EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 377: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Fjernvarme og Danske Kraftvarmeværker ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

25. oktober 2016

J nr. 2016 - 2701

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 6. september 2016 stillet

mig følgende spørgsmål nr. 377 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 377

Ministeren bedes kommentere det materiale, som Dansk Fjernvarme og

Danske Kraftvarmeværker præsenterede for udvalget i forbindelse med fore-

træde d. 27. september 2016, jf. EFK alm. del – bilag 410.

Svar

Jeg vil nedenfor kommentere på de væsentligste kritikpunkter, som fremgår

af den præsentation, der blev anvendt ved Dansk Fjernvarme (herfra DFJ)

og Danske Kraftvarmeværkers (herfra DKV) foretræde for udvalget d. 27.

september.

For stort effektiviseringspotentiale

Det fremgår af den anvendte præsentation, at McKinsey og Struensee har

beregnet et for stort potentiale for fjernvarmesektoren. De 2,3-2,7 mia. kr.

svarer ifølge DFJ og DKV til 55-65 pct. af driftsomkostningerne.

Jeg kender ikke til, hvordan DFJ og DKV har opgjort sektorens driftsomkost-

ninger og kan derfor ikke kommentere på det tal. Det gælder dog, at fjern-

varmeselskaberne ikke kun kan effektivisere på deres driftsomkostninger,

men at de kan effektivisere på deres samlede omkostningsbase, det vil altså

sige både drifts- og kapitalomkostninger herunder også brændselsomkost-

ninger.

Regeringen har foreslået et effektiviseringsmål for sektoren på 2,3 mia. kr. i

2025. Det ligger i den laveste ende af det potentiale, som McKinsey og Stru-

ensee har identificeret.

Det foreslåede mål svarer til ca. 13 % af selskabernes totale omkostninger i

2014 inkl. brændsler. Dermed er fjernvarmesektoren den af alle forsynings-

sektorer, hvor vi har sat det laveste effektiviseringsmål. Det svarer til, at sek-

toren skal effektivisere med ca. 1,3 % om året i perioden fra 2014-2025.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/7

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 377: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Fjernvarme og Danske Kraftvarmeværker ifm. foretræde for udvalget den 27/9-16, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Det skal ses i lyset af, at det vandsektorforlig, som Venstre i 2015 indgik

sammen med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti,

Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indebæ-

rer, at de mindste vandselskaber i dag får et årligt effektiviseringskrav på 1,7

% af deres drifts- og anlægsomkostninger.

De større vandselskaber får dels et årligt effektiviseringskrav på 2 % af deres

driftsomkostninger, dels et årligt effektiviseringskrav på deres anlægsom-

kostninger, der beregnes med udgangspunkt i produktivitetsudviklingen i

sammenlignelige sektorer (i 2016 på 0,49 %) og dels et individuelt effektivi-

seringskrav på baggrund af benchmarking, som kan variere fra 0-2 % af de-

res drift- og anlægsomkostninger.

I det lys må effektiviseringsmålet for fjernvarmesektoren anses for rimeligt.

Det bemærkes yderligere, at der er taget betydelige forsigtighedshensyn i

den analyse, som McKinsey og Strusensee har lavet af effektiviseringspoten-

tialet i sektoren. Det omfatter bl.a. anvendelsen af en bedst-af-to-tilgang, at

der er lagt en minimumsgrænse ind for selskabernes effektivitet, at man har

udtaget de mest effektive selskaber fra analysen m.m. Jeg skal henvise til

min besvarelse af spørgsmål 333. Det er i alle tilfælde hensyn, der stiller sel-

skaberne bedre, end de ellers ville have stået.

Sidst skal det ses i lyset af, at en mindre ambitiøs målsætning rammer for-

brugerne, da det i sidste ende er dem, der betaler mere, hvis ikke sektoren

effektiviserer det, den kan.

På baggrund af ovenstående vurderer jeg ikke, at der er tale om en urimelig

målsætning for fjernvarmesektoren.

Ikke sammenligneligt med tidligere analyser

Det fremgår af præsentationen, at det potentiale, som McKinsey og Struen-

see har opgjort, ikke er i tråd med tidligere analyser.

I en tidligere analyse har Copenhagen Economics (2015) opgjort det direkte

potentiale i sektoren til at ligge i intervallet 1,4 mia. kr. til 3,0 mia. kr. På bag-

grund af en forsigtig tilgang antager de, at effektiviseringspotentialet i sekto-

ren er 1,5 mia. kr. I denne opgørelse indgår affaldsforbrændingsanlæggene.

Udtages disse af analysen, kan det resterende potentiale opgøres til ca. at

ligge i intervallet 1,15-2,85 mia. kr. Det bemærkes dog, at det ikke er upro-

blematisk på den måde at udtage affaldsforbrændingsanlæggene fra analy-

sen, da det også vil påvirke benchmarkingen af de øvrige selskaber. Tallene

skal derfor tages med forbehold.

Side 2/7

McKinsey opgør det direkte potentiale til 1,9 mia. kr., hvilket ligger indenfor

det interval for potentialet, som Copenhagen Economics har estimeret.

At potentialet er nogenlunde i overensstemmelse med det tidligere beregne-

de effektiviseringspotentiale underbygger, at potentialet må anses for at væ-

re realistisk, men der er en række årsager til, at man skal være varsom med

direkte at sammenligne det potentiale, som McKinsey og Struensee har op-

gjort, med det potentiale som Copenhagen Economics har opgjort. Jeg skal

her henvise til min besvarelse af spørgsmål 333.

Usikker modelberegning

Det fremgår af præsentationen, at modellen til at beregne potentialet baserer

sig på et dårligt datagrundlag, metodemæssige mangler og giver urealistiske

resultater.

Som tidligere anført er der indlagt en række betydelige forsigtighedshensyn i

opgørelsen af potentialet, for netop at tage højde for de usikkerheder, der

kan være ved beregningerne.

Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål 333.

Generel produktivitetsvækst

Der bliver i præsentationen og i en vedlagt rapport fra Damvad Analytics rejst

kritik af anvendelsen af opgørelser for produktivitet.

Produktivitet er et grundlæggende mål for at opgøre mængden af varer og

tjenester, der produceres, i forhold til mængden af ressourcer, der anvendes

til produktionen. Den samlede produktivitetsudvikling i et land er sammensat

af produktivitetsudviklingen i de enkelte brancher.

Jf. besvarelsen af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål nr. 352

af 20. september 2016 kan analyser af udviklingen på tværs af brancher

imidlertid ikke stå alene i vurderingen af en enkelt branche. Produktivitets-

kommissionen (2013) angiver således, at der kan være en række årsager til,

at det kan være vanskeligt at sammenligne produktiviteten på tværs af bran-

cher, fx forskellige markedsforhold, forskelle i arbejdskraftintensitet mv.

Finansministeriets analyser af produktivitetsudviklingen – såvel som andre

organisationers – suppleres derfor ofte med branchesammenligninger i et in-

ternationalt perspektiv eller analyser for de enkelte brancher på baggrund af

regnskabsdata. De dybdegående analyser af produktivitetsudviklingen i

Danmark viser, at trods strukturelle forskelle mellem brancherne, så giver en

sammenligning af produktiviteten på tværs af brancher en god indikation af,

hvilke brancher der har udfordringer med lav produktivitetsvækst.

Side 3/7

I forsyningssektoren er såvel borgere som virksomheder afhængige af, at

sektoren leverer en høj kvalitet i form af fx forsyningssikkerhed og overhol-

delse af miljø- og sundhedsstandarder. Det sikres bl.a. gennem nationale

mål og krav, der fastsættes i sektorreguleringen. Såfremt kravene fx forøges

væsentligt, og dette fører til højere omkostninger, vil det påvirke produktivi-

tetsopgørelsen i negativ retning. Det kan bidrage til, at produktivitetsudviklin-

gen i sektoren i en given periode afviger fra udviklingen i andre sektorer.

Samme problemstilling gør sig gældende for andre sektorer, der pålægges

krav til fx miljø og sundhedsstandarder.

Samlet set er opgørelser af produktivitet ud fra de tilgængelige data et godt

input til at se på, om udviklingen i en sektor går i den rigtige retning, men kan

ikke stå alene. Dette er årsagen til, at der forud for arbejdet med Regerin-

gens forsyningsstrategi ligeledes er foretaget dybdegående analyser af sek-

toren.

Jeg kan endvidere bekræfte, at valg af periode har betydning i opgørelsen af

produktivitetsudvikling i en sektor. Jeg skal i den forbindelse henvise til min

besvarelse af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål nr. 360 af

21. september 2016.

Kommercielle ejerskaber er dyrest

Det fremhæves i præsentationen, at fjernvarmeselskaber der er ejet af kom-

mercielle aktører er de dyreste, imens fjernvarmeselskaber der er ejet af for-

brugerne er de billigste.

Jeg vil gerne endnu engang understrege, at det ikke er regeringens politik at

privatisere fjernvarmesektoren. Men som det fremgår i præsentationen, er

der allerede i dag private aktører i sektoren.

I fremtiden ønsker vi at lægge et loft over selskabernes indtægter og under-

lægge selskaberne effektiviseringskrav. I det omfang at kommercielle aktører

i dag har de højeste priser set i forhold til de vilkår, de er underlagt, er det

også dem, der vil få udmeldt de største effektiviseringskrav i fremtiden.

Ændringerne skal med andre ord sikre, at de prisstigninger man har oplevet i

nogle områder under den nuværende regulering, ikke kan finde sted i fremti-

den. Eksemplet i præsentationen er derfor netop baggrunden for, at vi øn-

sker at ændre reguleringen.

Store forskelle i pris

Det fremgår af præsentationen, at der er store prisforskelle mellem fjernvar-

meforsyningerne i dag.

Side 4/7

Jeg kan tilslutte mig, at der er store prisforskelle mellem fjernvarmeforsynin-

gerne. En del af disse prisforskelle skyldes forskelle i selskabernes ramme-

vilkår, men som det fremgår af både McKinsey og Struensee samt Copen-

hagen Economics’ analyse af fjernvarmesektoren, kan en del af forskellen

formentlig også tilskrives, at nogle selskaber er mere effektive end andre.

Med forslagene i forsyningsstrategien ønsker vi at effektivisere de mindre ef-

fektive selskaber og at give øget frihed til at selskaberne kan vælge den pro-

duktionsform på de mindre anlæg, som er billigst for dem.

Det er min forventning, at begge tiltag kan medvirke til at mindske forskellen i

fjernvarmepriser imellem selskaberne.

Ophævelse af hvile-i-sig-selv betyder ændrede lånevilkår (Kommunekredit

og Kommunegarantier)

Det fremgår af præsentationen, at ophævelse af hvile-i-sig-selv vil betyde

ændrede lånevilkår.

I dag er det sådan, at kommunale selskaber, der driver virksomheder på et

ikke-konkurrenceudsat marked, kan optage kommunegaranterede lån igen-

nem Kommunekredit.

Forslagene i regeringens forsyningsstrategi på varmeområdet, herunder mu-

ligheden for at optjene afkast og ophævelse af tilslutningspligt, vil ikke i sig

selv medføre en ændring i muligheden for at opretholde eksisterende lån i

KommuneKredit samt efterfølgende mulighed for at optage nye lån. Men det

er klart, at de regler der i dag er for statsstøtte skal overholdes, og der kan

derfor være behov for at præcisere reglerne.

Offentlige myndigheder, herunder kommuner, skal ifølge de gældende stats-

støtteregler opkræve garantiprovision ved udstedelse af garantier for lån til

virksomheder - både til § 60-selskaber og aktieselskaber. Garantien skal stil-

les på markedsvilkår i overensstemmelse med reglerne i EU-Kommissionens

meddelelse om statsstøtte i form af garantier (C155/20089).

Garantiprovisionen skal svare til, hvad en markedsøkonomisk investor ville

kræve i samme situation på samme tidspunkt og matche risikoen for, at lånet

misligholdes og garantien kommer i anvendelse. En markedsfinansiering kan

derfor i henhold til statsstøttereglerne ikke medføre øgede finansieringsudgif-

ter for de berørte anlæg.

Det bemærkes, at statsstøttereglerne er til for at undgå konkurrenceforvrid-

ning, og at billig lånefinansiering giver et incitament til overinvestering i sek-

Side 5/7

toren. Konkurrenceforvridning mindsker presset på priserne og overinveste-

ring øger omkostningerne i sektoren. Det er i sidste ende forbrugerne, der

betaler meromkostningen. Derfor sætter vi en analyse af reglerne i gang.

I fjernvarmesektoren foreslår vi at ændre reglerne for forrentning, så selska-

berne i fremtiden får udmeldt en fast forrentningsramme, der fastsættes med

udgangspunkt i en WACC-metode. Det skal give selskaberne et markeds-

konformt afkast af deres investeringer. Inden for den forrentningsramme skal

selskaberne finansiere deres investeringer.

Hvordan det enkelte selskab optager sine lån skal ikke have betydning for

forrentningsrammen. Hvis nogle selskaber optager dyrere lån end andre, får

de med andre ord ikke et løft i forrentningsrammen og dermed mulighed for

at opkræve flere penge fra forbrugerne. Rammen ligger fast.

Hvis nogle selskaber optager dyrere lån end andre, får det derfor udelukken-

de betydning for det eventuelle overskud, som de vil kunne trække ud af sel-

skabet. Det skal give selskaberne et ekstra incitament til at optimere deres

lånoptagelse og minimere deres finansielle omkostninger.

Giv selskaberne større handlefrihed og giv grundbeløbet en overhaling

Det foreslås i præsentationen, at man giver selskaberne større handlefrihed.

Med forsyningsstrategien er det netop, hvad der lægges op til.

Vi foreslår, at kraftvarmekravet og brændselsbindingen afskaffes for de ikke-

kvoteomfattede anlæg i forbindelse med opfølgningen på afgifts-

/tilskudsanalysen, og at vi ser nærmere på bindingerne for de kvoteomfatte-

de anlæg.

Det skal give selskaberne bedre muligheder for at indrette deres produktion

på den måde, der er bedst og billigst for dem. Det vil samtidig være en væ-

sentlig imødegåelse af de prisstigninger, som nogle selskaber vil kunne op-

leve, når grundbeløbet bortfalder.

Det øger desuden selskabernes handlefrihed, når vi giver mulighed for over-

skud og udbytte, hvis selskaberne effektiviserer mere end de pålagte effekti-

viseringskrav.

I præsentationen foreslås det ligeledes, at der etableres fornuftige rammebe-

tingelser for etablering af varmepumper og ny teknologi i fjernvarmesektoren.

Det bemærkes hertil, at afskaffelse af kraftvarmekravet netop vil gøre det

nemmere for anlæggene at skifte til rene, varmeproducerende teknologier.

Forslaget om at afskaffe PSO-afgiften vil ligeledes give bedre rammebetin-

gelser for varmepumper, idet det gøres billigere at anvende el til varmepum-

per.

Side 6/7

På den baggrund har regeringen foreslået betydelige tiltag i retning af at sik-

re mere rimelige rammebetingelser for etablering af varmepumper og indfas-

ningen af nye teknologier i fjernvarmesektoren.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 7/7