EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

25. oktober 2016

J nr. 2016 - 2676

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 27. september 2016 stillet mig

følgende spørgsmål 378 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 378

”Ministeren bedes kommentere det materiale, DANVA præsenterede for ud-

valget i forbindelse med foretræde den 27. september 2016, jf. EFK alm. del

- bilag 408.”

Svar

Jeg vil nedenfor kommentere på de væsentligste kritikpunkter, som fremgår

af den præsentation, der blev anvendt ved DANVA’s foretræde for udvalget

d. 27. september.

Udliciteringsgrad i vandsektoren

Det fremgår af den anvendte præsentation, at de danske vandselskaber ud-

liciterer ca. 50 pct. af deres driftsopgaver og ca. 80 pct. af deres omkostnin-

ger til investeringer og renoveringer.

Lad mig indledningsvist kvittere for DANVA’s materiale omkring udlicitering i

vandsektoren, der viser, at vandselskaberne udliciterer ca. 50 pct. af de sam-

lede driftsomkostninger og ca. 80 pct. af de samlede omkostninger til inve-

steringer og renoveringer. Det glæder mig at se en sektor, der på eget initia-

tiv konkurrenceudsætter en del af dens opgaver. Jeg regner med, at vand-

sektorens fokus på udlicitering vil fortsætte fremadrettet.

Samtidig skal det dog bemærkes, at graden af udlicitering ikke er en valid in-

dikator på effektivitet, da effektivitet afhænger af, om driften er effektiv, og

der foretages de rigtige investeringer.

Produktivitetsudvikling i vandsektoren

DANVA fremfører i deres præsentation, at vandsektoren har en gennemsnit-

lig produktivitetsvækst på 3,7 og 3,07 pct. fra 2001 og frem. DANVA mener

derfor ikke, at produktivitet kan bruges som argument for at kræve effektivi-

seringer i vandsektoren.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/4

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Desuden anser DANVA produktivitet som en dårlig indikator for udviklingen i

vandsektoren. DANVA argumenterer for, at dette skyldes, at man i vandsek-

toren er underlagt hvile-i-sig-selv-princippet, som betyder, at prisen ikke af-

spejler en øget værditilvækst eksempelvis i form af øget forsyningssikkerhed.

Opgørelsen af produktivitetsudviklingen i forsyningssektoren bruges ikke

som direkte argument for effektiviseringsmål i vandsektoren, men derimod

som et overordnet argument for at sætte fokus på udviklingen i forsynings-

sektoren samlet set, så borgere og virksomheder får mere ud af forsynings-

sektoren. De effektiviseringsmål, forsyningsstrategien lægger op til for de

enkelte sektorer, bygger på dybdegående analyser af hver enkelt sektor.

Det kan endvidere bemærkes, at valg af periode har betydning i opgørelse af

produktivitetsudvikling i en sektor. Ser man som i forsyningsstrategien på

produktivitetsudviklingen i perioden 2001 – 2015, har forsyningssektoren haft

en svag gennemsnitlig produktivitetsudvikling over perioden. Ser man på

produktivitetsudviklingen i forsyningssektoren længere tilbage i tid, er pro-

duktivitetsudviklingen ligeledes svag.

Jeg henviser til svar på EFK spm. 377, alm. del. for kommentarer til den del

af DANVA’s materiale, der vedrører produktivitet som indikator for udviklin-

gen i forsyningssektoren.

Effektiviseringspotentiale

DANVA fremfører i deres præsentation, at det effektiviseringspotentiale,

McKinsey og Struensee har beregnet for vandsektoren, er overvurderet.

DANVA mener bl.a. ikke, at man i vurderingen af vandsektorens effektivise-

ringspotentiale kan medtage ikke-påvirkelige omkostninger, som McKinsey

og Struensee har gjort, i det direkte og dynamiske potentiale.

DANVA fremfører desuden, at McKinsey og Struensee har anvendt et misvi-

sende tal for værdien af aktivmassen. DANVA mener, at man bør anvende

de årlige afskrivninger som grundlag for beregningen for potentialet på vand-

sektorens anlæg, mens McKinsey og Struensee har benyttet genafskaffel-

sespriser i deres beregningsgrundlag.

DANVA fremfører endvidere i deres præsentation, at konsolideringspotentia-

let for vand- og spildevandsselskaberne er overvurderet i McKinsey og Stru-

ensee’s rapport. Derudover påpeger DANVA, at den tidligere besluttede ef-

fektiviseringsmålsætning på 1,3 mia. kr. i 2020 indgår i regeringens nye mål-

sætning om en samlet effektivisering på 2,5 mia. kr. i 2025.

McKinsey og Struensee vurderer et effektiviseringspotentiale på 2,5-3,0 mia.

kr. i 2025 i forhold til 2014.

Side 2/4

EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16, til energi-, forsynings- og klimaministeren

McKinsey og Struensee foretager i sin analyse en række forsigtighedshen-

syn, herunder i metoden best-of-two og via ekskludering af outliers. Jeg vil

henvise til besvarelsen på EFK spørgsmål 333, alm. del for så vidt angår

yderligere beskrivelser af disse hensyn.

McKinsey og Struensee antager, at hele omkostningsbasen, herunder de ik-

ke-påvirkelige omkostninger, kan reduceres. På trods af, at de ikke-

påvirkelige omkostninger i udgangspunktet er svært påvirkelige, er der en

andel, det på sigt kan være muligt at effektivisere. Derfor vil det heller ikke

være retvisende helt at udelade effektiviseringer af disse omkostninger. Der

er fx stor forskel på vandselskabernes køb af ydelser fra andre vandselska-

ber, erstatninger og omkostninger til medfinansieringsprojekter.

For så vidt angår værdien af aktivmassen, har McKinsey og Struensee valgt

at benytte genafskaffelsespriser i deres beregningsgrundlag for potentialet

på anlæg for at holde metoden konsistent for potentialevurderingen på tværs

af sektorerne. På denne måde bliver potentialevurderingen sammenlignelig

på tværs af alle forsyningsområder.

McKinsey og Struensee’s konsolideringspotentiale er beregnet på baggrund

af konkrete erfaringer med konsolideringsgevinster ved sammenlægninger i

Danmark. Jeg mener, at dette giver et sagligt grundlag for at opgøre konsoli-

deringspotentialerne i vandsektoren.

Jeg henviser til svar på EFK spm. 335, alm. del. for øvrige bemærkninger til

det af DANVA’s materiale, der vedrører konsolideringspotentialet og den ef-

fektiviseringsmålsætning i 2020, der allerede er indgået et politisk forlig om.

Regeringen har foreslået et effektiviseringsmål for vandsektoren på 2,5 mia.

kr. i 2025 i forhold til 2014. Regeringens måltal er i den laveste ende af

McKinsey & Struensee’s potentialeinterval.

Med regeringens målsætning om effektivisering skal vandselskaberne i gen-

nemsnit reducere deres samlede omkostninger med ca. 1,6-2,3 pct. om året

afhængig af valget af omkostningsbase frem mod 2025. Heri indgår det

alle-

rede

besluttede effektiviseringsmål på 1,3 mia. kr. i 2020. Regeringens mål-

sætning indebærer dermed realistiske årlige produktivitetsvækst- og effekti-

viseringsrater i vandsektoren, som også ses andre steder i samfundet.

Som følge af det vandsektorforlig, som den daværende regering (SR) i 2015

indgik sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti og den nye vandsektorlov får de

mindste vandselskaber, som er omfattet af vandsektorloven, i dag udmeldt et

årligt effektiviseringskrav på 1,7 pct. af deres drifts- og anlægsomkostninger.

De større vandselskaber får dels et årligt effektiviseringskrav på 2 pct. af de-

res driftsomkostninger, dels et årligt effektiviseringskrav på deres anlægs-

Side 3/4

EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om kommentar til materiale fra DANVA ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16, til energi-, forsynings- og klimaministeren

omkostninger, der beregnes med udgangspunkt i produktivitetsudviklingen i

sammenlignelige sektorer (i 2016 på 0,49 pct.). Hertil kommer et individuelt

effektiviseringskrav på baggrund af benchmarking, som årligt kan udgøre op

til 2 pct. af indtægtsrammen.

Det er på denne baggrund foreløbigt vurderingen, at effektiviseringskravene

med den hidtidige og nuværende regulering i den nye Vandsektorlov vil nå

op på nogenlunde samme niveau, som regeringen nu foreslår for den sam-

me periode 2014-2025. Vurderingen afhænger dog bl.a. af den kommende

totaløkonomiske benchmarkmodel og er baseret på de tilgængelige oplys-

ninger og antagelser om, at den tidligere udvikling fortsætter fremadrettet.

Hertil kommer, at McKinsey og Struensee’s beregninger bygger på realise-

ring af et betydeligt konsolideringspotentiale, mens effektiviseringskravene i

medfør af Vandsektorloven bygger på, at alle bliver lidt mere effektive med

tiden (det generelle krav), og de mindst effektive nærmer sig de mest effekti-

ve (det individuelle krav).

Endvidere er der ikke taget højde for, at nogle selskaber må forventes at ef-

fektivisere mere end de krav, de pålægges, hvormed de reelle effektiviserin-

ger kan blive større.

Jeg mener på baggrund af ovenstående, at der er tale om et realistisk mål

for vandsektoren.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 4/4