål 379 alm. del, som jeg hermed skal besvare:
Spørgsmål 379
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23. september 2016 og øvrigt
materiale fra Dansk Affaldsforening om regeringens forsyningsstrategi m.v.,
jf. EFK alm. del - bilag 406 og 412.
Svar
Dansk Affaldsforening (DAF) har i sin henvendelse fremsat sine synspunkter
om regeringens udspil på affaldsområdet i forsyningsstrategien
Forsyning for
Fremtiden.
DAF kommenterer dels på konkurrenceudsættelse af affalds-
energisektoren og dels på den yderligere konkurrenceudsættelse af det gen-
anvendelige affald.
Jeg vil gerne starte med at understrege, at vi lytter til branchens synspunkter,
og vi er således i dialog med branchen om begge forslag, herunder DAF.
Forsyning for Fremtiden
er baseret på fem principper for, hvordan vi bedst
indretter og moderniserer forsyningssektorerne, så danskerne også i fremti-
den får forsyning med høj kvalitet og til lave priser.
Det første princip går ud på, at de dele af forsyningssektoren, som ikke er
naturlige monopoler, skal konkurrenceudsættes. Affald er ikke et naturligt
monopol, og regeringen har derfor foreslået at konkurrenceudsætte både det
forbrændingsegnede og det genanvendelige affald.
Affald er ikke længere et problem, som skal håndteres, men en værdifuld
ressource. Regeringen vil fjerne barrierer for, at affaldet kan flyde derhen,
hvor det har størst værdi, frem for derhen, hvor kommunen anviser. Det skal
sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse og skabe innovation, nye løsnin-
ger og øget genanvendelse af de ressourcer, som er i affaldet.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/6
www.efkm.dk