EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 376: MFU spm. om oversendelse af alle aftaler og protokoller, der er henvist til i spørgsmålet samt efterfølgende lavet frem til i dag, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt

DOKUMENTSAMLING

AFTALER, REDEGØRELSER

OG LOVÆNDRINGER

N ordsøaftalen

29. september 2003

mellem

økonomi- og erhvervsministeren

bevillingshaverne i henhold til

eneretsbevilling af 8. juli 1962

Energistyrelsen

Oktober 2004

EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 376: MFU spm. om oversendelse af alle aftaler og protokoller, der er henvist til i spørgsmålet samt efterfølgende lavet frem til i dag, til energi-, forsynings- og klimaministeren

DOKUMENTSAMLING - NORDSØAFT ALEN AF 29. SEPTEMBER 2003

AFTALER, REDEGØRELSER OG LOVÆNDRINGER

1. Tillæg til aftale af 29. september 2003 (dateret 18. oktober 2004)

1.1. Bilag A, Tillæg til eneretsbevilling af 8. juli 1962

1.1.1. Bilag 1, Koordinatliste med kort

1.1.2. Bilag 2, Om beregning af 20 pct. af overskuddet

1.1.3. Bilag 3, Kompensationsaftalen (dateret 11. november 2003)

1.1.4. Bilag 4, Gældende vilkår og bestemmelser pr. 1. januar 2004

1.1.4.1. Bekendtgørelse nr. 372 af 7. november 1963 om eneretsbevilling

1.1.4.2. Protokol af 16. juli 1962 til eneretsbevilling

1.1.4.3. Tillæg af 10. oktober 1963 til protokol af 16. juli og 14. august 1962

1.1.4.4. Aftale af 15. juli 1976

1.1.4.5. Aftale af 19. maj 1981

1.1.4.6. Bilag 1 til aftale af 19. maj 1981

1.1.4.7. Aftale af 17. juli 2000 om arealafgivelse og feltafgrænsning

2. Aftale af 29. september 2003 (Nordsøaftalen)

- mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til

Eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter

i Danmarks undergrund

3. Redegørelse til Folketinget vedrørende Nordsøen

Økonomi- og erhvervsministeren, 7. oktober 2003

Notat om samfundsøkonomien (med bilag)

Udarbejdet af økonomi- og erhvervsministeriet og sendt til

Folketingets Energipolitisk Udvalg den 9. december 2003

Kompensationsbestemmelsen i aftalen, notat af 17. december 2003

Udarbejdet af økonomi- og erhvervsministeriet og sendt til

Folketingets Energipolitiske Udvalg den 17. december 2003

Lovændringer som følge af Nordsøaftalen (inkl. lovforslag)

6.1. Lov nr. 1230 af 27. december 2003 om ændring af undergrundsloven

6.2. Lov nr. 1216 af 27. december 2003 om ændring af kulbrinteskatteloven

6.3. Lov nr. 206 af 29. marts 2004 om ændring af rørledningsloven

()

(

)

Desuden foreligger der en særskilt og større dokumentsamling til supplement af denne samling. I

denne større samling findes referat af Folketingets forhandlinger vedr. de fremsatte lovforslag,

betænkninger, besvarelse af spørgsmål fra Folketingsudvalg, besvarelse af samrådsspørgsmål, notat

fra Justitsministeriet om kompensationsaftalen, referat fra høring i Folketinget om de statsretlige

aspekter af kompensationsaftalen, dokumenter der indgik ved orientering af EU, samt engelske

oversættelser af centrale dokumenter m.m.

Tillæg til aftale

29. september 2003(dateret18. oktober 2004)

1.1. Bilag A, Tillæg til eneretsbevilling

8. juli 1962

1.1.1. Bilag 1, Koordinatliste med kort

1.1.2. Bilag 2, Om beregning

20 pct. af overskuddet

1.1.3. Bilag 3, Kompensationsaftalen (dateret 11. november 2003)

1.1.4. Bilag 4, Gældende vilkår og bestemmelser pr. 1. januar 2004

1.1.4.1. Bekendtgørelse nr.

'372af7.

november 1963 om eneretsbevilling

1.1.4.2. Protokol af 16. juli 1962 til eneretsbevilling

1.1.4.3. Tillæg

10. oktober 1963

til

protokol af 16. juli og 14. august 1962

1.1.4.4. Aftale af 15. juli 1976

1.1.4.S. Aftale

19. maj 1981

1.lA.6. Bilag 1

til

aftale af 19. maj 1981

1.1.4.7. Aftale af 17. juli 2000 om arealafgivelse og feltafgrænsning

TILLÆGTIL

AFTALE AF 29/9 2003

(

MELLEM

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

(

)

BEVILLINGSHAVERNE I HENHOLD TIL

ENERETSBEVILLING AF 8/71962 TIL

EFTERFORSKNING OG INDVINDING AF

KULBRINTER I DANMARKS UNDERGRUND

Indledning

I overensstemmelse med aftalen af 29. september 2003 er der opnået enighed om

udformningen af den konkrete bevilling til fortsættelse af bevillingshavernes

virksomhed til den 8. juli 2042, og der er af Folketinget vedtaget forslag til de i

aftalen omtalte lovændringer. De øvrige betingelser for aftalens ikrafttræden er

blevet opfyldt.

I dette tillæg til aftale bekræfter parterne, at aftalen af 29. september 2003 og den

konkrete bevilling herefter træder i kraft pr. den 1. januar 2004.

§1

Økonomi-

erhvervsministeren

meddeler

herved

bevillingshaverne

forlængelse af eneretsbevillingen af 8. juli 1962 på de vilkår, der fremgår af det

som bilag A vedføjede tillæg til eneretsbevilling med dertil knyttede bilag 1-4.

Bevillingshaverne erklærer sig herved indforståede

~e'd

'ae nævnte vilkår, som

de forpligter sig til at overholde.

§2

Til gennemførelse af de i aftalen af 29. september 2003, afsnit V, omtalte

ændringer

kulbrintebeskatningen

den

nødvendige

ændring

undergrundsloven er der af Folketinget vedtaget følgende love:

•

Lov nr. 1230 af 27. december 2003 om ændring af lov om anvendelse af

Danmarks tmdergrund

•

Lov nr. 1216 af 27. december 2003 om ændring af kulbrinteskattelov

om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvindin

•

Lov nr. 206 af 29. marts 2004 om ændring af lov om etablering og benyttelse

af en rørledning til transport af råolie og kondensat

§3

De i aftalen af 29. september 2003 indehold te betingelser for aftalens endelighed

er blevet opfyldt.

Aftalen af 29. september 2003 og de ændrede vilkår for eneretsbevillingen af 8.

juli 1962 træder herefter i kraft pr. den 1. januar 2004.

)

København, den

2004

For Bevillingshaverne:

Økonomi- og Erhvervsministeren:

(

Bilag A

TILLÆG TIL ENERETSBEVILLING AF 8. JULI 1962

TIL EFTERFORSKNING OG INDVINDING AF KULBRINTER

MED SENERE ÆNDRINGER

.AlJ

//f

INDLEDNING

Der er mellem økonomi- og erhvervsministeren på den ene side og A.P. Møller -

Mærsk A/S og Mærsk Olie og Gas A/S ("bevillingshaverne") på den anden side

ved aftale af 29. september 2003 opnået enighed om fortsættelse af bevillingsha-

vernes eneretsbevilling frem til og med 8. juli 2042.

dette tillæg til eneretsbevil-

lingen udmøntes aftalen af 29. september 2003, således at eneretsbevillingen til-

passes koncessionsdirektivets bestemmelser.

Eneretsbevilling til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks un-

dergrund, jf. bekendtgørelse nr. 372 af 7. november 1963, med tilhørende proto-

koller af 16. juli 1962,

10.

oktober 1963 og 3. marts 1972 samt aftaler af 15. juli

1976, 19. maj 1981og17. juli 2000 (under et benævnt "eneretsbevillingen") er her-

efter gældende med nedenstående ændringer (inklusive ændringerne benævnt

(

)

"bevillingen").

(

)

Forlængelse af eneretsbevillingen m.v.

§1

Eneretsbevillingen forlænges, således at bevillingen ophører den 8. juli 2042.

Inden for det af bevillingen omfattede område, jf.

2, giver bevillingen bevil-

lingshaverne eneret til fortsat at efterforske og indvinde flydende og luftformige

kulbrinter.

Det nuværende arbejdsfællesskab mellem partnerne i Dansk Undergrunds Con-

sortium (DUC) kan fortsætte.

Fra og med den 9. juli 2012 indtræder staten som partner i DUC med en andel på

20 pct., jf.

~~/Ø

Området for bevillingen m.v.

§2

Bevillingen omfatter de arealer, der er omfattet af eneretsbevillingen pr. 31. de-

cember 2003. De nuværende aftaler om tilbagelevering af areal opretholdes, bort-

set fra tilbageleveringen i 2012. Bevillingen vil således pr. 9. juli 2012 omfatte alle

de arealer, som i henhold til eneretsbevillingen er til rådighed den 8. juli 2012.

Bevillingens område pr.

januar 2004 er indtegnet på et af parterne godkendt

kort med tilhørende koordinatlister, der vedføjes dette tillæg som bilag

I det omfang felterne i det sammenhængende område, jf. aftalen af 19. maj 1981

5, endnu ikke er afgrænset, sker dette i forbindelse med arealtilbageleveringen i

2005 efter de hid til gældende regler og aftaler.

§3

I eneretsbevillingen af 1962 udgår hele den nuværende § 2, og der indsættes føl-

gende som§ 2, stk. 6-11:

"Stk. 6. Enhver igangsat indvinding skal gennemføres på effektiv måde in-

den for indvindingsrettens gyldighedsområde og skal opretholdes, så læn-

ge produktion eller aktiviteter i øvrigt kan finde sted på et både for sam-

fundet og bevillingshaverne økonomisk forsvarligt grundlag, idet afgørelse

herom træffes for hver enkelt produktions- og injektionssystem eller delsy-

stem.

Stk. 7. Såfremt produktionen fra et felt indstilles i overensstemmelse med

stk. 6, skal det pågældende felt tilbageleveres til staten, uanset om de tilhø-

rende platforme, rørledninger m.v. fortsat skal være i drift som led i ind-

vindingen fra andre felter. Tilbagelevering skal dog kun ske i den udstræk-

ning, det ikke har negativ betydning for bevillingshavernes fortsættende

aktiviteter.

Stk. 8. Når bevillingshaverne ikke længere ønsker at drive en selvstændig

platform, gruppe af platforme eller rørledningsanlæg, hvad enten dette

sker i forbindelse med tilbagelevering af et felt efter stk. 7 eller på et senere

tidspunkt inden bevillingens ophør, er bevillingshaverne berettigede til at

søge at sælge de nævnte anlæg på forretningsmæssige vilkår med tilhøren-

de rettigheder og forpligtelser. Overdragelse af koncessionsmæssige rettig-

heder følger de derom gældende regler. Såfremt bevillingshaverne ikke har

afhændet det eller de omhandlede anlæg inden for en periode på 18 måne-

der, og staten ikke har godkendt en forlængelse af perioden, gælder for så-

danne anlæg samme regler som ved hele bevillingens ophør, jf. § 12, stk. 5

og6.

Stk. 9. Tvister om de i stk. 6, 7 og 8 nævnte forhold afgøres ved voldgift, jf.

§ 14, stk. 2, som ændret ved§ 18 i aftalen af 19. maj 1981.

Stk. 10. Bevillingshaverne skal fremover i tillæg til de årlige redegørelser til

)

Energistyrelsen om den fremtidige produktion af olie og gas angive planer

for fremtidig nedlukning af felter.

Stk. 11. Hvis al produktion ophører inden 8. juli 2042, ophører bevillingen

samtidig."

Arbejdsprogram, efterforskning og udbygning.

§4

Bevillingshavernes forpligtelser til fortsat efterforskning fastsættes med ud-

gangspunkt i 1981-aftalens bestemmelser herom. Det godkendte arbejdsprogram

for efterforskning i 2003-2008 fortsættes. Energistyrelsen godkender efter for-

handling med bevillingshaverne med udgangspunkt i oplæg fra bevillingsha-

verne et arbejdsprogram for 6-års perioder. Arbejdsprogrammerne skal løbende

hvert 3. år fastsættes for den kommende 6-års periode .

.f\'\!J

!IP

Arbejdsprogrammerne skal i henhold

til

god praksis omfatte de forpligtelser,

bevillingshaverne skal opfylde over for myndighederne med hensyn til et fag-

mæssigt udført efterforskningsprogram, der sigter på at konstatere, om der fin-

des udnyttelige forekomster af kulbrinter, idet der herved tages udgangspunkt i

samfundets interesse i en effektiv efterforskningsindsats på et både for samfun-

det og bevillingshaverne økonomisk forsvarligt grundlag.

På tilsvarende vis skal bevillingshaverne på et både for samfundet og bevillings-

haverne økonomisk forsvarligt grundlag bestræbe sig på fortsat at fremme ind-

vindingen af olie og gas fra den danske del af Nordsøen, under anvendelse af

den mest effektive teknologi og med løbende optimering af indvindingen.

Ved uenighed om arbejdets omfang eller indhold afgøres tvisten ved voldgift

efter§ 14, stk. 2, i eneretsbevillingen af 1962 som ændret ved § 18 i 1981-aftalen.

Klager over tilsynsmyndighedens afgørelser i henhold til gældende lovgivning

følger de almindelige forvaltningsmæssige regler.

Statsdeltagelse.

§5

Fra

januar 2004 og frem til og med 8. juli 2012 betaler bevillingshaverne og de-

res partnere årligt et beløb til staten svarende til 20 pct. af overskuddet ved deres

virksomhed i henhold til bevillingen, jf. bilag 2 til denne aftale.

Fra og med den 9. juli 2012 deltager staten som partner i DUC, og staten overta-

ger en andel på 20 pct. af anlæggene (platforme, behandlingsanlæg, rørledninger

m.v.). Staten overtager ikke en andel af likvide midler i DUC. Staten overtager

ikke gæld, bortset fra normale driftskreditter.

Staten betaler ikke for overtagelsen.

.N;J

/IP

(

)

Det er en forudsætning for overtagelsen, at den ikke udløser skattemæssig for-

tjeneste eller tab hos bevillingshaverne og deres partnere, at bevillingshaverne og

deres partnere beholder 80 pct. af saldi for skattemæssige afskrivninger på anlæg

og 80 pct. af andre skattemæssige værdier af aktiver og passiver, som staten

overtager en andel af, og at uudnyttede skattemæssige tmderskud og grundlaget

for beregning af kulbrintefradrag ikke reduceres som følge af statens deltagelse.

Staten deltager i rettigheder og forpligtelser i forhold til sin 20 pct. andel fra og

med den 9. juli 2012, herunder med 20 pct. i alle udgifter inkl. nye investeringer,

driftsudgifter, fjernelsesomkostninger etc. og modtager sin andel af den produce-

rede olie og gas.

Bevillingshaverne har meddelt, at den eksisterende Joint Operating Agreement -

JOA- mellem DUC-partnerne opretholdes frem til den 9. juli 2012. Med virkning

fra den 9. juli 2012 udformes en opdateret JOA om parternes indbyrdes forhold.

(

)

På samme tidspunkt indtræder staten i Operating Committee (OPCOM), delta-

ger i tekniske møder i DUC og modtager samme rapporter, planer og anden

dokumentation som de øvrige partnere.

Andre økonomiske vilkår.

)

§6

Bestemmelsen vedrørende betaling af royalty i

10, stk. 1, i eneretsbevillingen af

1962 ophæves pr. 1. januar 2004. Royalty af produktion i 2003 beregnes og betales

efter de hidtil gældende regler.

Fortjenesteelement i henhold til 1981-aftalen

8, stk. 3 (rørledningsafgift) ophæ-

ves med virkning for produktion, hvoraf afgiftspligten indtræder den 9. juli 2012

eller senere.-P\(J

,/It

Øvrige bestemmelser.

§7

Om genoprettelse af den økonomiske balance, såfremt bevillingshavernes stilling

forringes ved nye eller ændrede love og regler, der specifikt rammer producenter

af kulbrinter i den danske del af Nordsøen, gælder reglerne i bilag 3.

§8

Bevillingshaverne skal behandles på en objektiv og ikke-diskriminerende måde.

§9

Til opfyldelse af artikel 3 i direktiv 93/38/EØFkan Energistyrelsen bestemme, at

bevillingshaverne skal

følge principperne om ikke-diskrimination og udbud ved tildeling af ind-

købs-, bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter,

meddele EU-Kommissionen de oplysninger, der vedrører tildelingen af

kontrakter på de betingelser, som denne fastlægger i overensstemmelse

med artikel 40 i ovennævnte direktiv.

Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om de procedurer, bevillingsha-

verne skal følge med henblik på opfyldelsen af en forpligtelse i henhold til litra

Ajourføring af hidtil gældende bestemmelser.

En række bestemmelser i eneretsbevillingen ophæves ved dette tillæg.

De bestemmelser i det hidtidige bevillingsgrundlag, der opretholdes - omend

(

eventuelt med ændringer ved nærværende tillæg - samles i bilag 4 til dette tillæg.

Af praktiske grunde udelades heri dog bilagene til aftalen af 17. juli 2000.

(

)

(

)

Tilsagn i eneretsbevillingen om forhandlinger m.v. gælder kun i den udstræk-

ning, det ikke strider mod EU-retten at forhandle om det pågældende emne.

()

)

Dette tillæg til eneretsbevillingen har virkning fra og med den

januar 2004.

I. )

-frGJ

-----

·\~Jl~

ENERG1srv1u:1.s1e111

6°15'

A. P. Møller, 1962 bevilling 1. januar 2004

5•

..-<

I I I I I

156"30'

\ I I I I I I I I I I I I

·oo·

~ ~ ~

f---J

155·30·

Bilag 1

BILAG 1 - Koordinatliste

Eneretsbevilling af 8. juli 1962 omfatter pr.

januar 2004 de områder, som fremgår af kortbilaget, og

som neden for er nærmere defineret med hjørnekoordinater. Koordinaterne refererer til Europæisk

Datum 1950.

Det Sammenhængende Område:

Bredde

Længde

Punkt

Grader

Minutter

.43

Sekunder

Grader

Minutter

Sekunder

()

(

;

f\li0

grænsen.

: 37

•.

. 43

Tysk/danske grænse ·l

Tysk/danske grænse "l

•J

Punkterne ligger på den tysk/danske grænse, og afgrænsningen mellem punkterne udgøres af

") Punkterne ligger på den tysk/danske grænse, og afgrænsningen mellem punkterne udgøres af

grænsen.

I øvrigt afgrænses området ved at forbinde hjørnekoordinaterne i den oven for nævnte rækkefølge

med bredde- eller længdegrader.

f\W

//JJ

Dog indgår følgende område ikke i Det Sammenhængende Område:

Bredde

Længde

Punkt

Grader

Minutter

Sekunder

Grader

Minutter

Sekunder

Området afgrænses ved at forbinde hjørnekoordinaterne

den oven for nævnte rækkefølge med

bredde- eller længdegrader.

(

Elly feltafgrænsningen

Bredde

(

)

Længde

Punkt

Grader

Minutter

Sekunder

Grader

Minutter

Sekunder

(

)

(

)

8 ")

00 ;

00 •)

Tysk/danske grænse

·l

Punkterne ligger på den tysk/danske grænse, og afgrænsningen mellem punkterne udgøres af

grænsen.

I øvrigt afgrænses området ved at forbinde hjørnekoordinaterne i den oven for nævnte rækkefølge

med bredde- eller længdegrader.

.f<W

1ø

/'"-

Freja feltafgrænsningen

Bredde

Punkt

Grader

Minutter

Sekunder

Grader

Længde

Minutter

Sekunder

Norsk/danske grænse 'l

Norsk/danske grænse

·i

'l Punkterne ligger på den norsk/danske grænse, og afgrænsningen mellem punkterne udgøres af

grænsen.

· ·1 øvrigt afgrænses området ved at forbinde hjørnekoordinaterne i den oven for nævnte rækkefølge

med bredde- eller længdegrader.

Rolf feltafgrænsningen

Bredde

Punkt

Grader

Minutter

Sekunder

Grader

Længde

Minutter

Sekunder

grænsen.

Tysk/danske grænse 'l

·i

Punkterne ligger på den tysk/danske grænse, og afgrænsningen mellem punkterne udgøres af

I øvrigt afgrænses området ved at forbinde hjørnekoordinaterne

den oven for nævnte rækkefølge

med bredde- eller længdegrader.

f<lJ

/tf

Svend feltafgrænsningen

Bredde

Længde

Punkt

Grader

Minutter

Sekunder

Grader

Minutter

Sekunder

(

)

(

---

Området afgrænses ved at forbinde hjørnekoordinaterne

den oven for nævnte rækkefølge med

bredde- eller længdegrader.

(

)

Harald feltafgrænsningen

Bredde

Længde

)

Punkt

Grader

Minutter

Sekunder

Grader

Minutter

Sekunder

Norsk/danske grænse 'l

f)tJ

/.IJ

") Punkterne ligger på den norsk/danske grænse, og afgrænsningen mellem punkterne udgøres af

grænsen.

I øvrigt afgrænses området ved at forbinde hjørnekoordinaterne

den oven for nævnte rækkefølge

med bredde- eller længdegrader.

BILAG2

Om beregning af 20 pct. af overskuddet jf.

5 om statsdeltagelse

(

·I

(

)

(

Fra

januar 2004 og frem til og med 8. juli 2012 betaler bevillingshaverne og deres partnere årligt

et beløb til staten svarende til 20 pct. af positiv selskabsskattepligtig indkomst opgjort

henhold til

den til enhver tid værende udformning af kulbrinteskattelovens kapitel 2 med tillæg af

nettorenteudgifter (kan være både positive og negative). Overskudsandelen beregnes alene på

grundlag af den andel af den selskabsskattepligtige indkomst efter fradrag for

fremførselsberettigede underskud opstået efter

januar 2004, der vedrører virksomhed i henhold til

bevillingen, og som dermed er en del af grundlaget for påligning af skatter, der kan fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 3

Tilsvarende tillægges kun de nettorenteudgifter, der indgår ved opgørelsen af den nævnte andel af

den selskabsskattepligtige indkomst. Ved opgørelse af beløbet kan der ikke foretages fradrag efter

overgangsreglen i kulbrinteskattelovens

20 A, stk. 2, og der tages ikke hensyn til, at

overskudsandelen kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst hos bevillingshaverne og

deres partnere. Overskudsandelen kan fradrages ved opgørelsen af grundlaget for selskabsskatten og

kulbrinteskatten.

Beløbet betales a conto en gang årligt den 1. november for det pågældende indkomstår. Første gang

der betales, er den

november 2004. Beløbet skal svare til den forventede statslige overskudsandel

for det pågældende indkomstår. I forbindelse med betalingen skal der redegøres for, hvordan

beløbet er udregnet. Endelig afregning af overskudsandelen foretages på baggrund af

skatteansættelsen og på det tidspunkt; hvor en sådan foreligger det efterfølgende år. Hvis

beregningsgrundlaget for overskudsandelen efterfølgende ændres i forbindelse med den endelige

ligning af selskabsskatten, skal der finde en efterregulering sted af overskudsandelen.

Vedrørende indkomståret 2012 skal der foretages en særlig opgørelse for perioden

januar 2012 til

8. juli 2012. De almindelige skatteretlige regler for periodisering af indtægter og udgifter

vedrørende indkomstår anvendes tilsvarende for denne periode. For så vidt angår afskrivninger

anvendes reglerne i kulbrinteskattelovens

27 B. Beløb, der skal betales i henhold til den særlige

opgørelse, forfalder til betaling den

november 2012, og der skal i forbindelse med betalingen

redegøres for, hvordan beløbet er udregnet. Den særlige opgørelse efterprøves af Energistyrelsen

inden for de almindelige frister for ligning af selskabsskatter for indkomståret 2012. Hvis

Energistyrelsen korrigerer opgørelsen, efterreguleres overskudsandelen. En foretaget korrektion vil

kunne anfægtes ved sagsanlæg mod Energistyrelsen ved de almindelige domstole, idet sagsanlæg

ikke har opsættende virkning for betalingspligten.

(

)

(;

AtJ

lit

Der foretages endvidere en særlig opgørelse, såfremt bevillingshavernes og/eller deres partneres

skattepligtige kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 3 A i det pågældende

indkomstår både vedrører virksomhed i henhold til aftalen og anden virksomhed, idet kun

virksomhed i henhold til aftalen er relevant ved opgørelsen af overskudsandelen. I så fald finder de

fordelingsprincipper, der anvendes ved afgørelsen af, om selskabsskatter skal fradrages ved

opgørelsen af kulbrinteindkomst, der beskattes efter henholdsvis kulbrinteskattelovens kapitel 3 og

kapitel 3 A, tilsvarende anvendelse. Beløb, der skal betales i henhold til en særlig opgørelse efter

dette afsnit, betales a conto den

november i det pågældende indkomstår og skal svare til den

forventede statslige overskudsandel for det pågældende indkomstår. I forbindelse med betalingen

skal der redegøres for, hvordan beløbet er udregnet. Endelig opgørelse af overskudsandelen

foretages samtidig med fristen for indsendelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår, og

afregning sker, når skatteansættelsen for det pågældende indkomstår foreligger. De i foregående

afsnit indeholdte regler om efterprøvelse, korrektion og anfægtelse af eventuelle korrektioner af den

særlige opgørelse finder tilsvarende anvendelse.

Ved for sen betaling gælder reglerne i rentelovens§§ 1-7.

Nye eller ændrede love og regler, der medfører forøgede byrder for bevillingshaverne og deres

partnere i forbindelse med statsdeltagelsen, udløser ret til kompensation under de i bilag 3 fastsatte.

betingelser og inden for de deri fastsatte grænser. Bestemmelserne i dette bilag 2 medfører således

ingen ændringer i bilag 3.

El;:sempe

ere1mm2en a

overs k

san d eIen

(OD)

I. Selskabsskattepligtig indkomst' opgjort uden fradrag for OD

2. Korrektion for fratrukne nettorenteudgifter

3. Grundlag for beløbet (1+2)

4. Beløbet (20 pct. af 3)

5. Selskabsskattepligtig indkomst ongiort med fradrag for OD (1-4)

6. Selskabsskat (30 oct. af 5)

100

Som vedrører virksomhed i henhold til aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og

bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962.

BILAG3

AFTALE OM KOMPENSATION EFTER AFSNIT VI I AFTALE AF 29/9 2003

MELLEM

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

)

BEVILLINGSHAVERNE I HENHOLD TIL

ENERETSBEVILLING AF 8/71962.

()

)

()

{

AFTALE OM KOMPENSATION EFTER AFSNIT VI I AFTALE AF 29/9 2003

MELLEM

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

BEVILLINGSHAVERNE I HENHOLD TIL

ENERETSBEVILLING AF 8/71962.

Indledning:

Denne aftale er indgået i henhold

til

afsnit VI i aftale af 29. september 2003 (her-

efter benævnt Aftalen) og indeholder de regler om kompensation, der skal indgå

i den endelige udformning af de fremtidige vilkår for bevillingen.

Baggrunden for kompensationsaftalen er, at bevillingshaverne ved Aftalen er

indgået på skærpede vilkår for den fremtidige udnyttelse af den gældende ene-

retsbevilling ud fra en forudsætning om, at staten ikke ved indgreb i form af

gennemførelse af lovgivning og andre regler af specifik betydning for bevillings-

haverne og deres partnere i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) forringer de

økonomiske vilkår, der danner baggrund for Aftalen.

Da Aftalen ikke berører lovgivningsmagtens beskatningsret, andre lovgivnings-

beføjelser eller regeludstedelse inden for rammerne af Den Europæiske Union,

indebærer kompensationsordningen, at de ved Aftalen af bevillingshaverne og

de øvrige partnere i DUC påtagne forpligtelser reduceres tilsvarende, såfre

der sker forringelse af bevillingshavernes og de øvrige DUC-partneres økonomi-

ske stilling ved nye eller ændrede love og regler som nærmere fastsat i denne

aftale.

§1

Kompensation efter

§§

2-5 kan kræves af bevillingshaverne og de øvrige partnere

i DUC i den udstrækning, nye eller ændrede love og regler, jf.

2, vedrører den

virksomhed, som de udøver i henhold

til

bevillingen.

§2

()

Stk. 1.

Kompensation kan kræves, når den økonomiske stilling for bevillings-

haverne og deres partnere i DUC forringes ved nye eller ændrede love og regler

forhold

til

den retstilstand, der gælder ifølge de danske love og andre

Danmark

gældende regler, der er vedtaget på tidspunktet for indgåelse af denne aftale,

eller som bevillingshaverne og de øvrige partnere

DUC erklærer sig bekendt

med og accepterer i den endelige udmøntning

Aftalen.

(

, j

(

()

Stk.

2. Nye eller ændrede love og regler, som nævnt i stk. 1, giver kun ret

til

kompensation i den udstrækning, sådanne ændringer af retstilstmden specifikt

rarruner producenter af kulbrinter på dansk område, mens generelle og ikke-

diskriminerende ændringer af retstilstanden ikke medfører ret

til

kompensation.

Det anses ikke i sig selv for diskriminerende, at en ændring af generelle beskat-

ningsregler får større økonomisk betydning for bevillingshaverne og deres part-

nere

DUC end for andre.

Stk.

3. Kompensation efter stk. 2 omfatter eksempelvis skærpelse af den dan-

ske kulbrintebeskatning eller indførelse af andre fiskale skærpelser, der alene

vedrører kulbrinteproducenter på dansk område.

Stk.

4. Kompensation efter stk. 2 kan ikke kræves ved ikke-diskriminerende

ændringer afretstilstanden, der også gælder for andre virksomheder end kul-

brinteproducenter på dansk område, eksempelvis almindelige stramninger

seJs:kabsbeskatning eller andre generelle skatter og afgifter, herunder afgifter

pålagt såvel importerede som indenlandsk producerede kulbrinter, indførelse af

EU-regler med virkning også for kulbrinteproducenter uden for dansk område,

f.eks. indførelse af COi-kvoter som følge af EU-lovgivning, eller generel regule-

ring af forhold mellem arbejdsgivere og ansatte.

Stk. S.

Selv om en ændret eller ny lov eller regel er formuleret således, at dens

adressater alene er kulbrinteproducenter på dansk område, udløser den ikke ret

til

kompensation, når den gennemføres som led

en mere generel og ikke-

diskriminerende regulering med et adfærdsregulerende, ikke-fiskalt sigte, ek-

sempelvis tiltag som led

en generel politik til beskyttelse

miljøet, forbedring

af arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler.

Stk.

6. Kommende skattelovforslag om tynd kapitalisering mv., som fremilættes

med udgangspunkt

EU-pakken, der er sendt

høring den 28. august 2003, med-

fører ikke ret til kompensation.

Stk.

7. Eksemplerne i stk. 3 - 5 er ikke udtømmende, men er forhold, der med

sikkerhed falder ind under de pågældende hovedregler.

§3

Stk.

1. Ved beregningen af kompensation skal der ses på den samlede konkre-

te nettoeffekt for bevillingshaverne og de øvrige partnere

DUC af såvel øgede

byrder som lempelser ved sådanne nye eller ændrede love og regler, der ifølge

2 tages i betragtning i relation til kompensation.

Stk.

2. Hvis der som led

en samlet lovgivningspakke om omlægning af be-

skatning gennemføres såvel generelle skattelempelser for erhvervslivet som hel-

hed som øget beskatning herunder beskatning, der specifikt rammer producenter

af kulbrinter

Nordsøen, er der dog højst adgang i forbindelse med den konkrete

anledning til kompensation i den udstrækning, lovgivningspakken set som e

helhed giver bevillingshaverne og deres partnere

DUC en relativ mindre ø

nornisk lempelse end gennemsnittet af alle danske erhvervsvirksomheder.

§4

Stk. 1.

Den samlede kompensation

til

bevillingshaverne og de øvrige DUC-

partnere kan maksimalt udgøre den nettofordel, som staten opnår ved Aftalen.

Stk.

2. Kompensation kan ikke overstige den nettofordel, som staten løbende

opnår fra og med den 1. januar 2004.

Stk.3

l denne sammenhæng opgøres statens nettofordel ved Aftalen som over-

skudsdeling/ nettoafkast af statsdeltagelse i henhold til Aftalens afsnit IV samt

værdien af ikke-anvendelse af muligheder for overvæltning på DONG af virk-

(

ningerne af Aftalen og lovgivning i tilknytning hertil, jf. aftaler mellem DUC-

parterne og DONG, med fradrag af den fordel, som bevillingshaverne og de øv-

rige DUC - partnere opnår ved afskaffelse af royalty i henhold til

10, stk.l, i

1962 - bevillingen.

§5

(

·Stk.

Kompensation skal fastsættes med henblik på, at der sker genopretning

den økonomiske balance mellem staten og bevillingshaverne og de øvrige

DUC-partnere, således at formålet med og følgen af kompensation (inden for

rammen i

4) skal være at stille bevillingshaverne og de øvrige DUC-partnere

økonomisk på samme måde, som de ville være stillet, såfremt gennemførte æn-

dringer i retstilstanden, jf.

2, ikke eksisterede.

Stk.

2. Bevillingshaverne og de øvrige DUC-partnere skal rejse krav om kom-

pensation senest 3 måneder efter offentliggørelse af en ændring afretstilstanden,

(

jf.

2, som de vil påberåbe sig, for at bevare retten til kompensation i anledning

deraf. Den tidsmæssige betingelse er opfyldt ved bevillingshavernes notifikation

et krav uden hensyntagen

til,

om et krav kan specificeres eller dokumenteres

inden for denne tidsfrist.

Stk.

3. Såfremt der ikke opnås enighed om, hvorvidt kompensation kan kræ-

ves, kompensationens størrelse og/ eller formen for kompensation,

uenigheden ved voldgift efter bevillingens regler herom.

•·

•

§6

Statens al.mindelige beskatningsret berøres ikke af denne aftale.

§7

Denne aftale er undergivet samme betingelser og forudsætninger som Aftalen og

får således først virkning samtidig med Aftalen.

§8

Der er enighed om, at spørgsmål og problemer, som måtte opstå i forbindelse

med bevillingen, herunder nærværende aftale, gøres

til

genstand for forhand-

ling.

Økonomi- og erhvervsministeren

~~~

København, den

IY, -

:J..oo3

København, den

BILAG4

()

GÆLDENDE VILKÅR OG BESTEMMELSER PR.

JANUAR 2004

I ENERETSBEVILLING AF 8. JULI 1962 TIL EFTERFORSKNING OG

INDVINDING AF KULBRINTER I DANMARKS UNDERGRUND

MED TILHØRENDE PROTOKOLLER, AFTALER OG TILLÆG

'f\V

(

;

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Bekendtgørelse nr. 372 af7. november 1963 om eneretsbevilling til efterforskning

og indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund ................................................................... 3

Protokol af 16. juli 1962 til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning

og indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund ................................................................... 6

Tillæg af 10. oktober 1963 til protokol af 16. juli og 14. august 1962 til eneretsbevilling

af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund

med senere ændringer.......................................................................................................................... 8

Aftale af 15. juli 1976 mellem Bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af

8. juli 1962 og Handelsministeren ....................................................................................................... 9

Aftale af 19. maj 1981mellem Energiministeren og Bevillingshaverne i henhold til

eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i

Danmarks undergrund ........................................................................................................................ 10

Bilag 1 til aftale af 19. maj 1981 mellem Energiministeren og Bevillingshaverne

i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af

kulbrinter i Danmarks undergrund ..................................................................................................... 16

Aftale af 17. juli 2000 om arealafgivelse og feltafgrænsning for Det Sammenhængende

Område pr. 1. januar 2000 ................................................................................................................. 20

·Aiv

/)!;

Bekendtgørelse nr. 372 af 7. november 1963 om eneretsbevilling

til

efterforskning og

indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund

BevilJingshaverne er, for så vidt angår efterforskning og indvinding på det nævnte område af kontinentalsoklen, pligtige

ikke at udøve deres virksomhed på nogen måde, der er uforenelig med den i Geneve den 29. april 1958 undertegnede

konvention om den kontinentale sokkel.

Bevillingen meddeles på de i undergrundsloven indeholdte betingelser samt i øvrigt på de nedenfor angivne særlige

vilkår.

Stk. 3.

Eventuel tvist om bevillingens omfang, der ikke berører anden bevillingshavers rettigheder, afgøres af det i

14 omhandlede voldgiftsnævn, dog at spørgsmålet om, hvorvidt et råstof har været undergivet privatøkonomisk

udnyttelse her i landet forud for ikrafttrædelsen den 23. februar 1932 af lov nr. 27af19. februar 1932, henhører under

domstolenes afgørelse.

§ 3.

Stk.

2. Bevillingshaverne må respektere, at der er eller bliver meddelt bevilJing til anden side med eneret til

efterforskning og indvinding i Danmarks undergrund af andre råstoffer end de af nærværende bevilJing omfattede.

§ 4. På bevillingshavernes begæring og på deres bekostning vil der overensstemmende med undergrundslovens regler

herom kunne ske ekspropriation af sådanne arealer m.v., som efter ministeren for offentlige arbejders skøn måtte være

nødvendige for efterforsknings- eller indvindingsvirksomheden.

§ 5. Med det af bevillingens§ 12, stk. 5, følgende forbehold tillades det bevillingshaverne overensstemmende med de til

enhver tid gældende bestemmelser at udføre fra Danmark maskinel, varer eller andet, som disse har tilført Danmark til

brug i sammenhæng med efterforsknings- eller indvindingsvirksomheden. Denne ret skal ligeledes, men uanset§ 12,

stk. 5, tilkomme danske eller udenlandske statsborgere eller i selskaber, som i forbindelse med bevillingshaverne på

tilsvarende måde måtte have anbragt maskinel, varer eller andet her i landet, for udenlandske statsborgere eller

selskaber tillige kapital.

Stk. 2. Ligeledes skal al dividende eller fortjeneste, som hidrører fra bevilJingshavernes virksomhed, og som tilkommer

personer eller selskaber uden for Danmark, kunne udføres her fra landet overensstemmende med de til enhver tid

gældende bestemmelser.

6. Forinden bevillingshaverne iværksætter geofysiske eller geologiske arbejder, skal de give ministeren for offentlige

(

(_)

arbejder meddelelse om planerne for sådanne arbejder. Når bevilJingshaverne i medfør af bevillingen iværksætter en

boring, skal de efter den instruktion, som måtte blive givet af Danmarks geologiske undersøgelse, til samme indsende

de i undergrundslovens

3 foreskrevne meddelelser om boringens beliggenhed og resultater. Foreløbige rapporter over

de geofysiske og geologiske arbejder indsendes hver måned til ministeren. Udførlige geofysiske og geologiske rapporter

over udførte arbejder, bilagt kopier af alle originale data, skal indsendes til Danmarks geologiske undersøgelse hvert

halvår.

Stk.

2. Eventuelle borehuller og mineskakter, som opgives af bevillingshaverne, skal af disse lukkes og tildækkes på en i

enhver henseende forsvarlig måde efter tilsynets nærmere bestemmelse.

Stk. 3.

Også for så vidt angår foranstaltninger i internationalt farvand med henblik på efterforskning i den i indledningen

omhandlede del af kontinentalsoklen, gælder bestemmelsen i nærværende paragrafs stk. I. Ønsker bevillingshaverne til

brug ved sådanne efterforskninger at etablere faste indretninger i internationalt farvand, er de pligtige forinden at

indhente ministeren for offentlige arbejders samtykke til disse anlægs etablering og indretning i hvert enkelt tilfælde.

Bevillingshaverne er pligtige at underkaste sig sådan inspektion og kontrol med de pågældende faste indretningers

tilstand og drift, som måtte være nødvendig for at påse, at de nævnte installationer og deres benyttelse ikke giver

anledning til retsstridigt indgreb i de andre interesser, der knytter sig til udnyttelsen af havets frihed. Bevillingshaverne

refunderer de med en sådan kontrol for statskassen forbundne udgifter efter ministerens nærmere bestemmelser.

§ 7. Forinden indvinding eller dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, skal de i så henseende fornødne anlæg og det

eller de områder, der ønskes omfattet af indvindingsvirksomheden, være godkendt af ministeren for offentlige arbejder,

for hvem det endvidere skal være godtgjort, at de efter ministerens skøn til indvindingsvirksomheden fornødne

pengemidler er sikret, jf. undergrundslovens § 2, stk. 3.

Stk. 2. For så vidt angår faste indretninger i internationalt farvand til brug ved indvindingsforanstaltninger på den i

indledningen omhandlede del af kontinentalsoklen, finder de i

6, stk. 3, 2. punktum, omhandlede bestemmelser

tilsvarende anvendelse.

8. Ministeren for offentlige arbejders tilsynsførende samarbejder med bevillingshavernes driftsledelse og udøver det

efter undergrundslovens§ 4, stk. 1, nr. 3, fornødne tilsyn med bevillingshavernes virksomhed.

9. Senest 6 måneder efter udgangen af hvert regnskabsår skal bevillingshaverne til ministeren for offentlige arbejder

indsende et eksemplar af deres reviderede regnskab, der skal være påtegnet af en af ministeren godkendt statsautoriseret

revisor.

Stk. 3.

Bevillingshaverne er pligtige at efterkomme de påbud, som ministeren for offentlige arbejder måtte give til

muliggørelse eller lettelse af kontrol med mængden af indvundne, solgte eller i selve virksomheden anvendte råstoffer,

ligesom bevillingshaverne i det hele taget er pligtige at afgive alle oplysninger, som ministeren til kontrol af

bevillingshavernes virksomhed eller regnskab måtte finde påkrævet.

§ 10. Bevillingshaverne skal betale afgifter til den danske stat i overensstemmelse med følgende regler:

a. Kulbrinter.

Stk.

2. Hvis råstofferne sælges i deres oprindelige form til levering på produktionsstedet, skal den virkelige værdi være

lig med salgsprisen.

Stk. 3.

Hvis råstofferne sælges i deres oprindelige form til levering andetsteds end på produktionsstedet, skal den

virkelige værdi være salgsprisen med fradrag af transportudgifter og eventuelle andre udgifter, der bæres af sælgeren og

følgelig er indbefattet i eller har påvirket salgsprisen.

Stk. 4.

Hvis råstofferne er solgt efter foretagen raffinering eller anden videregående behandling, skal den virkelige

værdi, der anvendes ved fastsættelsen af afgiften, være den salgsværdi, som bevillingshaverne senest har modtaget for

salget af det pågældende råstof i dettes oprindelige form med fradrag af transportudgifter og andre udgifter som foran

fastsat. Hvis bevillingshaverne ikke har foretaget noget salg af råstoffet i dets oprindelige form eller hvis den

salgsværdi, bevillingshaverne senest har opnået, ikke længere svarer til den virkelige værdi af det pågældende råstof i

dettes oprindelige form på produktionsstedet, skal den virkelige værdi, der anvendes ved fastsættelsen af afgiften, være

den salgsværdi, som bevillingshaverne kunne have opnået på verdensmarkedet under fri konkurrence ved tilsvarende

salg fra produktionsstedet af det pågældende råstof i dettes oprindelige form, jfr. også stk. 3.

Stk. 5.

Tilsvarende bestemmelse som i stk. 4, sidste punktum, finder anvendelse ved fastsættelsen af afgiften i tilfælde af

salg fra bevillingshaverne til en virksomhed inden for deres koncern eller en virksomhed, i hvilken de direkte eller

indirekte er interesserede. Det samme gælder ved salg

til

virksomheder, med hvilke de har aftale om deltagelse

efterforsknings- og/eller indvindingsvirksombed under bevillingen.

Stk. 6.

I tilfælde af uenighed om afgiftsberegningen afgøres spørgsmålet af det i

14 omhandlede voldgiftsnævn.

c. Fælles besten1ntelsefor

sa1ntlige

råstoffer.

Ved bevillingens ophør af en hvilken som helst grund tilsvarer bevillingshaverne staten afgift af indvundne og endnu

ikke solgte salgbare råstoffer. Bestemmelsen i a, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

11. Samtlige i

10 nævnte afgifter skal betales årligt samtidig med, at det årlige regnskab af bevillingshaverne

indsendes til ministeriet, og indbetalingen skal være ledsaget af den nødvendige dokumentation til kontrol af

beregningen af de respektive afgiftsbetalinger.

Stk.

2. Af afgiftsbeløb, der ikke er betalt inden 6 måneder efter udløbet af regnskabsåret, betales en årlig rente, svarende

til Nationalbankens diskonto fra udgangen af de nævnte 6 måneder at regne, til betaling sker.

12. Såfremt nogen af de i undergrundsloven for bevillingens meddelelse eller opretholdelse fastsatte betingelser ikke

opfyldes, bortfalder bevillingen.

Stk.

2. Såfremt noget af de ved bevillingen fastsatte særlige vilkår ikke overholdes, vil ministeren for offentlige arbejder

give bevillingshaverne meddelelse om den efter ministerens opfattelse foreliggende tilsidesættelse af vilkårene, og

forholdet skal da bringes i orden inden en af ministeren fastsat rimelig frist.

Stk. 3.

Foreligger der, medens en efter bevillingen gældende tidsfrist løber, en tilstand af "force majeure", forlænges

fristen med et til denne tilstands varighed svarende tidsrum. Dog kan bevillingens samlede gyldighedstid ikke herved

forlænges.

Stk. 4.

Bevillingshaverne kan på ethvert tidspunkt opgive bevillingen og derved frasige sig rettigheder og forpligtelser

efter denne.

~ø

Stk. 5.

Såfremt bevillingen udløber uden at være blevet forlænget eller bortfalder af anden grund, er staten berettiget til

at overtage de bevillingshaverne tilhørende og til selve indvindingsvirksomheden tilvejebragte anlæg til en pris, der

mangel af enighed fastsættes af det i §14 omhandlede voldgiftsnævn ved vurdering. Undtaget fra denne overtagelsesret

skal dog være maskinel, materiel og lignende, som af bevillingshaverne er indført eller anskaffet til en midlertidig

anvendelse eller udførelse af et specielt arbejde, og som bevillingshaverne ønsker at udbringe af landet.

Stk. 6.

I det omfang, staten ikke overtager de til selve indvindingsvirksomheden hørende anlæg, er bevillingshaverne

berettiget til at fjerne disse, og de er pligtige på ministerens forlangende at fjerne sådanne, hvis forbliven efter

ministerens skøn er til ulempe for det offentlige eller private.

(

)

13. Denne bevilling kan ikke overføres til andre uden samtykke fra ministeren for offentlige arbejder, bortset fra

overførsler imellem de i bevillingshavernes konsortium deltagende juridiske personer.

14.

Spørgsmål, som efter nærværende bevillings indhold beror på ministeren for offentlige arbejders skøn eller

bestemmelse, afgøres endeligt af ministeren, medmindre bevillingen, for så vidt det pågældende spørgsmål angår,

udtrykkeligt hjemler adgang til voldgiftsafgørelse.

(

()

(

Stk.

2. Tvistigheder, der efter bevillingens indhold kan henvises til voldgift, afgøres endeligt af et voldgiftsnævn på 3

medlemmer, af hvilke ministeren vælger et og bevillingshaverne et medlem; de to således valgte medlemmer udpeger i

forening en opmand, og ifald de ikke kan enes herom, udpeges opmanden af højesterets præsident. Nævnet fastsætter

selv reglerne for behandling af det rejste spørgsmål og bestemmer, hvem der skal afholde omkostningerne ved

voldgiften. Nævnet træffer om fornødent sin afgørelse ved stemmeflerhed.

Stk. 3.

Andre tvistigheder, som måtte opstå mellem staten og bevillingshaverne i noget spørgsmål angående denne

bevilling, afgøres af de danske domstole. Værneting er København.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 7. november 1963.

Kai Lindberg./ J. Bang Christensen.

(

)

(

'r\V~

M,\

;

Protokol af 16. juli 1962 til eneretsbevilling af 8. juli 1962

til

efterforskning og indvinding af

kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund

Skibsreder A. P. Møller har på bevillingshavernes vegne meddelt, at han og de af ham ledede selskaber er gået ind i

denne opgave af nationale grunde, og har anmodet om statens forståelse af, at bevillingshaverne er uden erfaringer i den

virksomhed, bevillingen omfatter, og heller ikke har den internationale eller økonomiske position som de store

udenlandske oliekoncerner.

Ministeren for offentlige arbejder vil søge at yde bevillingshaverne al sådan bistand og hjælp, som lovgivningen og

administrativ praksis muliggør, for at bevillingshaverne kan få den fulde udnyttelse af bevillingen.

li.

I tilslutning til bevillingens enkelte bestemmelser er der enighed om følgende:

ad bevillinoens

Ministeren for offentlige arbejder vil fremdeles, hvor bevillingshaverne - uden for tilfælde af "force majeure" - bliver

ude af stand til at overholde fastsatte ikke-lovbestemte frister, være sindet at indrømme bevillingshaverne en efter

forholdets beskaffenhed passende fristforlængelse.

ad bevillingens

Ligesom en anden bevillingshaver ikke inden for et af bevillingshaverne til indvinding anvendt område må iværksætte

nogen efterforskning eller indvinding, der kar volde afbræk i bevillingshavernes produktionsvirksomhed, må

bevillingshaverne afl101de sig fra tilsvarende virksomhed inden for områder, der anvendes

en anden bevillingshavers

produktionsvirksomhed eller af ministeren er forbeholdt indehaveren af bevilling til indvinding af inddampningssalt

(opskylningssalt).

Såfremt der i forbindelse med en senere bevillingsudstedelse i henhold til undergrundsloven bliver spørgsmål om at

forbeholde et begrænset område for en ny bevi1lingshaver, vil ministeren give bevi1lingshaverne ifølge nærværende

bevilling lejlighed til forhandling og ved afgørelsen tage rimeligt hensyn til deres interesser.

ad bevillinoens

Der vil ikke af staten blive udleveret nogen af de fra bevillingshaverne modtagne prøver, rapporter eller regnskaber eller

andet af disse udleveret materiale eller oplysninger derom, undtagen dog - efter forudgående udtalelse fra

bevillingshaverne - geologiske oplysninger

ti]

statens egne institutioner el1er statens egen indvinding.

Efter 5 års forløb, regnet fra materialets udlevering til staten, har denne dog fri rådighed over det pågældende

geologiske materiale. Hvis bevillingshavernes eneret måtte bortfalde, for så vidt angår et eller flere af de i

omhandlede råstoffer, vil staten dog straks frit kunne disponere over alt materiale, der alene vedrører efterforskningen

eller indvindingen af det eller de pågældende råstoffer.

I tilslutning til

6, stk. I, 4. punktum, er der enighed om, at Danmarks geologiske undersøgelse hos bevillingshaverne

kan undersøge alle originale data og selv udpege de enkelte data, af hvilke kopi ønskes.

I tilslutning til

6, stk. 2, er der enighed om, at tilsynets nærmere bestemmelser med hensyn til lukning og tildækning

udformes

overensstemmelse med god praksis.

ad bevillingens

Der er enighed om, at bevillingshaverne - overensstemmende med de til enhver tid gældende bestemmelser - har ret til

at fremskaffe de midler, der udkræves til efterforsknings- eller indvindingsvirksomheden, ved optagelse af lån i

Danmark eller i udlandet.

ad bevillingens

12.

Det forudsættes, at det ved bevillingens ophør eller snarest derefter opgøres, hvilke af de til selve

indvindingsvirksomheden hørende anlæg, der skal fjernes og hvilke ikke.

ad bevillingens§ 13.

Ministeren vil tillade, at skibsreder

P. Møller overfører sin del af bevillingen til en af ham nyoprettet fond eller til et

af ham nystiftet aktieselskab, hvori han selv ejer den altovervejende del af aktiekapitalen. Det må dog være en

forudsætning herfor, at fondens fundats, respektive selskabets vedtægter kan godkendes af ministeren for offentlige

arbejder,jf. undergrundslovens§ 4, stk. 1, nr. 4, og at selskabets aktier - bortset fra overgang ved arv til enke eller

livsarvinger - ingensinde kan overføres

til

nogen. der ikke er medindehaver af bevillingen, medmindre ministeren giver

samtykke hertil.

Såfremt skibsreder

P. Møller skulle afgå ved døden uden at have foretaget nogen sådan disposition, har

AJS

Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912

AJS

ret og pligt til at fortsætte som bevillingshavere,

dog at ministeren i så fald vil tillade, at skibsrederens part - under samme forudsætninger som ovenfor - overføres til et

af de to selskaber nystiftet aktieselskab.

I anledning af, at bevillingshaverne har til hensigt at søge videregående sagkyndig og teknisk bistand til den af

bevillingen omfattede efterforsknings- og indvindingsvirksomhed, er der enighed om, at bevillingshaverne har adgang

til at søge sådan bistand og til at indgå de fornødne aftaler herom under forudsætning af,

at en bistandyder

enhver henseende respekterer eneretsbevillingen og nærværende protokol,

( J

(

()

at en bistandyders eventuelle ejendomsret til anlæg, maskinel og materiel og lignende ikke kan gøres gældende over for

staten, for så vidt disse er omfattet af de i bevillingens § 12, stk. 5, omhandlede anlæg,

at en bistandyder ikke erhverver ejendomsret eller selvstændig brugsret til de arealer m.v" der af bevillingshaverne

erhverves ved ekspropriation i henhold til bevillingens

(

()

Det følger af bevillingens

10, at de heri omhandlede afgifter erlægges af bevillingshaverne og ikke af en bistandyder.

De råstoffer, der overgår til en bistandyder, er afgiftspligtige straks ved overgangen. Afgiften erlægges i

overensstemmelse med

11.

ad bevillingens

14.

Spørgsmål, som efter bevillingens indhold beror på ministeren for offentlige arbejders skøn eller bestemmelse, og som

afgøres endeligt af ministeren, omhandles i§ 4, § 7, § 9, stk. 3, § 12, stk. 6, og§ 13.

Spørgsmål, som er genstand for voldgiftsafgørelse, omhandles i§ 1, stk. 3, § 2, stk. 5 og 8, § 10, a, stk. 6, bog c, og§

12, stk. 5.

III

Der tilsiges bevillingshaverne forhandling om spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med bevillingen, således at der i

alle tilfælde søges tilvejebragt en praktisk, fornuftig løsning, hvorved bevillingen og den virksomhed, den giver

anledning til, kan blive til nytte og fremgang. Dette gælder også spørgsmålet om virksomheden efter bevillingens ophør,

således at der i god tid forud optages forhandling om en eventuel fortsættelse og vilkårene herfor.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 16. juli 1962.

Kai Lindberg

.f\\N

lit

Tillæg

til

protokol af 16. juli og 14. august 1962

til

eneretsbevilling af 8. juli 1962

til

efterforskning og indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund med senere

ændringer.

I anledning af, at den under 8. juli 1962

henhold til lov nr. 181 af 8. maj 1950 udfærdigede eneretsbevilling til

efterforskning og indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund ved kongelig resolution af 5. oktober 1963 er

ændret, er der enighed om, at de ovenstående bestemmelser i protokol af 16. juli og 14. august 1962, I - III, som ændret,

der er vedtaget som gældende for nævnte eneretsbevilling, fortsat skal være gældende for bevillingen, således som den

er ændret.

Såfremt der i øvrigt skulle opstå særlige spørgsmål med hensyn til efterforskning og indvinding på kontinentalsoklen,

vil ministeren til enhver tid være villig til at optage sådanne spørgsmål til velvillig forhandling med bevillingshaverne.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 10. oktober 1963.

Kai Lindberg

Bang Christensen .

.J,\iA)

Aftale af 15. juli 1976 mellem Bevillingshaverne i henhold

til

eneretsbevilling af 8. juli 1962 og

Handelsministeren

4. Afbrænding af associerede kulbrinter.

Bevi11ingshaverne og deres partnere vil

videst mulige omfang tilrettelægge indvindingsforanstaltninger, således at

afbrænding af kulbrinter i det væsentlige undgås. I tilfælde, hvor foranstaltninger til undgåelse af afbrænding af

kulbrinter efter bevillingshavernes skøn vil medføre en i forhold til den planlagte produktion og den potentielt mulige

produktion af kulbrinter, der agtes afbrændt, uforholdsmæssig meromkostning, vil bevillingshaverne og deres partnere

dokumentere dette over for handelsministeriet gennem udarbejdelsen af en detaljeret rapport indeholdende geologiske,

tekniske og økonomiske vurderinger, der belyser forholdene.

5. Arealafgivelse.

a) Med henblik på nedennævnte gradvise arealafgivelse opdeles koncessionsområdet som illustreret på vedlagte kort i

blokke, afgrænset af hele grader længde og halve grader bredde.

d) Uanset reglerne i 5 a)-c) ovenfor er bevillingshaverne ikke pligtige at tilbagelevere noget areal, der omfatter et olie-

eller gasfelt, fra hvilket der sker indvinding af kulbrinter, eller fra hvilket planer for indvinding er forelagt for

handelsministeriet. Ved "areal, der omfatter et olie- eller gasfelt" forstås i denne sammenhæng feltets afgrænsning ved

dybest lukkende konturlinie med tillæg af 35% angivet ved linier følgende hele minutter længde og hele minutter

bredde; afgrænsningen følger

dybden zonens ydergrænser infinitivt mod jordens geometriske centrum. Feltets

afgrænsning med tillæg af 35% fastlægges ved forhandling i forbindelse med handelsministeriets behandling af

bevillingshavernes forelæggelse af udviklingsplanerne for feltet; for Dan-feltet indsender bevillingshaverne

afgrænsningsforslag

overensstemmelse med ovenstående.

6. Ændring i D.U.C. samarbejdsaftalerne.

()

(

Bevillingshaverne og deres partnere vil ændre de af dem indgåede samarbejdsaftaler, således at det sikres, at en eller

flere afD.U.C. partnerne kan gennemføre en efterforskningsboring eller udvikle et olie- eller gasfelt på eget ansvar og

uden deltagelse af de øvrige partnere.

København, den 15.juli 1976.

For bevillingshaverne:

.J,Yt,J

/,IP

NORGE

2.6

/-I

,,,--

/ I '..,_ .

1,7

1.0

G..0

/..._

KONCESSIONSKORT

2.7

BLOKOPDELING

IFØLGE AFTALE AF 15-7-1976,PKT.5

.......3.4

3.5

'·

3.9 \

4.5

:::11

[

177T/

LLU

54·

IQQ

l(hj

1001<.M_

/ / 4.3

ft2

4,4

4.0

4,9

4.10

SVERIGE

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

III".

5.7

-...

6.1

--.

\. 6.2

6.3

6.4

-:--

6.5

6.12

7.5

....-...._

6.l:S

.............

'{.21

n /

.___/

----

~""""

..........

7.13

7..14 .-,

..,,_~Je.61 a.f'_~l ~~I~"'

W,>A

11.q,

·o

•

/7.1

,<----'"'l-''-----1-

/ 8. I4

\, B.12

a.13

\.,

FORBUNDSREP.

TYSKLAND

)

,...-/

• r?

DEN TYSKE DEM. REP.

POLEN

c·_

·---LL-i..--

!!'

Ø7~~

_ ___

-~-- ----~2___

}

....,._

.....

____

,......

Aftale af 19. maj 1981mellem Energiministeren og Bevillingshaverne i henhold

til

eneretsbevilling af 8. juli 1962

til

efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks

undergrund

INDLEDNING.

Efter forhandlinger mellem energiministeren på den ene side, og Dansk Boreselskab

AIS, AIS

Dampskibsselskabet

Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912

AIS

(bevillingshaverne) på den anden side, er der opnået enighed om

nedenstående ændringer af eneretsbevilling til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund, jfr.

bekendtgørelse nr. 372 af7. november 1963, med tilhørende protokoller af 16.juli 1962, 10. oktober 1963 og 3. marts

1972 samt aftale af 15. juli 1976 (herefter under eet benævnt "bevillingen"), der herefter er gældende som ændret.

Aftalen har følgende indhold:

(

I. Arealafgivelse

()

Stk. 1. Bevillingshavernes ret i henhold til bevillingen til at efterforske og indvinde kulbrinter i Danmarks undergrund

ændres i geografisk henseende. Med de

§§

2 og 5 nævnte undtagelser bortfalder retten til efterforskning og indvinding

på

1) 50 pct. af arealet den I. januar 1982,

2) 25 pct. af arealet den I. januar 1984 og

3) resten af arealet cien I. januar 1986.

Stk. 2. Størrelsen af de arealer, hvortil retten bortfalder, beregnes på grundlag af det område, som bevillingen omfattede

før de pr. I. januar 1981 skete arealafgivelser i henhold til pkt. 5 i aftalen af 15. juli 1976.

Stk. 3. Med henblik på den i stk. I nævnte geografiske ændring opdeles de ved aftalen af 15. juli 1976 fastlagte blokke,

i hvilke bevillingsområdet er opdelt, i kvarte blokke afgrænset af halve grader længde og kvarte grader bredde.

Stk. 4. Bortfaldet af retten sker med de i stk.

nævnte andele af det

stk. 2 nævnte område inden for hver kvartblok.

Tilsvarende gælder, uanset disses størrelse, i kvartblokke, der ligger

grænseområder, og som udover linier følgende

halve grader længde og kvarte grader bredde er fastlagt af grænsen for dansk højhedsområde. Ved beregningen af de

arealer, der skal afstås indenfor kvartblokke, hvori sekstendedelsblokke bevares i henhold til § 5, ses der bort fra de

bevarede sekstendedelsblokke.

Stk. 5. I de arealer, der skal afstås pr. I. januar 1982, indgår de pr. I. januar 1981 afståede arealer inden for de

kvartblokke, hvori de befinder sig, og i disse kvartblokke afstås der således den I. januar 1982 det yderligere areal, der

er nødvendigt for at bringe det i alt afståede areal op på 50 pct. af hver kvartbloks samlede areal.

Stk. 6. Kan et område, hvortil retten bortfalder, ikke fastlægges uden at omfatte et areal, hvortil retten bevares ifølge§

2, formindskes området

det nødvendige omfang.

Stk. 7. Fastlæggelsen I.januar 1982 og I.januar 1984 skal foretages således, at såvel områder, hvortil retten bevares,

som områder, hvortil retten bortfalder, udgør kompakte områder af en størrelse og form følgende gradnettet, der gør

dem egnede til efterforskning og indvinding. De enkelte grænselinier bør

videst mulig udstrækning udtrykkes

hele

()

(

minutter.

Stk. 8. Bevillingshaverne er berettiget til at udpege de områder, hvortil retten bortfalder. Energiministeren skal

godkende, at områdernes størrelse og form er

overensstemmelse med bestemmelserne

stk. 7. Energiministeren vi1

tilstræbe at tage stilling til bevillingshavernes udpegning hurtigst muligt.

Stk. 9. Såfremt bevillingshaverne ikke inden en af energiministeren fastsat frist fremkommer med forslag til sådanne

ændringer i områdernes størrelse og form, som findes nødvendige for at godkende fastlæggelsen, foretager

energiministeren denne. Er bevillingshaverne ikke enige

energiministerens fastlæggelse, kan de inden 30 dage kræve

spørgsmålet afgjort ved voldgift, jfr. afsnit VI.

Stk. 10. Har bevillingshaverne ikke senest på de tidspunkter, der er angivet i stk. 1, meddelt, til hvilke områder retten

skal bortfalde, foretager energiministeren fastlæggelsen heraf.

Stk. 1. Eneretten bevares til:

1) Arealer, der omfatter et felt, fra hvilket der sker indvinding af kulbrinter, eller for hvilket energiministeren har

godkendt indvindingsforanstaltninger m.m.

2) Arealer, der omfatter et felt, for hvilket en fyldestgørende ansøgning om godkendelse af indvindingsforanstaltninger

m.m. er forelagt energiministeren.

3) Arealer, hvorom beviJlingshaverne over for energiministeren har erklæret, at der er konstateret forekomster af

kulbrinter under sådanne forhold, at produktion af forekomsterne er teknisk mulig og må anses for økonomisk lønnende

(kommercielt udnyttelige), og at indvinding herfra vil blive iværksat.

4) Arealer, i hvilke bevillingshaverne ved boring har påvist forekomster af kulbrinter efter den 1. juli 1981.

For at eneretten kan bevares efter nr. 1-4, skal de deri nævnte forhold foreligge på det tidspunkt, da bevillingshaverne

afgiver det område, hvori det pågældende areal befinder sig.

Stk. 2. Bevarelse af eneretten i henhold til stk. 1, nr. 1, til felter, hvor indvinding ikke er iværksat, er betinget af, at

indvinding iværksættes til det tidspunkt, der er fastsat i den af energiministeren godkendte indvindingsplan.

Stk. 3. Bevarelse af eneretten i henhold til stk. 1, nr. 2, er betinget af, at energiministeren godkender de foreslåede

indvindingforanstaltninger m.m., og at indvinding iværksættes til det tidspunkt, der er fastsat i den af energiministeren

godkendte indvindingsplan. Ved fastsættelsen af tidspunktet for påbegyndelse af indvinding skal det påses, at

forekomsten på hensigtsmæssig måde vil kunne bidrage til Danmarks energiforsyning og sikre udnyttelsen af

eksisterende eller planlagte behandlings- og transportsystemer, ligesom der skal tages hensyn til bevillingshavernes

behov for et bæredygtigt økonomisk grundlag. Uenighed om fastsættelsen af tidspunkter for påbegyndelse af indvinding

afgøres ved voldgift, jfr. afsnit VI.

Stk. 4. Bevarelse af eneretten i henhold til stk. 1, nr. 3, er betinget af, at fyldestgørende ansøgning om godkendelse af

indvindingsforanstaltninger m.m. forelægges energiministeren senest 1 år efter afgivelsen af erklæring om, at

forekomsten er kommercielt udnyttelig, og at indvinding vil blive iværksat. Bestemmelsen i stk. 3 gælder tilsvarende.

Stk. 5. Bevarelse af eneretten i henhold til stk. 1, nr. 4, er betinget af, at bevillingshaverne senest 6 måneder efter

afslutningen af den boring, hvorved forekomsten er påvist, tilstiller energiministeren en rapport. Rapporten skal

indeholde en beskrivelse af fundet og en plan over de yderligere arbejder, der er nødvendige til konstatering af, hvorvidt

forekomsten er kommercielt udnyttelig (arbejdsprogram for vurdering af gjorte fund). Det er en betingelse, at

arbejdsprogrammet godkendes af energiministeren og udføres inden for en frist på 2 år fra godkendelsen.

Energiministeren kan i særlige tilfælde fastsætte en længere frist. Bevarelse af retten er endvidere betinget af, at der

inden udløbet af fristen forelægges energiministeren en fyldestgørende ansøgning om godkendelse af

indvindingsforanstaltninger m.m., eller at der afgives en erklæring om, at forekomsten er kommercielt udnyttelig, og at

indvinding vil blive iværksat. I førstnævnte tilfælde gælder bestemmelsen i stk. 3 tilsvarende. I sidstnævnte tilfælde

gælder stk. 4 tilsvarende.

Stk. 6. Energiministeren kan i særlige tilfælde tillade, at bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, anvendes med hensyn til en

forekomst, der ved boring er påvist inden 1. juli 1981.

Afgrænsning af et areal skal ske, såfremt bevillingshaverne i henhold til

2 vil bevare arealet i forbindelse med bortfald

af retten til efterforskning og indvinding i området. Energiministeren fastsætter afgrænsningen efter forhandling med

bevillingshaverne og med udgangspunkt i principperne herom i aftalen af 15. juli 1976. I tilfælde af uenighed

fastlægges afgrænsningen ved voldgift, jfr. afsnit VI.

.Ll.

{(~J

/1J/

Energiministeren fastsætter regler om indholdet af en ansøgning om godkendelse af indvindingsforanstaltninger m.m.

og om hvilke oplysninger, der skal indsendes i forbindelse med afgivelse af erklæring i henhold til§ 2, stk. I, nr. 3. Det

er hensigten i det væsentlige at fastholde hidtidig praksis og i øvrigt at udforme reglerne som angivet i bemærkningerne

til nærværende § 4 i bilag

1.1

Stk. I. Bevillingshaverne bevarer med henblik på fortsat efterforsknings- og indvindingsaktivitet eneretten til et

sammenhængende område på ca. I pct. af det oprindelige bevillingsområde svarende til 7 sekstendedelsblokke (på

gennemsnitlig 212,5

km2)

i sydvestområdet. Sekstendedelsblokkene afgrænses af kvarte grader længde og ottendedels

grader bredde. Såfremt hele det sammenhængende område er beliggende i blokkene 6.2, 6.3, 7 .2 og 7 .3 (bortset fra de

vestlige sekstendedelsblokke i blok 6.2, der grænser op til blok 6.1 på den danske sokkel), bevarer bevillingshaverne 8

sekstendedelsblokke eller 9, såfremt det sammenhængende areal omfatter hele Tyrafeltet. Sekstendedelsgrænseblokke,

der måtte indgå i det sammenhængende område, medregnes som hele sekstendedelsblokke.

(

.u.

Stk. 2. Det sammenhængende areal skal være kompakt, således at de udpegede sekstendedelsblokke skal have mindst 2

sider fælles med de øvrige udpegede sekstendedelsblokke, på nær en blok, der kun behøver at have en side fælles.

Stk. 3. Bevillingshaverne vil bestræbe sig for at fastlægge det sammenhængende areal inden

oktober 1981 og skal

under alle omstændigheder fastlægge det senest 31. december 1981.

Stk. 4. For det sammenhængende område skal der ske arealafgivelse efter følgende tidsfrister:

(

I. januar 2000: 25 pct. af det oprindelige sammenhængende areal.

januar 2005: 25 pct. af det oprindelige sammenhængende areal.

Ved bevillingens udløb resten.

Stk. 5. Afgivelserne sker med de i stk. 4 nævnte andele indenfor hver sekstendedelsblok. Endvidere gælder

bestemmelserne i § I, stk. 7 - I 0. Kan et område, der skal afgives den 1. januar 2000 eller I. januar 2005, ikke

fastlægges uden at omfatte et olie- eller gasfelt, fra hvilket der sker indvinding af kulbrinter, eller for hvilket planer for

indvinding er forelagt for energiministeren, formindskes området i det nødvendige omfang. Feltet afgrænses efter

reglerne i § 3.

Stk. 6. Energiministeren godkender efter forudgående forhandlinger med udgangspunkt i oplæg fra bevillingshaverne,

fremsendt inden I. januar 1982, inden for en frist af 3 måneder derefter et arbejdsprogram for 6-års perioder for hver

sekstendedelsblok. Disse arbejdsprogrammer skal løbende hvert 3. år fastsættes for den kommende 6-års periode.

Arbejdsprogrammerne skal i henhold til god praksis omfatte de forpligtelser, bevillingshaverne skal opfylde over for

myndighederne med hensyn til et fagmæssigt udført efterforskningsprogram, der sigter på inden for 6-års perioden at

konstatere, om der findes udnyttelige forekomster af kulbrinter, idet der herved tages udgangspunkt i samfundets

interesse i en effektiv efterforskningsindsats. Arbejdsprogrammerne skal særligt specificere den egentlige

efterforskningsindsats. Arbejdsprogrammerne skal angive en tidsfølge for de konkrete aktiviteter, såsom boringer m.v.

inden for de 6 år. Med henblik herpå aftales en procedure og en specifik tidsplan for deres fastsættelse omfattende såvel

det første sæt arbejdsprogrammer som de følgende sæt, der udarbejdes hvert tredje år. Bevillingshaverne indsender

løbende - første gang samtidig med fastlæggelsen af det sammenhængende område - deres fortolkninger af seismiske

data og andre oplysninger, som skal foreligge for myndighederne, forinden arbejdsprogrammerne godkendes af

energiministeren. Hver af parterne kan foreslå velbegrundede ændringer i arbejdsprogrammerne.

Stk. 7. Når der ved boring er påvist forekomster af kulbrinter, skal bevillingshaverne gå frem efter reglerne i § 2, stk. 5,

for fortsat at bevare retten til fundet.

Stk. 8. Såfremt der ikke kan opnås enighed om fastlæggelsen af arbejdsprogrammer i henhold til stk. 6, afgøres disse

spørgsmål ved voldgift, jfr. afsnit VJ.

(_)

Stk. 9. Såfremt bevillingshaverne ikke forelægger eller ikke efterlever arbejdsprogrammer efter stk. 6, eller

bevillingshaverne ikke efterlever en voldgiftskendelse efter stk. 8, skal bevillingshaverne tilbagelevere den eller de

pågældende sekstendedelsblokke. Afståelsen omfatter dog ikke de arealer, som bevillingshaverne kan bevare retten til

efter§ 2.

Energiministeren kan tillade, at indehavere af tilladelser til at foretage seismiske og andre former for forundersøgelser

af Danmarks undergrund med henblik på efterforskning af kulbrinter foretager sådanne undersøgelser også på arealer,

der er omfattet af eneretsbevillingen.

II. Olierørledning

Stk.

Der forventes på grundlag af energiministerens forslag til lov om etablering og benyttelse af en rørledning (L

156) gennemført en lov, hvorefter Dansk Olie

Naturgas

eller et datterselskab heraf (i det følgende betegnet

D.O.N.G. NS) anlægger og driver en rørledning med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter til transport af råolie og

kondensat.

Stk. 2. Bevillingshaverne og deres partnere skal lade råolie og kondensat, der i henhold til bevillingen indvindes fra

tilslutningspligtige felter, transportere gennem rørledningen, medmindre energiministeren undtager fra denne pligt, jfr.

lovforslagets§ 2, stk. 3.

Stk. 3. Bestemmelsen i lovforslagets§ 3, stk. I, nr. 3, finder ikke anvendelse på bevillingshaverne og deres partnere. I

stedet beregnes et fortjenesteelement på 5 pct. af værdien af den transporterede mængde råolie og kondensat. Værdien

opgøres som ved beregningen af produktionsafgift i henhold til bevillingen. Energiministeren kan tillade, at

fortjenesteelementet nedsættes efter reglen i lovforslagets § 3, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 4. Beløbet ifølge stk. 3 betales i penge. Bestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 4, finder således ikke anvendelse på

bevillingshaverne og deres partnere. Mellem D.O.N.G.

og deltagerne i Dansk Undergrunds Consortium (i det

følgende betegnet D. U. C.) kan det dog aftales, at betalingen sker i form af råolie og kondensat.

Stk. 5. Ved tilslutning af nye brugere vil energiministeren ved fastsættelsen af

re~r

i henhold til lovforslagets § 3, stk.

pkt., om fordelingen af de i lovforslagets§ 3, stk. I, omhandlede beløb i princippet tilstræbe en ligelig fordeling

mellem brugerne under hensyntagen til benyttelsen af rørledningen.

Stk. 6. Energiministeren vil tilstræbe en ligelig behandling af felter, for hvilke der i henhold til lovforslagets§ 3, stk. 3,

2. pkt., kan ske nedsættelse af det i stk. 3 og i lovforslagets§ 3, stk. I, nr. 3, omhandlede beløb.

il!

ill

Følgende spørgsmål afgøres ved uenighed mellem bevillingshaverne og energiministeren ved voldgift, jfr. afsnit VI.

I) Spørgsmål om afslag på ansøgning fra bevillingshaverne om dispensation i henhold til lovforslagets § 2, stk. 3.

2) Spørgsmål om energiministerens eventuelle fastsættelse af de nærmere vilkår for bevillingshaverne for tilslutning og

transport i henhold til lovforslagets § 2, stk. 4.

3) Spørgsmål om beregning af værdien af den transporterede mængde i henhold til

8, stk. 3.

III . Køberet m. m.

ill

Stk.

Med henblik på at sikre en stabil forsyning med olieprodukter har staten, eller et af staten ejet selskab efter

energiministerens nærmere bestemmelse, køberet til en andel af de flydende kulbrinter, der indvindes i henhold til

bevillingen. Andelen udgør indtil 40 pct. af mængden af den pågældende kulbrinte, der indvindes fra I. januar I 982.

Stk. 2. Køberetten udøves for et kalenderår ad gangen og omfatter de i året indvundne kulbrinter. Køberetten kan

tidligst få virkning 6 måneder efter, at meddelelse herom fra køber er kommet frem til sælger. Leveringen sker i

Fredericia, medmindre andet aftales. Leveringerne gennem olierørledningen skal ske således, at der så vidt muligt opnås

en jævn fordeling over året af de indvundne mængder og kvaliteter.

Stk. 3. Prisen og øvrige vilkår for leveringen afgøres ved kommerciel forhandling mellem parterne. Er der ikke senest 3

måneder efter, at meddelelse i henhold til stk. 2 er kommet frem til sælger, opnået enighed mellem køber og sælger om

prisen og leveringsvilkårene i øvrigt, kan enhver af parterne fordre spørgsmålet afgjort ved voldgift,jfr. afsnit VI.

Stk. 4. I tilfælde af voldgift om prisen skal køber

conto udrede de købesummer, som efter købers opfattelse er de rette.

ill

Sælger har forkøbsret til leverede kvanta af råolie og kondensat, som køber ikke selv disponerer over eller har sikret

afsætning for i henhold til aftaler, såsom den eksisterende aftale af 19. december 1979 med en række olieselskaber.

ill

Køberetten indskrænker ikke statens ret til i medfør af bevillingens øvrige bestemmelser eller statens adgang til ved

eller i henhold til særlig lov, såsom lov nr. 236 af 6. juni 1968 om forsyningsmæssige foranstaltninger, at træffe

bestemmelse om salg eller levering af flydende kulbrinter.

IV. Aftalens fortolkning

(

I bilag 1 til nærværende aftale er optaget bemærkninger til en del af aftalens bestemmelser. Disse bemærkninger skal

danne grundlag for fortolkning af de pågældende bestemmelser i aftalen.

ill

V. Forhandling

lli

Der er enighed om, at spørgsmål og problemer, der fremover måtte opstå i forbindelse.med bevillingen, gøres til

genstand for forhandling.

()

Såfremt bevillingshavernes virksomhed udsættes for forsinkelser, der ikke med rimelighed kunne forudses eller

afværges, tilsiges der indenfor rammerne af lovgivningen bevillingshaverne velvillig forhandling om forlængelse af de i

nærværende aftales afsnit

fastsatte frister.

ill

VI . Voldgift

Stk.

De tvister, der er nævnt i§ l, stk. 9, § 2, stk. 3, § 3, § 5, stk. 8, § IO og§

li,

stk. 3, afgøres af det voldgiftsnævn,

der er omhandlet i § 14, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 372 af7. november 1963. Det samme gælder tvist om ændringer af

godkendte indvindingsplaner og regulering af indvindinger i henhold til § 15, stk. 2, i forslag til lov om anvendelse af

Danmarks undergrund (Lovforslag nr. L 187, folketingsåret 1980-81). Parterne er enedes om følgende yderligere regler

for voldgiftsnævnets nedsættelse og virke.

Stk. 2. Voldgiftsnævnet nedsættes på begæring af en af parterne. Når begæring er fremsat, skal hver af parterne inden

30 dage udpege en voldgiftsmand. Denne skal i tvister som nævnt i § 5, stk. 8, være en person med særligt kendskab til

kulbrinteefterforskning. Udlændinge kan udpeges som voldgiftsmænd.

Stk. 3. De udpegede voldgiftsmænd skal i forening inden 10 dage udpege opmanden, der skal være voldgiftsnævnets

formand. Kan enighed herom ikke opnås, udpeges formanden af Præsidenten for Højesteret blandt Højesterets

dommere.

.f<'V'-'

/Ø'

Stk. 4. Voldgiftsnævnets sæde er i København, medmindre parterne aftaler andet.

Stk. 5. Voldgiftsnævnet skal træffe sine afgørelser på grundlag af dansk ret.

Stk. 6. Såfremt der ikke er flertal blandt voldgiftsnævnets medlemmer for et resultat, er formandens stemme afgørende.

Stk. 7. Voldgiftsnævnets afgørelser er endelige og bindende for parterne.

VII. Andre bestemmelser

ill

Regeringen og bevillingshaverne er enige om betydningen af så vidt muligt at få fremskyndet produktionen af

kulbrinter i de kommende

år.

.§1Q

Aftalen bygger på§§ 40 og 42 i det fremsatte forslag til lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Lovforslag nr. L

187, folketingsåret 1980-81) og på det fremsatte forslag til lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport

afråolie og kondensat (Lovforslag nr. L 156, folketingsåret 1980-81). Der vil til disse lovforslag blive fremsat de

ændringsforslag, som nærværende aftale nødvendiggør.

København, den 19. maj 1981.

For bevillingshaverne:

Sign.

P. Møller

For energiministeriet:

Sign. Poul Nielson

,f\\;J

Bilag 1

til

aftale af 19. maj 1981 mellem Energiministeren og Bevillingshaverne i henhold

til

eneretsbevilling af 8. juli 1962

til

efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks

undergrund

I henhold til aftalens

15 skal de i nærværende bilag indeholdte bemærkninger til en del af aftalens bestemmelser

danne grundlag for fortolkning af de pågældende bestemmelser.

Grund] aget for forhandlingerne om aftalen var følgende lovforslag med bemærkninger, som fremsattes af

energiministeren den 30.januar 1981:

1. Forslag til lov om regulering af eneretsbevilling til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund

(Lovforslag nr. L 155, folketingsåret 1980-81).

2. Forslag til lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat (Lovforslag nr. L 156,

folketingsåret 1980-81).

3. Forslag til lov om købere! for staten til flydende kulbrinter (Lovforslag nr. L 157, folketingsåret 1980-81).

(

Bemærkningerne nedenfor hidrører - med enkelte omskrivninger og tilføjelser - fra bemærkningerne til forslaget til lov

om regulering af eneretsbevilling til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund og forslaget til

lov om køberet for staten til flydende kulbrinter.

BEMÆRKNINGER TIL AFTALENS BESTEMMELSER.

Til stk. 4:

I grænsekvartblokke, der ligger overfor lande, med hvilke der ikke er indgået grænseaftaler, beregnes indskrænkningen

udfra midterlinien, jfr.

2, stk. 2, i anordning nr. 259 af.7. juni 1963 vedrørende udøvelse af dansk højhedsret over den

kontinentale sokkel.

Til stk. 6:

Bestemmelsen indebærer, at retten bortfalder med de i stk. 1 angivne andele af en kvartblok, medmindre dette ikke kan

ske uden at afgive arealer, hvortil eneretten ønskes bevaret efter aftalens

2. Udgør arealer, der bevares efter

således f.eks. 28 pct. af kvartblokkens areal, bortfalder retten til 50 pct. den

januar 1982 og til 22 pct. den

januar

1984.

Til stk. 1 - 8:

Bestemmelserne

angiver nogle områder, hvor bevillingshaverne kan bevare eneretten

til

efterforskning og

indvinding af kulbrinter, og som således ikke vil være omfattet af reguleringen i

1. Endvidere fastslås, under hvilke

betingelser disse områder kan bevares.

Formålet med bestemmelserne er at give bevillingshaverne mulighed for, inden for rimelige tidsfrister, at skabe

fornøden klarhed omkring alle de forekomster, som de har påvist ved deres efterforskningsarbejde i perioden fra

bevillingens meddelelse i 1962 og frem til den

januar 1986, idet også fund, der konstateres umiddelbart før denne

dato, kan friholdes med henblik på endelig vurdering af fundets betydning og iværksættelse af produktion. Samtlige

forekomster, der er påvist af bevillingshaverne, vil kunne udnyttes frem til bevillingens udløb år 2012.

Til stk.

nr. 1:

På det danske område sker der i dag kun indvinding af kulbrinter fra Danfeltet, som blev sat i produktion i juli 1972.

Bevillingshaverne har herudover fået meddelt godkendelse af indvindingsplaner for oliefelterne Gorm og Skjold samt

gasfeltet Tyra. Produktionen fra Gormfeltet vil i overensstemmelse med myndighedernes godkendelse blive påbegyndt i

løbet af foråret 1981. Gasproduktionen fra Tyrafeltet skal ifølge de godkendte planer iværksættes oktober 1984. I

overensstemmelse med stk. 1, nr. 1, kan retten til disse felter bevares.

Særlige forhold gør sig gældende for gasfeltet Roar, hvor det i forbindelse med godkendelsen af naturgasprojektet

fastsattes, at feltet under opfyldelse af en række nærmere angivne vilkår skal sættes i produktion senest den 1. oktober

1989. Roarfeltet bevares således, såfremt feltet sættes i produktion senest til det nævnte tidspunkt.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at arealer, der omfatter felter udover ovennævnte, kan bevares, såfremt der er

iværksat produktion, inden retten til området bortfalder. Det samme gælder felter, for hvilke der foreligger godkendte

indvindingsplaner under forudsætning af, at produktionen iværksættes i overensstemmelse med godkendelsen.

Til stk.

Bestemmelsen giver bevillingshaverne mulighed for inden for de fastsatte tidsrammer og på baggrund af et godkendt

arbejdsprogram at gennemføre nødvendige videre undersøgelser

til

konstatering af, om forekomsten kan udnyttes

kommercielt.

For forekomster, der ønskes bevaret, gives der bevillingshaverne 6 måneder efter boringens afslutning, d.v.s. når

borehullet er forsvarligt lukket, til de nødvendige vurderinger for udarbejdelse af et program for videre arbejder. Et

sådant program skal indeholde angivelse

af,

hvilke arbejder (seismiske undersøgelser, afgrænsningsboringer m.v.) der

agtes iværksat

til

nærmere vurdering af forekomsten.

Programmet skal herudover indeholde en plan for de enkelte arbejders udførelse, idet det i aftalen er angivet, at de

samlede arbejder skal afsluttes inden for en frist på

år. Kun hvor særlige forhold gør sig gældende, eksempelvis hvor

vurdering af en forekomst kræver ekstraordinære og tidskrævende undersøgelser, eller hvor forekomsten strækker sig

ind på et andet lands kontinentalsokkelområde, kan fristen fastsættes til mere end

år.

Efter gennemførelsen af et godkendt arbejdsprogram er betingelsen for fortsat at bevare retten, enten at

bevillingshaverne inden udløbet af den fastsatte frist indsender en erklæring som nævnt i stk.

nr.

eller indsender en

fyldestgørende ansøgning om indvinding.

sidstnævnte tilfælde er bevarelsen yderligere betinget af, at

bevillingshavernes ansøgning godkendes af energiministeren, og at indvinding iværksættes

overensstemmelse hermed.

tilfælde, hvor bevillingshaverne ved fristens udløb afgiver erklæring som nævnt i stk.

nr.

gives der

bevillingshaverne op til

år til at udarbejde en ansøgning om godkendelse af indvindingsforanstaltninger m.m. Herefter

er bevarelse af eneretten afhængig af de samme betingelser.

Til stk. 6:

Bestemmelsen giver energiministeren mulighed for i særlige tilfælde at lade bestemmelsen i stk. I, nr. 4,jfr. stk. 5,

finde tilsvarende anvendelse for forekomster, der ved boring er påvist inden. den I. juli 1981. Der tænkes i denne

forbindelse navnlig på forekomster, hvor en endelig vurdering af, om disse er kommercielt udnyttelige, kræver så

langvarige undersøgelser, at disse ikke kan forventes at være afsluttet inden tidspunktet, da retten til området bortfalder.

Dette indebærer, at bevillingshaverne i forbindelse med ansøgning om dispensation redegør for de særlige forhold og

forlægger del i stk. 5 nævnte arbejdsprogram til godkendelse. I stk. 7 og 8 findes nærmere regler om dispensation for

hidtil ved boring påviste forekomster.

Hensigten med feltafgrænsning er at skabe en zone omkring forekomsten, hvor andre rettighedshavere ikke vil have

adgang til efterforskning og indvinding. Vedrørende forundersøgelsestilladelser henvises til bemærkningerne til

Afgrænsning af alle de arealer, som bevillingshaverne bevarer i henhold til

2, er nødvendig for at sikre en entydig

fastlæggelse af grænserne over for de arealer, hvor retten bortfalder.

Ifølge den hidtidige praksis med hensyn til ansøgning om godkendelse af indvindingsforanstaltninger m.m. har

bevillingshaverne forelagt.en udbygningsplan for den forekomst, der påtænkes udnyttet.

I de regler, der påtænkes fastsat om indholdet af en ansøgning om godkendelse af indvindingsforanstaltninger m.m., er

det hensigten i det væsentlige at fastholde denne praksis.

Det materiale, der skal indgå

en sådan ansøgning, skal bl.a. omfatte:

a) beskrivelse af den eller de kulbrinteforekomster, som planlægges indvundet, med detaljerede analyser og vurderinger

af geologiske, reservoirtekniske, indvindingstekniske og økonomiske forhold,

b) indvindingsplan med oplysning om tidspunktet for igangsætning af produktion samt om den forventede størrelse af

den årlige produktion for hvert år, forekomsten er planlagt at være i produktion. Omfatter planen flere forekomster, skal

denne oplysning gives for hver forekomst, der indgår i planen, samt for den samlede produktion, der forventes efter

p1anen,

c) generel beskrivelse af anlæggene, der planlægges installeret, herunder antal og type af boringer, udstyr

til

indvinding

og reinjektion, måling, lagring og behandling samt rørledninger mellem enkelte dele af anlæggene tillige med nærmere

redegørelse for de planlagte transportsystemer for de indvundne kulbrinter,

d) risikoanalyse for de planlagte anlæg med angivelse af tiltag til nedbringelse af de identificerede risici,

e) bevillingshavernes plan for, hvorledes indvindingsprojektet agtes gennemført, herunder tidsplan og plan for den

organisation, hvormed bevillingshaverne vil gennemføre projektet, og

udførlig redegørelse for eventuelle usikkerhedsmomenter i projektet med hensyn til reserver, tidsplan og økonomi

etc., samt i øvrigt alle sådanne data, studier, fortolkninger, kortmodeller m.v., der er nødvendige for vurdering af

projektet.

(

()

)

I de påtænkte regler vil det blive specificeret, at erklæringen skal indeholde sådanne oplysninger, som er nødvendige for

vurdering af forekomsten, herunder de tekniske og økonomiske forudsætninger, der har dannet grundlag for

beslutningen om at erklære forekomsten kommercielt udnyttelig og at iværksætte indvinding.

Med bestemmelsen åbnes der mulighed for, at energiministeren kan meddele indehavere af forundersøgelsestilladelser

ret til at gennemføre nærmere specificerede undersøgelser også

de områder, hvor bevillingshaverne bevarer eneretten.

Sådanne undersøgelser omfatter seismiske undersøgelser m.m" men ikke dybe boringer.

(

Formålet med bestemmelsen er at sikre den bedst mulige kortlægning af undergrunden i de tilbageleverede arealer. For

at opnå dette kan det være af afgørende betydning, at undersøgelserne udstrækkes til områder, hvortil bevillingshaverne

har retten, f.eks. for at kunne sammenholde oplysninger fra nye seismiske undersøgelser i et tilbageleveret areal med

den faktiske viden om de geologiske lagserier fra en 'dterforskningsboring på et areal, hvortil bevillingshaverne har

eneretten. Mere end 5 år gamle geologiske og geofysiske data, tilvejebragt af bevillingshaverne, har staten fri rådighed

over, hvorimod tilsvarende oplysninger yngre end

år alene kan stilles til rådighed for nye selskaber af

bevillingshaverne. Undersøgelsesarbejder, der gennemføres på områder omfattet af enerets bevillingen, forudsættes

specificeret samt gennemført under hensyntagen til bevillingshavernes aktiviteter i området. Det vil blive fastsat som

vilkår, at bevillingshaverne skal underrettes, inden der udføres aktiviteter i området.

Sådanne forundersøgelsesarbejder må ikke finde sted inden for midlertidigt eller permanent fastsatte sikkerhedsafstande

omkring bevillingshavernes efterforsknings- og indvindingsanlæg.

Til§ 11.

Til stk. I:

Ved flydende kulbrinter forstås i aftalen råolie og kondensat. Kondensat er kulbrinter, der fremkommer i flydende form

i forbindelse med behandling af naturgas.

Til stk. 3:

I betragtning af de meget ustabile forhold, der igennem de seneste år har kunnet konstateres på råoliemarkedet, har man

ikke anset det for hensigtsmæssigt i aftalen at forsøge at præcisere det grundlag, hvorpå prisen bør fastsættes.

AGJ

/4'

Det må dog anses for naturligt ved prisfastsættelsen at tage hensyn til bl.a. de forskellige olietypers kvalitet og

transportafstanden.

Købeaftalen må i øvrigt baseres på de sædvanlige vilkår, der gælder for oliehandel .

Bestemmelsen udelukker ikke, at der på kommercielt grundlag kan foretages en periodisk fastsættelse af prisen eller

beregningsgrundlaget herfor.

Til§ 14.

Bevillingshaverne og deres partnere har ikke med denne bestemmelse givet afkald på over for eventuel fremtidig

lovgivning at påberåbe sig, at

de~J)e

indebærer erstatningspådragende indgreb

deres rettigheder.

f\1;1.i

Aftale af 17. juli 2000 om arealafgivelse og feltafgrænsning for Det Sammenhængende

Område pr. 1. januar 2000

i medfør af§

stk. 4, i aftale af

19.

maj

1981

mellem

energiministeren

Bevillingshaverne i henhold til Eneretsbevillingen af

juli

1962

til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund

(

Indledning

Efter forhandling mellem Energistyrelsen på vegne af miljø- og energiministeren på den

ene side og Bevillingshaverne i henhold til Eneretsbevilling af

juli

1962

til

efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergnmd (Bevillingshaverne) på

den anden side er der opnået enighed om afgivelse af arealer den

januar

2000

i henhold

til§

stk. 4, i den mellem parterne indgåede aftale af

19.

maj

1981.

Parterne er enige om, at den valgte forståelse af aftalen af

19.

maj

1981

udelukkende skal

gælde for nærværende arealafgivelse og således ikke danner præcedens for fremtidige

aftaler om arealafgivelse.

Pm1erne er endvidere enige om, at afgrænsningen af felterne inden for Dan, Igor, Skjold,

Tyra, Adda og Roar blokkene jf. figur l, tabel

1 - 15

er endelig, med mindre andet er

anført nedenfor. I Emma, Jens og Rosa blokkene er der ikke foretaget endelig afgrænsning

af felterne. Afgrænsningen inden for de i afsnit 2 nævnte blokke vil dog kunne ændres i

forbindelse med de i afsnittet fastsatte betingelser.

Følgende er aftalt:

(

()

)

1. Emma, Jens, Adda og Rosa blokkene

Der afgives

af arealet i blokkene Emma, Jens, Adda og Rosa. Arealerne fremgår af

figur

og tabel

16 - 19.

Arbejdsprogrammet for Det Sammenhængende Område,

2000-

2005,

fremsendt den

30.

december

1999,

justeres for så vidt angår ovennævnte arealer

således, at arbejdsforpligtelser bortfalder for alle arealer, der afgives.

2. Dan, Igor, Skjold, Tyra, Adda og Roar blokkene

Et eller flere af områderne A-H i blokkene Dan, Igor, Skjold, Tyra og Roar afgives i det

omfang, det fremgår af nedenstående. Områderne fremgår af figur

I disse områder er der

ikke i dag tilstrækkelige oplysninger til at foretage endelig feltafgrænsning, hvorfor

områderne kun er taget med på foreløbig basis. I de områder, der ikke afleveres i deres

helhed 31. december 2001 (Område E 31. december 2002), foretages afgrænsningen af

Energistyrelsen senest 30. juni 2003 (Område E 30. juni 2004) efter forhandling med

Bevillingshaverne. De områder, som herefter ligger uden for feltafgrænsningen,

tilbageleveres umiddelbart.

Såfremt der

et eller flere af områderne A-H findes gas, afhænger udbygningen af sådanne

områder dels af den årlige efterspørgsel efter gas og dels af tilfredsstillende aftale om

gassalg. Tidspunkt for iværksættelse af udbygning og produktion fra konstaterede

gasforekomster i områderne A-H fastlægges derfor årligt i lighed med Energiministeriets

godkendelse af idriftsættelse af visse felter af 30. marts 1990, hvori Bevillingshaverne

pålægges en gang årligt at forelægge et ajourført grundlag for eventuelle revisioner af

tidspunkterne for idriftsættelse af felterne.

De i paragraf 2.1 til 2.8 anførte muligheder for afgivelse af et eller flere af områderne A-H

er udtømmende, og yderligere afgivelse skal ikke finde sted i Dan, Igor, Skjold, Tyra,

Adda og Roar blokkene. Der skal således ikke ske yderligere arealafgivelse per

januar

2005.

I ingen blok afgives mere end 25% før 1. januar 2005.

Bevillingshaverne fremsender en redegørelse angående de enkelte områder til

Energistyrelsen senest 31. december 2001(OmrådeE31. december 2002). Såfremt

områderne A-H ikke afgives, skal ajourførte udbygningsplaner være fremsendt (men ej

godkendt) senest 31. december 2001 (for Område E dog senest 31. december 2002).

De aftalte boringer

de enkelte områder kan eventuelt også være forlængelser af brønde,

som tjener andre formål i naboområder.

Ved stillingtagen til områderne A-H den 31. december 2002 (for Område E dog 31.

december 2003) skal der tages hensyn til 35% tillægsareal, når det afgøres, om en igangsat

eller planlagt aktivitet kan føre

til

indvinding fra det pågældende område. Tilsvarende

gælder for en eventuel afgrænsning, der måtte foretages af Energistyrelsen efter

forhandling med Bevillingshaverne den 30. juni 2003 (Område E dog 30. juni 2004).

2.1

Dan blokken, Område A

Ny seismik, der indsamles i sammenhæng med det igangværende

arbejdsprogram for Tilladelse 5/99 ("Kraka Ex tension"), vil dække Dan

området. De nye seismiske data forventes at forbedre kortlægningen af

områdets reservoiregenskaber og kulbrintefordeling og udstrækning mod øst.

Den seismiske tolkning og modellering forventes afsluttet 30. september

2001.

J'/}~

,f\l;V

/{;'}

På baggrund af den nye seismiske tolkning og produktionserfaring fra Dan

feltets sydøstflanke planlægges udført et integreret reservoirstudie omfattende

muligheden for videre udbygning afDan østflanken. Dette studie forventes

færdigt 31. december 2001.

Den videre udbygning kan forventes at omfatte en eller flere horisontale

produktionsbrønde boret fra Dan A platformen.

Område A tilbageleveres 31. december 2001, såfremt Bevillingshaverne ikke

har igangsat eller planlagt aktiviteter igangsat inden 31. december 2002, som

kan føre til indvinding fra området. Aktiviteterne skal indeholde mindst en

boring i området, der påbegyndes senest 31. december 2002.

2.2

Igor blokken. Område B

Den nye seismik over Dan området, der indsamles i sammenhæng med det

igangværende arbejdsprogram for Tilladelse 5/99 ("Kraka Ex tension"), vil

blive integreret med eksisterende seismiske data fra Dan - Igor området. Den

nye seismiske tolkning og modellering forventes at forbedre kortlægningen af

områdets reservoiregenskaber og kulbrintefordelingen i området. Den

seismiske tolkning og modellering forventes afsluttet 30. september 2001.

På baggrund af data fra Dan, Igor, Sif og Halfdan områderne samt integration

af den seismiske kortlægning planlægges udført et integreret reservoirstudie

omfattende muligheden for udbygning af Igor sydflanke, område B. Dette

studie forventes færdigt 31. december 2001.

Den videre udbygning kan forventes at omfatte en eller flere horisontale

produktionsbrønde boret fra ·en fælles fremtidig Sif/Igor platform position,

ref. Sif Field Development Plan, Mærsk Olie og Gas AS, December 1999.

Område B tilbageleveres 31. december 2001, såfremt Bevillingshaverne ikke

har igangsat eller planlagt aktiviteter igangsat inden 31. december 2002, som

kan føre til indvinding fra området. Aktiviteterne skal indeholde mindst en

boring i området, der påbegyndes senest 31. december 2002.

)

2.3

Skjold blokken, Område C/Lola afarænsningen

Den nye seismik, der indsamles i sammenhæng med det igangværende

arbejdsprogram for Tilladelse 5/99 ("Kraka Ex tension"), vil dække Lola

området. De nye seismiske data forventes at forbedre kortlægningen af

områdets reservoiregenskaber og kulbrintefordeling. Den seismiske tolkning

og modellering forventes afsluttet 30. september 2001.

P<V

·\;

På baggrund af den nye seismiske tolkning vil placeringen

den planlagte

produktionsbrønd, Lola Flank-1, ref. Lola Field Development Plan,

December 1999, blive optimeret inden 31. december 2001.

Lola Flank-1, der forventes boret fra Skjold platformen, er planlagt boret i

2002.

Området omfattende Lola afgrænsningen tilbageleveres 31. december 2001,

såfremt Bevillingshaverne ikke har igangsat eller planlagt aktiviteter igangsat

inden 31. december 2002, som kan føre til indvinding fra området.

Aktiviteterne skal indeholde mindst en boring i området, der påbegyndes

senest 31. december 2002.

2.4

Skjold blokken, Område D

Den nordvestlige del af Halfdan planlægges videre udbygget med en lang

horisontal brønd, Skjold 30, der bores fra Skjold platformen. Skjold-30 er

planlagt boret inden 31. december 2000.

Den nye seismik, der indsamles i sammenhæng med det igangværende

arbejdsprogram for Tilladelse 5/99 ("Kraka Extension"), vil dække den

nordvestlige del af Halfdan området. De nye seismiske data forventes at

forbedre kortlægningen af områdets reservoiregenskaber og

kulbrintefordeling. Den seismiske tolkning og modellering forventes afsluttet

30. september 2001.

På baggrund af den nye seismiske tolkning og produktionserfaring fra den

nordvestlige del af Halfdan området planlægges den videre udbygning af

Halfdan mod nordvest vurderet. Denne vurdering forventes færdig 31.

december 2001.

Den videre udbygning kan forventes at omfatte en eller flere horisontale

produktionsbrønde boret fra Halfdan mod nordvest.

Område D tilbageleveres 31. december 2001, såfremt Bevillingshaverne ikke

har igangsat eller planlagt aktiviteter igangsat inden 31. december 2002, som

kan føre til indvinding fra området. Aktiviteterne skal indeholde mindst en

boring i området, der påbegyndes senest 31. december 2002.

2.5

Tyra og Skjold blokkene, Område E

Den nye seismik over den sydligste del af Tyra blokken, der indsamles i

sammenhæng med det igangværende arbejdsprogram for Tilladelse 5/99

("Kraka Extension"), vil blive integreret med eksisterende data fra Tyra

området. Den nye seismiske tolkning forventes at forbedre kortlægningen af

•

områdets reservoiregenskaber og kulbrintefordelingen i området. Den

seismiske tolkning og modellering forventes afsluttet 30. september 2001.

)

På baggrund af data fra Halfdan, Tyra Sydøst, Tyra Nose, Tyra og Lily samt

integration af den seismiske kortlægning vil placeringen af den planlagte

produktionsbrønd i Tyra Syd blive optimeret. Dette arbejde forventes afsluttet

inden 31. december 2002, idet nye data fra boringer i Tyra sydøst og Nose

først forventes tilvejebragt i løbet af 2002.

Den horisontale produktionsbrønd, TSMO-SF, der er planlagt boret fra en

kommende Tyra Sydøst platform, ref. Tyra Field, Tyra South Flank

Development Plan, Mærsk Olie og Gas AS December 1999, forventes udført

inden 31. december 2003.

Område E tilbageleveres 31. december 2002, såfremt Bevillingshaverne ikke

har igangsat eller planlagt aktiviteter igangsat inden 31. december 2003, som

kan føre til indvinding fra området. Aktiviteterne skal indeholde mindst en

boring i området, der påbegyndes senest 31. december 2003.

(

2.6

Tyra blokken. Område F

Reservoirpotentialet på Tyra østflanke, område F, planlægges vurderet ved

anvendelse af eksisterende seismik samt produktionserfaring fra planlagte

brønde. I den seismiske kortlægning planlægges anvendt akustisk impedans

og attribut-analyse. Den seismiske kortlægning forventes udført inden 31.

december 2001.

Tyra udbygningsplanen omfatter to produktionsbrønde, der er planlagt boret

fra Tyra Øst mod nord og nordøst (TEG-4 og TEG-5), ref. Tyra Field

Development Plan, af marts 1999. Brøndene er planlagt som horisontale

brønde, der forlænges mod flanken for at vurdere dennes

produktionspotentiale. Brøndene planlægges for nærværende boret inden 31.

december 2001.

På baggrund af den seismiske tolkning og produktionse1faring fra Tyra Øst

brøndene vil mulighederne for videre udbygning af Tyra østflanken blive

vurderet. Den videre udbygning kan omfatte en eller flere boringer, der

forventes boret i 2002.

Område F tilbageleveres 31. december 2001, såfremt Bevillingshaverne ikke

har igangsat eller planlagt aktiviteter igangsat inden 31. december 2002, som

kan føre til indvinding fra området. Aktiviteterne skal indeholde mindst en

boring i området, der påbegyndes senest 31. december 2002.

()

(

)

fjl;J

2.7

Valdemar, Område G

Olieforekomsten i Øvre Kridt kalken i området fra Nord Jens mod Bo i syd er

planlagt drænet med en horisontal produktionsbrønd (Valdemar-5), ref.

Valdemar Field Development Plan, af december 1999. Boringen, der bores

fra Valdemar platformen, er planlagt boret inden 30. juni 2001. Valdemar-5

forventes dog udført i løbet af første halvår 2001.

Øvre Kridt reservoirpotentialet og muligheden for videre udbygning i Bo

området vil blive revurderet på baggrund af nye geologiske data og

produktionserfaring fra Valdemar-5 brønden. Bo Øvre Kridt

reservoirvurderingen forventes tilendebragt inden 31. december 2001.

Bo Øvre Kridt kalkreservoiret planlægges, på basis af en positiv

reservoirvurdering, videre udbygget med en lang horisontal

produktionsbrønd, ref. Valdemar Field Development Plan, December 1999.

Brønden, der bores fra Roar platformen, planlægges boret inden 1. april 2002.

Brøndene, der planlægges boret i Bo og Roar området, vil have

produktionszoner, der optimerer dræningen af den sydvestlige flanke af Bo,

område G.

Område G tilbageleveres 31. december 2001, såfremt Bevillingshaverne ikke

har igangsat eller planlagt aktiviteter igangsat inden 31. december 2002, som

kan føre til indvinding fra området. Aktiviteterne skal indeholde mindst en

boring i området, der påbegyndes senest 31. december 2002.

2.8

---~B~o,,,,j=e,~O~mr=å=d=e~H=

Område H tilbageleveres 31. december 2001, såfremt Bevillingshaverne ikke

har igangsat eller planlagt aktiviteter igangsat inden 31. december 2002, som

kan føre til indvinding fra området. Aktiviteterne skal indeholde mindst en

boring i området, der påbegyndes senest 31. december 2002.

Indvinding fra andre reservoir-horisonter herunder Øvre Jura skifer

Produktionspotentialet af dybtliggende skifer af Øvre Jura alder i Valdemar

og Skjold områderne revurderes, og der planlægges iværksat prøveproduktion

i løbet af 2001 fra en vandret brønd i Valdemar området, hvor skiferen

vurderes at være mest opsprækket. Afhængig af resultatet heraf, vil yderligere

udbygning med vandrette brønde blive vurderet. Såfremt resultaterne herfra,

senest 31. december 2001, fører til planer for indvinding, der med tillæg af 35

omfatter dele af områderne A-H, afgives de pågældende dele ikke.

;<tJ

/:t)I

Med hensyn til indvinding fra andre reservoir-horisonter samt yderligere

arbejdsforpligtelser skal de planlagte arbejder indarbejdes i et program for

hver enkelt sekstendedel blok med klar tidsmæssig angivelse.

Yderligere arbejdsforpligtelser

Bevillingshaverne forpligter sig yderligere til at gennemføre følgende

aktiviteter, der vil blive yderligere beskrevet i arbejdsprogrammerne for hver

af de ni blokke, der snarest efter indgåelsen af nærværende aftale skal

fremsendes til Energistyrelsens godkendelse:

('\

4.1

(

Reevaluering af Lola strukturens kulbrintepotentiale på Mellem Jura niveau.

Reevalueringen af Mellem Jura er betinget af resultaterne af udbygningen af

Alma feltet. Reevalueringen forventes udført i perioden 2003-2005.

Reevaluering af Mellem Jura i Dan Øst strukturen. Reevalueringen er betinget

af resultaterne af udbygningen af Alma feltet. Arbejdet forventes udført i

perioden 2003-2005.

Nye forskningsresultater synes ifølge Energistyrelsen at underbygge

formodningen om tilstedeværelse af reservoirsand i Øvre Jura, Volgien

intervallet. Endvidere forekommer der, ifølge Energistyrelsen, i Øvre Jura

pakken en række interessante seismiske anomalier. På den baggrund

reevalueres reservoirpotentialet i Øvre Jura intervallet, herunder i "Pocket

Lead" i Skjold og Tyra blokkene. Arbejdet forventes udført i perioden 2000-

2005.

Reevaluering af Mellem Jura "leads" og prospekter, omfattende dels en

vurdering af mulighederne for at kortlægge yderligere potentiale ved

anvendelse af nye forskningsresultater indenfor seismisk modellering og dels

en reevaluering af de kortlagte "leads" og prospekter under hensyntagen til

muligheden for, at "leads" og prospekter er gasansamlinger. Arbejdet

forventes udført i perioden 2000-2005.

Nedre Kridt lagenes potentiale i Roar, Jens, Adda, Tyra og Rosa blokkene

reevalueres på grundlag af blandt andet "Priori ty" forskningens resultater,

herunder seismik modellering med henblik på porøsitetskortlægning og

strukturel udviklingshistorie. Arbejdet forventes udført i perioden 2002-2005.

Vurdering og eventuel reevaluering af leads og prospekter, der måtte

fremkomme ved undersøgelserne nævnt under punkterne 4.1 - 4.5 ovenfor,

forventes udført i perioden 2000 - 2005.

4.2

4.3

()

4.4

\. __

4.5

4.6

5.0

Force majeure

It!

Alle tidsfrister i nærværende aftale er med sædvanligt forbehold for force

majeure etc.

6.0

Afslutning

Eventuelle uoverensstemmelser mellem parterne i forbindelse med denne

aftale afgøres ved voldgift, som fastsat i§ 18

aftalen af 19. maj 1981.

f\'VJ

29. september 2003

()

Aftale

mellem

økonomi- og erhvervsministeren

bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til

efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund

(

()

)

Der er mellem økonomi- og erhvervsministeren på den ene side og A.P. Møller-Mærsk

AJS

Mærsk Olie og Gas AS (bevillingshaverne) på den anden side, opnået enighed om fortsættelse af

A.P. Møller - Mærsks eneretsbevilling frem til og med 8. juli 2042 med nedenstående ændringer af

eneretsbevilling til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund, jf.

bekendtgørelse nr. 372 af7. november 1963, med tilhørende protokoller og aftaler (herefterunder

benævnt "bevillingen"), der herefter er gældende som ændret.

Aftalen sigter mod at skabe stabile og langsigtede rammer for bevillingshavernes og deres partneres

efterforsknings- og indvindingsvirksomhed og samtidig sikre en robust fordeling mellem staten og

bevillingshaverne og deres partnere af værdierne fra aktiviteterne i Nordsøen.

Aftalen har følgende indhold:

Fortsættelse af enerets bevillingen frem til 2042

Fortsættelse af bevillingen meddeles til bevillingshaverne for perioden 1. januar 2004 til 8. juli

2042. Fra og med 9.juli 2012 indtræder staten som partner i DUC med en andel på 20 pct., jf. afsnit

IV.

Det nuværende arbejdsfællesskab mellem parterne i DUC kan fortsætte.

1962-bevillingens

2, stk. 6, ajourføres, således at opretholdelse af produktion eller aktiviteter i

øvrigt afgøres for hver enkelt produktions- eller injektionssystem eller delsystem på grundlag af,

hvorvidt aktiviteterne kan finde sted på et både for samfundet og bevillingshaverne økonomisk

forsvarligt grundlag. I tilfælde af uenighed afgøres tvisten ved voldgift.

II.

Areal

Bevillingen omfatter ret til fortsat efterforskning og indvinding af kulbrinter på de arealer, den

nuværende eneretsbevilling omfatter pr. 31. december 2003. De nuværende aftaler om

tilbagelevering af areal opretholdes, bortset fra tilbageleveringen i 2012. Bevillingen vil således pr.

9. juli 2;:rl2atte alle de arealer, som i henhold til 1962-bevillingen er til rådighed på dette

tidspunkt.

I det omfang felterne i det sammenhængende område endnu ikke er afgrænset, sker dette i

forbindelse med arealtilbageleveringen i 2005.

Arealer, omfattet af bevillingen, tilbageleveres feltvis til staten, i den udstrækning produktionen

indstilles, uanset om de tilhørende platforme, rørledninger m.v. fortsat skal være i drift.

Tilbageleveringen skal dog

kun

ske, hvis dette kan gøres uden at have negativ betydning for

(

)

()

bevillingshavernes fortsættende aktiviteter.

Bevillingshaverne skal fremover i tillæg til den årlige redegørelse til Energistyrelsen om den

fremtidige produktion af olie og gas, angive planer for fremtidig nedlukning af felter.

Hvis bevillingshaverne ikke længere ønsker at drive en selvstændig platform, gruppe af platforme

eller rørledningsanlæg, og bevillingshaverne efter en periode på 18 måneder (med mindre der

godkendes forlængelser) ikke på forretningsmæssige vilkår har kunnet sælge denne eller disse

()

anlæg med tilhørende rettigheder og forpligtelser, gælder reglerne for fjernelse. Ved uenighed

afgøres tvister ved voldgift. Overdragelse af koncessionsmæssige rettigheder følger de derom

gældende regler.

Hvis al produktion ophører inden 8. juli 2042, ophører bevillingen samtidig.

(

)

III.

Arbejdsprogram, efterforskning og udbygning

Forpligtelserne

til

fortsat efterforskning fastsættes med udgangspunkt i 1981-aftalens bestemmelser

herom. Det nuværende arbejdsprogram for efterforskningen fortsættes. Energistyrelsen godkender

efter forhandling med bevillingshaverne med udgangspunkt i oplæg fra bevillingshaverne et

arbejdsprogram for 6-års perioder. Arbejdsprogrammerne skal løbende hvert 3. år, fastsættes for

den kommende 6-års periode.

Arbejdsprogrammet skal i henhold til god praksis omfatte de forpligtelser, bevillingshaverne skal

opfylde over for myndighederne med hensyn til et fagmæssigt udført efterforskningsprogram, der

sigter på at konstatere, om der findes udnyttelige forekomster af kulbrinter, idet der herved tages

udgangspunkt i samfundets interesse i en

effektiv ~~er~kningsindsats

på et både for samfundet

og bevillingshaverne økonomisk forsvarligt grund/ti<

(

;

På tilsvarende vis skal bevillingshaverne på et både for samfundet og bevillingshaverne økonomisk

forsvarligt grundlag bestræbe sig på fortsat at fremme indvindingen af olie og gas fra den danske

del af Nordsøen, under anvendelse af den mest effektive teknologi og med løbende optimering af

indvindingen.

Ved uenighed om arbejdets omfang eller indhold afgøres tvisten ved voldgift. Klager over

tilsynsmyndighedens afgørelser i henhold til gældende lovgivning følger de almindelige

forvaltningsmæssige regler.

IV.

Statsdeltagelse

Fra

januar 2004 og frem til og med 8. juli 2012 betaler bevillingshaverne og deres partnere årligt

et beløb til staten svarende til 20 pct. af overskuddet, jf. bilag 1 til denne aftale.

Fra og med den 9. juli 2012 deltager staten som partner i DUC og staten overtager en andel på 20

pct. af anlæggene (platforme, behandlingsanlæg, rørledninger m.v.). Staten overtager ikke en andel

af likvide midler i DUC. Staten overtager ikke gæld, bortset fra normale driftskreditter.

Staten betaler ikke for overtagelsen. Overtagelsen udløser ikke skattemæssig fortjeneste eller tab

hos bevillingshaverne og deres partnere. Bevillingshaverne og deres partnere beholder 80 pct.

saldi for skattemæssige afskrivninger på anlæg og 80 pct. af andre skattemæssige værdier af aktiver

og passiver, som staten overtager en andel af. Uudnyttede skattemæssige underskud og grundlaget

for beregning af kulbrintefradrag reduceres ikke som følge af statslig deltagelse.

Staten deltager i rettigheder og forpligtelser i forhold til sin 20 pct. andel fra og med 9. juli 2012,

herunder med 20 pct. i alle udgifter inkl. nye investeringer, driftsudgifter, fjernelsesomkostninger

etc. og modtager sin andel af den producerede olie og gas.

Frem til den 9. juli 2012 har A.P. Møller - Mærsk meddelt, at den eksisterende Joint Operating

Agreement - JOA - mellem DUC-partnerne opretholdes. Med virkning fra 9. juli 2012 udformes en

opdateret JOA om parternes indbyrdes forhold. På samme tidspunkt indtræder staten i Operating

Committee (OPCOM), deltager i tekniske mød

anden dokumentation, som de øvrige partnere.

· DUC og modtager samme rapporter, planer og

Andre økonomiske vilkår

Regeringen vil søge gennemført nedenstående ændringer i kulbrintebeskatningen, der skal omfatte

denne og nye tilladelser. Bevillingshaverne er bekendt med og accepterer, at der med virkning for

denne aftale vil blive indført sådanne ændringer i kulbrinteskatteloven.

•

Fra og med indkomståret 2004 nedsættes kulbrintefradraget til 5 pct. i 6 år i stedet for 25

pct. i I 0 år. For investeringer afholdt inden

januar 2004 nedsættes kulbrintefradraget

med virkning fra 1. januar 2004 fra 25 pct. til I 0 pct. årligt. Fradragsretten bortfalder,

når investeringen er I 0 år gammel.

•

/'\

Feltbeskatningen ophæves fra og med indkomståret 2004. Uudnyttede feltunderskud

opgøres ved udgangen af indkomståret 2003 og fradrages med 2,5 pct. i hvert af årene

2004-2005 og 6 pct. i hvert af årene 2006-2016 (begge år inklusive). De resterende 29

pct. kan ikke fradrages. Det er en forudsætning, at bevillingshaverne og deres partnere

foretager maksimale skattemæssige afskrivninger for indkomståret 2003. De nævnte

underskud fortabes ikke for en DUC-partner, som er modtagende selskab i en skattefri

omstrukturering efter fusionsskattelovens regler.

•

<..._)

Den særlige pay-back regel i kulbrinteskattelovens § 17 ophæves fra I. januar 2004.

Anmodninger om dispensation fra pay back-reglerne vedrørende investeringer før I.

januar 2004 vil blive afgjort efter gældende praksis.

•

Rørledningsafgiften modregnes i kulbrinteskatten fra I. januar 2004 og ikke i

indkomstgrundlaget for hverken kulbrinteskatten eller selskabsskatten. Ikke udnyttede

fradrag i et år kan fremføres til efterfølgende år.

•

Kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 pct. til 52 pct.

I kulbrinteskatteloven indsættes endvidere bestemmelser om en carry back-ordning.

Fjernelsesomkostninger fradrages i det år, de afholdes. Såfremt der ikke er tilstrækkelig positiv

kulbrinteindkomst til fuld udnyttelse af fradraget, når produktion

henhold til beviJ!ingen er ophørt,

refunderer staten skatteværdien af det uudnyttede fradrag. Det refunderede beløb kan dog ikke

overstige den akkumulerede kulbrinteskattebetaling minus beløb tidligere refunderet vedrørende

fjernelser under samme ordning.

\.;

Parterne er herudover enige om, at:

Bestemmelsen vedrørende betaling af royalty i

10, stk. I, i 1962-bevillingen, ophæves pr.

januar 2004.

Rør!edningsafgiften i henhold til 1981-aftalen ophæves med virkning fra 9.juli 2012

Denne aftale berører ikke de forhold om overvæltning af afgifter på naturgas, som er aftalt imellem

DUC-partnerne og DONG. Dog erklærer bevillingshaverne og deres partnere, at eventuelle

muligheder for overvæltning som følge af denne aftale og lovgivning i tilknytning hertil ikke vil

blive anvendt overfor DONG. Hvis DONG ønsker at udnytte eventuelle muligheder for

overvæltning på DUC-selskaberne, tilpasses aftalen, så den økonomiske balance mellem parterne

opretholdes.

VI.

Andet

Det aftales, at DUC-selskaberne kompenseres for virkningerne af ændringer i eksisterende eller af

nye love og andre regler, der specifikt rammer producenter af kulbrinter i den danske del af

Nordsøen. Kompensationen fastsættes med henblik på, at den økonomiske balance mellem staten og

bevillingshaverne og deres partnere genoprettes, og kan maksimalt udgøre den nettofordel, som

staten opnår ved denne aftale.

Eventuel uenighed herom afgøres ved voldgift.

Statens almindelige beskatningsret berøres ikke af denne bestemmelse.

Bevillingshaverne skal i øvrigt behandles på en objektiv og ikke-diskriminerende måde.

Regeringen vil hurtigst muligt fremsætte forslag i Folketinget til de nødvendige lovændringer samt

gennemføre de tilpasninger af regelgrundlaget, som nærværende aftale nødvendiggør.

Det er en forudsætning for aftalens indgåelse, at regeringen opnår den fornødne tilslutning fra

Folketinget og Folketingets Energipolitiske Udvalg, og herunder :far gennemført de nødvendige og

forudsatte lovændringer.

Det er endvidere fra statens side en forudsætning for indgåelse af aftalen, at den nye bevilling ikke

giver anledning til indsigelser fra EU-Kommissionen.

A.P. Møller - Mærsk tager forbehold for bestyrelsesgodkendelser.

Parterne forudsætter, at udmøntningen af denne aftale i love, bestemmelser og detaljerede aftaler,

vil ske på en for begge parter tilfredsstillende måde i overensstemmelse med nærværende aftales

bestemmelser. Herunder skal der inden nærværende aftale

~live

ndelig, opnås enighed om

Der udfonnes en detaljeret aftale om kompensationsbestemmelsen.

udformningen

den konkrete bevilling. Bevillingen tilpasses koncessionsdir5'ktiv. bestemmelser.

Parterne bestræber sig på, at aftalens bestemmelser træder i kraft

januar 2004.

()

)

Bilag 1 til aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og

bevillingshaverne i henhold

til

eneretsbevilling af 8. juli 1962

til

efterforskning og indvinding

af kulbrinter i Danmarks undergrund.

Om beregning af 20 pct. af overskuddet jf. afsnit IV Statsdeltagelse

Fra

januar 2004 og frem til og med 8. juli 2012 betaler bevillingshaverne og deres partnere år.ligt

et beløb til staten svarende til 20 pct. af positiv skattepligtig indkomst opgjort i henhold til

kulbrinteskattelovens kapitel 2 med tillæg af nettorenteudgifter (kan være både positive og

negative). Ved opgørelse af beløbet tages ikke hensyn til, at overskudsandelen kan fradrages ved

opgørelsen af skattepligtig indkomst hos bevillingshaverne og deres partnere. Overskudsandelen

kan fradrages ved opgørelsen af grundlaget for selskabsskatten og kulbrinteskatten.

Beløbet betales a conto en gang årligt i november for det pågældende indkomstår, første gang den l.

november 2004. Beløbet skal svare til den forventede statslige overskudsandel for det pågældende

indkomstår. Endelig afregning af overskudsandelen foretages på baggrund af skatteansættelsen.

Hvis beregningsgrundlaget efterfølgende ændres, korrigeres overskudsandelen tilsvarende.

Selskabsskattepligtig indkomst opgjort uden fradrag for OD

Korrektion for fratrukne nettorenteud ifter

Grundlag for beløbet

+2)

Beløbet (20 pct. af 3)

Selskabsskatte li ti indkomst o ·ort med fradra for OD 1-4

100

Redegørelse til Folketinget

vedrørende Nordsøen

(

( I

}

(

)

Økonomi- og erhvervsministeren

Oktober 2003

Indledning

I forbindelse med Folketingets forespørgselsdebat den 20. februar 2003 om beskatningen af olie- og

gasressourcerne i Nordsøen blev følgende tekst vedtaget (V 54):

"Folketinget opfordrer regeringen til, inden den 1. oktober 2003, i en redegørelse til Folketinget at

fremlægge de muligheder, der er for

på en samfandsøkonomisk hensigtsmæssig og afbalanceret

måde

at sikre, at staten får en større andel af værdierne i forbindelse med den nuværende og

fremtidige udnyttelse af olie- og gasressourcerne i Nordsøen.

Det forudsættes herunder, at der samtidig kan ske en drøftelse med bevillingshaverne af de konces-

sioner, der udløber i 2012, med henblik på en muligforlængelse".

Denne redegørelse følger op på vedtagelse nr. V 54. Redegørelsen beskriver den historiske forde-

ling af værdierne mellem staten og bevillingshaverne og redegør for forventningerne til den fremti-

dige olie- og gasproduktion fra den danske del af Nordsøen. Endelig præsenteres resultatet af rege-

ringens drøftelser med A.P. Møller - Mærsk om en fortsættelse af eneretsbevillingen til efterforsk-

ning og indvinding af olie og gas i Nordsøen, som udløber i 2012.

Olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen har udviklet sig langt mere positivt, end man

oprindeligt forestillede sig i begyndelsen af 1960'erne. Dette skyldes ikke mindst en dygtig indsats

fra de selskaber, som har engageret sig i efterforskning og indvinding i Nordsøen.

Samtidig bidrager olie- og gasaktiviteterne positivt til betalingsbalancen og skaber arbejdspladser

og erhvervsudvikling. Danmark har siden 1997 været selvforsynende med energi, primært på grund

af olie- og gasproduktionen i Nordsøen.

Regeringen ønsker at skabe grundlag for, at de tilbageværende olie- og gasressourcer i Nordsøen

udnyttes bedst muligt. Derfor er der behov for at etablere stabile og langsigtede rammer for den

fremtirnge indsats, så samfundet de kommende år kan få mest muligt ud af værdierne i Nordsøen.

A.P. Møller - Mærsk står sammen med partnerne i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) for stør-

stedelen af aktiviteterne i den danske del af Nordsøen. Derfor er der i denne redegørelse også størst

fokus på forholdene vedrørende A.P. Møller - Mærsks eneretsbevilling, selv om redegørelsen som

udgangspunkt behandler hele den danske del af Nordsøen.

Olie- og gasaktiviteterne

den danske del af N ordsøen

Udviklingen af olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen har langt oversteget de forventninger, man hav-

de, da A.P. Møller i 1962 fik tildelt en eneretsbevilling til efterforskning og indvinding af kulbrinter

mv. for en periode på 50 år. Da man startede med at lede efter olie og gas i 1960'erne, var der ikke

megen viden om mulighederne for overhovedet at finde olie og gas i Danmark. Den første olie blev

fundet i 1966, og olieproduktionen blev indledt i 1972.

Langt den største del af den olie, der indtil nu er fundet i Danmark, findes i meget tætte kalklag. Da

produktionen fra disse lag startede, forventede man kun at kumte hente meget små mængder af den

olie, der findes i Jagene, op. Eksempelvis var vurderingen for 20 år siden, at der kun kunne indvin-

des ca. 6 pct. af olien i Dan feltet. Siden har man udviklet nye produktions=toder (vandinjektion

og vandrette boringer), så der i dag kan hentes større og større dele af den mængde olie, der findes i

Bilag 1 beskriver de nuværende lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for aktiviteterne

Nordsøen.

de tætte kalklag, op. Derfor vurderes det nu, at man kan indvinde mere end 26 pct. af den olie, der

er i Dan feltet. Den samme tendens gælder også andre af de danske oliefelter.

Det har bl.a. medvirket til, at der forsat er interesse fra andre selskaber end DUC-selskaberne for at

deltage i olie- og gasaktiviteterne. I dag har 25 olieselskaber tilladelse til at efterforske og indvinde

olie og gas i den danske del af Nordsøen. Heraf har 10 selskaber igangsat produktion samt salg af

olie og gas. DUC, som i dag består afShell (46%), Texaco (15%) og A.P. Møller- Mærsk (39%), er

den klart største producent. I 2002 stod DUC for 82 pct. af den samlede danske olieproduktion og

92 pct. af gasproduktionen. Den resterende del af olie- og gasproduktionen stammer hovedsageligt

fra felter, hvor henholdsvis det statslige selskab DONG samt Amerada Hess er operatører.

Statens indtægter fra olie- og gasaktiviteterne inden for eneretsbevillingen er hidtil kommet fra især

selskabsskatten. Af de samlede indtægter på knap 80 mia. kr. (2003-priser) i perioden 1962-2003

kommer 55 pct. fra selskabsskat, 31 pct. fra royalty, 13 pct. fra rørledningsafgift samt 1 pct. fra

kul-

brinteskat.

Fra 2000 er der sket en væsentlig forøgelse af statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nord-

søen. Dette skyldes den positive udvikling i produktionen kombineret med høje oliepriser. De sidste

tre år har indtægterne fra skatter og afgifter været på ca. 10 mia. kr. årligt, jf. tabel 1.

Tabel 1- Statens samlede indtæuter fra Nordsøen 1998-2002. 2003- riser

Mio. kr.

1998

1999

Kulbrinteskat

1.94(

Selskabsskat

2.303

Royalty

1.23

944

Olierørlednings-

685

/disoens ationsafaift

3.526

3.933

lait

DUC-selskabernes andel

100%

97%

*Tallene er ikke endelige.

Anm.

Finanslovens periodisering (indbetalingsår)

2000

6.657

1.244

1.512

9.413

96%

2001

(

2002*

6.957

2.161

952

10.136

93%

6.57

2.35(

1.16

10.101

93%

Det er svært at angive præcist, hvor god en forretning olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen har været

for A.P. Møller - Mærsk. Beregninger heraf forudsætter, at der laves antagelser bl.a. om den fakti-

ske værdi af aktiverne. Gøres der relativt forsigtige antagelser om værdien af selskabernes aktiver i

dag, har A.P. Møller - Mærsk i perioden 1962-2003 opnået et gennemsnitligt, nominelt afkast på 16

pct. p.a. efter skat

2 •

Over perioden har der været betydelige udsving i afkastene. I de første år var

der stort set ingen forrentning af investeringerne. Derimod har A.P. Møller - Mærsk navnlig i de

senere år opnået meget høje afkast på aktiviteterne i Nordsøen.

A.P. Møller - Mærsks vilkår er i stor udstrækning reguleret i 1981-aftalen og i eneretsbevillingen

fra 1962. Det fremgår af protokollen til eneretsbevillingen, at der i god tid før bevillingens udløb

skal optages forhandlinger om en eventuel fortsættelse samt vilkårene herfor. Såfremt parterne ikke

kan blive enige om at forlænge bevillingen, kan staten i henhold til eneretsbevillingen overtage de

eksisterende anlæg i Nordsøen til en pris, der i tilfælde af uenighed fastsættes ved voldgift. Hvis

staten ikke vil bruge anlæggene, fordi man i praksis ikke vil fortsætte indvindingen efter 2012, kan

de kræves fjernet.

Foruden DUC opererer som nævnt oven for i dag også en række andre selskaber i den danske del af

Nordsøen. Disse selskaber har vundet retten til at efterforske og indvinde olie og gas via udbud.

bilag 2 redegøres nærmere for forudsætninger

relation

til

rentabilitetsanalyseme. Der henvises endvidere

til

Øko-

nomi- og Erhvervsministeriets baggrundsnotat

Rentabilitetsanalyser af olie- og gasaktiviteterne

den danske del af

Nordsøen i perioden 1962-2003", som snarest vil blive fremsendt til Folketingets Energipolitiske Udvalg.

Siden 1984 har der været afholdt i alt 5 ulbudsrunder. Herudover blev der i 1997 indført en såkaldt

"Åben Dør"-procedure i de mindre attraktive områder i Danmark. I "Åben Dør'cproceduren kan

olieselskaberne uafhængigt af udbudsrunderne løbende ansøge om koncessioner i en årlig åbnings-

periode fra 2. januar til 30. september. I disse nyere tilladelser har selskaberne fået tildelt 30-årige

produktionstilladelser.

Situationen for selskaberne i de nyere tilladelser er lidt anderledes end DUC's. For det første er

in-

vesteringerne blevet foretaget på et langt senere tidspunkt. Det var således først i 1998, at der blev

igangsat produktion

fra

områder uden for A.P. Møller - Mærsks eneretsbevilling. For det andet gæ]..

der der på en række punkter andre koncessionsvilkår for de nyere tilladelser, bl.a. vedrørende stats-

deltagelse. Således deltager staten i alle nyere tilladelser via det 100 pct. statsejede DONG A/S's

datterselskab DONG Efterforskning

Produktion A/S og får på den måde del i værdien af olie- og

gasforekomsterne.

Der vil også fremover være interesse fra olie- og gasselskaber i at deltage i efterforskning og ind-

vinding i Nordsøen, hvis de økonomiske vilkår er fornuftige. Det spiller dog ind, at der på det sene-

ste rundt om i verdenen er åbnet mange nye muligheder for at foretage investeringer i olieindvin-

ding. Thtte gælder ikke mindst i de centralasiatiske lande, hvor der er meget store potentialer og

langt større felter, end tilfældet er i den danske del af Nordsøen.

De tilbageværende olie- og gasressourcer

den danske del af Nordsøen

Der er stadig værdifulde olie- og gasressourcer tilbage i den danske del af Nordsøen. Hvert år of-.

fentliggør Energistyrelsen en såkaldt reserveopgørelse, dvs. en opgørelse

hvor meget olie der

kan hentes op fra de kendte felter med den teknologi, der er til rådighed i dag. Opgørelserne viser,

at langt den største del af de tilbageværende olie- og gasressourcer vedrører eneretsbevillingen.

Da der

spørgsmålet om eneretsbevillingen er tale om en meget lang tidshorisont, er der med

ui-

gangspunkt i Energistyrelsens reserveopgørelse lavet tre produktionsscenarier (et la\'-, middel- og

højscenarium), hvor der e.r gjort forskellige antagelser om teknologiudviklingen og opdagelsen af

nye fund. De tre scenarier er baseret på en aftaleløsning. Det betyder, at den ekstra

værd~

der ligger

i at indgå en aftale i form af mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af produktion og investeringer, er

indregnet i fremskrivningeme, jf afsnit 5.

Det såkaldte lavscenarium baserer sig på Energistyrelsens reserveopgørelser, hvor der ikke er ind-

regnet hverken ny teknologiudvikling eller nye fund.

Historisk har det imidlertid vist sig, at disse opgørelser altid har undervurderet, hvor meget olie der

faktisk produceres. Det skyldes dels, at der gøres nye fund, og dels at teknologien hele tiden udvik-

ler sig, jf. afsnit 2.

I hovedscenariet (middelscenariet) - der har dannet udgangspunkt for statens drøftelser med A.P.

Møller - Mærsk - indregnes derfor en teknologiudvikling, som vil medføre en øgning i produktio-

nen på i gennemsnit 0,7 pct. pr. år. Det svarer til en merproduktion på 125 mio.

olie. Samtidig

antages det, at der omkring 2012 igangsættes produktion fra yderligere et nyt, mellemstort oliefund

på 20 mio.

Samlet er der tale om en antaget merproduktion på i gennemsnit 1,2 pct. pr. år sam-

menlignet med Energistyrelsens seneste 20 års-prognose for perioden 2003-2022. Til sammenlig-

ning kan det nævnes, at der i perioden fra 1990 til 2003 er sket en forøgelse af den samlede oliepro-

duktion fra en række felter inden for eneretsbevillingen på i gennemsnit ca. 4 pct. pr. år set i forhold

til prognoser for den forventede olieproduktion fra disse felter, som blev lavet i 1990, jf. bilag 3. I

middelscenariet forventes det således, at teknologiudviklingen og opdagelsen af nye fund vil ske i et

noget langsommere tempo, end det har været tilfældet de seneste ca. 15 år.

rrr

rrr.

I det høje produktionsscenarium forudsættes, at der gøres et yderligere middelstort fund på 20 mio.

3 ,

og at der sker en hurtigere teknologiudvikling. Dette vil samlet set medføre en antaget merpro-

duktion på i gennemsnit 2, 1 pct. pr. år sammenlignet med Energistyrelsens seneste 20-års prognose

for perioden 2003-2022.

De anvendte lavere stigningstakter (sammenlignet med den historiske udvikling) afspejler en erken-

delse af, at det bliver stadig vanskeligere at opnå en yderligere indvinding fra de kendte felter, lige-

som det bliver stadig vanskeligere at gøre nye fund, efterhånden som eneretsbevillingens områder

bliver bedre og bedre efterforsket.

Ud over antagelser om teknologiudvikling og nye fund indeholder scenarierne også en række fonrl-

sætninger vedrørende de fremtidige investeringer og driftsomkostninger. Forudsætningerne om

fremtidige investeringer og driftsomkostninger er baseret på historiske data, erfaringer fra A.P.

Møller - Mærsks eksisterende felter samt andre felter uden for eneretsbevillingen. Der forudsættes

gradvist stigende driftsomkostninger pr. produceret mængde olie og gas. Især mod slutningen af

perioden forventes der at komme stadig mere vand op i forbindelse med olieindvindingen, hvilket

medfører øgede omkostninger til håndtering af disse vandmængder.

Figur 1 viser forventninger til den fremtidige olieproduktion illustreret ved de tre forskellige pro-

duktionsscenarier. Den samlede olieproduktion fra områderne inden for A.P. Møller - Mærsks ene-

rets bevilling forventes ifølge middelscenariet at være på 357 mio.

i perioden 2004 til 2042. Her-

af vil omkring halvdelen blive produceret i perioden 2004-2012 begge år inklusive. Til sammenlig-

ning har den samlede danske olieproduktion i perioden fra 1972, hvor den første produktion blev

igangsat, og frem til I. januar 2003 været på 211 mio.

rrf.

Figur 1 - Statens produktionsprognoser for DUC

Olie·miO.ma

(

)

()

\_)

2005

L11Vt

scenarie

- · - · -

Middel sceriarle

Hajt Scenar!B

Produktionen fra andre rettighedshavere end A.P. Møller- Mærsk vurderes at blive 43 mio.

rrf

olie

for perioden 2004-2026, hvoraf 32 mio.

olie forventes produceret i perioden 2004-2012. Heri er

ikke medregnet produktion fra eventuelle nye tilladelser.

Den samlede produktionsværdi af de tilbageværende olie- og gasressourcer i områderne inden for

A.P. Møller - Mærsks eneretsbevilling kan med udgangspunkt i statens middelscenarium opgøres til

295 mia.

kr.

for perioden 2004-2042 ved en dollarkurs på 6,95 DKK/USD og en oliepris på 22,4

dollar pr. tønde fra 2004-2010 (fra 2011 stigende med 0,4 dollar pr. år). Den fremtidige produkti-

onsværdi er opgjort i nutidsværdier. Dvs. at der ved hjælp af en forrentning på 6 pct. tages højde for

inflation og muligheden for en alternativ anvendelse af ressourcerne.

Statens andel af værdierne fra A.P. Møller -Mærsks eneretsbevilling

A. P. Møller - Mærsks eneretsbevilling har fra 1962 til 2003 skabt en produktionsværdi på 309 mia.

kr. og et samlet overskud på 166 mia. kr. målt i 2003-priser. Heraf har staten fået 78 mia. kr. set

over hele perioden. Statens andel af overskuddet har vareret betydeligt over årene. Som gennemsnit

har den historiske fordeling været 4 7 pct. til staten og 53 pct. til DUC. I de senere år har statens

andel af overskuddet dog ligget på ca. 40 pct., jf. tabel 2.

Tabel 2 - Overskud 2000-2003 fra eueretsbevilliugen

Mia.

kr.

2003-priser

2001

2000

Statens overskud

DUC's overskud

Samlet overskud

Fordeling staten : DUC

9,6

15,8

25,4

38:62

8,9

12,4

21,4

42:58

2002

9,4

11,5

20,9

45:55

2003

7,9

13,6

21,5

37:63

Arligt gns.

2000-2003

9,0

13,3

22,3

40:60

For nye tilladelser peger internationale sammenligninger på, at den danske stats andel af værdier fra

Nordsøen med nugældende regler ligger over niveauet i England men væsentligt under riveauet i

Norge og Holland

3 •

Forekomsterne af olie og gas i den danske del af Nordsøen repræsenterer betydelige samfundsvær-

dier. Det er afgørende, at den danske stat, som ejer af forekomsterne, fremover sikres en væsentlig

større andel af disse værdier. Følgende forhold taler herfor:

I dag har man langt større kendskab til ressourcerne i den danske del af Nordsøen, end da ene-

retsbevillingen blev tildelt i 1962, hvilket taler for en lavere risikopræmie til de involverede sel-

skaber i fremtiden.

Selv i de seneste år, hvor produktion og overskud fra Nordsøen har ligget på et højt niveau, har

staten ikke fået nævneværdige indtægter fra kulbrinteskatten. Der er derfor behov for et mere

robust skattesystem, som sikrer staten en større andel af værdierne.

Danmark har sammenlignet med Norge og Holland hidtil opnået en mindre statslig andel af

overskuddet fra de udtømmelige olie- og gasressourcer.

Hertil kommer, at en række ydre rammevilkår har ændret sig væsentligt, siden olie- og gasaktivite-

terne i Nordsøen blev indledt. Selskabsskatten er

nedsat flere gange gennem årene, uden at andre

skatter og afgifter på kulbrintevirksomhed er øget. Rente- og inflationsniveauet er også markant

lavere i dag sammenlignet med begyndelsen af 1980'erne, hvilket har øget realværdien af det særli-

ge kulbrintefradrag.

Samtidig er det dog, for at samfundet også fremover

kan

få

noget ud af de danske olie- og gasres-

sourcer, afgørende fortsat at have kompetente selskaber til at varetage efterforsknings- og indvin-

dingsaktiviteterne i Nordsøen. Det skal fortsat være attraktivt for selskaberne at efterforske og pro-

ducere i den danske del af Nordsøen. Som led heri skal der skabes stabile og fornuftige økommiske

rammer for de fremtidige aktiviteter i Nordsøen. Herved skabes grundlag for, at selskaberne

kan

følge langsigtede strategier og investere i tillid til, at der er stabilitet om vilkårene for efterforskning

og indvinding af olie og gas i Danmark.

Aftalen med A.P. Møller - Mærsk

Regeringen har som opfølgning på vedtagelse nr. V 54 af 20. februar 2003 haft drøftelser med A.P.

Møller - Mærsk om mulighederne for at fortsætte eneretsbevillingen, som udløber i 2012. Drøfte!-

Vurderingerne bygger på modelberegninger af felter. I England er der for tilladelser tildelt før 1993 en højere beskat-

ning af olie- og gasaktiviteter.

serne har taget afsæt i Folketingets ønske om at sikre staten en større andel af værdierne i forbindel-

se med nuværende og fremtidig udnyttelse af olie - og gasressourcerne i Nordsøen.

Økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne (A.P. Møller - Mærsk A/S og Mærsk Olie og

Gas AS) har den 29. september 2003 indgået en aftale om de nærmere vilkår for fortsættelse af ene-

rets bevillingen med 30 år frem til og med 8. juli 2042, jf vedlagte bilag 5.

Aftalen forudsætter, at regeringen opnår den fornødne tilslutning fra Folketinget og Folketingets

Energipolitiske Udvalg, og herunder får gennemført de nødvendige og forudsatte lovændringer.

Aftalen forudsætter endvidere, at den nye bevilling ikke giver anledning til indsigelse fra Europa-

Kornmissionen. A.P. Møller - Mærsk har taget forbehold for bestyrelsesgodkendelser.

Aftalen indeholder de i boks I angivne hovedelementer:

Boks 1: Hovedelementer

aftalen med A.P. Møller - Mærsk

Fortsættelse af eneretsbevillingen med 30 år.

Der meddeles A.P. Møller - Mærsk en fortsættelse af eneretsbevillingen for perioden 1. januar 2004

til

8. juli

2042. Aftalen indeholder bestemmelser om, at bevillingshaverne skal forsætte det aktive efterforskningsar-

bejde og løbende redegøre overfor myndighederne om planerne for fremtidig produktion og nedlukning af

felter. Ved uenighed om arbejdets omfang eller indhold afgøres tvisten ved voldgift.

Statsdeltagelse

Fra 1. januar 2004 og frem til og med 8. juli 2012 betaler bevillingshaverne og deres partnere årligt et beløb

til staten svarende til 20 pct. af overskuddet før skat og før nettorenteudgifter. Fra og med 9. juli 2012 delta-

ger staten som partner i DUC. Staten overtager en andel på 20 pct. af anlæggene (platforme, behandlings-

anlæg, rørledninger mv.). Staten betaler ikke for overtagelsen.

Kulbrinteskatten

Fra og med indkomståret 2004 nedsættes det særlige fradrag for investeringer i kulbrinteskatteloven - kul-

brintefradraget - til 5 pct. i 6 år i stedet for 25 pct. i 10 år. For investeringer afholdt inden 1. januar 2004 ned-

sættes kulbrintefradraget fra 25 pct.

til

10 pct. årligt. Fradragsretten bortfalder, når investeringen er 10 år

gammel. Kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 pct. til 52 pct. Feltbeskatningen ophæves fra og med ind-

komståret 2004. Uudnyttede feltunderskud opgøres ved udgangen af indkomståret 2003 og fradrages med

2,5 pct. i hvert af årene 2004-2005 og 6 pct. i hvert af årene 2006-2016. De resterende 29 pct. kan ikke fra-

drages. Den særlige "pay-back"-regel i kulbrinteskatteloven ophæves fra 1. januar 2004.

Royalty og rørledningsafgift

Bestemmelsen vedrørende betaling af royalty i

10, stk. 1, i 1962-bevillingen, ophæves pr. 1. januar 2004.

Rørledningsafgiften i henhold til 1981-aftalen ophæves med virkning fra 9. juli 2012. Rørledningsafgiften

modregnes i kulbrinteskatten fra 1. januar 2004 og ikke i indkomstgrundlaget for hverken kulbrinteskatten

eller selskabsskatten. Ikke udnyttede fradrag i et år kan fremføres til efterfølgende år.

Fjernelsesomkostninger

Fjernelsesomkostninger afholdes af DUC og partnere. Skattemæssigt behandles fjernelsesomkostninger

ved, at omkostninger fradrages i det år, de afholdes. Såfremt der ikke er tilstrækkelig positiv kulbrinteind-

komst

til

fuld udnyttelse af fradraget, når produktion i henhold

til

bevillingen er ophørt, refunderer staten

skatteværdien af det uudnyttede fradrag. Det refunderede beløb kan dog ikke overstige den akkumulerede

kulbrinteskattebetaling minus beløb tidligere refunderet vedrørende fjernelser under samme ordning.

(

..•

()

(

()

Kompensationsordning

DUC-selskaberne kompenseres for virkningerne af ændringer i eksisterende eller af nye love og andre reg-

ler, der specifikt rammer producenter af kulbrinter i den danske del af Nordsøen. Kompensationen fastsæt-

tes med henblik på, at den økonomiske balance mellem staten og bevillingshaverne og deres partnere gen-

oprettes, og kan maksimalt udgøre den nettofordel, som staten opnår ved denne aftale. Eventuel uenighed

herom afgøres ved voldgift. Der udformes en detaljeret aftale om kompensationsbestemmelsen. Statens

almindelige beskatningsret berøres ikke af denne ordning.

Aftalen skaber for det første stabile og langsigtede rammer for DUC på økonomiske vilkår, der er

væsentlig strammere end de hidtidige. Aftalen sikrer DUC arbejdsro om aktiviteterne i Nordsøen de

næste mange år. Samtidig undgås et operatørskifte i 2012. Derved bliver det samlede overskud til

fordeling mellem staten og DUC større. Såfremt A.P. Møller-Mærsks bevilling ikke fortsatte efter

2012, må det forventes, at DUC i perioden frem til 2012 ikke ville følge en langsigtet strategi med

implementering af ny teknologi og yderligere efterforskning. Et operatørskift i 2012 ville indebære

risiko for, at den teknologiske udvikling først ville komme i anvendelse senere i forløbet samtidig

med, at det kunne give bevillingshaverne et incitament til at lukke knapt så givtige felter før tid.

Med aftalen om at fortsætte aktiviteterne efter 2012 skønnes det samlede overskud til fordeling mel-

lem staten og DUC at blive over 20 mia. kr. højere sammenlignet med en situation uden en aftale.

Aftalen sikrer også staten større indsigt i olie- og gasaktiviteterne inden for eneretsbevillingen. Som

led i den årlige rapportering om den fremtidige produktion af olie og gas skal DUC fremover rede-

gøre om deres planer for nedlukning af felter, så dette kan drøftes med Energistyrelsen som til-

synsmyndighed. Er der uenighed om planerne for nedlukning, er der indsat en bestemmelse i aftalen

om voldgift. Der er endvidere krav om at fortsætte det aktive efterforskningsarbejde for at finde nye

olie- og gasfelter. Fra 2012 indtræder staten som partner i DUC med en ejerandel på 20 pct

Aftalen indebærer for det andel, at ressourcerne i Nordsøen udnyttes på en samfundsøkonomisk

sund måde. Derfor skal statens indtægter komme fra overskudsdeling samt beskatning af overskud

frem for bruttoafgifter. Staten sikres direkte en større andel af overskuddet via overskudsdeling i

perioden frem til 2012 og herefter statsdeltagelse i alle igangværende og nye aktiviteter i perioden

2012-2042. Med afskaffelsen afroyalty og fra 2012 rørledningsafgiften

fjernes til gengæld to bnt-

toafgifter. Bruttoafgifterne fungerer i praksis som en ekstra omkostning ved produktionen og kan

derigennem betyde mindre produktion og mindre udnyttelse af marginale forekomster. Derved kan

bruttoafgifterne tilseynde til at lukke felterne tidligere, end hvad der må betragtes som samfunds-

økonomisk fornuftigt. I andre lande går udviklingen også i retning af afskaffelse af bruttoafgifter.

Til trods for en skattesats på 70 pct. har kulbrinteskatten hidtil

kun

givet staten et meget lille prove-

nu. En meget væsentlig årsag hertil er de nuværende regler om et kulbrintefradrag på 250 pct. over

en tiårig periode, hvilket i praksis har medført, at selskaberne på grund af de store investeringer i

Nordsøen kun har betalt meget beskedne beløb i kulbrinteskat. Det reducerede kulbrintefradrag er et

af de helt centrale elementer i aftalen, som skaber et udvidet og mere robust skattegrundlag og der-

med øgede skatteindtægter til staten. Et kulbrintefradrag på 30 pct. for nye investeringer svarer i

øvrigt til, hvad der gælder i Norge.

De ændrede fradragsregler mindsker en række uhensigtsmæssige forvridninger i den nuværende

beskatning markant og skaber således et samfundsøkonomisk mere sundt system. Som følge af det

bredere skattegrundlag er det naturligt at nedsætte kulbrinteskattesatsen fra 70 pct. til 52 pct.

Ophævelse af feltafgrænsningen bidrager også til en mere fleksibel og effektiv tilrettelæggelse af

produktionen. Feltafgrænsningen er den regel, der betyder, at hvert felt både skatte- og regnskabs-

mæssigt skal behandles separat. Feltafgrænsningen var hovedsageligt begrundet i det meget store

kulbrintefradrag, som med aftalen beskæres kraftigt. Ophævelsen af feltafgrænsningen betyder

sammenlignet med de eksisterende regler, at der skabes et større incitament

til

at foretage risikobe-

tonede investeringer såvel i nye felter som i nye teknologier. Hertil kommer, at det med teknikken

med vandrette boringer kan være vanskeligere fremover at adskille felterne geologisk.

Som led i ophævelsen er der aftalt en overgangsordning, som betyder, at uudnyttede feltunderskud

ultimo 2003 fradrages med 2,5 pct. i hvert afårene 2004-2005 og 6 pct. i hvert afårene 2006-2016.

Rør!edningsafgiften afskaffes reelt fra 2004 som følge af modregningen i kulbrinteskatten.

Underskuddene fremføres uforrentet. Aftalen indebærer, at selskaber opgiver 29 pct. af disse hidtil

uudnyttede feltunderskud. Det er vurderingen fra skattemyndighedernes side, at overgangsordnin-

gen på rimelig vis afspejler, hvor stor en del af disse underskud, selskaberne ville kunne udnytte

under de gældende regler.

Når felterne lukkes, og der skal ryddes op i Nordsøen, skal det ske på en god og miljømæssig for-

svarlig måde. Som det er i dag, kan selskaberne som udgangspunkt opnå fradrag for afholdelse af

omkostninger til fjernelse af anlæg. Dvs. at staten i praksis betaler for at få fjernet anlæggene via

lavere indtægter fra skatterne. Problemet med de gældende regler vurderes først og fremmest at

være, at selskaberne ikke kan udnytte fradraget i situationer, hvor der ikke er positiv indkomst at

modregne udgifterne i, som

:IX

når et selskab afvikler sit sidste felt i Nordsøen. Det kan give et inci-

tament til at lukke hurtigere for at få glæde af fradraget.

(

}

(

Aftalen fastlægger klare regler for den skattemæssige behandling af fjernelsesomkostninger.

Om-

kostningerne fradrages i det år, de afholdes. Hvis der ikke er tilstrækkelig positiv indkomst til fuld

udnyttelse af fradraget ved ophør af produktion, refunderer staten skatteværdien af det uudnyttede

fradrag - dog ikke mere end den betalte kulbrinteskat Omkostningerne til at fjerne anlæggene i

Nordsøen skal som hidtil afholdes af partnerne i DUC. Når staten fra 2012 uden betaling overtager

en andel på 20 pct. afDUC's anlæg, afholder staten også 20 pct. af omkostningerne til at fjerne an-

læggene.

For det tredje betyder den aftalte kompensationsordning, at der skabes sikkerhed om de økonomiske

rammevilkår i aftaleperioden, hvor der som nævnt er sket en markant skærpelse af de økonomiske

vilkår. Kompensationen kan maksimalt udgøre den nettofordel, som staten opnår ved den nye aftale.

Kompensationsbestemmelsen vedrører alene lovgivning, der specifikt rammer producenter af

kul-

brinter i den danske del af Nordsøen Ændringer af generelle danske eller EU-retlige regler vedrø-

rende

:IX

selskabsbeskatning, miljø, sikkerhed eller arbejdsforhold mv. vil således ikke blive omfa t-

tet af bestemmelsen. Det nærmere indhold af kompensationsbestemmelsen vil fremgå af en detalj e-

ret aftale, som skal udarbejdes, og som vil blive forelagt Folketinget.

Kompensationsbestemmelser kendes bl.a.

fra

aftalerne mellem DUC og DONG. Det skal i den for-

bindelse bemærkes, at det fremgår af aftalen, at DUC-selskaberne frasiger sig muligheden for at

overvælte aftalens strammere økonomiske vilkår på DONG og dermed reducere DONG's overskud

til staten, hvilket de ville have mulighed for, for så vidt angår gasdelen.

()

6. Aftalens økonomiske virkninger

Med aftalen sikres staten en større andel af værdierne i forbindelse med den nuværende og fremti-

dige udnyttelse af olie- og gasressourcerne i Nordsøen. Fra 2004 og frem til 2042 forventes forde-

lingen af overskuddet mellem staten og DUC at blive 61:39 under givne forudsætninger om bl.a.

produktionsmængder og oliepris. Dette må anses som en væsentlig forbedring sammenlignet med

de 47 pct., som staten har fået i gennemsnit historisk, og de 40 pct. som staten har fået i de seneste

år.

Tabel 3 neden for opsummerer - med de opstillede forudsætninger - de økonomiske virkninger af

aftalen mellem staten og A.P. Møller - Mærsk sammenlignet med de historiske tal. Staten skønnes

med aftalen at få et samlet provenu fra områderne inden for eneretsbevillingen på 133 mia.

kr.

nutidsværdi for hele perioden 2004-2042. I perioden 2004-2012 skønnes statens samlede indtægter

at blive ca. 80 mia.

kr.

i nutidsværdi.

Tabel 3 - Statens provenu ved aftalen

(

on"iort i nutidsværdi)

Mia.

kr.

Historisk

Aftalen

1962-2003

2004-12

2013-42

lig

I alt

Arlig gns.

gns.

- - - - - - - - - - - - - m i a .

kr.

2004-2042

I alt

Arlig

gns.

Overskud i alt

Statens indtægter

Heraf

- Overskudsdeling/statsdeltagelse

- Selskabsskat

- Royalty

- Rørledningsafgift

- Kulbrinteskat

Fordeling: Staten:DUC

166

139

57: 43

15,4

8,9

2,9

3,5

0,8

1,7

-pct.

2,7

1,8

0,5

0,6

0,7

220

133

61: 39

5,6

3,4

1,1

1,3

0,2

0,9

47: 53

66: 34

2003-pnser

Anm.:

Der kan forekomme afvigelser fra totaler som følge afafrunding.

Med en statsandel på 61 pct. af overskuddet fra Nordsøen i perioden 2004-2042 kommer den dan-

ske stats andel af værdierne fremover til at ligge højere end fordelingen i England og væsentlig tæt-

tere på niveauet i Norge og Holland. Sammenligningen af den danske statsandel med Norge og Ho

J..

land skal endvidere ses i lyset af, at især Norge har meget større felter. Herudover er der bedre geo-

logiske forhold end i Danmark, hvilket gør det lettere at hente olien op.

Figur 2 viser udviklingen i det samlede overskud for perioden 1984-2042. Figuren illustrerer, hvor-

ledes det særligt er i perioden frem til 2012, at der kan forventes store overskud fra olie- og gaspro-

duktionen i Nordsøen. Efter 2020 forventes overskuddet at blive væsentlig mindre i takt med, at

ressourcerne udtømmes, og driftsomkostningerne ved at få hentet den sidste olie op stiger.

Figur 2 - Udviklingen i de årlige overskud 1984-2042, 2003-priser

:30,0

1964·2003

2004·2042

25,0

20,0

15,0

r21DUC

IZI Stat

10,0

s.o

0,0

Ø##ØØØ~~~~~~~~~~~~~~

ÅR

I tabel 3 er der i de fremadrettede provenuskøn regnet i nutidsværdier. Nutidsværdi-beregninger

bruges oftest i forbindelse med lange tidshorisonter, hvor der skal tages højde for inflation og det

faktum, at pengene kunne være placeret alternativt,

i statsobligationer. Dvs. når man skal betragte

noget som en investering. Nutidsværdi- beregninger siger imidlertid ikke så meget om, hvad der

konkret kommer ind af beløb til de offentlige finanser. For at få et billede heraf er det nødvendigt at

regne

faste priser, hvor der alene tages højde for inflationen.

Tabel 4 viser statens provenu i perioden 1998-2003 i faste priser og sammenholder dette med det

skønnede provenu i perioden 2004-2012 som følge af aftalen.

Tabel 4. - Statens provenu historisk

Ol!:

2004-2012 med aftalen. Faste priser

mia. kr. 2003-priser

1998-2003 2004 2005 2006 2007-2012 2004-2012

Årlig gns.

Årlig

gns.

Statens indtægter,

7,2

9,8

11,9 11,4

10,4

10,6

Heraf

4,0

3,9

3,3

3,5

- Overskndsdeling/statsdeltagelse

3,6

4,6

- Selskabsskat

4,4

4,3

4,8

4,0

4,2

- Royalty

1,8

1,0

- Rørledningsafgift

0,9

1,0

0,9

1,0

2,2

2,0

- Kulbrinteskat

2,0

40:60

Fordeling: Staten :

DUC,

pct.

57:43

Figur 4 nedenfor viser statens historiske andel af overskuddet fra eneretsbevillingen, samt hvorledes

andelen forventes at udvikle sig over tid med aftalen.

Figur

4 -

Udviklingen i statens andel af overskud

(

;

)

()

70%

(

60%

50%

(

40o/o

Statens andel

30%

20%

10%

oDUCs andel

(

)

Oo/o

1962-2003

2000-2003

2004-2012

2004-2042

Periode

Statslige merindtægter og følsomhedsberegninger

For at vurdere værdien af aftalen kan der foretages en sammenligning af statens provenu ved en

aftale sammenlignet med en situation, hvor de nugældende regler fortsætter til 2012, hvorefter der

ved udbud findes en operatør. Vilkårene for operatøren efter 2012 antages at være de samme, som

gælder for nye koncessioner. Fremskrivningerne er foretaget med ud gangspunkt i middelscenariet

for produktionen af olie og gas inden for eneretsbevillingen, jf. afsnit 3.

Problemet ved denne type fremskrivninger er, at de forudsætter indtægter fra kulbrinteskatten, som

ellers stort set ikke har givet indtægter. Der er i fremskrivningen ikke taget hensyn til, at der med de

nuværende store kulbrintefradragpå 250 pct. er mulighed for skattetænkning i forbindelse med

in-

vesteringerne.

praksis betyder det, at statens indtægter i fremskrivningen på uændrede vilkår og

med et operatørskifte i 2012 overvurderer statens provenu.

perioden 2004-2012 er der således ind-

regnet 12 mia. kr. i kulbrinteskatteindtægter. Det er skattemyndighedernes vurdering, at disse ind-

tægter er højst usikre.

På trods af dette viser beregningerne, at statens provenu i perioden frem til 2012 vil være i gennem-

snit 2,4 mia. kr. mere om året, svarende til en samlet merindtægt i perioden fra 2004 til 2012 på

omkring 22 mia. kr., jf. tabel 5.

Tabel 5. - Statens indtægter uden en aftale og med aftalen, 2003-priser

2004 2005 2006 2007-2012 2004-12 2004-2012

Mia.

kr.

2003-priser

Årlig ims.

I alt

Årlig gns.

9,8

9,6

7,6

73,5

8,2

Uden en aftale

8,7

10,4

9,8

I 1,9 11,4

95,6

10,6

Med aftalen

1,8

22,1

1,1

2,1

2,8

2,4

Memrovenu ved aftalen

*) Opgiort efter optienmgsår. Det er aftalt, at der 1 2004 både forfalder royalty og overskudsandel. Ved samme penod1-

sering af de faktiske betalinger som på finansloven skønnes merprovenuet

2004 at udgøre 3,3 mia.

kr.,

jf.

nedenståen~

de tabel 6.

Anm.: I tilfældet uden en aftale forudsættes beskatningen at foregå på uændrede vilkår frem til 2012. Det underliggende

produktionsforløb er forudsat at være anderledes end i tilfældet med aftale, da DUC-selskaberne uden en aftale måtte

forventes at ændre indvindingstakt, således at overskuddet blev størst muligt inden bevillingens ophør

2012.

Opgjort i nutidsværdi udgør merprovenuet til staten fra aftalen ca. 18 mia. kr. frem til 2012. Også i

perioden fra 2012 til 2042 vil aftalen give et ikke ubetydelige merprovenu (omkring 13 mia. kr. i

nutidsværdi), jf. bilag 4.

Aftalen kan endvidere vurderes med historiske tal. Der er i bilag 4 foretaget en beregning af, hvilket

merprovenu staten havde opnået, hvis aftalen var indgået med virkning fra 2001 i stedet for 2004.

Disse beregninger baserer sig på faktiske tal for både produktion, overskud, investeringer, betalt

skat mv. Beregningerne viser opgjort i nutidsværdier, at staten ved at indgå aftalen med virkning fra

200 I kunne have opnået et merprovenu på 2,3 mia. kr. i 2001 og 2,5 mia. kr. i hvert af årene 2002

og 2003. Altså resulterer det i samme størrelsesorden, som når der regnes på fremtidige tal.

Samlet set tyder de forskellige sammenligninger på, at størrelsen af statens merprovenu med den

nye aftale er temmelig stabilt, uanset om aftalen testes mod positive fremskrivninger af statens pro-

venuer eller faktisk realiserede data.

Herudover kan der foretages en sammenligning med de forventede indtægter i finanslovsforslaget

for 2004. Sammenlignet med budet for FFL 04, som dog er baseret på andre mængder og oliepriser

end i aftaleberegningerne, er der tale om et merprovenu på 3,3 mia. kr. i 2004. Under forudsætning

af at indtægten fra selskabsskatten og kulbrinteskatten mv. ikke ændrer sig i budgetoverslagsårene

på FFL 04, vil statens merprovenu i perioden 2005 til 2007 ligge på omkring samme beløb, jf tabel

·~

Tabel 6. - Statens provenu ved aftalen

old

til

Finanslovs orslaget 2004

Mia.

kr.,

2003-oriser

2004

Gns. 2005-2007

11,5

11,2

Aftalen

7,9

FFL2004

3,3

3,5

Forskel

På FFL 04 er der forudsat en lavere produktion og en højere oliepris end i aftaleberegningerne. Der forudsættes stort set

samme dollarkurs. Beregningsteknisk forudsættes det, at statens provenu fra DUC udgør 93 pct. af statens provenu for

alle selskaber i Nordsøen. Tabellens opgørelse baserer sig endvidere på indbetalingsår svarende

til

princippet på finans-

loven.

Endelig er der foretaget følsombedsberegninger ved ændrede forudsætninger om oliepris, dollarkurs

og produktion. Dette fremgår af den efterfølgende tabel 7. Tabellen viser, at statens andel af værdi-

erne inden for eneretsbevillingen svinger fra 58 pct. til 62 pct. fra det lave til det høje

produktiornscenarium. Tilsvarende vil en 20 pct. positiv eller negativ ændring i oliepriserne eller

dollarkursen

få

statens andel til at svinge mellem 63 og 56 pct.

Samlet set indikerer beregningerne, at der med ændrede forudsætninger kan ske udsving i statens

provenu og statens andel af overskuddet. Det skyldes, at aftalen i kraft af en sammensat marginal-

skat på 73 pct. er således indrettet, at den gennemsnitlige beskatningsprocent vokser med stigende

overskud.

modsætning til det hidtidige beskatningssystem, der formelt set har en endnu højere

marginal beskatning, er der med aftalen nu skaffet sikkerl:ed for en effektiv højere beskatning. Det

skyldes, at der til forskel fra det nuværende system er et langt mere stabilt skattegrundlag på grund

af de reducerede fradragsmuligheder.

e s

el 7. -

ølsom hdb eree;nme;er or statens provenu

(

statsandeI. Jarentes

)

Mia. kr. 2003-priser

2004

2005

2006

Årligt gns.

2007 2008 2004-2012

2004

-2012

2013

-2042

2004

-2042

1. Aftale på statens middelscenarium')

9,8

- - - - M i a . kr. 2003-priser---- - Mia. kr. nutidsværdi -

11,9

11,4

11,9 11,8

10,6

133

(57%) (57%) (66%) (61%)

11,9

11,5

11,2

11,3

11,9

10,6

11,6

9,6

(56%'

11,4

158%'

(56%'

158%'

165%)

167%)

158%'

165

(62%'

(56%'

113

159%)

154

162%)

174

(63%)

Følsomheder overfor ændret vroduktion

2. Som 1 men lavt produktionsscenarium

3. Som 1 men højt produktionsscenarium

(

9,8

()

(

)

Følsomheder overfor

olieDriser

4. Som I men oliepris-20%

'2004-10: 17,9 USD/t)

5. Som 1 men oliepris-I

Oo/o

'2004-10: 20,l USD/t)

6. Som 1 men oliepris

10%

'2004-10: 24,6 USD/t)

7. Som 1 men oliepris +20%

'2004-10: 26,8 USD/tl

6,2

8,0

11,6

13,4

7,9

9,9

13,9

15,8

7,5

9,5

13,4

15,3

8,0

9,9

13,9

15,8

Anm.: En 10 pct. ændnng

dollarkursen har samme

v1rkn1ng

på statens provenu som en

højere dollarkurs svarer til en dollarkurs

på

7,65 (i stedet for 6,95). Historisk har olieprisen udvist langt større relative udsving end

dollarkursen.

7,1

(52%' (52%

(64%

9,9

8,9

155%'

(55%' (65%'

13,7

12,4

(59%'

167%'

159%'

106

15,6

14,l

(61%' (61%

(67%

10 pct. ændnng

ohepnsen. En 10 pct.

8,0

*)Statens middelforudsætninger, bl.a. oliepris: 22,355 USD/t

2004-10 herefter gradvist stigende til 36 USD/t i 2042 (2003-priser);

dollarkurs på 6,95; middel produktionsscenarium. Primo oktober 2003 er oJieprisen over 27 USD/t.

Sammenlignet med de nuværende regler er der alt i alt skabt et mere robust beskatningsgrundlag,

som sikrer staten en højere andel af værdierne i Nordsøen, uanset om olieprisen er høj eller lav,

eller om det pludselig viser sig muligt at hente langt større mængder op fra Nordsøen end forventet

med dagens viden. Robusthed er navnlig vigtig i lyset af, at produktionen fra Nordsøen historisk har

udviklet sig væsentlig mere positivt end forventet, og i lyset af de ofte kraftige udsving i olieprisen.

8. Afslutning

Det er regeringens opfattelse, at der er tale om en god og solid aftale med A.P. Møller - Mærsk, som

samlet set indeholder klare forbedringer sammenlignet med de nuværende regler. Merprovenuet

skal efter regeringens opfattelse gå til at nedbringe statens gæld og dermed øge det fremtidige råde-

rum.

I forbindelse med udmøntningen af aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P Møller

- Mærsk vil regeringen fremsætte beslutningsforslag samt de dertil knyttede Io vforslag om ændring

af kulbrinteskatteloven og ændring af undergrundsloven. Det er hensigten, at aftalen skal have virk-

ning fra 1. januar 2004.

For de øvrige selskaber med igangværende tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas

i den danske del af Nordsøen medfører bvændringeme ikke ændrede betingelser, idet de nye vilkår

kun vil have virkning i forhold til nye tilladelser. Såfremt de øvrige selskaber skulle ønske ændrede

vilkår i overensstemmelse med aftalen, er regeringen indstillet på at tage drøftelser herom.

Bilag 1 -Nuværende lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for aktiviteterne i Nordsøen

Lovgivningsmæssige rammer

Udnyttelsen af Danmarks undergrund reguleres i undergrundsloven, som bl.a. indeholder bestem-

melser vedrørende tildeling af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter.

De nærmere vilkår for efterforskning og produktion er fastlagt i særskilte tilladelser (koncessimer),

som staten tildeler selskaberne. For DUC's vedkommende drejer det sig om ereretsbevillingen af 8.

juli 1962, som blev meddelt A.P. Møller for en periode på 50 år. For de øvrige selskaber drejer det

sig om særskilte tilladelser, som staten har tildelt i forbindelse med de i alt 5 udbudsrunder, der er

gennemført siden 1984. Hertil kommer tilladelser tildelt i forbindelse med "Åben

Dør'~proceduren,

som blev indført i 1997.

En væsentlig forskel mellem eneretsbevillingen og de nyere tilladelser er, at de nyere tilladelser er

blevet tildelt i udbudsrunder, hvor flere selskaber har konkurreret om at

få

tilladelse til efterforsk-

ning og indvinding i et bestemt område. Herudover gælder der også andre vilkår vedr. beskatning

og statsdeltagelse, jf. nedenfor.

Eneretsbevillingen, som oprindeligt dækkede hele det danske område, er blevet reguleret flere gan-

ge. Den mest vidtgående regulering blev foretaget i 1981 gennem en aftale mellem A.P. Møller og

energiministeren, hvor store områder blev leveret tilbage til staten. 1981-aftalen blev indgået på

baggrund af et politisk ønske om at intensivere aktiviteterne i Nordsøen.

Som led i etableringen af EU's indre energimarked indeholder koncessionsdirektivet fælles re gier

vedrørende betingelserne for tildeling af tilladelser til efterforskning og produktion af kulbrinter. De

arealer i Nordsøen, der er omfattet af A.P. Møller - Mærsks eneretsbevilling, er imidlertid undtaget

fra koncessionsdirektivets regler om udbud. Det indebærer, at staten kan tildele en ny tilladelse til

A.P. Møller - Mærsk eller til en anden operatør inden udgangen af 2012 uden at gennemføre en

udbudsrunde for de områder, som er omfattet af eneretsbevillingen. En ny tilladelse vil i henhold til

EU-reglerne skulle tildeles på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

Den nuværende beskatning og statsdeltagelse

Statens indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen stammer fra fem kilder.

Selskabsskat

Kulbrinteskat

Rørledningsafgift/dispensationsafgift

Royalty (produktionsafgift)

Statsdeltagelse

Selskabsskat

På linie med alle andre virksomheder betaler virksomhederne i Nordsøen selskabsskat

µi

30 pct.

Selskabsskatten opgøres særskilt for kulbrinteaktiviteterne i Danmark. Det betyder, at eventuelle

underskud fra andre aktiviteter ikke kan fratrækkes, inden der skal betales selskabsskat af kulbrinte-

aktiviteterne. Dermed adskiller reglerne sig lidt fra almindelige beregning af selskabsskat, hvor

derskud og overskud fra forskellige aktiviteter kan modregnes.

Kulbrinteskatten

Kulbrinteskatten er en særlig beskatning af indkomster fra kulbrinteaktiviteter. Kulbrinteskatten

blev indført i 1982 ired det formål at sikre den danske stat en andel af ekstraordinært store afkast,

som følge af høje oliepriser.

Grundlaget for kulbrinteskatten er som udgangspunkt det samme som for selskabsskatten - med tre

væsentlige undtagelser. For det første opgøres indkomsten feltvis, således at underskud fra et felt

ikke kan modregnes i overskud fra et andet felt. For det andet kan den betalte selskabsskat fradra-

ges. For det tredje gives et særligt kulbrintefradrag på 25 pct. af investeringerne. Fradraget gives

over 10 år - dvs. i alt 250 pct. Kulbrinteskattesatsen er 70 pct.

Kulbrintefradraget for investeringer indebærer, at hvis en virksomhed investerer 1 mia. kr., får den

et fradrag på 2,5 mia. kr. over ti år eller 250 mio. kr. om året. De 250 mio. kr. fratrækkes, før der

beregnes kulbrinteskat. Dertil kommer de almindelige afskrivninger på investeringen. Den samlede

virkning af fradragene i både selskabsskat og kulbrinteskat er, at en investering på en krone udløser

en skatterabat på over 2 kroner (i nutidsværdi) - forudsat at investoren er i en position, hvor han

ellers ville have betalt kulbrinteskat. Det er nærmere vist i "Rapport fra Kulbrinteskatteudvalget'',

Skatteministeriet 2001.

Det gælder dog, at Energistyrelsen efter forhandlinger med bevillingshaverne skal godkende selska-

bernes arbejdsprogrammer.

(

()

Rørledningsafgift og royalty

Alle olieproducenter betaler en rørledningsafgift/dispensationsafgift på 5 pct. af produktionsværdien

af olie med fradrag for transportomkostninger. Satsen for DUC-selskabernes betaling af rørled-

ningsafgift er reguleret i aftalen fra 1981 mellem A.P. Møller og energiministeren. For de øvrige

selskaber betales afgiften efter bestemmelserne i rørledningsloven.

Herudover betaler DUC-selskaberne i henhold til eneretsbevillingen

royalty

(produktionsafgift) på

8,5 pct. af den samlede værdi af den producerede olie og gas efter fradrag for transportomkostnin-

ger. For alle øvrige tilladelser betales - bortset fra det meget lille Lulita-felt- ikke royalty.

Rørledningsafgift og royalty er fradragsberettiget i opgørelsen af selskabsskatte- og kulbrinteskatte-

grundlaget.

()

Statsdeltage/se

Staten har siden første udbudsrunde i 1984 deltaget i alle nyere tilladelser som hovedregel med en

andel på 20 pct. Der er ikke statsdeltagelse i forbindelse med A.P. Møller - Mærsks eneretsbevil-

ling.

Bilag 2 - Forudsætninger for rentabilitetsberegninger af A.P. Møller - Mærsk-selskabernes

aktiviteter i den danske del af Nordsøen i perioden 1962-2003

Økonomi- og Erhvervsministeriet har gennemført rentabilitetsanalyser af A.P. Møller-Mærsk- sel-

skabernes årlige pengestrømme. Beregningen af det gennemsnitlige afkast for perioden 1962-2003

er baseret på pengestrømsopgørelsen i en rapport udarbejdet af Handelshøjskolen i København

suppleret med oplysninger fra Energistyrelsen for årene 2002 og 2003.

For året 2003 er der endvidere indberegnet en såkaldt terminalværdi i pengestrømmen. Denne ter-

minalværdi udgør den forventede værdi af A. P. Møller - Mærsks aktiver i Nordsøen. Eftersom

denne størrelse ikke kendes med sikkerhed, er der i nærværende analyse foretaget beregninger af

det gennemsnitlige afkast for forskellige terminalværdier. Resultaterne fra disse beregninger er an-

givet i tabellen nedenfor.

Gennemsnitlige afkastgrader for perioden 1962-2003 for forskellige terminalværdier.

Forudsat terminalværdi (mia. kr.)

14,4

100

Anm.

Der er tale om nominelle afkast

Forventet gennemsnitligt afkast for perioden 1962-2003

16,2

16,4

16,6

16,9

17,2

17,4

18,0

oct.

pct.

Således er det gennemsnitlige afkast på 16 pct. for perioden 1962-2003 angivet for en terminalværdi

i intervallet 0 - 10 mia. kr.

De 16 pct. udtrykker det gennemsnitlige nominelle afkast, som A. P. Møller - Mærsk har kunnet

realisere efter skat i perioden 1962-2003. Dette afkast på 16 pct. kan deles op i en såkaldt risikofri

forrentning og en risikopræmie. En risikofri forrentning er kendetegnet ved et afkast, der på forhånd

kendes ved kontraktindgåelse. Et tksempel på en risikofri forrentning kunne være afkastet på en

statsobligation. En risikopræmie er et mål for det merafkast, der opnås som kompensation, for den

risiko man har været pålagt ved eksempelvis at foretage en given investering.

For perioden 1962-2003 kan den gennemsnitlige risikopræmie for A. P. Møller - Mærsk beregnes

til at ligge i intervallet 5-9 pct" afhængigt af om der anvendes lange eller korte renter.

"Rentabilitetsanalyse af A.P. Møllerselskaberne i den danske del af Nordsøen i perioden 1962-2001 ", Handelshøjsko-

len i København, 2003.

Således har de gennemsnitlige risikofri renter implicit ligget i intervallet 7-11 pct. for henholdsvis korte- og lange

renter.

Bilag 3 - Reserver og produktionsprognoser

Energistyrelsen opgør årligt størrelsen af de danske olie- og gasreserver og udarbejder på baggrund

heraf prognoser for produktionen. Reserverne er den mængde olie og gas, der kan indvindes med

kendt teknologi fra kendte forekomster. Det følger af denne definition, at reserverne kan vokse,

enten fordi der opdages nye forekomster, eller furdi der udvikles ny teknologi, der gør indvindingen

mere effektiv. I de senere år har vi i Danmark nydt godt af både nye fund og teknologiudvikling, og

det må forventes, at der vil være en fortsat positiv udvikling også i de kommende år.

For at illustrere hvordan reserverne og de tilhørende produktionsprognoser er vokset over årene, er

der på figuren nedenfor vist, hvordan produktionsprognoserne så ud

1990, 1995, 2000 samt 2003.

I prognosen fra 1990 skønnedes olieproduktionen i 2002 til 6,8 mio.

kubikmeter. Produktionen i

2002 var på 21,5 mio.

nf.

Det vil sige, at den faktiske produktion var næsten 3 gange så stor, som

den blev anslået til i 1990. I prognosen fra 1995 blev produktionen i 2002 skønnet

til

13,2 mio.

m3,

altså ca. 2/3 af den faktiske produktion i 2002.

Fremgangen fra 1990 til 1995 skyldes teknologiudvikling, mens nye fund var den største bidragyder

til

udviklingen fra 1995 til 2000.

Figur 4. -Prognoser for perioden 1990-2010

(

O..i--~~~~~~~.~~~~~~-,-~~i--~~~~,~~~~~---.

-1000

200:!

1!l

Bilag 4 - Skøn over provenuvirkning, hvis aftalen var blevet indgået

2001.

det følgende er der beregnet, hvad en helt identisk aftale, men gældende for en længere periode, ville

have indbragt, hvis den var indgået i 2001. Det er et helt hypotetisk regnestykke, som ser bort fra mod-

partens betalingsvilje.

Der er her gjort følgende forudsætninger:

•

Historiske oliepriser, dollarkurser, produktion, investeringer, skattemæssige regnskarnstørrelser

for 2001 og 2002.

For 2003 er olieprisen skønsmæssigt forudsat til 25 USD/td., dollarkurs til 6,95 DKK/USD

Fra 2004 og frem bygger på IEAs prognose for olieprisen på 22,35 USD/td. med en årlig real-

vækst på 0,426 USD/td. fra 2011 og frem til 2042. Dollarkursen er forudsat at være 6,95

DKK/USD i hvert af de efterfølgende år.

Gældende regler er beregnet på baggrund af en prognose for den samlede olieproduktion på ca.

302 mio.

for perioden 2004-42 med operatørskifte i 2012. Aftalen bygger på en olieprognose

på ca. 357 mio.

for samme periode. Olieproduktionen for 2001-03 udgør ca. 52 mio.

n?.

•

For det hypotetiske tilfælde, at aftalen var blevet indgået i 2001 skønnes staten under stor usikkerhed og

på ovennævnte forudsætninger at kunne have opnået et merprovenu i størrelsesordenen ca. 10 mia. kr. i

perioden 2001-42 i forhold til at indgå aftalen i 2004. I tabel I er vist en oversigt over statens samlede

indtægter efter gældende regler og et skønnet merprovenu ved at indgå aftalen i henholdsvis 2001 og

2004.

Tabel 8. Statens indtægter efter gældende regler og merprovenuet ved aftale i 2001 og 2004,

mia. kr. i nutidsværdi

Gældende regler

Aftale

Statens samlede indtægter

Merorovenu ved indførelse

2001

Merorovenu ved indførelse

2004

25,3

7,3

2001-2003

2004-2012

62,0

19,7

17,7

2013-2042

40,4

14,3

13,3

Anm.:

Efter gældende regler foretages et operatørskifte 1 2012, Beløbene er opruort 1nuttdsværd1, dvs. alle

erttlbaged1skon~

teret med 6 pct. p.a. Et beløb med en nutidsværdi på

2,0 mia.

kr.

vil

2016 blive til et indbetalt beløb på 4,3 mia.

kr.

løbende priser.

Det bemærkes, at merprovenueme er beregnet i forhold til et forløb af gældende regler, der giver kul-

brinteskat. Om et sådant ville kunne realiseres, er særdeles usikkert bl.a. pga. de store kulbrintefradrag.

Det skal understreges, at for perioden 2001-03 er der anvendt tal for historiske dispositioner med hensyn

til investeringer og skat. Dvs. der er ikke taget højde for adfærdsvirkninger, som indgåelsen af aftalen i

2001 kunne have medført.

Desuden skal det fremhæves, at en fremrykning af indgåelsen af aftalen ikke alene har virkning for peri-

oden 2001-03, men har i kraft af de kraftigt reducerede kulbrintefradrag og overgangsreglerne for

felt-

underskuddene også betydning for provenuet de efterfølgende år - i alt yderligere ca. 3 mia. kr.

Sammenfattende skønnes en indgåelse af aftalen i 2001 at ville have medført et anslået merprovenu til

staten på ca. I 0 mia. kr. i nutidsværdi for perioden 2001-42 i forhold til at indgå aftalen i 2004. Dette

merprovenu fordeler sig skønsmæssigt med ca. 7,5 mia. kr. i perioden 2001-03, og ca. 2 mia. kr. i perio-

den 2004-12 samt ca. 1 i alt i årene lige efter 2012.

Notat om samfundsøkonomien (med bilag)

Udarbejdet af økonomi- og erhvervsministeriet og sendt til

Folketingets Energipolltisk Udvalg den 9. december 2003

(

{

Samfundsøkonomien i aftalen

()

rnellern

A.P. Møller - Mærsk

(

staten

(

orn forlængelse af eneretsbevillingen

)

i Nordsøen

)

2/22

Indledning

Der blev i september måned indgået aftale om forlængelse af A. P. Møller - Mærsks

eneretsbevilling i den danske del af Nordsøen, og regeringen har i forlængelse heraf

fremsat beslutningsforslag om aftalen i Folketinget samt lovforslag om ændring af

kulbrintebeskatningsloven og undergrundsloven.

Det er staten, der har ejendomsretten til den danske undergrund. Olie- og

gasforekomsterne i den danske del af Nordsøen er knappe naturressourcer, der i sig selv

har en værdi. Den danske stat har i lighed med en række andre lande valgt at lade private

virksomheder få koncession til at forestå indvindingen af olie og gas, for derved at drage

fordel af den viden og teknologi virksomhederne besidder. Der er tale om lange

koncessioner (typisk 30 år), der afspejler, at der ved indvinding af olie og gas er behov

for langsigtede investeringer. Dette skal bidrage til, at der samfundsøkonomisk opnås

størst mulig værdi af olie- og gasressourcerne i Nordsøen, hvilket også beror på, at

koncessionsvilkår og skatteregler udformes, så virksomhederne har økonomisk interesse

i at investere i efterforskning og teknologiudvikling, uden at det fører til væsentlige

forvridninger, eller at staten ikke får sin passende andel.

Den indgåede aftale indebærer, at staten får en betydelig større del af overskuddet fra

udnyttelse af eneretsbevillingen i Nordsøen. Fra 2004 opnår staten 20 pct.

overskudsdeling/statsdeltagelse,

ligesom

der

gennemføres

effektiv

kulbrintebeskatning med reduktion i investeringsfradraget fra 250 pct. til 30 pct"

hvorved forvridninger væsentligt minimeres. Samtidig med at produktionen kan

tilrettelægges mere økonomisk optimalt ved at ophæve feltafgrænsningen og fjerne de

såkaldte bruttoafgifter som royalty og rørledningsafgift. Hertil kommer, at aftalen (inkl ..

kompensationsbestemmelse) skaber ro om Nordsøen, så der kan investeres og

planlægges langsigtet, hvilket er helt afgørende for, om værdierne udnyttes effektivt. Der

er i Redegørelse om Nordsøen, oktober 2003, redegjort mere detaljeret for de enkelte

elementer i aftalen

Når økonomien i aftalen skal vurderes - set ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel - er

det især følgende forhold, som må anses for væsentlige:

bidrager til, at de værdier, der er i Nordsøen, udnyttes

samfundsøkonomisk optimalt.

2. Hvilket provenu aftalen giver staten.

3. Aftalen er robust (følsomhedsanalyser).

4. Der er en rimelig fordeling af overskuddet fra aktiviteterne i Nordsøen mellem

staten og bevillingshaver, givet at undergrunden tilhører staten

(rentabilitetsanalyser).

Neden for søges disse forhold belyst for at give et samlet billede af aftalen fra en

samfundsøkonomisk synsvinkel. Dette sammenfatter samtidig en række af de

oplysninger og beregninger, som er givet i svarene til Folketinget.

2. Olie

og gas

produktionen i Nordsøen

Da man startede med at lede efter olie og gas i 1960'erne, var der ikke meget viden om

mulighederne for at finde olie og gas i Danmark. Den første olie blev fundet tilbage i

1966, og olieproduktionen blev indledt i 1972. Imidlertid var det først fra omkring starten

Aftalen

3/22

af 1980'erne, at olie- og gasproduktionen for alvor tog fart. Indtil da var aktiviteterne i

Nordsøen relativt begrænsede. Både hvad angår produktion og investeringer. Siden

starten af 1980'erne er der sket kraftig vækst i olieproduktionen, der bl.a. har bevirket, at

Danmark i dag er selvforsynende med olie og gas. Udviklingen i olie- og

gasproduktionen har således langt oversteget forventningerne tilbage i 1960'erne.

I de kommende år forventes produktionen at stige lidt i forhold til i dag. Men derefter

tyder prognoserne på, at forekomsterne langsomt tømmes, og produktionen falder. Langt

den største del af de tilbageværende værdier i Nordsøen forventes således at ligge inden

for den eksisterende bevilling, der udløber i 2012, jf. nedenstående figur 1.

r 1: Historisk roduktion o forventet fremtidi

roduktion

Historisk produktion og prognose (middelscenarie)

()

.!!?

(

prognose

()

oL-........

~=-~~_J~~~~~---=::::::~~~

1970

1980

1990

2000

2010

2020

2030

2040

2050

t. ;

A.P. Møller - Mærsk står sammen med partnerne i Dansk Undergrunds Consortium

(DUC) for størstedelen af aktiviteterne i den danske del af Nordsøen. I 2002 kom 82 pct.

den danske olieproduktion på 21,5 mio. m

fra DUC. For gassens vedkommende var

det 92 pct. af 7 ,3 mia. m

Når der i dag produceres så store værdier i Nordsøen, så skyldes det især to forhold. For

det første er der løbende blevet investeret i at udvikle teknologien, så en stadig større

mængde af den olie, der findes i undergrunden, kan udnyttes. For det andet er der blevet

investeret i efterforskning og på den baggrund løbende gjort nye fund.

4/22

Langt den største del af den olie, der indtil nu er fundet i Danmark, findes i meget tætte

kalk lag. Da produktionen herfra startede, forventede man kun at kunne hente meget små

mængder af olien op. Eksempelvis var vurderingen for 20

år

siden, at der kun kunne

indvindes ca. 6 pct. af olien i Dan feltet. Siden har man udviklet nye produktionsmetoder

(vandinjektion og vandrette boringer), så der i dag kan hentes stadig større dele af olien i

felterne op. Derfor vurderes det nu, at man kan indvinde mere end 26 pct. af den olie, der

er i Dan feltet.

En måde at illustrere betydningen af teknologiudviklingen og den løbende efterforskning

efter olie og gas er ved at sammenholde forventningerne til produktionen i

produktionsprognoserne fra 1990, 1995 og 2000 med den faktiske produktion de

pågældende

år.

I prognosen fra 1990 skønnedes olieproduktionen i 2002 til 6,8 mio. m

kubikmeter.

Produktionen i 2002 var på 21,5 mio. m

3 .

Det vil sige, at den faktiske produktion var

mere end 3 gange så stor, som den blev anslået til i 1990. I prognosen fra 1995 blev

produktionen i 2002 skønnet til 13,2 mio. m

3 ,

altså ca. 2/3 af den faktiske produktion i

2002, jf. nedenstående figur 2.

Figur 2. Prognoser for perioden 1990-2010

ruk>.

rti

H>-

0-1--~~~~~~.,.-~~~~~~~~~-1-~~~~~~~~~~~

0.2

2000

2.1 Olie- og gasproduktionenfremover

For at der samfundsøkonomisk kommer mest muligt ud af værdierne i Nordsøen, er det

afgørende, at teknologien fortsat forbedres med henblik på at hente større mængder af

den tilbageværende olie op. Det er ligeledes afgørende, at efterforskningsaktiviteterne

fortsætter, så der også i fremtiden kan gøres nye fund. Hertil kommer, at det i takt med at

de enkelte felter tømmes også har betydning, hvordan de marginale oliereserver udnyttes.

Altså om produktionen fortsætter til den sidste dråbe, eller om den stopper før.

5122

Der er naturligvis mange forhold, som afgør, hvordan teknologiudvikling, efterforskning

og udnyttelsen af marginale felter forløber fremover. Herunder bl.a. udviklingen inden

for teknologi, oliepriser og dollarkursen.

Et helt centralt element er, at der med aftalen skabes ro og stabile rammer om fremtiden i

Nordsøen. Det har stor betydning for investeringsklimaet i Nordsøen, fordi der er tale om

meget langsigtede investeringer.

Hvis der omvendt ikke er sikkerhed for, at A.P. Møller - Mærsk kan fortsætte

aktiviteterne efter 2012 skønnes det, at DUC-selskaberne vil søge at optimere det

kortsigtede udbytte frem til udløbet af enerets bevillingen. Det vil sandsynligvis betyde, at

DUC vil investere mindre i at udvikle boreteknologien, da investeringerne har kortere tid

at blive forrentet i. Ligeledes må det forventes, at de relativt omkostningsfulde

investeringer i nye efterforskninger bliver minimeret, da evt. nye fund næppe kan nå at

blive udnyttet inden 2012. Endelig kan det forventes, at produktionen fra mindre givtige

felter, der i dag opretholdes på grund af forventninger om fremtidig indtjening, bliver

lukket hurtigere ned. Konsekvensen heraf er sandsynligvis, at den tilbageværende olie i

sådanne felter kun i begrænset omfang kan udnyttes på et senere tidspunkt, fordi de

nødvendige investeringer forbundet med at genstarte produktionen ikke vil kunne svare

sig.

Alene det forhold, at der med aftalen er skabt sikkerhed om fremtiden vurderes således at

have en gunstig indvirkning på det fremtidige efterforsknings- og investeringsniveau og

dermed på overskuddets størrelse.

Hertil kommer så, at aftalen indeholder en række incitamenter til at udnytte de

tilbageværende ressourcer effektivt. Således ophæves feltbeskatningen. Det betyder, at

der ikke længere skal opgøres en indkomst fra hvert felt. I stedet skal der udarbejdes en

samlet indkomstopgørelse for alle felter, hvor alle indtægter og udgifter for alle felter

opgøres samlet.

Det nuværende skattesystem indebærer, at kulbrinteskattefradrag fra marginalfelter ikke

kan overføres til andre felter, før produktionen er indstillet fra feltet. Alt andet lige kan

dette tilskynde en operatør til at lukke et skuffende felt før tid (det vil sige, før de løbende

udgifter overstiger de løbende indtægter) for at frigøre fradragene til andre felter med et

stort overskud. Endvidere ophæves royalty og rørledningsafgiften på 5 pct. af

produktionsværdien modregnes i kulbrinteskatten frem til 2012, hvorefter den afskaffes.

Rørledningsafgift er skat på bruttoproduktionen uden fradrag for omkostninger. Royalty

og rørledningsafgift virker på samme måde som en omkostning ved produktionen og

tilskynder derfor ligeledes til at lukke produktion tidligere, end hvad der må betragtes

som samfundsøkonomisk fornuftigt.

For fremtiden får staten således primært sit provenu fra tre kilder, der alle relaterer sig til

overskuddet. Det drejer sig om; overskudsdeling/statsdeltagelse, almindelig

selskabsbeskatning og kulbrintebeskatningen, der er en særlig overskudsskat rettet med

produktion af olie og gas i Nordsøen. Det betyder, at en meget stor del af provenuet til

staten opkræves på en sådan måde, at det ikke forvrider produktions- og

investeringsbeslutningerne.

(

)

6122

Som grundlag for aftalen er der foretaget analyser af, hvordan produktionen vil udvikle

sig i en situation med en aftale og en situation uden en aftale. De væsentligste

forudsætninger for analyserne er skitseret i nedenstående boks 1.

Boks 1: Bere<min11:sforudsætnin11:er

Oliepris

I alle beregninger er fremskrivninger af oliepriser baseret på Det Internationale Energiagenturs

fremskrivninger. Det betyder en oliepris på 22,355 dollar pr. tønde i dag og langsomt stigende til 36 dollar

2042.

Dollarkurs

I alle beregninger er der anvendt en dollarkurs svarende til Finansministeriets mellemfristede

fremskrivninger. Dvs. en dollarkurs på 6,95.

Forekomster

Vurderingen af oliereserverne er de samme

reserveopgørelser.

alle beregningerne og baserer sig på Energistyrelsens

Forlængelse af koncessionen

I aftaleforløbet forlænges koncessionen fra 2012 og frem

til

2042. I forløbet uden aftale foretages udbud i

2012.

Skatteregler

I aftaleforløbet er der forudsat de skatteregler, der fremgår af aftalen. Det vil bl.a. sige reduktion af

kulbrintefradraget fra 250 pct. til 30 pct. Endvidere er der forudsat de overgangsregler, som fremgår af

aftalen. Dvs. at allerede foretagne investeringer kan fradrage med 10 pct. i indtil 10

år

fra tidspunktet, hvor

investeringen er foretaget. I forløbet uden aftale er det forudsat, at de nuværende skatteregler fortsætter

uændret frem til 2042.

Statsdeltage/se

I aftaleforløbet er der forudsat overskudsdeling på 20 pct. indtil 2012, og herefter at staten indtræder som

partner med en andel på 20 pct. I forløbet uden aftale er der forudsat statsdeltagelse fra 2012.

Bruttoafgifter

I aftaleforløbet er der forudsat, at royalty afskaffes fra 2004 og rørledningsafgift modregnes i

kulbrinteskatten frem til 2012, hvorefter den afskaffes. I forløbet uden aftale er det forudsat at royalty

opretholdes.

Produktion, investeringer og omkostninger

I aftaleforløbet er produktionsforløbet en fremskrivning baseret på historiske data, erfaringer fra A.P.

Møller - Mærsks eksisterende felter samt andre felter uden for eneretsbevillingen med hensyn til

investeringer og driftsomkostninger. For produktionsforløbet uden aftale ligger den vigtigste forskel i en

nedgang i investeringerne før og efter 2012 med en manglende efterforskning og teknologiudvikling til

følge.

I forløbet med en aftale vurderes det, at indvindingsgraden vil stige med 5 pct. point set

over hele perioden svarende til en årlig stigning på 0,7 pct. Endvidere vurderes det, at der

fra omkring 2012 igangsættes produktion fra et nyt mellemstort fund. Samlet er det tale

om en forventet årlig stigning i produktionen på ca. 1,2 pct. Til sammenligning skete der

7/22

i perioden fra 1990 til 2003 en forøgelse af den samlede olieproduktion fra en række

felter inden for eneretsbevillingen på i gennemsnit ca. 4 pct. pr. år set i forhold til de

prognoser for olieproduktion fra disse felter, som blev lavet i 1990.

I forløbet uden en aftale vurderes det, at de lavere investeringer især omkring 2012 vil

resultere i en noget langsommere teknologiudvikling, svarende til 0,5 pct. pr år eller 3

procentpoint over hele perioden, samtidig med at opdagelsen af et nyt fund sker noget

senere, jf. nedenstående figur 3.

Figur 3. Forventet olie- og gasproduktion med og uden aftale i perioden 2004-2012

Olie

mio.~

(

I ·1

Produktionsprognoser

•

()

2005

2010

•• I

'1·.

I '

2012

---------

2015

- -

2020

2025

...

---

2030

- -

Mddal

scenarie

med aftale

Middel scenarie uden aftale

I) Ud over vurderingen af produktionsforløb bygger de forskellige fremskrivninger også på forventede

{)

investeringer og omkostninger. En samlet oversigt over investeringer, produktion, omkostninger mv. er

vedlagt som bilag.

2) Beregningerne er foretaget med en oliepris: 22,355

USD/t

i 2004-10 herefter gradvist stigende til 36

USD/t

2042 (2003-priser) og en dollarkurs på 6,95. Primo oktober 2003 er olieprisen over 27 USD/t.

(

De produktionsfremskrivninger, som fremgår af figuren, angiver statens

middelscenarium. Der er i vedhæftede bilag angivet et højt og et lavt

produktionsscenarium med forskellige forudsætninger om teknologiudvikling og

størrelsen af nye fund. For hvert af disse produktionsforløb er der lavet beregninger over

udviklingen i produktionen med og uden aftale.

2.2

Samfundsøkonomisk værdi af at indgå en aftale

På baggrund af ovenstående produktionsforløb med og uden aftale er der lavet

beregninger over de årlige overskud til fordeling mellem staten og DUC fra

olieproduktionen inden for eneretsbevillingen, jf. figur 4. Forskellen i overskuddene med

og uden aftale udgøres af det skraverede areal mellem de to kurver, og kan opgøres til 27

mia. kr. i nutidsværdi set over hele perioden 2004 til 2042. Dvs. at aftalen som følge af

merproduktion giver en samfundsøkonomisk gevinst af denne størrelsesorden.

8/22

Figur 4: Samlede årlige overskud

til

fordeling mellem DUC og staten i

perioden 2004

til

2042 med og uden aftale

Cl Med aftale

c Uden aftale

..,.

~ ~

År

Ved en vurdering af aftalen er det således ikke tilstrækkeligt at fokusere på, hvor stor en

andel staten får af overskuddet fra produktionen i Nordsøen. Det er også afgørende at,

vurdere, om aftalen bidrager til, at olie- og gasforekomsterne i Nordsøen udnyttes

effektivt. En høj statsandel af overskuddet på fx 70 pct. giver ikke større provenu til

staten, hvis den højere statsandel medfører lavere investerings- og produktionsforløb og

dermed et lavere kronebeløb til staten.

3. Statens andel af overskuddet

Med aftalen får staten frem til 2042 i det centrale produktionsforløb i gennemsnit lidt

over 60 pct. af overskuddet fra produktionen af olie og gas inden for eneretsbevillingen.

Historisk har statens andel af overskuddet svinget ganske betydeligt, men har i

gennemsnit ligget på omkring 47 pct. Inden for de seneste år har andelen af overskuddet

dog kun udgjort ca. 40 pct. Så set i forhold til den historiske andel er der tale om en ikke

ubetydelig stramning.

Selvom en sammenligning med den historiske fordeling af overskuddet kan give et

indtryk af den stramning, der ligger i aftalen, så er den mest reelle sammenligning at se

på, hvilken fordeling de nugældende regler ville give anledning til, hvis de blev fortsat.

Det er imidlertid ikke en helt nem opgave. Det største problem knytter sig til vurderingen

af kulbrinteskattebetalingerne. Historisk har det vist sig, at kulbrinteskatten ikke virker.

Kun i ganske få år er der betalt kulbrinteskat, og det samlede provenu fra

kulbrinteskatten har siden indførelsen i 1982 været på under 1 mia. kr.

I et bilag til Kulbrinteskatteudvalgets rapport fra 2001 blev det bl.a. på den baggrund

vurderet, at DUC-selskaberne først ville komme til at betale kulbrinteskat ved en oliepris

på 30 dollar pr. tønde. Statens andel af overskuddet for perioden 2000 til 2012 blev i et

regneeksempel beregnet til 36 pct. med de nugældende regler og under forudsætning af

den nævnte oliepris.

I de produktionsprognoser, der er præsenteret i afsnittet ovenfor, er der indlagt

investeringer, der alene er baseret på ingeniørtekniske beregninger. Der er således ikke

9/22

taget højde for, hvad der for selskaberne er privatøkonomisk optimalt set i lyset af et

kulbrintefradrag på 250 pct. Der er således indregnet kulbrinteskattebetalinger på i alt 25

mia. kr. Disse indtægter må anses for meget usikre. I notat af 25. oktober 2000 fra

Skatteministeriet blev det således bl.a. konkluderet, at "Rationelle virksomheder vil

således have incitament til at indrette sig således at uanset, hvor høj olieprisen er, og

uanset hvor store fund de gør, foretager så store investeringer, at de kun ved

overraskende gunstige forhold i kort tid kommer til at betale kulbrinteskat".

Med en forudsætning om fuld kulbrinteskattebetaling i perioden fremover ligger den

statslige andel i gennemsnit med nugældende regler på 45 pct. i perioden frem til 2012

og på ca. 53 pct. set over hele perioden 2004 til 2042. Afhængig af forudsætningerne om

kulbrinteskattebetalinger i fremtiden ligger den forventede statsandel af overskuddet med

de nugældende regler således og svinger mellem 36 pct. og 53 pct.

Tages der udgangspunkt i, at selskaberne fremover vil bringe sig i fuld

kulbrinteskatteposition forventes statens roerprovenu ved aftalen sammenlignet med

gældende regler at blive på 31 mia.

kr.

i nutidsværdi set over hele perioden, jf. tabel 1.

ammen

ummga

provenume

gæId ende regler og a

()

Mia. kr" nutidsværdi 2004-2042

Overskudsandel/statsdeltagelse .......

Rørledningsafgift .............................

Produktionsafgift (royalty) ...... " ......

Selskabsskat ....................................

Kulbrinteskat ...................................

I alt ..•............•.......................•.........

Gældende regler'l

11,2

10,1

14,2

42,1

24,8

102,4

Aftalen

42,5

6,9

0,0

49,4

34,6

133,4

Anm.: Den anførte kulbrinteskat under aftalen er efter modregning af rørledningsafgiften.

I) Med operatørskifte og indførelse af statsdeltagelse på 20 pct. samt afskaffelse af royalty

2012. Den gældende beskatning

opretholdes

hele perioden frem

til

2042.

I lyset af usikkerhederne om kulbrinteskatten er der i nedenstående tabel foretaget en

sammenligning mellem aftalen og gældende regler med forskellige forudsætninger om

kulbrinteskattebetalinger i fremtiden. Som det fremgår, forventes statens roerprovenu

med aftalen at udgøre mindst 31 mia. kr.

Tabel 2: Sammenligning af statens provenu ved aftalen med de nuværende regler,

d~IIr~

orud .

er ors rn ige

sætnmger om klb"

u rmtes k b etalin2

atte

Mia. kr. i nutidsværdi

2004-

Aftalen

Aftalen uden samfundsøkonomisk gevinst (memroduktion)

Gældende regler med fuld kulbrinteskattebetaling (25 mia.kr.)

Gældende regler, men uden kulbrinteskattebetalinger

2042

133

112

102

Anm.: For at komme ud af kulbrinteskatteposition skal der foretages investeringer, som reducerer overskuddet. Disse investeringer er

ikke indregnet, hvor de 56 mia.

kr.

ikke tages som udtryk for det maksimale merprovenu ved sammenligningen mellem aftalen og de

gældende regler.

Derudover kan de gældende regler og aftalen sammenlignes ved at lave beregninger på

historiske tal. Dvs. ved at antage, at aftalen var indgået 2001 og sammenligne de

10/22

indtægter, som staten rent faktisk har fået i perioden 2001 til 2003 med de indtægter, som

aftalen ville give ved at bruge historiske tal for produktion, investeringer mv. Disse

beregninger viser, at aftalen i perioden 2001 til 2003 ville have givet 7,3 mia. kr. mere,

end der kommet ind til staten i den pågældende periode. Altså et beløb der årligt ligger

nær det, som forventes fremover med aftalen, jf. redegørelsen til Folketinget.

3.1 Sammenligning med andre skattemodeller

Ud over at sammenligne med de gældende regler er der lavet sammenligninger med den

såkaldte neutrale beskatningsmodel, som blev foreslået af Kulbrinteskatteudvalget for

nye

bevillinger. Tanken bag det konkrete forslag til neutral beskatning er, at

kulbrintefradrag afskaffes og der i stedet indføres et fradrag for forrentning af

egenkapital, samt at skattemæssige underskud kan fremføres med rente, handles og i

sidste ende udbetales skatteværdien af underskuddet. Kulbrinteudvalget foreslog også, at

royalty og rørledningsafgift afskaffes via modregning i kulbrinteskatten samt en

ophævelse af feltafgrænsningen. Formålet hermed er at øge incitamenterne til at udnytte

marginale felter.

I aftalen mellem regeringen og A.P. Møller - Mærsk sker der en markant reduktion af

kulbrintefradraget (fra 250 pct. til 30 pct.) samtidig med, at royalty og rørledningsafgift

afskaffes, og feltafgrænsningen ophæves. Således ligger aftalen ikke langt fra de

anbefalinger, der lå i Kulbrinteudvalgets rapport. Den væsentligste forskel ligger i, at

regeringen gennem aftalen ydermere får del af overskuddet allerede fra 2004 i en

eksisterende bevilling. I vedlagte bilag er Kulbrinteudvalgets anbefalinger sammenlignet

nærmere med aftalen.

Kulbrinteudvalget tog ikke stilling til skatteprocenten. Det fremgik af udvalgets rapport,

at skattesatsen er en politisk beslutning. For at sammenligne den neutrale

beskatningsmodel med aftalen, er det derfor nødvendigt at antage en skattesats.

Herudover tog Kulbrinteudvalget ikke stilling til overgangsregler, fordi anbefalingerne

var møntet på nye koncessioner. Der blev altså ikke taget stilling til, hvordan man i et nyt

skattesystem skulle behandle de investeringer, som allerede var foretaget skattemæssigt.

Baggrunden for at lave overgangsregler er, at virksomhederne tidligere har investeret i

tillid til de gældende regler. Dertil kommer, at de oparbejdede underskud ikke kan

fjernes, med mindre det sker gennem en aftale.

Endvidere tog Kulbrinteudvalget ikke stilling til overskudsdeling/statsdeltagelse i en

eksisterende bevilling, da alle beregninger var møntet på nye bevillinger. For at

sammenligne den neutrale beskatningsmodel med aftalen er der derfor lavet to typer af

beregninger med forskellige forudsætninger om skattesats og statsdeltagelse. Der er i

begge beregninger forudsat en rente på 3 pct. vedrørende fradraget for

normalforrentningen af egenkapitalen.

I den første beregning er skattesatsen sat til 52 pct. ligesom i aftalen. Overgangsreglerne

er de samme som i aftalen, og der forudsættes statsdeltagelse fra 2012. Herudover er

beregningen lavet på et produktionsforløb svarende til aftalen. Staten vil først opnå

statsdeltagelse fra 2012. Beregningen viser, at aftalen sammenlignet med en model med

neutral beskatning giver et merprovenu til staten på 3 mia. kr. i nutidsværdi for hele

perioden 2004 til 2042.

11/22

I den anden beregning er der forudsat en skattesats på 70 pct" og overgangsregler som i

aftalen, men der forudsættes ikke statsdeltagelse, og produktionsforløbet svarer til

forløbet uden aftale. Indførelse af neutral beskatning med en kulbrinteskattesats på 70

pct. ville næppe kunne ske gennem en aftale. Derfor synes produktionsforløbet uden

aftale mest sandsynlig. Med en kulbrinteskattesats på 70 pct. vil det desuden være

vanskeligt at stille et yderligere krav om 20 pct. statsdeltagelse efter operatørskifte i

2012. En sådan samlet beskatning må forventes at gøre det vanskeligt at tiltrække

operatører.

Samlet set viser beregningerne, at den neutrale skattemodel vil give mindre provenu i

nutidsværdi for hele perioden end den indgåede aftale, jf. tabel 3.

(

()

Tabel 3. Statens provenu i perioden 2004-42 ved aftalen og ved neutral skat, mia.

k r. nufd sværd". 2003,s k a ttesats52

J)C

•

Statens provenu 2004

til

2042, mia. kr. nutidsværdi

133

130

122

Aftalen

Neutral skat (52 pct.), m. statsdeltagelse efter 2012 med aftale

produktionsforløb

Neutral skat (70 pct.), u statsdeltagelse, med produktionsforløb uden aftale

(

)

Der er ikke kendskab til, at andre lande har anvendt neutral beskatning inden for

oliebranchen. Der har været overvejelser fremme i Norge om neutral beskatning, uden

man dog har valgt at følge modellen. Der er derfor tale om et uprøvet skattesystem, hvor

der ikke er gjort erfaringer med virkningerne og administration .. Dertil kommer at en

neutral beskatningsmodel som fremlagt af kulbrinteudvalget vil give problemer i relation

til EU's statsstøtteregler. Den nuværende kulbrintebeskatningsmodel er derimod kendt og

gennemprøvet. Også det må naturligvis indgå i bedømmelsen af, om den neutrale

beskatningsmodel er bedre end aftalen

\ 1

4. Følsombedsanalyser

Aftalen skal sikre staten en højere og mere stabil andel af værdierne i Nordsøen. Derfor

er der foretaget en række følsomhedsberegninger, under forskellige forudsætninger om

oliepris, dollarkurs og produktion, jf. nedenstående tabel 4.

Aftalen er skruet sådan sammen, at den effektive beskatning falder, hvis produktionen

falder. Og omvendt stiger den effektive beskatning, hvis indtjeningen i Nordsøen stiger.

Årsagen hertil er, at sikre et incitament til at fortsætte produktionen, selvom det mod

forventning skulle vise sig, at der ikke er så meget olie at hente op, eller prisen på olie

falder dramatisk.

Den laveste andel, staten får i de foretagne følsomhedsberegninger, er 56 pct. i

gennemsnit over hele perioden ved en oliepris, der ligger 20 pct. under den pris som i

beregningerne. Omvendt stiger statens andel til 63 pct., hvis olieprisen stiger med 20 pct,

12/22

Tabel

Følsomhedsbere1min2er or statens urovenu (statsande

i parentes)

Mia.

kr.

2004

2005

2006

Årligt gns.

2007 2008 2004-2012

2004

-2012

2013

-2042

2004

-2042

Aftale på statens middelscenarinm*)

Følsomheder ovelfor ændret produktion

---···········Mia.

kr.

2003-priser ••••••••••••• - Mia. kr. nutidsværdi •

9,8

11,9

11,4

11,9 11,8

10,6

133

(57%) (57%) (66%) (61%)

9,8

11,9

11,5

11,2

11,3

11,9

10,6

11,6

9,6

(56%)

11,4

(58%)

7,1

(52%)

8,9

(55%)

12,4

(59%)

14,l

(61%)

32,5

(67%)

71,9

(70%)

(56%)

(58%)

(52%)

(55%)

(59%)

106

(61%)

244

(67%)

541

(70%)

(65%)

(67%)

(64%)

(65%)

(67%)

140

(70%)

297

(72%)

(58%)

165

(62%)

(56%)

113

(59%)

154

(62%)

174

(63%)

384

(68%)

838

(71%)

2. Som I men lavt produktionsscenarium

3. Som 1 men højt produktionsscenarium

Følsomheder ovelfor oliepriser

4. Som 1 men oliepris -20%

(2004-10: 17 ,9 USD/t)

6,2

8,0

11,6

13,4

31,9

•;,,.

7,9

9,9

13,9

15,8

36;5

80,9

7,5

9,5

13,4

15,3

'35,5

79,1

8,0

9,9

13,9

15,8

8,0

9,9

13,7

15,6

5. Som 1 men oliepris -10%

(2004-10: 20,l USD/t)

6. Som 1 men oliepris +10%

(2004-10: 24,6 USD/t)

7. Som 1 men oliepris +20%

(2004-10: 26,8 USD/t)

8. Som 1 men oliepris på 50 USD/t i

2004-10 (og herefter gradvist stigende)

9. Som 1 men oliepris på 100 USD/t

2004-10 (og herefter gradvist stigende)

36,2 35,3

80,l

77,7

71,9

Anm.: En 10 pct. ændring

dollarkursen har samme virkning på statens provenu som en 10 pct. ændring

olieprisen. En 10 pct. højere

dollarkurs svarer til en dollarkurs

på

7 ,65

stedet for 6,95). Historisk har olieprisen udvist langt større relative udsving end

dollarkursen.

*)Statens middelforudsætninger, bl.a. oliepris: 22,355 USD/t

2004-10 herefter gradvist stigende til 36 USD/t

2042 (2003-priser);

dollarkurs

på

6,95; middel produktionsscenarium. Primo oktober 2003 er olieprisen over 27 USD/t.

5. Får staten en tilstrækkelig andel af værdierne

Ved indvinding af olien og gassen opnås et overskud, der er sammensat af et normalt

afkast og en overnormal profit - ressourcerenten. Der er forskellige modeller for, hvordan

man mest hensigtsmæssigt kan beskatte ressourcerenter. Det kan ske ved fx

statsdeltagelse, statslig udlicitering eller kulbrintebeskatning. I de olieproducerende lande

i Nordsøen har man valgt forskellige modeller. Danmark har, som i de fleste andre lande,

valgt en "blandet model", dvs. at de statslige indtægter inddrives ved hjælp

instrumenter, der retter sig direkte mod ressourcerenten (kulbrinteskat, statsdeltagelse,

royalty), der supplerer de instrumenter, der retter sig mod generelt at beskatte

aflønningen

kapitalen - selskabsskatten.

Med aftalen vil det statslige provenu fortsat blive inddrevet ved hjælp af forskellige

instrumenter, hvor nogle retter sig mod beskatning af kapital og andre direkte mod

beskatning af ressourcerenten. Sammenlignet med situationen før aftalen er der

imidlertid den væsentlige ændring, at en langt større del

provenuet bliver inddrevet

13/22

ved hjælp af instrumenter, der retter sig direkte mod ressourcerenten, fx statsdeltagelse

og effektiv kulbrintebeskatning.

Med aftalen er der samtidig opnået enighed om, at ressourcerenten fremover skal

fordeles således, at en væsentlig større andel skal tilfalde staten. Omvendt er det også

klart, at DUC-selskaberne har krav på en normalaflønning inklusiv risikopræmie af den

investerede kapital i Nordsøen.

Det er en politisk vurdering om statens andel er tilstrækkelig stor. Som grundlag for

denne vurdering kan det være relevant på den ene side at belyse A.P. Møller- Mærsks

rentabilitet ved aftalen og på den anden side at se aftalen i et internationalt perspektiv.

Det skal dog understreges, at der er meget betydelig usikkerhed forbundet med at vurdere

den rentabiliteten.

5.1 Forholdene

de andre Nordsø-lande

Under de gældende regler udgør den samlede marginalbeskatning - dvs. de samlede

skatter og afgifter m.v. til staten

en ekstra krones indtægter - for eneretsbevillingen

knap 82 pct., såfremt der betales kulbrinteskat. Betales der ikke kulbrinteskat, er den

samlede marginalbeskatning derimod ca. 39 pct.

(

Aftalen -indebærer en samlet marginalbeskatning på ca. 73 pct. inklusive

overskudsandelen, når der betales kulbrinteskat. Internationalt kan det sammenlignes

med en samlet marginalbeskatning i Norge på knap 83 pct., ca. 70 pct. i Holland og ca.

40 pct. i England, jf. nedenstående figur.

Figur 5. Margiualbeskatniug for DUC efter gid. regler og aftalen samt for andre Nordsølande

(

18,3%

26,9%

30,0%

60,0%

4-0,0%

62,8%

.53,1%

30,0%

Gid.

regler

Gid. resJcr uden

kulbrin~kal

Aftalen

Holland

England

!11s1:a1

EIS111udeJ111gelse •Ef\erskattllselskabeme

Anm.: Statsdeltage1sesande1en indeholder også den skat, som statens selskab betaler

til

staten. Statsdeltagelsen

Norge tildeles ikke

med en fast andel ved hver udbudsrunde. Der er derfor forudsat en statsdeltagelse på 20 pct.

Ser man på gældende regler i det tilfælde, hvor der ikke betales kulbrinteskat er den

danske samlede marginalbeskatning på niveau med den samlede engelske

marginalbeskatning og væsentlig lavere end i Norge og Holland.

Med aftalen bliver den samlede marginalbeskatning noget lavere end det norske niveau,

på linje med det hollandske og markant over det engelske.

14/22

Men marginalskatterne siger ikke noget om, hvor hård beskatningen rent faktisk er. Det

gør gennemsnitsbeskatningen derimod. Gennemsnitsskatten måler skatternes andel af

indkomsten. Modelberegninger viser at gennemsnitsskatten for modelfelter i Danmark

vil gå fra ca. 45 pct. efter gældende regler til ca. 70 pct. under aftalen, når

overgangsregler er udfaset. Det ligger på niveau med Holland, hvor gennemsnitsskatten

også udgør ca. 70 pct. og lidt under Norge, hvor gennemsnitsskatten udgør ca. 80 pct.

Igen ligger England væsentlig lavere, idet gennemsnitsskatten her kun udgør ca. 36 pct.,

jf. nedenstående figur

Figur 6. Modelfeltsberegning af gennemsnitsbeskatning for DUC efter gid. regler og aftalen samt

for andre Nordsølande

30,6%

54,9%

22,4%

19,6%

29,0%

20,0%

63,6%

40,0%

45,1%

46,9%

00,4%

31,0%

36,4%

Gid.regler

Afbilrn

Norge

Holland

England

Skat l!IStnudeltagelsc •Efter sluit til scliknbcrne

Anm.: Modelfelterne afspejler sandsynlige fremtidige fund pl't dansk område.

Sammenlignet med de andre lande i Nordsøen synes aftalen altså at bringe den danske

skat på niveau med den hollandske, men lidt under den norske. Det er i denne

sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at i Norge er felterne typisk større

samtidig med, at omkostningerne ved at bringe olien op er mindre. Derfor er det heller

ikke unaturligt, at Norge kan tillade sig en lidt højere skat.

5.2 Rentabiliteten i Nordsøen

At beregne rentabiliteten er vanskeligt, og det er forbundet med betydelige usikkerheder.

For perioden 1962 til 2003 viser analyserne, at det nominelle afkast har ligget på mellem

17 og 18 pct. afhængig af, hvilke antagelser der gøres om værdien af DUC's aktiver ved

udgangen af 2003. Realt (dvs. korrigeret for inflation) har afkastet ligget på ca. 11. pct.

og den såkaldte risikopræmie på ca. 6 pct. Risikopræmien angiver det merafkast, der

kommer fra given aktivitet, som ligger ud over, hvad der kan opnås ved

at placere

pengene sikkert i statsobligationer.

Det giver imidlertid et skævt billede at se på forrentningen for hele perioden 1962 til

2003. Således var de første 20 år præget af meget lav produktion og lave investeringer.

Hertil kommer, at beskatningen i Nordsøen de første 20 år var markant anderledes, da

kulbrintebeskatningen først blev indført i 1982. For at sammenligne den historiske

forrentning med den fremtidige forrentning er det derfor nødvendigt at finde en periode,

hvor produktionsforløbet er nogenlunde sammenligneligt samtidig med, at beskatningen

15/22

kan sammenlignes. Her synes perioden 1982 til 2003 derfor mest oplagt, jf. figur 1 i dette

papir.

(

Fra 1982 til 2003 lå den nominelle forrentning på 18-19 pct., den reale forrentning på 15

til 16 pct., mens risikopræmien kan beregnes til ca. 8 pct.

For at beregne rentabiliteten er det nødvendigt at gøre en række antagelser om værdien af

DUC's aktiver - den såkaldte terminalværdi. Dvs. værdien af udstyr, knowhow mv., som

er grundlaget for produktionen i Nordsøen. Når der skal laves beregninger af det

forventede fremtidige afkast af aktiviteterne i Nordsøen, får antagelserne om værdien af

DUC's aktiver endog meget stor betydning for beregningerne. DUC's aktivmasse

forventes at blive bogført til en værdi på ca. 30 mia. kr. ultimo 2003. Samtidig forventes

de samlede investeringer ultimo 2003 at udgøre ca. 80 mia. kr. (2003-priser).

I DUC-selskabernes regnskabsmæssige opgørelser indgår ikke alle investeringer i

forskning, efterforskning og udvikling. På samme måde indgår der heller ikke værdien af

den knowhow om fx vandrette boringer, som er udviklet samt de teknologiske

fremskridt, der er foretaget i den sammenhæng. Hertil kommer, at værdien af aktiverne

naturligvis må ses i forhold til, hvilken forventet fremtidig indtjening de kan generere.

På den anden side er det også klart, at værdien af aktiverne næppe er lig den samlede

værdi af de foretagne investeringer. Således er en række investeringer af ældre dato og

har derfor næppe samme værdi i dag. Værdien af aktiverne må derfor ligge over de 30

mia. kr., men under 80 mia. kr. Det bedste skøn på baggrund af regnskabsoplysninger

mv. er, at terminalværdien er ca. 60 mia. kr. Med denne terminalværdi vil det forventede.

nominelle afkast for perioden 2004 til 2042 ligge mellem 11 og 12 pct. og realt på

mellem 9 og 10 pct. Altså en kraftig reduktion sammenlignet med perioden fra 1982 til

2003, jf. tabel 5.

Når den fremtidige risikopræmie skal vurderes, er der ud over usikkerhederne med

terminalværdierne også en række usikkerheder knyttet til at fastlægge den risikofrie

rente. Historisk har den risikofrie rente svinget mellem 5 og 20 pct. i perioden fra 1962

til 2003. Der er altså en vis sandsynlighed for, at den risikofrie rente også fremover vil

variere betragteligt.

I økonomiske fremskrivninger forventes den risikofrie rente dog at ligge på omkring 5

pct. i gennemsnit set over hele perioden fra 2004 til 2042. Tages det som udgangspunkt,

kan risikopræmien skønnes til lidt under 7 pct. Altså under den risikopræmie, som DUC-

selskaberne har fået i perioden 1982 til 2003, hvor olieproduktionen for alvor har taget

fart. Sammenlignes der med den risikopræmie, som ville blive opnået uden aftale er der

også tale om et mærkbart fald. Uden en aftale forventes risikopræmien for perioden

2004-2042 at ligge på omkring 9 pct.

(

16/22

Tabel 5. Atkastgrader og risikopræmier for DUC for perioderne 1962-1981, 1982-

2003,

O!!

2004-2042.

Afkast

Gennemsnitlig

Afkast

Risikopræmie

I,criode

(nominelt)

inflation

(realt)

········--------------

pct.

--············----------------

1962-1981

1982-2003

'2004-2042

2004-2042.

(uden aftale)

16-17

18-19

11-12

12-13

5-6

15-16

9-10

10-11

Ca.3

Ca.8

Ca. 7

Ca.9

A.nm : Det 'forventede afkast for perioden 2004-2042 uden aftale er baseret på et forløb, hvor DUC fortsætter med de nuværende

vilkår

fren1

til.2012 og herefter efter et udbud fortsætter frem

til

2042 på de samme vilkår, som gælder

de andre bevillinger.

Beregningerne er gennemført for en terminalværdi ultimo 2003 på 60 mia.

kr.

Forventede afkast og risikopræmier for perioden 2004-

2042 falder typisk 0,2-0,3 pct. point, når der ses bort fra de betalingsstrømme, der ligger senere end 2025. Der er for perioden 1962-

1981 ikke en simpel sammenhæng mellem nominelt afkast, inflation og realt afkast på grund af tilbagediskonteringsmetoden.

Det er vanskeligt at vurdere om en risikopræmie på 7 pct. svarer til, hvad der i øvrigt

forventes i oliebranchen. Risikopræmierne varierer således betragteligt fra selskab til

selskab og afspejler endvidere, hvilke forhold produktionen

olie foregår under. Er det

fx vanskeligt at få olien op følger det, at risikopræmien skal være højere. Endvidere

ligger der i den fremtidige risikopræmie, at DUC skal gøre et nyt fund samt sikre en

effektiv teknologiudvikling. En risikopræmie på 7 pct. vurderes imidlertid at ligge inden

for rammerne af, hvad der i øvrigt forventes i oliebranchen i fremtiden under antagelse af

samme produktionsforhold.

DONG

har oplyst, at i de tilfælde, hvor DONG har købt eller har givet tilbud på at

købe eller har anbefalet forøgelse af sin andel i oliefelter, har selskabet anvendt et

kriterium om et afkast på 10 pct. realt efter skat (nominelt ca. 12,2 pct.) for at vurdere,

om købet eller forøgelsen var kommercielt interessant. Med antagelsen om en

gennemsnitlig risikofri rente på knap 5 pct. for perioden 2004-2042 kan det således

konkluderes, at DONG implicit ville kræve en risikopræmie på mindst 7 pct. for perioden

2004-2042.

Afslutning

Med aftalen går regeringen efter en balance mellem på den ene side at sikre staten en

rimelig andel af overskuddet og på den anden side fastholde en indtjening til de

selskaber, der efterforsker og producerer i Nordsøen, så der fortsat er interesse for at

investere

efterforskning, teknologiudvikling og produktion. Således indebærer aftalen:

•

at de tilbageværende ressourcer i Nordsøen udnyttes mere effektivt og dermed

bidrager til at øge det samfundsøkonomiske afkast af investeringerne i Nordsøen

at staten får et væsentligt større provenu - både sammenlignet med gældende

regler og alternative skattemodeller

at der skabt en robust løsning med et langt mere stabilt beskatningsgrundlag

at den fremtidige forrentning af aktiviteterne i Nordsøen ikke adskiller sig fra,

hvad der i øvrigt forventes i branchen

17122

Bilag

()

(

18/22

Bilag lA.

Olienroduktion, mio. m

, 2004 - 2042

Med aftale

År

Lavt scenarie

Midde! scenarie Højt scenarie

Lavt scenarie

Uden aftale

Midde! scenarie

Højt scenarie

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2041

2042

•

19/22

Bilag lB.

Investerim!er, mio. kr., 2

03-oriser, 200

- 2042

Med aftale

År

Lavt scenarie

Midde! scenarie

Højt scenarie

Lavt scenarie

Uden aftale

Middel scenarie

Højt scenarie

(

()

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2041

2042

4260

3506

4633

2653

2000

1000

500

250

4260

3506

4883

2903

2250

1500

1000

2600

1750

2000

1000

500

250

4260

3506

4883

2903

3600

2500

1250

1500

3850

3750

3000

2500

1500

1250

750

250

4760

4756

5633

2903

1500

250

4760

4756

5633

2903

1500

250

125

250

500

1850

1750

1000

500

250

125

4760

4756

5633

2903

1500

250

125

250

1600

1375

625

1125

2600

2000

1000

1250

1125

625

250

125

20/22

Bilag lC.

Driftsom

ostnim?:er,

DKK

. ur. m · , 2 3-unser

År

Med aftale

Lavt scenarie

Middel scenarie

Høit scenarie

Uden aftale

Lavt scenarie

Middel scenarie

Høit scenarie

2004

2005

101

104

2006

110

113

2007

115

114

117

2008

121

119

121

2009

131

130

132

130

2010

145

144

143

2011

164

166

163

161

2012

191

194

191

190

2013

188

192

193

172

173

2014

186

194

196

174

175

2015

188

200

201

180

181

2016

192

206

209

187

189

2017

196

212

215

193

196

2018

201

218

222

199

205

2019

213

230

235

212

223

2020

229

244

250

229

243

2021

251

265

272

251

265

2022

282

294

300

282

298

2023

283

291

297

283

297

2024

284

291

296

284

298

2025

290

294

300

290

303

2026

297

300

304

297

310

2027

303

305

308

318

303

2028

310

311

313

310

321

2029

322

323

325

322

333

2030

339

341

339

346

2031

362

363

362

366

2032

392

393

392

397

2033

393

396

2034

394

395

394

398

2035

400

403

400

2036

407

408

2037

413

2038

420

2039

432

2040

449

2041

472

2042

502

Inkl. finansielle omkostninger. Når enhedsomkostningerne ganges på den producerede mængde gas, skal

den oplyste gasproduktion divideres med 1000.

104

113

117

121

130

143

161

190

173

175

181

189

202

211

221

240

267

298

297

298

305

312

319

325

338

353

373

402

401

402

407

411

416

421

434

450

472

502

21/22

Bilag 2:

Hvor tæt er aftalen på at følge Kulbrintebeskatningsudvalgets anbefalinger?

Formålet med Kulbrintebeskatningsudvalgets arbejde var at komme med forslag til at

modernisere kulbrintebeskatningen med henblik på at minimere dennes forvridende

virkninger.

Kulbrintebeskatningsudvalget anbefalede i 2001 en neutral skat. Udvalget fremlagde en

principskitse, der kunne finde anvendelse på nye bevillinger. Derimod findes ikke i

udvalgets rapport noget forslag, der uden videre kan anvendes på eksisterende

bevillinger. Hvis principskitsen skulle bringes i anvendelse på eksisterende bevillinger,

ville det kræve, at flere konkrete problemer blev løst.

For det første skulle der laves passende overgangsordninger, der sikrede, at bestående

rettigheder, som for eksempel adgangen til at udnytte oparbejdede, men endnu

uudnyttede skattemæssige fradrag, ikke blev antastet på en måde, der ville være i strid

med andre hensyn fx forholdet til grundloven.

(

()

For det andet skulle kulbrinteskattesatsen fastsættes på et niveau, der stod i rimeligt

forhold til udvidelsen af beskatningsgrundlaget. Kulbrintebeskatningsudvalget afstod

eksplicit fra at tage stilling til dette politiske spørgsmål. I udvalgets regneeksempler er

nødvendigvis gjort nogle rent beregningstekniske antagelser om blandt andet

kulbrinteskattesatsen, men de har ikke karakter af et egentligt forslag.

For det tredje skulle det afklares, om der konkret ville opstå problemer i forhold til EU-

regler, fx hvorvidt EU-Kommissionen ville tillade udbetaling af skatteværdien af

fremførte underskud, eller om det ville blive anset for statsstøtte.

Selvom aftalen rummer elementer af neutral skat og derfor også reducerer det såkaldte

forvridningstab betragteligt, er der dog ikke tale om en egentlig neutral skat. I

nedenstående tabel er vist skatteelementerne under henholdsvis aftalen og den neutrale

skat.

()

(

22/22

u rmte

Tabl El ementerne

ens klb" b esk atmngog

en neutrale kulbrinte

atnmg

Aftalen

• Det særlige kulbrintefradrag reduceres til i alt 30 pct.

• Rørledningsafgift afskaffes i praksis ved modregning

i kulbrinteskatten og formelt efter 2012. Royalty

afskaffes fra og med 2004. Ikke længere fradrag i

grundlaget for skatterne.

• Kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 pct. til 52 pct.

•

Pay back-regel

afskaffes.

• Tidsubegrænset underskudsfremførelse.

• Feltafgrænsning afskaffes.

• Overgangsregler for kulbrintefradrag og underskud.

• Skatteværdien affjernelsesomkostningerne vedr. de

sidste felter udbetales ved ophør af produktion - dog

maksimalt svarende til den betalte kulbrinteskat.

• Kompensationsordning.

Nentral knlbrinteskat

• Det særlige kulbrintefradrag på i alt 250 pct. afskaffes, og

erstattes med et nyt fradrag for forrentning af egenkapital.

• Bruttoafgifterne (rørlednings- og produktionsafgift) afskaffes

i praksis ved modregning i kulbrinteskatten. Ikke længere

fradrag i grundlaget for skatterne.

• Kulbrinteskattesats?

•

Pay back-regel

afskaffes.

• Underskud kan fremføres med risikofri rente efter skat, og

der kan handles med underskud.

• Feltafgrænsning afskaffes.

• Ikke fastlagt overgangsregler for kulbrintefradrag og

underskud.

• Skatteværdien af underskud udbetales i sidste ende.

• Evt. en

skatteovervæltnin~sklausul.

Forskellene mellem aftalen og den neutrale kulbrinteskat består primært i 4 forhold.

For det første videreføres kulbrintefradraget i aftalen med i alt 30 pct., og erstattes ikke et

fradrag for forrentningen af egenkapital. Her har hensynet til den fortsatte efterforskning

vejet tungt i aftalen, fordi der hermed også er 30 pct. kulbrintefradrag for (aktiverede)

efterforskningsudgifter til de selskaber, som endnu ikke har gjort fund.

Den anden forskel er, at under aftalen fremføres underskud ikke med risikofri rente. Dvs.

underskud fortaber deres værdi over tid. Dette er dog ikke forskelligt fra den generelle

skattemæssige behandling af underskud.

For det tredje indføres et fradrag for egenkapitalforrentningen under den neutrale

kulbrinteskat. Det er ikke tilfældet i forbindelse med aftalen.

Endelig udbetales skatteværdien af underskud i sidste ende under den neutrale

kulbrinteskat. I aftalen er udbetaling afgrænset til kun at omfatte skatteværdien

fjernelsesomkostningerne for de "sidste" felter ved ophør og maksimalt svarende til den

betalte kulbrinteskat.

Alt i alt er der således kun tale om tre nuance forskelle, således at aftalens

kulbrintebeskatning går langt i retning af en neutral skat.

Kompensationsbestemmelsen i aftalen, notat af 17. december 2003

Udarbejdet af økonomi- og erhvervsministeriet og sendt

til

FoJJcetingets Energipolitiske Udvalg den 17. 4ecember 2003

17. december 2003

)

Kompensationsbestemmelsen

i aftalen

mellem A.P. Møller - Mærsk

og staten om

forlængelse af eneretsbevillingen

i Nordsøen

()

(

Indledning

Regeringen indgik i september måned aftale om forlængelse af A. P.

Møller-Mærsks eneretsbevilling i den danske del af Nordsøen.

Som en del af aftalen indgik:

"... at DUC-selskaberne kompenseres for

virkningerne af ændringer i eksisterende eller af nye love og andre

regler, der specifikt rammer producenter af kulbrinter i den danske

del af Nordsøen. Kompensationen fastsættes med henblik på, at den

økonomiske balance mellem staten og bevillingshaverne genoprettes,

og kan maksimalt udgøre den nettofordel staten opnår ved denne

aftale."

Kompensationsbestemmelsen blev efterfølgende uddybet i et særskilt

dokument, der indgår i den samlede aftale mellem A.P. Møller -

Mærsk og staten. Den detaljerede kompensationsbestemmelse (jf.

bilag 1) er i oktober oversendt til Folketinget med henblik på at indgå

i den samlede beslutning om aftalen.

I det følgende gives en oversigt over væsentlige elementer i

kompensationsbestemmelsen. Dette baserer sig bl.a. på de spørgsmål

der er stillet fra Folketinget og spørgsmål rejst under høringen i

Folketinget d. 9. december.

2. Baggrunden for kompensationsaftalen

Kompensationsbestemmelsen må bedømmes i sammenhæng med de

fordele samfundet opnår ved aftalen. Med aftalen incl. den ændrede

skattelovgivning opnås at:

de tilbageværende ressourcer i Nordsøen udnyttes mere effektivt

og dermed bidrager til at øge det samfundsøkonomiske afkast af

investeringerne i Nordsøen. Aftalen giver en samfundsøkonomisk

gevinst på 27 mia.

kr.

• staten får et væsentligt større provenu. Fra i de senere år at have

fået ca. 40 pct. af overskuddet fra olie- og gasproduktionen inden

for eneretsbevillingen kan staten se frem til i det centrale scenarie i

gennemsnit at opnå 61 pct. set over hele perioden 2004-2042. Det

svarer til et merprovenu på 31 mia.

kr.

i nutidsværdi sammenlignet

med gældende regler

• der er skabt en robust løsning med et langt mere stabilt

beskatningsgrundlag og en effektiv marginalbeskatning på 73 pct..

Kulbrinteskatten er under gældende regler højst usikker.

• den fremtidige forrentning af aktiviteterne i Nordsøen ikke

adskiller sig fra, hvad der må forventes i branchen, herunder i

statens selskab DONG.

•

Det ville næppe være muligt gennem en aftale at opnå en så væsentlig

ændring i fordelingen af overskuddet fra aktiviteterne i Nordsøen

mellem staten og DUC uden kompensationsbestemmelsen.

Med aftalen er der skabt ro om Nordsøen, som kan danne baggrund

for langsigtede investeringer i teknologiudvikling og efterforskning.

Kompensationsaftalen bidrager til at skabe denne sikkerhed, og øger

på den måde chancerne for at få et højt samfundsøkonomisk afkast

ved indvindingen af de tilbageværende værdier i Nordsøen.

(

Med forlængelsen af A.P. Møller - Mærsks eneretsbevilling frem til

2042 bliver koncessionsperioden 39 år. Det er en lang periode, men

olie- og gasindvinding kræver langsigtede investeringer. En så lang

periode indebærer en usikkerhed ikke kun for staten, men også for de

selskaber, der skal investere. Derfor er det afgørende for selskaberne,

at rammerne er stabile.

Endvidere må kompensationsbestemmelsen ses i lyset af, at det

historisk er tredje gang, at der sker indgreb i den nuværende 50-årige

koncession med A.P. Møller - Mærsk.

()

(

( !

Der er ikke praksis for aftaler om kompensation i de danske licenser.

Omvendt er tanken ikke helt fremmed. I rapporten fra 2001 fra det

under den tidligere regering nedsatte Kulbrinteudvalg indgik således

overvejelsen om en kompensationsbestemmelse. Det blev nævnt, at en

kompensationsbestemmelse "".

kunne være til fordel for både staten

gennem større forventet provenu

og koncessionshaverne, der kan

disponere mere sikkert. Omvendt vil sådanne klausuler kunne fastlåse

et skattesystem, som ikke er optimalt indrettet""".

Herudover kendes

princippet i kompensationsaftalen også fra DONG/DUC-kontrakterne,

hvor parterne har aftalt, at evt. nye skatter, som bliver pålagt DUC

som gasproducent, kan overvæltes på den pris, som DONG betaler for

gassen.

Ved vurderingen af bestemmelsen må også indgå, at olieproduktionen

når sit maksimum de kommende år og derefter vil være faldende.

Således forventes ca. halvdelen af værdierne i Nordsøen at blive

produceret frem til 2012, og allerede omkring 2020 vil ca. 80 pct. af

olien være produceret. Samtidig gælder det, at efterforskningen inden

for eneretsbevillingens område har været ganske omfattende og

sandsynligheden for at gøre mange nye fund, der radikalt ændrer på

forudsætningerne for aftalen, er mere begrænsede nu end tidligere.

3. Hovedelementer i kompensationsaftalen

Baggrunden for kompensationsbestemmelsen er, at A. P. Møller-

Mærsk har indgået aftale om skærpede vilkår for den fremtidige

udnyttelse af eneretsbevillingen, mod at staten ved forringelse af de

økonomiske vilkår genopretter den økonomiske balance, som ligger i

aftalen.

Kompensationsbestemmelsen er gjort detaljeret for at præcisere og

afgrænse rækkevidden af bestemmelsen, herunder at bestemmelsen

ikke hindrer, at der kan gennemføres skatteomlægninger og regler til

varetagelse af miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed i Nordsøen.

Generelle indgreb giver ikke adgang til kompensation

Det er et grundlæggende princip i kompensationsaftalen, at A. P.

Møller - Mærsk og partnere hverken skal behandles bedre eller

dårligere end resten af dansk erhvervsliv.

Generelle og ikke-diskriminerende stramninger, der rammer

erhvervslivet bredt giver derfor ikke ret til kompensation. Heller ikke

selv om de rammer hårdere i Nordsøen end andre steder. Det giver

således ikke ret til kompensation, at generelle beskatningsregler får

større økonomisk betydning for A.P. Møller - Mærsk og partnere end

for andre.

Som eksempler på generelle indgreb, som ikke giver grundlag for

kompensation, kan nævnes forhøjelse af selskabsskatten,

arbejdsmarkedsafgifter, indførelse af generelle miljøafgifter

(f.

eks.

kemikalieafgift), indførelse af C02-kvoter, mv.

Sker der en skatteomlægning skal A.P. Møller - Mærsk og partnere

behandles som andre. Det betyder, at sker der en lempelse af

selskabsskatten og finansieringen af denne lempelse også skal komme

fra erhvervslivet, skal A.P. Møller - Mærsk og partnere også bære sin

andel, evt. i form af en forøget kulbrinteskat.

Gennemføres der en lettelse af selskabsskatten uden tilhørende

medfinansiering fra erhvervslivet vil også A.P. Møller - Mærsk og

partnere få fordel af en sådan lettelse. Dog vil kun halvdelen af

lettelsen komme selskaberne til gode, da den reducerede selskabsskat

vil forøge grundlaget for at betale kulbrinteskat. Kulbrinteskattesatsen

er på 52 pct., og derfor vil kun ca. halvdelen af en lettelse i

selskabsskatten komme selskaberne til gode. Gennemfører Folketinget

en ufinansieret selskabsskattelettelse på 5 pct-point. vil

marginalskatten således kun ændres fra aftalens ca. 73 pct. til ca. 70,5

pct. Der er dog generelt en række muligheder for, at erhvervslivet kan

medfinansiere fremtidige selskabsskattelettelser, såfremt dette skulle

komme på tale.

Specifikke indgreb kan give adgang til kompensation

Gennemfører staten specifikke indgreb, som alene er rettet mod

kulbrinteproducenter i den danske del af Nordsøen, kan det give ret til

kompensation.

(

Som eksempel på specifikke indgreb, som kan give grundlag for

kompensation kan nævnes forhøjelse af den særlige olieskat -

kulbrinteskatten - som selskaber, der producerer olie eller gas, betaler

ud over den almindelige selskabsskat. Sker en sådan forhøjelse som

nævnt tidligere imidlertid som led i en skatteomlægning, og A.P.

Møller - Mærsk og partnere derved behandles som gennemsnittet af

erhvervslivet, vil der ikke være kompensation.

Indgreb, der ganske vist er formuleret som alene rettet mod

kulbrinteproducenter på dansk område, men som er led i en generel

politik, giver ikke adgang til kompensation. Som eksempler kan

nævnes forbud mod brug af bestemte stoffer i produktionen, påbud om

indretninger af arbejdspladser, indførelse af grænseværdier ved brug

af visse skadelige stoffer mv.

Hvis man ikke søger at opnå de nævnte formål ved direkte forbud eller

påbud, men ved såkaldte grønne afgifter - der pålægges danske

kulbrinteproducenter, men ikke andre virksomheder - skelnes der i

kompensationsbestemmelsen mellem om det er for at få flere

afgiftskroner til statskassen eller ej. Er formålet at få flere penge til

statskassen og dermed ændre den økonomiske balance i aftalen, er der

mulighed for kompensation - er det ikke tilfældet er der ikke mulighed

for kompensation. Spørgsmålet må afgøres i de konkrete tilfælde. Er

der tale om kompensation kan det sammenlignes med tilbageførsel af

provenu, som det kendes · ved tilbageføring af C02-afgifter og

pesticidafgifter til erhvervslivet.

En indførelse af C02-afgift for kulbrinteproducehter er et helt særligt

forhold, som ikke kan overføres på andre situationer. Det skyldes, at

det blev aftalt under den tidligere regering, at off-shore sektoren

specifikt er undtaget fra C02-afgift. Ændring heraf vil derfor være et

indgreb, der retter sig specifikt mod producenter i den danske del af

Nordsøen. I denne vurdering må det indgå, at den fremtidige C02-

kvoteregulering i henhold til EU's kvotedirektiv også vil omfatte olie-

og gasproduktionen i Nordsøen. C02-kvoter vil ikke give grundlag for

kompensation, idet det sker på et objektivt grundlag.

Kompensationens størrelse

(

Kompensation kan kun komme på tale, hvis staten ensidigt ved et

specifikt indgreb vil øge statens økonomiske fordel, f. eks. således at

marginalbeskatningen bliver større end 73%.

Beslutter Folketinget ved specifikke indgreb at øge statens andel f.

eks. ved en forøgelse af kulbrinteskatten, kompenserer staten A. P.

Møller - Mærsk og deres partnere det opnåede årlige merprovenu til

staten som følge af de gennemførte skærpelser i forhold til de ved

aftalen forudsatte regler.

Der er imidlertid indlagt et loft over, hvor meget A.P. Møller - Mærsk

og partnere kan kræve i kompensation.

Den maksimale kompensation fastlægges ud fra statens årlige

akkumulerede nettofordel ved aftalen siden 2004 fratrukket evt.

tidligere udbetalt kompensation. Statens årlige nettofordel ved aftalen

skønnes at være 1

-2 mia. kr. i årets priser de første år og beregnes

som:

overskudsdeling/statsdeltagelse

ikke-anvendelse af muligheder for overvæltning.på DONG

- mistet royalty

Statens nettofordel ved aftalen

Under hidtil gældende regler har DUC-selskaberne mulighed for at

overvælte visse skattestramninger vedrørende gasproduktion på

DONG, hvilket i givet fald mindsker DONGs overskud og dermed

statens provenu fra DONG. Med aftalen har DUC-selskaberne

fraskrevet sig denne mulighed"

Mistet royalty udgør den royalty, som DUC-selskaberne skulle have

betalt efter hidtil gældende regler anvendt på værdien af den faktiske

produktion.

I beregningen af nettofordelen indregnes ikke den øgede betaling af

kulbrinteskat. Nettofordelen beregnes ud. fra de faktiske forhold. Hvis

overskuddet i Nordsøen bliver mindre, bliver statens fordel mindre og

dermed bliver kompensationens maksimum tilsvarende mindre. I svar

til Folketingets Energipolitiske udvalg på spørgsmål 84 (B7 - bilag 54)

er angivet en beregning over statens nettofordel i perioden 2004-2042

(jf. bilag 2).

Ydet kompensation fratrækkes den samlede nettofordel staten har

opnået med aftalen. Det betyder at ydelse af kompensation sænker

loftet for den maksimale kompensation ved evt. fremtidige indgreb.

4. Kompensationsaftalen og grundloven

Den samlede aftale herunder kompensationsbestemmelsen rejser ikke

spørgsmål til statens beskatningsret, således som det også fremgår af

den detaljerede kompensationsbestemmelse. Dette er der redegjort for

af Justitsministeriets lovafdeling jf. vedlagte notat (jf. bilag 3), som er

oversendt til Folketinget og af de juridiske eksperter, der deltog ved

høringen i Folketinget d. 9. december.

5. Sikring af skattegrundlaget

Som grundlag for aftalen har det været vigtigt at sikre et stabilt

skattegrundlag. Derfor er der også foretaget en grundig gennemgang

rammerne for aftalen, herunder ikke mindst med fokus på at undgå

en udhuling af skattegrundlaget.

Bl.a. foreligger der i Nordsøen muligheden for en udhuling af

skattegrundlaget ved tynd kapitalisering. Tynd kapitalisering mv.

indebærer, at måden at finansiere aktiviteterne evt. kunne muliggøre,

at beskatningen af overskuddet i Danmark reduceredes. Regeringen

har derfor fremsat lovforslag rettet mod tynd kapitalisering, og der er

allerede

taget

højde

for

dette

ved,

det

kompensationsbestemmelsen fremgår, at det fremsatte lovforslag (L

119) rettet mod spekulation i tynd kapitalisering mv. ikke giver ret til

kompensation ..

(

Ligeledes har Skatteministeriet fremsat en ændring til lovforslaget om

kulbrinteskatten, så der eksplicit gives hjemmel til, at skatteministeren

kan gribe ind over for "transfer-pricing".

Herudover har været rejst spørgsmål til, om selskaber kunne

registreres og betale skat uden for Danmark. Hertil skal bemærkes, at

indtægter ved indvinding af kulbrinter fra den danske del af Nordsøen

er skattepligtige i Danmark, derfor skal såvel overskudsdeling,

selskabsskat og kulbrinteskat betales i Danmark. Der er således ikke

mulighed for, at selskaberne lader sig beskatte uden for Danmark af

indtægterne. Beskatning er et nationalt anliggende i henhold til EU-

traktaten.

Endelig er det værd at bemærke, at det ·er den skattefaglige vurdering,

hvilket bl.a. fremgik fra ekspertside under Folketingshøringen d. 9.

december, at opstår der "huller" i lovgivningen, vil det være inden for

selskabsskatten, og lukning af disse vil være en generel ændring, som

ikke giver ret til kompensation.

6.EU

I EU's koncessionsdirektiv har Danmark i artikel 13 en undtagelse fra

den udbudspligt, der ellers gælder for tildeling af licenser.

Undtagelsen omfatter de arealer, som A.P. Møller - Mærsk har eneret

til frem til 2012 i henhold til den eksisterende bevilling.

Danmark skal selvsagt overholde de øvrige bestemmelser i

licensdirektivet, herunder at A.P. Møller - Mærsk og deres partnere i

DUC ikke skal behandles mere fordelagtigt end andre. Endvidere

gælder EU's almindelige regler om statsstøtte.

På den baggrund vil regeringen grundigt orientere Europa-

Kommissionen

den

nye

aftale

med

tilhørende

kompensationsaftale, og herunder redegøre for, at aftalen er i

overensstemmelse med EU's regler.

()

(

)

(

Fra Konkurrencekommissær Monti's kabinet vurderes der umiddelbart

ikke at være grundlag for at rejse spørgsmål vedrørende statsstøtte.

7. Voldgift

Det er helt almindeligt i kommercielle aftaleforhold, at parterne enes

om, at uenighed om aftalens indhold afgøres ved voldgift. Generelle

regler herom kan man finde i voldgiftsloven. I lighed hermed fremgår

det af den eksisterende bevilling, at nogle spørgsmål afgøres ved

voldgift. Det ligger på linje hermed, at uenighed om

kompensationsaftalen henhører under voldgift.

Voldgiftsnævnet består af to voldgiftsmænd, en udpeget af hver

aftalepart. De to udnævnte voldgiftsmænd udpeger i fællesskab en

formand for voldgiftsnævnet. Hvis de ikke kan blive enige, udpeger

Højesterets præsident voldgiftsrettens formand blandt Højesterets

dommere.

En kendelse afsagt af voldgiftsretten i en sag om uenighed om f.eks.

kompensationsaftalen er bindende for aftalens parter og kan

fuldbyrdes på samme måde som domme efter reglerne i

retsplejeloven. Domstolene kan dog i enkelte tilfælde prøve, om en

voldgiftskendelse er ugyldig, f.eks. fordi kendelsen strider imod

ufravigelige rets grundsætninger.

8. Juridisk/tekniske muligheder for ændringer

Aftalen fastslår - i lighed med den gældende bevilling - at spørgsmål

og problemer, som måtte opstå i forbindelse med bevillingen, gøres til

genstand for forhandling mellem parterne. Det vil sige, at staten såvel

som A.P. Møller - Mærsk har mulighed for at tage spørgsmål op til

drøftelse, herunder ændrede forudsætninger.

Statens almindelige beskatningsret gælder fortsat. Hvis et fremtidigt

Folketing - f. eks i en situation med væsentlig højere oliepriser -

skulle ønske at stramme beskatningen i Nordsøen med sigte på at

forøge statens andel af værdierne, foreligger der i princippet

forskellige juridisk/tekniske muligheder herfor. Dette vil kunne give

anledning til kompensation, idet en skærpelse af beskatningen vil

ligge ud over det der ligger i aftalen, og må ske under hensyn til, at

A.P. Møller - Mærsk med aftalen har givet staten en nettofordel.

Juridisk/teknisk er der mulighed for skærpe kulbrintebeskatningen

samtidig med at der ydes kompensation. Hvorvidt det vil være en

økonomisk fordel for staten vil afhænge af den fremtidige situation.

Forestiller man sig for eksempel, at oliepriserne med virkning fra

2008 stiger til det dobbelte og staten ønsker en større andel af

overskuddet, vil en mulighed være, at staten mod at betale

kompensation kunne hæve kulbrintebeskatningen til f. eks. 90 pct. Det

vil give en marginalskat på 83 pct. og en øget statslig andel af

overskuddet. I den tænkte situation vil staten opnå et merprovenu på

knap 10 mia. kr. mere i nutidsværdi over hele perioden frem til 2042,

end under en fortsættelse af aftalen. Det skal dog bemærkes, at jo

længere tid der går desto mindre vil statens øgede provenu blive, men

tilsvarende vil også en stadig stigende del af olieforekomsterne være

udnyttet og staten have fået sin større del af overskuddet.

Det er ikke fastlagt i kompensationsaftalen, hvorledes kompensation

skal ydes. Der kan derfor tænkes andre muligheder end kontant

udbetaling. Men grundprincippet er, at staten bliver frit stillet ved at

tilbagebetale de årligt akkumulerede nettofordele og give afkald på de

aftalte fordele fremover.

Det er naturligvis en forudsætning, at A.P. Møller beholder

forlængelsen af sin bevilling.

Regeringen lægger vægt på, at der med aftalen er skabt et langsigtet

og stabilt grundlag for efterforskning og produktion for at nå den

samfundsøkonomisk største indtjening, som giver en væsentlig større

indtjening. Dette er også vigtigt for at fastholde den fremtidige

interesse for aktiviteterne i Nordsøen. Der er med aftalen endvidere

skabt et stabilt og effektivt grundlag for statens beskatning af

værdierne. Viser forudsætningerne sig at ændre sig markant, må det

søges ved forhandling at ændre aftalen.

9. Forholdet til andre koncessionshavere

Et gennemgående princip i kompensationsaftalen er, at

P, Møller -

Mærsk og partnere ikke stilles bedre end andre kulbrinteproducenter)

Nordsøen.

Det betyder, at også andre selskaber i den danske del af Nordsøen, der

ønsker at gå over til beskatning efter samme regler som A.P. Møller -

Mærsk og partnere, vil få tilbudt mulighed for at indgå en

kompensationsaftale.

Der er dog individuelle forskelle imellem vilkårene i de forskellige

tilladelser. I følge aftalen med A.P. Møller - Mærsk får staten en andel

på 20 pct. af overskuddet uden at skulle betale for de eksisterende

anlæg. I de andre tilladelser skal staten betale for sin andel af

investeringerne. Der er også andre forskelle.

For at få en så retfærdig generel løsning som muligt, er det

hensigtsmæssigt at maksimere kompensationen for andre

koncessionshavere på en måde, der ligger tæt på pgf. 4 i

kompensationsaftalen med A. P. Møller - Mærsk. På den anden side er

det rimeligt tillige at begrænse kompensationen til øvrige

bevillingshavere til den fordel, som de frivilligt afgiver til staten, dvs.

(

'._

)

den øgede beskatning som følge af overgangen til det nye system for

kulbrintebeskatning.

Princippet bag fastlæggelsen af den maksimale kompensation i en

aftale med andre koncessionshavere i Nordsøen, vil derfor være, at der

er et dobbelt maksimum. Det ene beregnes på lignende måde som i

aftalen med A.P. Møller - Mærsk og partnere. Det andet maksimum

beregnes med udgangspunkt i de skattefordele, som selskaberne giver

staten ved at overgå til den nye beskatning.

Andre koncessionshavere skal inden indsendelse af selvangivelse for

indkomståret 2004 tage stilling til, om de ønsker at overgå på de nye

vilkår.

6. Lovændringer som følge af Nordsøaftalen

(inkl.

lovforslag)

6.1. Lov nr. 1230

27. december 2003 om ændring af undergrundsloven

6.2. Lov nr. 1216 af 27. december 2003 om ændring af kulbrinteskatteloven

6.3. Lov nr. 206

29. marts 2004 om ændring af rørledningsloven

Lov nr. 1230 af27. december 2003

Lov om ændring

lov om anvendelse

Danniarks

undergrund

(Implementering af aftale af29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og

A.P. Møller - Mærsk

AIS

om efterforskning og indvinding

kulbrinter i Danmarks undergrund)

VI MARGRETIIE DEN ANDEN,

Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

(

§1

2. I

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Økonomi- og erhvervsministeren kan,

såfremt særlige forhold gør det påkrævet, med-

dele tilladelser for tidsrum, der er længere end de

i stk. 1-3 nævnte.«

§2

()

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund,

jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 11. juni 2002,

foretages følgende ændringer:

13, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Det tidsrum for iudvinding, der er fast-

sat i medfør af stk. 2 og 3 eller i den pågældende

tilladelse, kau forlænges, når særlige omstæn-

digheder taler herfor. Såfremt det samlede tids-

rum for tilladelsen dermed vil overstige 50

år,

finder reglerne i

6 tilsvarende anvendelse.«

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørel-

sen i Lovtidende.

Givet på Marselisborg Slot, den 27. december 2003.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

(

MARGRETHE R.

Bendt Bendtsen

Økonomi- og Erhvervsmin.

Energistyrelsen, j.nr. 4031-0012

AU001438

H. Schultz Grafisk AJS

OMTRYKT

L.ovforslag nr. L 48

Folketinget 2003-04 ·

(undertitel indsat og ministerbetegnelse ændret)

Fremsat den

novembe~

2003 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

. Lov om ændring af lov om anvendelse

Danmarks

undergrund

(Implementering af aftale af29 .. september 2003 mellem økonomi-· og erhvervsministeren og

A.P. Møller - Mærsk A/S om

~fterforskning

og indvinding af kulbrinter i DanrnarkS undergrund)

I lovom

anvende!$~

afDanrnarkS undergrund,

jf.

l;vbekendigør~lse

nr. 526 af IL juni 2002,

foretages følgende ændringer:

13, stk. 4,

affattes således:

»Det tidsrum ·for ·indvinding, d.er er fastsat i

medfør af stk. 2 og 3, eller i den pågældende til-

ladelse, kan forlænges, når særlige omstændig-

heder taler herfor. Såfre111t det samlede .tidsrum

for tilladelsen dermed vil overstige 50

fil,

finder

reglerne i

6 tilsvarende anvendelse.«

2. I§

I 3

indsættes som

stk. 5:

»Slk. 5.

Økonomi" og erhvervsministeren kan,

såfremt særlige forhold gør det påkrævet, mede

dele tilladelser for tidsrum, der er længere end de

i stk. 2 og 3 nævnte.«

§2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørel-

se i·Lovtidende.

Økonomi- og Erhvervsmin.

Energistyrelsen, j.nr. 4031-0012

AUOOI257

Schultz Grafisk

Bemærkninger til lovforslaget

'Almindelige bemærkninger

(

()

Lovforslaget har til fonnål at give økonomi- og er-

hvervsministeren adgang

til

at meddele tilladelser til

eventualitet.

efterforskning og indvinding af kulbrinter med 'en

Når lovforslaget fremsættes på nuværende tids-

længere vanghed, 'end den gældende lov givet mulig- '

pUnkt, er det begrundet i den mellem økonorili- og er-

hed for,

hvervsministeren og AP, Møller Mærsk

indgåe-

Undergruudsloven

1981, der trådte i kraft den L de aftale af29, september 2003 om en fortsættelse af

juli

1981,

til

Vejebragte en nyordning vedrørende med-

virksomheden i henhold til selskabets eneretsbevilling

delelser

eneretstilladelser til efterforskning og ind- af 8, juli 1962 til efterforskning og indvinding af kul-

vinding af kulbrinter, således at tillad.eiser fremover brinter i Danmarks undergrund, der udløber i 2012,

kunne meddeles

på

koncessionsvilkår, der reflektere- LOvændringen skal give ministeren mulighed for at

de forholdene i de øvrige Nordsø.,Jande .med et kul-

implementere aftalens bestemmelser om en viderefø-

brintepotentiale, For, så vidt angår varigheden af så-

relse afvirksoinheden

henhold til eneretsbevillingen.

re periode, end det hidtil harvæiet muligt Lovændrin-

gen skal give mulighed for at tage højde for denne

danne tilladelser, giver loven mulighed for -at udStede

kombinerede efterforsknings- og indvindingstilladel-

ser med en efterforskning$periode på 6

år,

med mulig-

Også for andre.eksisterende koncessioner-kan der på

et tidspnokt opstå behov for at fortsætte virksomheden

ud ov"er det samlede tidsrum, som den nuværende lov

giver mulighed for,

hed for mindre forlængelser, og en indvindingsperio-

()

højst 30 år med mulighed for forlængOJse, når

(

særlige o,mstændigheder taler herfor. Oette er begrun-

det

at virksomheder ikke kan forventes at ville inve-

stere de betydelige beløb, der er nødvendige, f.eks. for

at gennemføre dybe boringer, medmindre de på for-

hånd er sikret en længevarende eneret

til

indvinding af

kulbrintefund og kender de økonomiske og andre vil-

kår herfor, Efter lovens

7 kan den samlede varighed

(

af en tilladelse til efterforskning og indvini:ling af rå-

stoffer ikke overstige 50

år,

De i lovens

13, stk, I og

3, fastsatte maksimale tidsrum for varigheden af efter-

forsknings- og indvindingstilladelser har været an-

vendt som fast praksis

de mange tilladelser, der siden

1984 har været meddelt på området, og de pågældende

1. Lovforslagets miljømæSsige

konsekve~ser

Lovforslaget forventes

ikke

at have miljømæssige

konsekvenser, da en fortsættelse af eneretsbevillingen

vil angå samme område som den nuværende enerets-

bevilling og også vil in4ebære en fortsættelse af den

nuværende indvinding. Tilsvarende vil gælde ved en

eventuel fortsættelse af andre tilladelser til efterforsk-

ning og indvinding. Det bemærkes i

øvrigt,

at det er

fast praksis forud for meddelelse af alle nye tilladelser

til efterforskning og indvinding af kulbrinter at ·høre

bl.a. de statslige miljømyndigheder herom.

tidsrum har generelt virket tilfredsstillende for såvel

staten som

~ettighedshaveme.

Det har endnu ikke væ-

2. Lovforslagets økonomiske og administrative korise-.

kvenserfor det offentlige

Fonnålet med lovforslaget er først og fremmest at

ret aktuelt at forlænge gældende kulbrintetilladelser

give mulighed for, at økonomi- og erhvervsministeren

ud over 50 år,

kan implementere aftalen af29, september 2003 med

Imidlertid kan der i særlige tilfælde forventes at bli- ·

P, Møller-Mærsk

NS,

Der henvises i den anled-

ve behov for at meddele nye tilladelser af længere va-

ning til den redegørelse til Folketinget om Nordsøen,

righed, end det for tiden er muligt, eller at forlænge

der den 7, oktober 2003 er fremsendttil Folketinget.

gældende kulbrintetilladelser ud over 50 år, særligt

Lovforslaget har ikke administrative eller økonomi-

tilfælde, hvor det forudses, at indvindingen på grund

af teknologiske fremskridt kan opretholdes i en længe-

ske konsekvenser for stat, amter og kommuner.

rende Danmark, hvorefter Dinmark ikke skal følge.

di-

rektivets udbudsproce<lure, for.så vidt angi\r

tilladels~r

Formålet med lovforslaget er .først og fremmest at meddelt inden 31. december 2012 for de områder, som

give mulighed for, at økonomi- og erhvervsministeren

opgives den 8.juli 2012 ved udløb afeneretsbevillin-

kan implementere aftalen af 29. september 2003 med; gen af 8. juli 1962. Der vil blive taget kontakt til Euro-

A. P. Møller - Mærsk

AIS.

Der henvises til den rede-

pa-Kom.missionen om forholdet til EU-retten.

gørelse til folketinget om Nordsøen, der den 7. okto-

Hørte myndigheder og organisationer

ber 2003 er fremsendt til Folketinget.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende:

4. Forholdet til EU-retten

A.P.

Møller-Mærsk

AIS,

North Sea Operators

Nye tilladelser og forlængelser af tilladelser er om-

Committee - Denmark, Danmarks Rederiforening,

fattet af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 94/ Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Jndustri, Lands-

22ÆF, der er gennemført i dansk ret ved lov

nr.

,310 af organisationen i Danmark, CO-industri, SID, Arbej-

17. maj 1995 om ændring af undergrundsloven. For- derbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Fiskerifor-

lrengelse m.v. af tilladelser er hjemlet i direktivets

art.

ening, Organisationen for Vedvarende Energi, Dan-

3, stk. 5, litra

og i art.

litra

b).

Direktivet inde-

marks Naturfredningsforening og Greenpeace Dan-

holder herudover i

art.

13 en særlig undtagelse vedrø- mark.

3. Lovforslagets økonomiske og adn1inistrative kolise-

kvenser for: _erhvervslivet

Vurdering af konsekvenser for lovforslaget

Positive konsekvenser/

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og amtskommuner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og amtskommuner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Mindreudgifter

Jngen

EU-retten

Be1nærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Negative konsekvenser/

fy!erudgifter

Jngen

Ingen

Jngen

Der vil blive taget kontakt til Europa-Kommissionen om forholdet til

Til

nr.

2 (§ 13,

stk. 5)

Den nuværende lov giver kun mulighed for at udste-

Til§ 1

Til

nr.

1 (§

13,

stk. 4)

Efter lovens § 7 kan den samlede varighed af en til-

de tilladelser

til

efterforskning og indvinding af kul-

brinter med en samlet efterforskningsperiode på 6 år

ladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer

ikke overstige 50 år. Ændringen skal give mulighed

for at forlænge

kulbri~tetilladelser

ud over

år,

så-

med mulighed for forlængelse med to år ad gangen.

Den samlede efterforskningsperiode kan dog kun und-

tagelsesvis overstige 10

år.

Indvindingsperioden fastsættes efter de gældende

regler og praksis

til

30 år, hvilket kan forlænges, riår

fremt der er behov herfor i de situationer, hvor indvin-

ding allerede foregår forventes at ville kunne opret-

holdes længere end oprindeligt forudsat. Med ændrin-

gen bliver der ligeledes givet mulighed for at forlænge

gældende eneretsbevillinger, der ikke er udstedt

medfør undergrundsloven af 1981. Forlængelserne

særlige omstændigheder taler herfor.

Det tilsigtes med lovændringen at åbne mulighed

for, når srerlige forhold gør det påkrævet, at meddele

nye ti1ladelser, der fra udstedelsen har en længere va-

righed end det er muligt at give i dag, dog højst 50 år,

som er lovens maksimale tidsrum for tilladelser til de

afloven omfattede råstoffer, jf. lovens § 7. Meddelel-

skal forelægges for et af Folketinget nedsat udvalg ef-

ter reglerne

se af en tilladelse med en længere varighed vil f.eks.

kunne komme på tale, ·dersom en ny tilladelse erstatter

en eksisterende tilladelse med en allerede igangvæ-

rende· indvinding, der forventes at fo.rtsætte

en læn-

gere periode, f.ekS.

på

grund af teknologiske frem-

skridt.

Til§ 2

Det foreslås, at loven træder

·kraft dagen efter be-

kendtgørelse i Lovtidende.

(

()

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om anvendelse af Danmarks under-

grund, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af

11.

juni

2002, foretages følgende ændringer:

§ 13, stk. 4,

affattes således:

»Det tidsrum for indvinding, der er fastsat

medfør af stk. 2 og 3, eller

den pågældende til-

ladelse, kan forlænges, når særlige omstændig-

heder taler herfor. Såfremt det samlede tidsrum

for tilladelsen dermed vil overstige 50 år, f'mder

reglerne i

6 tilsvarende an.vendelse. «

13 ....

Stk. 4.

Det tidsrum for forlængelse med hen-

blik på indvinding, der er fastsat

medfør af

stk. 2 og stk. 3, kan forlænges, når særlige om-

stændigheder taler herfor.

I§ 13

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Økonomi- og erhvervsministeren

kan, såfremt særlige forhold gør det påkrævet,

meddele tilladelser for tidsrum, der er længere

end de i stk. 2 og 3 nævnte.«

§2

Loven træder

kraft dagen efter bekendtgØ-

relse

Lovtidende.

Lov nr. 1216 a/27. december 2003

·_,;\

,.:

·1 • . •

·.. '· •.

''·.

'•'

•:

. !

Lov'

6tif

ændring af

kull?fipt~skattel.oV.~J;t.·qg

loy

oijia~s~ttelse

· og opkrævniag

m~v.·af

skat ved kulbrinteindvinding

()

(

)

(Ændringer·af skattelovgivningen, som er lagt til ilruJid for aftale af 29.'

~eptembeabm

mellem .

økonomi- og erhvervsministe.ren og bevillingshaverne i henhol.d til eneretsbevilling af 8.' juli 1962

.til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund)

VI l\.!ARGR)lTHE DEN

ANDEN,

af Guds Nåde

nanm;,,ks

Dromiing,. gør .vitterliit:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vorfsamtykke stadfæstetfølgende lov:·

•

·'

(

~ni b~skahiing

åfhiclkqmst

forbindelse

med kulbrinteincjvinding

Danniark (kulbrinte-

skatt~lov~n),jf.

fov.bekendtgØrelse nr:.792.af29.

september 1993', soin <el)cJret senest ved§ 6.i Jov

nr. 3!,3 af21. maj 2002, 'foretages følgende æn-

dringer:

)

lov

(

hed over stemmerettig1ieder som nævnt i sel-

skabsskattelov~ns

32; 'stk: '6, I. pki.,

iig~

ningsloveils

§'

stk. 2, 2. pkt., dog såfodes at

der direkte eller indirekte· skal ejes mere end. 50

pct. af aktiekapitalen elkr rådes over mere end

50 pct. 11f stemmerne,. Ved. koncernforpuncfue

selskaber. forstå.s ·selskaber, .der kontroHeres af

samme kreds afaktio1:1ær,er.«

:a;·

1. I

§ 2, stk. 2,

ændres »kapitel 3« til: »kapitel 3

eller 3 A«.

2. Efter

6 indsættes:

·»§

A. V ed opgørelsen af den. skattepligtige

indkomst efter § 4 skal den skattepligtige .for

handelsmæssige og økonomiske transaktioner

med ·andre koncessionshavere eller med andre"

selskaber, hvormed den skattepligtige samarbej-

der om'<udnyttelse.af en.koncession, eller med

selskaber, der kontrollerer, .kontrolleres af eller

er koncernforbundet med en •koncessionshaver,

eller disse· i fællesskab, anvende priser og vilkår

overensstemmelse med, hvad der kunne være

opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem

uafhængige parter.

Stk. 2.

Ved kontrol forstås ejerskab ellerrådig-

skattemin" j.nr. 20å3-411-0017

()

3. Efter § I O"indsll'ttes:

»§ 10 A. V ed opgørelsen

den

§ 4 nævnte

skattepligtige indkomst kan fradrages beløb;

som den· skattepligtige afholder til fjernelse af

anlæg også efter, at virksomhed med indvinding

af kulbrinter er ophørt.

V <;d opgørelse\!

.~f

den i

4 nævnte

(

)

skattepligtige lndkomsi kan ikke fradrages be-

løb, som skal betales i henhold til § 2,

Stk.

pkt., eller·§ 3, stk. 2 og 3, i lov om etablering og

benyttelse af en rørledning til transport afråolie

og kondensat, i det omfang beløbet vedrører ind"

komst, der beskattes efter reglerne

kapitel 3 A.

!.•pkt. fmder tilsvarende anvendelse,.h.vor belø"

bet, som den skattepligtige skal betale for etable-

AN003965·

Schultz Grafisk

ring og benyttelse af rørledning, er fastsat i aftale

med staten.«

4. Overskriften til

kapitel

affattes således:

»Kapitel

Kulbrinteskat for indkomst fra koncessioner

tildelt med virkningfrafør I.januar

2004

bortset fra enerets bevillingen m.v.«

5. I

14,

stk. I,

ændres »§§ 4-10« til: »§§ 4-

A«.

I§

14,

stk. I,

indsættes efter

pkt.:

»§ 7, stk. 4, og § 8, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse for

afskrivningsberettig~de

aktiver,

der både anvendes i forbindelse med virksomhed

omfattet_afkapitel 3 og virksomhed omfattet af

kapitel 3 A.«

I§ I

stk.

4, 3.

pkt"

indsættes efter »til anven-

delse på et andet felt«: », i tilfælde, hvor et aktiv

overgår fra henholdsvis til anvendelse i tilknyt-

ning til en koncessfon, der er omfattet af kapitel

3, og i tilfælde, hvor et aktiv overgår til hen-

holdsvis fra anvendelse i tilknytning til en kon-

cession, der er omfattet af kapitel 3 A«.

8. I

§I 6; stk. 5,

indsættes efter »delvis i forbin-

delse med anden virksomhed,«: »herunder virk-

somhed omfattet af kapitel 3 A,«.

affattes således:

»§ 20. Ved opgørelsen af den skattepligtige

kulbrinteindkomst fradrages skatter, der for det

pågældende indkomstår pålignes den skatteplig-

tige efter reglerne i kapitel 2, og som vedrører

indkomst, der beskattes efter dette kapitel.«

10. Efter§ 20 indsættes som nyt kapitel:·

»Kapitel 3 A

Kulbrinteskat for indkomst fra

ener.etsbevillingen m.v. og koncessioner.. der

tildeles medvirkningfra I.januar

2004

eller

res særskilt og uafhængigt

indkomst efter ka-

pitel 3.

Stk. 2.

Efterforskningsudgifter vedrørende til-

ladelserne 7/95 (Anja), 9/95 (Maja), 15/98 (Maja

Extension), 17/98 (Sine) og 5/99 (Kraka Exten-

sion) kan dog fradrages ved opgørelsen

ind-

komst efter dette kapitel, i det omfang efterforsk-

ningsudgifterne ikke kan rummes i positiv ind-

komst efter kapitel

Stk.

Indkomst som nævnt i§ 10 B behandles

efter kapitel

medmindre den skattepligtige i

forbindelse med indgivelse af selvangivelse for

indkomståret 2004 vælger at anvende reglerne i

dette kapitel med virkning fra og med indkomst-

året 2004 for indkomst erhvervet i tilknytning til

samtlige koncessioner.

§ 20 B. Den skattepligtige ansættes særskilt til

kulbrinteskat

de indtægter, som er nævnt i § 4,

stk. 1 og 2. Den særskilte ansættelse foretages

første gang for det indkomstår, hvori forundersø-

gelsen og efterforskningen påbegyndes.

Stk. 2.

Den skattepligtige kulbrinteindkomst

opgøres efter reglerne i §§ 4-10 B samt § 14,

stk. 1, 2. pkt" med de ændringer, der følger af

§§ 20 C-20

Stk. 3.

Kulbrinteskatten udgør 52 pct. af den

skattepligtige ·kulbrinteindkomst, jf. dog stk. 4.

Kulbrinteskatten tilfalder staten.

Stk.· 4.

I kulbrinteskatten fradrages beløb, som

er omfattet af§ 10 B,. og hvo'r afgiftspligten ind-

træder den

januar 2004' eller senere. Hvis kul-

brinteskatten derved biiver negativ, kan det ne-

gative beløb modregnes i kulbrinteskat for de ef-

terfølgende indkomstår.

senere

§ 20 A. Reglerne i dette kapitel finder anven-

delse for indkomst, der erhverves i tilknytnfog til

koncessioner, der tildeles med virkning fra 1. ja-

nuar 2004 eller senere. Reglerne omfatter endvi-

dere indkomst, der erhverves i tilknytning til

eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning

og indvinding af kulbrinter i Danmarks under-

grund. Indkomst omfattet af dette kapitel opgø-

20 C. Ved opgørelsen af kulbrinteindkom-

sten kan fratrækkes et beløb på 5 pct. (kulbrinte-

fradrag) af anskaffelsessummen for aktiver, der

er omfattet af§ 8, stk.

Kulbrintefradraget ind-

rømmes i det indkomstår, hvori den skattepligti-

ge har påbegyndt afskrivning på aktivet, og hvert

af de følgende 5 indkomstår.

Stk. 2.

Der indrømmes. desuden et

kulbrinte~

fradrag på 5 pct. af de forundersøgelses" :og ef-

terforskningsudgifter, som efter § 7 fradrages

over 5 år. Kulbrintefradraget indrømmes

det

indkomstår, hvori den 5-årige fradragsordning er

påbegyndt, og hvert af de følgende 5 indkomstår.

Stk. 3.

Afstår den skattepligtige et aktiv" der

giver adgang til kulbrintefradrag, fragår afståel-

sessummen i grundlaget for beregning af kul-

brintefradraget fra og med afståelsesåret. Der

fragår dog højst·et.beløb svarende til anskaffel-

sessummen for det solgte' aktiv. Erstatningssum-

mer og forsikringssummer sidestilles med afstå-

elsessummer,

Stk. 4.

Overgår et aktiv, der giver adgang

til

kulbrintefradrag, til anden anvendelse end den i

§ 8, stk. I, nævnte, fragår et beløb svarende til

aktivets skattemæssigt nedskrevne værdi i

grundlaget for beregning af kulbrintefradraget

fra og med det indkomstår, hvori overgangen

finder sted. Overgår et aktiv til anvendelse, der

omfattes af

8,,

stk. I, forhøjes grundlaget for

beregning af kulbrintefradrag med aktivets skat-

temæssigt nedskrevne værdi fra. og med det ind-

komstår, hvori overgangen finder sted. Tilsva-

rende regler finder anvendelse i tilfælde, hvor et

aktiv overgår

til

og fra anvendelse i forbindelse

med virksonJlied omfattet af kapitel 3.

Stk.

Anvendes et aktiv, der giver adgang til

kulbrintefradrag, delvis i forbindelse med anden

virksomhed, )lerunder virksomhed omfattet af

kapitel 3, fragår en andel af anskaffelsessummen

eller aktivets nedskrevne værdi, der forholds-

mæssigt svarer til aktivets anvendelse ved anden

virksomhed, i grundlaget for beregning af kul-

brintefradraget.

for indkomståret 2004. Det i 3. pkt. nævnte kul-

brinteskattebeløb opgøres før fradrag af betalte

olierørlednings- og dispensationsafgifter, jf.

§ 20 B, stk. 4. Kulbrinteskat vedrørende kulbrin-

teindkomst hos selskaber, der er eller har været

sambeskattet ined den skattepligtige, medregnes

ikke efter 3. og 4. pkt. Udbetalingen medregnes

ikke til den skattepligtige indkomst. Skattemini-

steren kan fastsrette nærmere regler for gennem-

førelsen af udbetalinger som nævnt i I. pkt.«

11. Efter

27 indsættes:

»§ 27 A. Ved opgørelsen af skattepligtig kul-

brinteindkomst for de skattepligtige, der har ind-

komst i tilknytning til koncessioner, som overgår

fra beskatning efter kapitel 3 til beskatning efter

kapitel 3 A med virkning fra indkomståret 2004,

gælder reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2.

Skattemæssige afskrivninger foretages

med udgangspunkt i den skattemæssigt ned-

skrevne værdi pr. 31. decemqer 2003, For akti-

ver omfattet af § 7, stk. 3, foretages skattemæs-

sige afskrivninger fra og med indkomståret 2004

på grundlag af den skattemæssigt nedskrevne

værdi pr. 31. december 2003 med et beløb, som

svarer

til

den forholdsmæssige anvendelse af ak-

tiverne ved efterforskningsvirksomhed

tilknyt-

ning til koncessioner omfattet af kapitel 3

Stk. 3.

Kulbrintefradrag efter

20 C foretages

med udgangspunkt i grundlaget for kulbrintefra-

drag efter §'16 pr. 31. december 2003 for de ak-

tiver, der anvendes i tilknytning til koncessioner,

hvorfra indkomst fra og med indkomståret 2004

beskattes efter kapitel 3 A. For de aktiver, som

indgår i grundlaget efter

pkt., beregnes kul-

brintefradrag med IO pct. af anskaffelsessum-

men for den.resterende del af den 1Ocårs-periode,

der begyndte med det indkomstår, hvori den

skattepligtige påbegyndte afskrivning på akti-

verne.

()

20 D. Ved opgørelsen af den· skattepligtige

kulbrinteindkomst fradrages skatter, der for det

pågældende indkomstår pålignes den skatteplig-

tige efter reglerne i kapitel 2, og som vedrører

indkomst, der beskattes efter dette kapitel.

20 E. Såfremt den skattepligtige kulbrinte-

indkomst udviser underskud, kan underskuddet

fremføres til modregning i tilsvarende indkomst

for senere indkomstår, Underskud kan kun frem-

føres til et senere indkomstår, i det omfang un-

derskuddet ikke kan modregnes i tidligere års

indkomst.

Stk. 2.

Underskud fra anden indkomst kan ikke

fradrages i kulbrinteindkomsten.

Stk. 3.

Hvis der resterer et uudnyttet underskud ·

ved endeligt ophør. af virksomhed omfattet af

dette kapitel, kan skatteværdien af den del af un-

derskuddet, som vedrører fradrag efter

I 0 A,

udbetales til den skattepligtige. Skatteværdien

beregnes med.skattesatsen for de senest påligne-

de kulbrinteskatter. Udbetalingen kan højst ud-

gøre den kulbrinteskat, som den skattepligtige

har betalt i henhold

til

reglerne

dette kapitel,

med tillæg af den kulbrinteskat, som den skatte-

pligtige har betalt vedrørende indkomstår forud

(

)

Stk. 4.

Uudnyttede underskud, jf. § 18, stk. l,

ved udgangen af indkomståret 2003 vedrørende

felter, hvorfra indkomst fra og med indkomståret

2004 beskattes efter reglerne i kapitel 3 A,

kan

fradrages

den skattepligtige kulbrinteindkomst

med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2004 og

2005 og 6 pct. i hvert af indkomstårene 2006-

2016. De resterende uudnyttede underskud bort-

falder.

pkt. finder kun anvendelse, hvis den

skattepligtige for indkomståret 2003 har foreta-

get maksimale skattemæssige afskrivninger på

aktiver omfattet af§ 7, stk. 3, og§ 8.

·Stk 5;

Uudnyttede underskud, jf. § 19, stk. 2,

ved. udgangen .af indkomståret 2003 fordeles

mellem: de ·koncessioner, der fra og med ind,

komståret 2004 omfattes af henholdsvis kapitel

3 og3 A.

.·Stk.

Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, finder

ikke anvendelse

på:

underskud omfattet af stk. 4

og·underskud under stk.:5, som kan henførestil

kapitel.3.

ved udgangen.af indkomståret 2003,

hvis· den skattepligtige er modtagende selskab i

den pågældende fusion, spaltning eller tilførsel

af aktiver.

'Z7 B.

Ved statens indti:reden 'den 9. juli 2012

som jlaitner iDUC's aktiviteter vedrørende ene-

reiSbevillingen og Statens overtageJse af en

del

på 20 pct'afDQC's prodilkti6nsanlæg m.v.;' der

anvendes til'akti'vifeter i henhold til eneretsbevil-

lingen, jf. aftale af29. september-2003 mellem

økonomi- og erhvervsministeren og·bevilliilgs-

haverne

henhold til eneretsbevilling· af

juli

1962 til efterforskning og indvinding af kulbrin-

ter i Danmarks undergrund, gælder reglerne i

2.-

pkt. Afståelsestidspunktet

skattemæssig hen'

seende er den 9. juli 2012. Der beregnes· ikke

skattemæssig· fortjeneste eller tab ·vedrørende de

overdragne aktiver og passiver. Paitnerne

DUC

beholder 80 pcl af afskrivningsgrundlag og 80

pct. af andre skattemæssige værdier vedrørende

kes afskrivningsgrundlaget·efter 4. pkt. De redu.

cerede afskrivninger efter 3, og.5. pkt:.fradrages

ved indkomstopgørelsen.

Stk 3.

Det årlige beløb svarende

til

20·pct. af

positiv skattepligtigindkol)lst opgjort efter.kapi"

te!

med tillæg af nettorenteu!lgifter,. som· den

skattepligtige .skal betale til staten i henhold til

aftale· af 29. september 2003 mellem økonomi•

og erhvervsministeren . og bevillingshaverne i

hellhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til ef.

terforskning og indvinding af.kulbrinter i·Dan-

marks..undergrund, fradrages. ved opgørelsen af

den i .§. 4 nævnte skattepligtige indkomstog kan

ikke danne grundlag for afskrivning.«

§2

I lov om artsættelse og opkrævning

skat ved kulbrinteindvinding, jf. ltlvbekimdtgø-

relse

nr.

793 af29. september 199.3, som ændret

bl.a. ved §·2

lov nr. 198 af1'4. marts 1997, §'12

lov iir:l66 af24. marts 1999-iig senest ved

§'38

ilov

nr.

165 af 15.'iilarts 2000, foretages fØ1genc

de ændringer:

· ·

m.v:

I. pkt.,

§li,

stk.

12, stk I,

ændres »kapitel 2 og

3.«

til: »\rnpitel

2 og 3 eller 3 A«.

l.'

I§

I, stk. 3,

stk

;

alctiv"er·og passiver; som staten overtaget en an-

der

af:

Afståelsen påvirker ikke grundlaget for

kulbrintefradrag·eller eventuelle uudnyttede un-

derskud.hos partnerne i DUC og kan ikke danne

grundlag for afskrivning.

'Stk. 2. Pi.

juli 2012 opgør partnerne i DUC

afskrivningsgrundlag efter sarnme regler som

ved udløbet af et indkomstår. På dette afskriv-

ningsgrundlag·kan der afskrives for perioden fra

og'. med

januar 2012

til

og med 8. juli 2012.

Afskrivningerne for denne periode beregnes ef-

ter de almindelige regler, hvorefter de reduceres

med 176/366 og fratrækkes 'afskrivningsgrund-

laget efter

pkt. Afskrivniilgsghmdlaget pr. 31.

december 2012, hvorpå der kan afskrives for pe-

rioden fra og med 9. jlilf 2012 til og med 3

!..

de-

cember 2'01.2, opgøres herefter som 80 pct. af det

efter J.-3. pkt. resterende: afskrivningsgrundlag

med tillæg og fradrag efter de almindelige regler

af anskaffelses- og afståelsessummer for perio-

den fra og med 9.juli 2012 til og med 3L decem-

ber 2012. Afskrivningerne for denne periode be-

regnes ligeledes efter de almindelige regler,

hvorefter de reduceres med 190/366 og fratræk-

1§2, stk. I,

nr.

og§;/,

s!k I, l.pkt"

ændres

»kapit.el 3«

IH:

»kapitel 3 og 3 A« ..

I§

stk.

I, I.

pkt:,

fu'dsrettes efter »den for:

ventede kulbririteindkoi:nst«: »og de for\.eritede

rørlednings- og dispensatioµsafgifter omfattet af

kulbrinteskattelovens § 20

stk. 4«.

§3

Stk I.'

Loven træder i

'ltraftc

dagen efter be-

kendtgørelsen i Lovtidende'· ·· ·

Stk. 2.

Loven har virkuing for indkomståret

2004 og senere intlkomstår.'

Stk. 3.

Skattepligtige,· som hat indkomst fra

koncessioner

der er omfattet af kulbrinteskatte-

lovens kapitel 3; kari ved tilkendegivelse.

for-

bindelse·med indgivelse afselvangivelse for ind"

komståret 2004 vælge, at reglerne i kapitel' 3 A

og§ 27 A,jf. § I,

nr.ro

li,

skal anverides for

indkomst fra disse koncessioner.Den skatteplig-

tige som nævnt i 1. pkt. kan ved tilkendegivelse

i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for

indkomståret 2004 ændre de skattemæssige af"

skrivninger for indkomståret 2003 således, ·at

den skattepligtige opfylder kravet om maksimale

skattemæssige afskrivninger for indkomståret

2003 efter kulbrinteskattelovens § 27 A, stk. 4,

3. pkt., jf.§ 1, nr. 11. Ved efterfølgende erhver-

velse af indkomst i henhold til andre koncessio-

ner, der er omfattet af kapitel 3, kan erhververen

ved tilkendegivelse i forbindelse med indgivelse

af selvangivelse for det første indkomstår, hvori

indkomst herfra erhverves, vælge, at reglerne i

kapitel 3 A skal anvendes for indkomst fra disse

koncessioner med virkning fra og med dette ind-

komstår.

Givet på Marselisborg Slot, den 27. december 2003

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETIIB R.

Svend Erik Hovmand

(

)

Lovforslag

nr.

L 62

Folke.tinget 2003-04

Ifr~msat

den

novemb:er 2003

~katteministeren

(Svend Etjk

Hovnian.~)

_..

Forslag.

·:,

_:.

til

Lov om c,endring

kulbrinteskatteloven og lov

o~ an~ættelse

og opkrævning

m.~:·

af skat

v~d

ku,lltrinteindv1nq1ng .

(Ændring~i~f:skattel~vgi~ingen,

som erJagttil

gnilld

for aftale af29. septeniber 2003 melleni

øk;onomi-,og erhvervsmi1Jisterep. 9g,b.evi)lingsbaverne

b~\illold

til

~neretsbevilliiigeii

af 8:jllli 1962

·. til

eftei;forskning og indvinding

')f

kulbrinter

Danmarks undergrund)

,.·

,;.

§1

»Kapitel

Kulbrinteskat for indkomst fra. koncessioner

tildelt med virkningfraføf I.januar

2004·

b011set fra enerets bevillingen m.v.«.

Joy. om beskatning

,,r

indk:onisi' i forbi,ndelse

med kulbrinteindvinding i Da11"1ark. jf.. Jov,be-

kendtgø,relse

nr.

792

af29. september 1993., som

æric!ret senest ved

§.

6 i lov

nr.

313 af

maj

2002; foretages fø)gende ændringer:

1. I

stk:2,

ændres »kapjtel 3« til: »kaP,i,tel 3.

eller

A«.

2. Efter §

indsfttes:

· »§ 10·A. Ved·opgørelsen af den (§·4nævnte

skattepligtige' indkomst' kan- fradrages· 1itiløb,

som den skattepligtige afholder til fjernelse af

anlæg også efter, at virksomhed med indvinding

kulbrinter er ophørt.

§ 10 · B. V ed opgØreisen ar'

d~n

.i § 4 nævnte

skattepligtige indkomst kan ikke. fradrages be-

løb, som skal betales i henhold til § 2, stk. 4, I.

pkt., eller§ 3, stk. 2 og 3, i lov om etablering, og

benyttelse af en rørledning til transport af råolie

og kondensat, i det omfang bel11bet vedrørerind-

komst, der beskattes efter reglerne

kapitel 3 A,

pkt. finder tilsvarende anvendelse"lvor•be)ø-

bet,.som den skattepligtige.skal betale for etable-

ring og. benyttelse afrørledning, er fastsat i aftale

med staten.«

3, Overskriften til-kapitel 3 .affattes således:. ·

Sk~~emin.,_j.nr.

2003-411-0017

. ;

. .

' '.

. <·1,

§14;

sik.

indsættes etter

pi<t::...

»§

7,.

stk.

og §

stk.

•. linder

tilsv"1"~!14e

anvendelse

fqr

afskrivningsberettigede aktiver,

der gåde anvendes i

forbinde)s~ined

vi;k;soinhe\I

omfattet af k,ipitel 3 ·og

.virks,on;ih~d

oni(ai:tet

kapitel 3· A«

· · ·

· · · ·.

I§

stk. 4, 3. pkt"

indsættes efter»til anven-

de!sb

åndet felt«: », i tilfælde, hvor

Il~ ~iv

overgår

fra

henh6Jdsvis til anveµdelse i

tilknyt-

ning

til

en koncession, der er omfattet af kapi.!61

i tiifælde, hvor et aktiv. overgår til. .hen-

holdsvis fra anvendelse i tilknytning til en kon-

cession, der er omfattet af kapitel 3

A«.

på

6,·

I§ 16,

stk.

indsættes efter »delvis i forbin-

delse med anden virksomhed,«: »herunder virk-

somhed omfattet af kapitel 3 A;«.

åftattes således:

»§ 20. Ved ·.opgørelsen

den skattepligtige

kulbrinteindkomst fradrages skatter, der for det

pågældende iridkomstår pålignes den skattepJigc

tige efter reglerne i kapitel ·2, og· som vedrører

indkomst, der beskattes efter. dette kapitel.«

8. Efter § 20 indsættes som nyi kapitei:

AN003883

Schultz Grafisk

er·omfattet af§ 8, stk.

Kulbrintefradraget ind-

rømmes

det indkomstår, hvori den skattepligti-

Kulbrinteskat for indkomst fra

ge har påbegyndt afskrivning på aktivet, og hvert

eneretsbevillingen m.v. og koncessioner

der

af de følgende 5 indkomstår.

tildeles med virkning.fra I. januar 2004 eller

Stk

Der indrømmes desuden et kulbrinte-

senere

fr!(clfag på 5 pct. af de forundersøgelses- og ef- ,

20 A.

Reglerne i dette kapitel finder

anv~n:

· terforskningsudgifter, som efter

7 fradrages

delse for indkomst, der erhverves itilknytning til over 5

år.

Kulbrintefradraget indrømmes

det

koncessioner, der tildeles med virkning fra

ja- ' · indkornstår, hvori den 5-årige fradragsordning er

nuar 2004 eller senere. Reglerne omfatter endvi- påbegyndt, og hvert af de følgende 5 indkomstår.

dere·indkqmst; den erhverves

tilknytnllig.

in·. ·._,

st.ic..

i.'A:fstår dion ;kattepligtige eiåI<tiv,' der

eneretsbevil1ing ,af 8duli

Q62'til efterfof!ikning ·

og indvfoding af'kuibfinter

banmarlis Undere.·· givet adgling,til k;ull;rinteJ'radrig, (!agår afståel-

sessummen i gnindlaget for beregning af kul-

grµnc!. lndkoi;ns\

ro,fattet af

dett~ )<:~pitel

"pgø- liriiiiefradraget fra og med afståelsesåret. Der

res.særs!dh og µaflia;pgigt affodk;wnst efter ka- · frågår dog liøjst et beløb svarende til anskaffel-

pitel 3., . . ·,. "

. .'. ·' · .•:" ,·" .

. '

. 'sessillrimen"for det

~olgte

aktiv. Erstatningssum-

Stk

Efterforskningsudgifter vedrørende til- mer og forsikringssummer sidestilles med afstå-

ladelseme 7/95 (Anja), 9/95 (Maja), 15/98 (Maja elsessummer.

Extension), 17/98 (Sine) og

5199

(Kraka Exten-

Stk

Overgår et aktiv, der giver adgang

til

sion) kan dog fradfages' ved opgørelsen af ind-

komst efter dette kapitel

det omfang;.efterforsk- kulbrintefradrag, til anden anvendelse end den

ningsudgifterne ikke. kan. fradrages

indkomst · §

slk

1;'

nævnte, fragår et-beløb· svarende:

til

· I3

aktivets ';,skattemæssigt. nedskrevne værdi·

efter k ap1te .

"""'

Stk 3.

In<lk<!mst som 11ævnt i §

13 bei:\and.1es glundlaget

for·

beregning

·af

kulbriniefradiaget

e.ft.er kapitel 3,, medm\iidre. gen skatiepiigti.ge i fra' og n:ied'·det iridkonistår, hvori·· overgangen

f6rbindelse nii!d indgivelse af selv'i!ngiyelse for finder sted. Overgår'et akti'V'lii' anvendelSe;·'der

iniJkoinsianit 2004 vælg«r at anvende

~eglenie.I o~f,~~':'S;}f

s~.

,I?,

fo.r1J")~s,

grun?Jaget

.oeil~,kl!pltel

med.

virktifoil 'fra og ilJ.e,Ci iric!k9mst: beregnlrig af klilbrmtefrådragmed akt1vets.skat-

årei2004 fofihdkonist erhvervet i tilknymirig

til

temæssigt nedskrevne værdi fra og med det

folie

samtlige koncessioner.

».'" ·

ko,mstår, hvori overgangen (iµcjer"st 0d. Tjlsva-

rende regler finder anvendelse 'fiilfælde, hvor et

'iiiB,:

b"en

ski(ft~pllgtig~.~sæfto;s

sæisldlt

tii

aktiv,q:vergår til og fra anveJldelse i forbindelse

kul!JriritesR~t

!1,f d(iµdtægter,

s9in

ej' nævnt i

4; med,virksomh<l4 omfattet af kapitel 3 ..

sik:"l 'og 2.: Den' sætSkilte ansættelse foretages

Stk 5.

·Anvendes et aktiv, der giver adgang til

t'ilrsie.gang

det indkomsiåf, hv'oii fciiuridersø- kulbrintefradrag, delvis

forbindelse med anden

gelsen

efterforskPihgen'

p~begyndes.

virksomhed, herunder virksomhed omfattet af

'stk 2.

Den 'skattepligtige kulbpnt"indkomst kapitel 3, fragår en. andel af

anskafj'elses~ulll1Ilen

opgøres efter reglerne

§§

4~10

l3 sanit' § 14, eller 'aktivets nedskrevne værdi, der i'orllolds-

stk.l; 2, pkt.,,med'de. ændringer, der følger af mæssigtsvarer tit'aktivets anvendelse' ved anden

§.§,20

Cc20

""'· ·

"· ·; ·

virksorllhed,

gnindlaget'fcir beregning .af kli1-

Stk 3.

Kulbrinteskatten udgør 52, pct. af den brintefradragef ·

skattepligtige kulbrinteindkomst, jf. d 0g stk. 4.

"' ·

Kulbrinteskatten tilfalder staien.

·" · ·

'·

'20 D.

Ved.opgørelseh af den skattepligtige

Stk

4:;J:kulbrinteskatten fradr;iges beløb, som kulbrinteindkomst· fradrages· skatter,• der fo!'det

e•'omfattet af§ 1

B"og hvor afgiftspligtell' indJ pågældende indkomstår pålignes den skattepJigc

træder.den L januar 2004·eller senere.Hvis.kul' tige"efter·tegleme:i kapitel 2, og· som vedrører

brinteskatten derved bliver.negativ, kan det ne- indkomst, der beskattes efter dette kapitel.

gative beløb modregnes i kulbrinteskat for de ef-

Såfremt den skattepligtige kulbrinte-

terfølgende indkopistår..

indkomst udviser underskud, kan Ui\derskudaei

C. Ved opgørelsen af kulbrinteindkom- fremføres til modregning i tilsvarende indkomst

sten kan fratrækkes et beløb på 5 pct. (kulbrinte- , for senere indkomstår, Underskud.!<an kun frem-

fradrag) af anskaffelsessummen for aktiver, der føres til et senere indkomstår, i det omfang' tin-

»Kapitel 3 A

for

derskuddet'ikke kan modregnes i.tidligere års

irldkomst.

· ·• ·

· .

Stk 2.

Underskud·fra anden indkomst kan ikke

fradrages i kulbrinteindkomsten.

.·

Stk

J>Hvis derresterer

e!~uch;iyttetundeiskud

ved endeligf

ophØt

ii(

v\rkSonihed omfatte\ 'af

dette kapitel, kan skatteværdien·af den

-d~l

åfun-

dyrs\<Uf!det, som vedrører. fradrag efter

§:

10 :A,

udbetales til den

$katt~pljgtig!"-"

Skatteværdien

beregnes med skattesatsen for cie senest påligne-

de. kulbrinteskattei" 'Udbetalingen kan højsi ude

gØre den kulbrinteskat,· som. den skatfeplig\ige

hru;:.betalt·

;henhold •til"regleme i dette kapitel;

med tillæg a:&deri·kulbrinteskat;

somderi;skatte~

pligtige _har betalt vedrørende indkomstår forud

for indkomståret 2004.:J)et i 3. pkt. nævnte kul-

brinteskattebeløb .opgøres før fradrag af betalte

olier.øriedtiings~

•og '

dispensationsafgiftet/; jf.

§ 20 B, stk. 4. Kulbrinteskatvedrøiende·kulbtm;

teindkorn'1t.hos selskaber, der·"er elleLhar været

sambeskattet med den skattepliitige; mecJregoes

il\ke,eflxr

3"pg,~.

pkt..

Ud!?.el~lingen-medregiles

ikk<;

fil

den

~k.attep\igtjg!"-

ijidi>ol)ist:• !lkatteJl)ini-

stereil k_an fastsætte- µærmere regler,for gennem-

førelsen.

a(udbet~linger

SOfll

l)_!!!vnt}

l_:

pkt.;~

9. Efter

27 indsættes:' " ' _,"

·· ·• ·

·'.

der--begyndte ·med det· indkomstår,. hvori den

skattepligtige· ·påbegyndte. ·afskrivning

på'

akti-

verne.

"..

" ' '

''" '"

Stk'

Uudnyttede:underskud;.-jf. § 18; stk.- l,

ved· udgangen af indkol)iståret 2003 ·yedrørende

felter; hvorfraindkcimst fra

og-

I)led indkomståret

2004 beskattes efter reglerne i'kapitel-3, A"kan

fradrages d. den ·skattepligtige kulbriliteindkonist

med

2~5

·pct.'11 hvert_ af ·i1)dkomståi'ene: 2004 og

2005 og·6:pct i•hvert·af indkomstårene:2006•

2016. Pe resterende uudnyttede linderskud

bort~

falder/I-. pkt:-.flildedami.anvendelse; hvis '.den

sk,atfepii&ttge for. indkomståret '2003 hat

foreta•

·get maksimale: skattemæssige· afskriVllinget på

aktiverotilfattefld'

stk:-3; og§

8.--. ": · ·"

•

S,tk

TJudnytfede·underskud,jf.

,J9, stk,-2;

ved udgangen af .indkomståret 2003 :· fordeles

mellem"de"koi:Jcessioner,"der- fta :og·,med.

ind~

k6rilstårel

1004

omfattes afheiilioldsvis kapitel

3~3A.

. '

Stk'

·6.:

Fusionsskattelovens:

§·

8-i

stk.-6, finder

ikke anvendelse på imderskud 6mfattet' af. stk. 4

og underskud under stk.

·som ·kan henføres

til

kåpitel'.B

ved udgaii:gen af indkomstår6t:'2003,

hvis den'skattepligtige'ermodt:agende selskiib i

den pågældende fusion; spaltning eller tilførsel

af aktiver.-

.·"_",".

•

_."

•

' • .'

,:. > - : •

'"'»§

27-

Ved opgørelsen: af s"Kattepligtig• kiil-

'j,.

• ·. '\; ,- ·-'

•

. .

•

' •

,•

brinieindkomst for de·skatteplig\ige, .defihat.ind-

kmnsi

tilknything tiLkoncessioner; som overgår

fra•beskatning'efter kapiiel

til beskatningefter

kapitel'•3!· A"med virkning·fra indkomslåret•2004,

gælder reglerne.i•stk.•2"6; ' ',,

'.,,, ';

St!o-'2i

>Skatiemressige• afskrivninger-foretages

m~d

·udgangspunkt

·i

•den" skattemæssigt ried"

skrevne værdi pr. 3 L- dece!llber:2003; For. akti-

ver omfattet af§ 7, stlc 3, foretages skattemæs-

sige afskrivninger fra og med indkomståret 2004

på baggrund af den skattemæssigt nedskrevne

værdi pr. 31. december 2003 med et beløb, som

svarer til den forholdsmæssige anvendelse af ak-

tiverne ved efterforskningsvirksomhed i tilknyt-

ning til koncessioner omfattet af kapitel 3 A.

Stk

Kulbrintefi:adrag efter § 20 C foretages

med udgangspunkt i grundlaget for kulbrintefra-

drag efter

16 pr. 3

december 2003 for de ak-

tiver, der anvendes i tilknytning til koncessioner,

hvorfra indkomst fra og med indkomståret 2004

beskattes efter kapitel 3 A. For de aktiver, som

indgår i grundlaget efter

pkt" beregnes kul-

brintefradrag med I 0 pct. af anskaffelsessum-

men for den resterende del af den 10 års peribde,

,§

:27.IJ~.X:ed

statel)s.

in~!f~den.d~p, ~)l1li.2qp

s,ol'.\1

pa~er

PUS~ ak!1vite_~er

.y_e,c!J:jlrende

en"~

retsbev1llmgen_ og sJateps. oY_ei:tage)se af

e!l

.a11del

på 20 pct. OfDDCs j>roduktioiisaruæfm.v" der

anvendes til aktiviteter i h,enhold til eneretsbevil-

lingen, jf. aftale af 29. september 2093 mellem

økonomi•· og erhvervsministeren og' bevillings-

haverne 'i henhold til'erietetsbevilllng' af

juli

1962' til efterforskning

·og:

indvinding af kulbrin-

ter i Danmarks undergrund, gælder reglerne i 2.-

pkt. Afståelsestidspunktet i skattemæssig hen-

seende er den 9. juli 2012. Der beregnes ikke

skattemæssig fortjeneste eller tab vedrørende de

overdragne aktiver og passiver. Partnerne i DUC

beholder• 80 pct. af afskrivningsgrundlag og 80

pct. af anci):e skattemæssige værdier vedrørende

aktiver og passiver, som staten overtager en an-

del af. Afståelsen påvirker ikke grundlaget for

kulbrintefradrag eller eventuelle uudnyttede

un-

derskud hos partnerne i DUC og

kan

ikke danne

grundlag for afskrivning.

Stk. 2.

Pr.

juli 2012 opgør partnerne i DUC

de enkelte afskrivningssaldi, som saldiene ved

indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaf-

felsessummen for driftsmidler og skibe, der er

anskaffet-i perioden

:J.

januar 2012 til.og med 8.

juli 2012 og med fradrag af salgssµmmeµfpr ski-

be og driftsmidler, der er solgt og leveret i denne

peribdeiPå disse· saldi

kan

der foretages .afskriv-

ninger.for perioden l:januar 2012

til

og med 8.

juli 2012. De opgjorte afskrivninger efter 2. pkt.

reduceres med 176/366, Forperioden· 9. juli

2012 til og med31. december 2012 kan partner-

ne foretage afskrivninger på gnindlag af. 80 pct.

af saldiene· efter L·pkt: med fradrag·af.80 pct. af

de foretagne afskrivninger efter 3.

pkt.:

og med

tillæg af anskaffelsessummen for drift,smidler og

skibe, der er anskaffet i perioden

•9.

Juli2012 til

og med 31. december 2012 og med fradrag af

salgssummen for skibe .og .\!riftsmidler, der er

solgv og· leveret

denne perfode. De betegnede

afSkrivrtinger· efter

4.,

pkt.

reducere~

med 190/

366, Summen afafskriVninger.opgjort.efter 3. og

5. ·pkt; kan ,fradrages ved· indkomstopgørelsen

for 2012.

Stk. 3.

Det årlige beløb svarende til 20 pct..af

positiv skattepligtig indkomst opgjort efter kapi-

tel 2 med tillæg. af nettorenteudgifter, som den

skattepligtige skal betale til staten i henhold

til

aftale af 29. ·september 2003 mellem økonomi-

og erhvervsministeren og bevillingshaverne i

henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962

til

ef-

teiforskning og indvinding af

kulbriilt~r

i Dan-

m.;,ks undergrund;

fradrag~s

ved \ipgøi-elsen af

den i § 4 rtrevp:te skattepligtige indkomsi og kan

ikke daJ111e

~ii'dlag

for afskrivning.<<

bl.a. ved§ 12 i lov nr. 166 af24. marts

1999;

.og

senest ved§ 38 i lov

nr.

165af15. marts 2000,

foretages følgende ændringer: .

1. I

§ 1,

stk.

3, §2,

stk.

i,'

pkt.,

§I 1; stk. 3;

12, stk.

iertc!Tes »kapiteJ2 og 3«

iil:

»kapitel

2 og 3 eller 3 A«.

· ·· ·

2.1§ 2,

stk. 1,

nr.

og§'/,

s'tk.

J.pkt;ændres

»Kripitel 3« tib>kapitel 3'i>g 3 A«"

(

5, stk. 1,

pkt"

·indsættes efter »den. for-

ventede kulbrinteindkomst«: »og .de forventede

rør\eµillngs- og dispensationsafgifter omfattet af

kulbrillteskattelov~ns

§ 20

)3,

sti<::

4<<: .

§3

(

og .opktævmng

skat ved kulbrinteindviqding,

jf.

lovbekendtgø•

relse nr; 793 af29"sep(emJJer. J993, .som ændre.I

lov

.o~ ~s8'tt~lse

§2

~.v. ~f

·•

Stk.).

Loven tr.i,derj kraft dagen efter

b~'

kendtgøreisen i Lovtidende.

Stk.

Loven har·

virkniiig

fcir ihdkomslåtet

2004 og senere indkpinstår. .

. .·

Stk. 3.

Skatteplij!tig~,

som har indkomst

fr~

koncessioner, der er omfattet af kulbrinteskatte•

lovens kapitel 3, kan ved tilkendeglirelse i for-

billdelse med indgivelse af selvangivelse for ind·

kornståre! 2004 vælge, at regl.erne i kapitel 3 A

og § 27 A, jf. § I,

nr.

8 og 9, skal an:vendes for

indkomst

fra

disse koncessioner. Ved efterfØl-

gende erhvervelse af indkomst i henhold ti.l.an-

dr.e. koncessioner, der er omfattet af kapitel· 3,

kan

.erhver.veren ved tilkendegivelse

forbinde!'

se med

fadgi~else

af selvangivelse for· det første

indkomstår, hvori ·indkomst herfra erhvetv<:si

vælge, at reglerne i kapitel 3 A

~kal.

a11vendesfor

indkomst fra disse kopcessio.11er .me.d,vii:kl!in'g

fra

t;i:ied dette indkomstår.

()

(

,:•.

Bemeerkninger

til

lovforslaget

Indledning

.....

Formålet me·ci ·1ovforStaget er

genneinfØie'·æn.:.

dringer af skattelovgivriingeri, som

ei:

til gruncffor

aftalen af29. september 200J mellem økonomi- og er-

hvervsministeren og· bevillingshaverne i henhold til

eneretsbevillingen af 8. juli 1962

til

efterforskning og

indV:iriding af kulbrinter i Damiiarks undergrund,

I fbrbitidelse med Folk6ikgets forespøtgselsdebatF

28 den

io:

februar 2003

regeringens eventuelle

planer ·ara ændring af beskatilingen af olie- og gasres-

sonrceme i"Nordsøen blev følgendevedtaget:

»Folketinget op/ordre'r regeringerl til; iiiden deri

oktober !2003;

·en redegørelse iif.Folketinget at frem-

lægge de inuligheder,'der er for"

pt.

en sam/undsøko-

no1niSk hensigtsmæssig Og.afbalanceret måde__; af·sik-

re, ·at Sfat'iilifor en stlirre andel afværdierne i forbin-

delse mEid den, nuværende og fremtidige· udnyttelse af

olie- og gasressourcerhe 'fNordsøen.,

Det forudsættes herunder, at del- samtidig kan ske

en drøftelse· nJed bevillingshciverne·

å/

de koncessio-

ner, der, udløber.i 2012. ined henb1ikpå

elt

muligfor-

længe!Se«~

··

Som opfølghmg·på denne vedtagelse V 54 hat økO-

nOmi- og erhvervsministeren·i

>~Red.egøre~e

tiiFolke-

tinget vedrørende NordSØeD.«

ar?.

oktob.er 2003.Pe-

skreyet den historjske.

fon~eling

af værdierne

men

staten og

bevillingshavem~

og redegjort for fprvent-

ningerne til den :fremtidige:oiie- og gasproduktion fra

den danske del af Nordsøen.

Redegørelsen præsenterede endvidere resultatet af

regeringen~

drøftelser med A.P. Møller -Mærsk om

en fortsættelse afeneretsbevillingen til

eft~rforskning

og indvinding ·af olie og-gas

Nordsøen, som udløber

i 2012.

Som det fremgår af redegørelsen har drøftelserne

taget afsæt i Folketingets -,Ønske om at sikre staten en

større .andel af værdierne

forbindelse med nuværende

og fremtidig udnyttelse af .olie" og gasressourcerne

Nordsøen: Resultatet af. drøftelserne var, .at økonomi-

og erhvervsministeren og . bevillingshaverne (A.P".

Møller-Mærsk

og Mærsk Olie og Gas

NS)

'den

agt

29.

s~ptember

2oo:i'

illdgik en aftale

oni

riærriiere

vilkår fdr foitsæitelse af eileretsbevilllngeh

med :io

år

frem til og t\led dei!S.jilli 2042:

· · ·

Fånll!ififtinedllærVæreiide

lo~fors13g

er-at··gehiiein-

udsat

aftiilen. De foreslåede rendriilget

får

Unliddel-

b.:irt st;mt bel)'.cjning for A.P. Møller.:_

:M'æ~k'ogp.;J,

tierne- i Dansk \:Jndetifunc!s Co\isortium (DUC),· fd1>t

andre

~i~villingsh'!-v~e

·og. producenter:f den-

dari~kC

del af Nordsøen ·som'udgailgsputikt iklie'.'omfatte8 ·af

ændringerne ..

nYe skattCmæssige

Vilk~vll

imidler-

tid

virkning for de selskaber, der fremover

:lår

tildelt

koncessioner til at

~fteiforSke

~civinde

Ol_ie-og gas

i den danske del afNordsøen. · · · · ' ·

BeVillingsha~eme.

henhold til

~eretsbevillin:gen

er.bekendt med og accepterer, at der med virkning f9r

aftalen vil blive gennemført sådanne ændring!" i kul-

brinteskattelov.en.. · ·

· Det er bl.a. aftalt, at DUC-selskaberne kompenseres

forvitkningeri:J.e

eksisterende elli::rnye Iove·og andre

regler, der specifikt rammer producenter afkulbrihter

i deD danske del-af Nordsøen. Kompensationen fast-

sættes·:med· henblik på, at den- økonomiske balance

mellem staten og bevillingshaverne og.deres parti>:eie

genoprettes,·og kan maksinl.altudgøre. den nettOfor-

del, som staten opnår ved denne aftale.

Lovforslaget skal.ses i sammenhæng med Forslag

til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem

økonomi- pg erhvervsministeren Og bevillingshaverne

i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962

til

efter-

forskning i>g. indvinding af kulbrinter i Danmarks un-

dergrund (B 7), der blev fremsat den• 8. oktober 2003

af økonomi- og erhvervsministeren, og det samtidig

med dette loyforslag fremsatte Forslag til lov om æn-

dring afl6v om anvendelse

Danmarks undergrund.

For indkomst, der erhverves i -tilknytning· til den

fortsatte eneretsbevilling og nye koncessioner som

følge afudb)Jdsrunderpr.

janµar 2004..eller senere,

indeholder lovforslaget følgende hqve_c!eleme;iter:

Kulbrintefradraget nedsættes fra-250 pct. til 30 pct

.af investeringerne.»

~i:e d~.· .~~~g~~·~( ska~elovgiyninge~; ~~~-·:~

·fof:

'.6

Feltbeskatningen ophæves, hv.orefter bl.a. under-

skud i forbindelse med opbygningen af et felt mod-

regnes i overskud fra et felt

produktion.

Ved ophør ·af al produktion efter en koncession

kompenseres selskaberne for fradrag for en eventu-

el uudnyttet skatteværdi af fjernelsesomkostninger,

dog ikke med mere end den betalte kulbrinteskat.

Rørledningsafgiften modregnes i kulbrintes.katten"

Pay

back-reglen (begrænsnfugsreg'.ii vedtØrende

kulbrintefradrag) ophæves.

Kulbrin\eskattesatsen nedsættes fra_70 til _52 pct.

.f!e~.~O~~r··foi10~~1ås S~rt.i.ge regi~r. fqi:··p~eme.

DUC

fhrbiridelse ined overgange":'.til

'de11y~

regier

og s.'!'rlig0 regler for, disse. selskiiberspm følge

~J:afui

leilS

'be:5t~n1.m.CtSer'

om·

stai~n's

iridtiæderi

·deri'

"9·.

juli

ge indkomst og den indkomst, der betales selskabsskat

af.

20i~_.~,offi'P.$~r~i ril[C~·aktivi~ete~·:vedrb~ynde

ene-

retSJ~evnu1'g~ii.;

•. ' . ... . .. ' . . .-.

'i>~i

,gi;es ;;,uJighe<! for, at

,'1!ldr<;,kulbrin,te~elsk~b~r

kan v'°lge,at oy_<;rgå

~l.b_eskatnfog.efter

k_apitel 3 A på

sam~e ,s}c;itt~~~$~ig~

villc_år sc?rµ, ene.retsbeyillingen.·

'·"

2.1. Kulbrfriteskditeloven,

•" ><' • ,;

' ".,'

d,o

•

•'

'.,

. .

;

.Kulbrinteskattesystemet.er.overqrdnetset:op.bygget

såled"', at

gelll)emsnitsskatte\lstig~r

i t;ikt.m!'!l et øget

afkast.af,de foretagne.investeringeuamtidig med/at

mindre fund, hVor

inV~steringe~e

e.r.

~~l~Qvt_.!)iore

forb9ld til,4e ,f9rveµtede il)!\tægter,

l)e~kattes

_lempe-

ligt. elfer s.Ie\ ild\e .

~el"!',tes

.de11 særlige. )ru_l,brin\e,

For det første skal der opgøres en indkomst for

hvert felt. Udgifter kan som udgangspunkt

kun

fra-

trækkes, i det omfang de vedrører indkomsten fra fel-

tet, og kun positive feltindkomster indgår ved opgø-

relsen af den samlede kulbrinteskattepligtige ind-

komst. Efterforskningsudgifter holdes uden for feltop-

g~lserne,

'men· kan.·fratrækk:es ved den samlede op-

gørelse.

For det andet er selskabsskatten af kulbrinteind-

komsten fradragsberettiget i grundlaget for kulbrinte-

sk~.tte~.:

,,.

., ..

. For det tredje har virl<s.iimbe.deme ved: opgørelsen

af den. kUlbrinteskattepligtige indlrnmst for hvert _feJt

kulbrintefradrag

på .25. :p.ct-, af inves.teringerne" på

feltet, der skl\\sikre, atfelter .µiedrelativt højeinYeste-

ringer- i forhold

feitets forVentede incll;egter bliver

lell)peliger~

beskattet en,d f<;lJ,er med relativt lave Q:iye-

steringer

fqrho,ld til feltets

forvenie~e

indtægie;, Fra-

draget gives i I() år, dys. et fi:a!lrag

;150 pct.

inve-

.steringen ....

t. -

·~

>i·

Den .herved ·opgj9rte .kulbrinteindkomst beskattes

med-70 pct. Et underskud.i kulbrinteindkomsten

kan

ikke

.IlJ.odregnes

·a"Q.den positiv .ind.l<omst, ligespm.Jm-

dei;skud i anden indkoQlS\ i11Jce

.kan

mo~gnes-i,posi

tiv kulbrinteincJkomst. Såv.el unc1erskud

c1en.

~ede

kulbrinteindkomst".som -underskud- i feltin91<omsten

kan

fre~føres.

m.o.dre~ing1i ~ener~.~-

~·~

·..

·~·.

ska:l .. :·

··

, , .

. · ._.

.\ '

2.2

Anc!~e b~skqtn!pgsf9.1m~r.,·

.,, . ·' ·

·-

"",,

··~-

·;..".'

",."", ·:.

··L

Beskatningen-,af virksomheder omfattet af Jrulbi:in"

teskatteloven.S;kei: dels via en

»almindelig~<.

selskabs.-

skat, dels via·"en særskilt

~lbrintesl~.at.

:per.

fi:'.!re_ti:iges

en særskilt opgørelse af-ind,komsten Ved kulbrinteind

vinding

(ring fence).

Den.

selskabsskattepligtige

kulb1tinteindko1nst

be-

skattes. med 30 pct..

Opgørels.~n

.sker

som udgangs-

punkt. efter de ·almindelige regler:. Den væsentligste

undtagelse - bortseffra Qpgørelsen af en særsl\ilt ind-

komst:- er, at underskud

fra

~den

indkomst.ikke kan

fratrækkes

indkomst-ved. kulbrintejndvin:ding, Deij"

mod kan den skattepligtige Yælge mellem· at overføre

underskud

-den selskabsskattepligtige kulbrinteind-

komst

.til

fradrag i.ariden indkomst eller at

fremføre

underskuddet til .fradrag

kulbrinteindko~st

senere

år;.

.Udover den ahnindeligeselskabsskat skal den skat-

tepligtige betale·en

særligkulbrinteskat

afindkomsten

ved

.kulbrint~indVinding.-

D6r. er tre væsentlige afvi-

getSer mellem opgørelsen af den kulbrinteskattepligti-

·' Stafon·:far også' andel{ det'. økonomiske \\.dbyite ved

produktionen afkulbrintei--

Nordsøen på andeii'rn:åde

endgenheinselskabsskatog)rulbr)nteskl\t,:,

. ·.·

tfølge··olierørlednitlgsloven···skal al'

oli'e~·der

produ-

ceres.fra danske felter

Nordsøen·; transporteres gen-

neID:tørledningen~

inedmiridre· dei""er givet dispensati-

fra

denne

transportplig~

-loven er der fastsat regler

vedrøteride betaling for b'en}rttelse af ·rørledningen.

Betalingen består bl.a. af et foit.jenSteleiTient'på

pct,

der skal betales-af alle, som ifølge loven har pligt

til

transportete olfe g6niiem rørledningen·. Def. gælder

også-i' de: .tilfælde; hvor der ex: givet disp'ensation· for

transportpligten. IIldbetalingen sker - bortset fra dis-

pensationsafgiften - ikke direkte til staten men

·det

statsejede selskab DONG (Dansk Olierør

AIS).

I hen-

hold til

oli~rørledningSloven,kan

_økonomi- og er-

hvervsminister~n

årligt

med tilslutning

,fra

'Folketin-

gets Finansudvalg indgå aftale med DONG om·indbe-

taling til staten af en.afgift for selskabets virksomhed

henhold til:

olierØrledningsloven~

I de· sener.e·år har

denne afgift været på 95 pct. affortjenstelementet. ·

,Ud·

.over rørledningsafgift,

betaler ;V.isse. koncessio-

ner ·også produktionsafgift (royalty).ahærdien af de

indvundoe kulbrinter. For.. enerelsbevillinge1d>etales

e\ rc>yaltybidrag på.8,5 pct.

'Ved

opgørelsen af royalty-

bidraget. er .der fradrag- for ovennævnte.fortjenstele-

ment, For Luijta-feltet.bet*s. ogs.å royalty·.men- med

en_. sa,ts, som er af4ængig

~ pio.duktion~ns

·stønelse

(glideskala). :For andre koncessioMr betales der·ikke

royalty.

...

. .·. .

Endelig deltager·.staten--via :det statsejede selskab

DONØ-E)ll;P.

alle koncessioner.udstedt.siden I-984.

Det.vil 'sige.ane

~oncessioiiei:,undtagen-

eneretsbevil-

lingen:Nilkårene. og· andelen for:statsdeltagelsen bar

løbeildeværet jtistetet sicJ,en t?;ennemfø.felsen afunder-

gruodsloven i 1981. DONG E&P deltager i de senere

u_cibudsninder i 1995, og

1~98

med en fast, ikke-båret

andel på 20 pct. og har i visse tilfælde srippleret.ande-

Ien·med køb af yderligere andele i tilladelser på kom-

mercielle vilkår.

3. Loefors/aget

Som llæVnt er formålet med lovforslaget at gennem-

føre de: ændringer

de skattemæssige vilkår, søm··er

forudsat

aftalen mellem øk9nomi- og erhvervsmini-

steren og. bevillingshaverne

henhold til eneretsbevil-

lingen af 8. juli 1962 til efterforskuing og indvinding

af kulbrinter i Danmarks undergruod

det ,følgende

benævnt aftalen).

De foreslåede•æiidringer kan opdeles

to. For det

første indeholder lovforslaget de generelle ændringer

afkulbrintebeskatningen, som også skal gælde for an-

dre koncessiorier; der.tildeles med virkning fra 1. janu-

2004

eller

senere.

Det vil sige de regler,

sOm

skal

gælde ved evehtuelle fremtidige konCessiortstildeliu-

ger. Disse ændringer vedrører hoveds-.ig'eligt

opgørel-

sen af grundlaget for kulbrinteskatten, som har givet et

beskedent provenu siden indførelsen

1982. Derimod

foreslås som udgangspunkt ingen ændringer af bereg-

ningen af selskabsskat ·af kulbrinteindkomsten (kap

i:..

te! 2-indkomsten),

· For det andet indeholder lovforslaget de· særlige

skattemæssige·regler, som skal gælde for de nuværen-

de partnere

DUC

forbindelse med overgangen til de

nye reglCr m..v .. Årsagen ·til, at det er nødvendigt med

sådanne særlige ·reglei:, er. først og fremmest, at disse

selskaber~som

de: foreløbig eneste har-indkomst

til-

lmytriing. til'en

koncessiort~-der

går

fra

at være beskat-

tet efter:de. gældende regler (kapitel 3) til beskatning

efter _de-foreslåed<>regler (kapitel 3 A). Det er derfor

nødvendigt at ,.fastsætte regler for denne overgang

mellem de to· sæt ·skatteregler. Derudover kræves der

særlige regler for disse selskaber som følge.af aftalens

'··''

bestemmelser om statens indtræden i DUC den 9.

juli

2012.

•

3..J. Genere/le ævdri_nger.

Ændringerne foreslås

kUn

at 'gælde for indkomst,

der erhverv"es i-tilknytnmg· til deir.fortsatte

enere!Sbe~

viliing og· tilhidelser·

til

efterforskuihg og-.mdvinding

afolie og' gas

Nordsøen, der tildeles med Virkning

fui

Ljrumat

2004

eller· senere. Dentted bevaretandre sel-

skåbef; "der efterforsker og producerer

deh dan·ske

Nordsøen; de

skattemæssige Vilkår, Som· de

har:i

dag.

· · ·-" ··

KOi:isekVeDSen ·ar,

æntlrin·geme: ikke

kommer·

til

ai omfatte alle se!Skaber; der efterforsket

produce~

rer

Nordsøen~ e~;

at der koriiinef u1-at

forsket.:

lige skatteregier

foi

indkonisl; 'der .erhvenies i

ti!kriyt:

iling til forskellige koncessioner.'tlet bety'der; at et seI'

skab kan v'ære'oihfailet.afbåtle de gildende regler

de·fofesliledesbttemæssige vilkår; hvis

selskabet'"er~

hverver 'kulbrinteindltomst'i tilknyt\iittg

til·flere ror:

skellige koncessioner. Detvil' såleaes være tilfældet

for partnerne i DUC, der' også drivbrVirksonilied med

efterforskufug og indvinding af kulbrinter i hellhold

andre tillade!Set end eneretsbevi!lingeri:· Det Vil også

være tilfældei, hvis andre selsliabet;'dei'·efterforsk&

og producerer på dansk område

dag, erhverver en ny

tilladelse i en freintidig \Jdbtidsrunde. · '

Som følge heraf er- de\. nødvendigt at fordele den

samlede kulbrinteindkomsfmellenr ii:idkomst,·det

be-

skattes·efter·gældenderegler; og indkomst, der beskat-

tes efter nye regler. Det betyder bl:a.,

det skal fore:.:

tages en fordeling af omkostnmger, der ikke uirtiddeJc

bart kan henføres

til

indkomst vedrørende den ,enkelte

koncession. Det gælder

særlig grad fmarisieringsom-

kostninger og ledelses- og

administrationso~osthln~

ger. Der skal også· foretages en fordeling. af skatte-

mæssige afskrivninger på alctiver" der anvendes

til-

knytning til koncessioner, som ei.omfattet"afhvert sit

regelsæt for beregoing af kulbrinteskat.

Problemstillingen 'kendes illlerede efter ·de· gælden-

de regler., hvor der skal opgøres en indkomst felt for

felt. Kulbrintefradrag og skattemæssige afskrivninger

på produktionsanlæg m.v.; der anvendes til-indvinding

fra flete felter, skal fordeles mellem felterne; Ledet:..

ses- og administrationsomkostninger og. tirtansie-

ringsomkostninger skal ligO!edes allerede• i dag forde'

les mellem forskellige felter, ligesom disse· ·omkost-

ninger også skal fordeles mellem. produktions- og ef"

terforskningsaktivitet. Det sker efter en række forskel-

lige fordelingsnøgler og fordelingsprincipper. Disse

fordelingsnøgler vil i.vidt

Oµlfang

også kunlle anven-

des

til

at fordele indkomst og omkostninger mellem de

-gælae

()

tilladelser, det er omfattet.

kapitel 3, og de tilladel-

ser, der er omfattet af kapitel 3 A.

Indførelsen af to sideløbende regelsæt til beregning

af kulbrinteskat giver samlet sef

ikke anledning

til

større vanske)igbeder med at fordele fælles omkost-

ninger m·Y· Det sky)des,.at de.ri de foreslåede regler

ikke opereres med en opdeling af indkomsten

~å

fel-

ter, jf.. nedenfor. under 3.1.2. Tværtimod varderes det,

det

administrative

Pe~ær .~ed

.at

fo~dele fæll~s o~

kostninger m.v. mellem kapitel 3 og 3 A vil være

min,

dre end den administrative l.ettelse ved ophævelsen af

feltbeskatningen.

Der,skal dog efte,forslaget ske en fordeling af den

betalte

selskab~skat

af kulbrintejndk9msten efter ka-

pitel 2, mellem tilladelser .omfattet af kapitel 3.og 3 A.

Det skyldes, at selskabsskatten er fradragsberettiget

ved .opgørelsen af

kitlb;n,teskattezymdlag~t

- både

efter de gældenØe og de foreslåede. regler.

Det

bar

ikk.e

hidtil været nødv0nfligt at foretage en fordeling af sel,-

skabsskatten, fordi den betalte selskabsskat efter gæl-

dende regler fradrages ude!) for feltopgørelserne.

Nedel)forunder 3.1.1.-.3.1.6. redegøres nærmere for

de foreslåede ændringer i forhold til gældende regler

og dermed for, forskellen mellem beregningen. af kul-

brinteskat efter kapite1'3rog det foreslåede kapitel 3

brinteskat-ved,at øge investeringerne. Disse

·investe-

ringer medfører.et samfundsøkonomisk tab og gør det

fremtidige provenu fra kulbrinteskatten usikkert: Pro-

venuet vil afhænge

af,

i hvilket omfang detlykkes sel-

skaberne at investere sig ud af kulbrinteskatten ..

Det er derfor en afgørende·forudsætning for·at ska'

be en mere 'effektiv og robust kulbrinteskat, at der sker

en kraftig beskæring af kulbrintefradraget. Det fore-

slås, at kulbrintefradraget nedsættes til 5 pct. i 6 år,

<!vs. i alt 30 pct. Et kulbrintefradrag af denne størrelse

svarer til den friindtægt, som gives ved beregningen af

den norske særskat. af kulbrinteindkomst.· Det ·vurde-

res, at et kulbrintefradrag af denne·størrels<> ikke inde-

bærer væsentlige forvridninger af selskabernes inve.:.

steringsbeslutninger.

Der foreslås ik\<e ændringer af grundlaget for bereg-

ning afkulbrintefradragel

3.1.1. Væsentligt 111i11dre kulbrinte.fradrag

Kulbrintefradraget indebærer, at selskaberne ved

opgørelsen af kulbrinteskatten

får

et ekstra fradrag på

250 pct. af investeringerne (25 pct. i 10

?f),

Det vil si-

ge,, at .et selskab, der investerer

kr., tur

·et :fradrag

på 250 kr..foruden de ahnindelige afskrivninger på in-

vestering~n.

Kulbrintefradragets s.tørrelse blev fastsat på et tids-

punkt, hvor renten var. på omkring 20 pct. og inflatio-

nen. var ca.

pct. Da kulbrintefradraget ikke varierer

med ændringer

rente- og inflationsniveauet, har fal-

det.

renteniveauet m.v. siden kulbrinteskattelovens

indfØrelse betydet, at realværdien og nutidsværdien

kulbrintefradraget er blevet.væsentligt forøget.

Forudsat at selskabet kan udnytte afskrivninger og

kulbrintefradrag fuldt ud, vil selskabet således ved en

rente

på

f.eks. 6 pct.. spare.mere

~nd

200

kr. i

sk~t.

hver:

gang selskabet investerer IOQ kr. Med andre ord.beta,

ler staten investeringen og· giver yderligere et tilskud

på mere.end 100 kr. til· selskabet. Tilskuddet kan op-

nås, uanset om investeringell

siK

s~lv

er rentabel og

derfor også ville blive foretaget uden tilskuddet.

Samtidig har selskaberne et incitament

til

inv~

stere (helt uanset afkastet af investeringen), så længe

skattebesparelsen overstiger investeringen. Et ratio-

nelt selskab vil derfor forsøge at undgå at betale kul-

3,1.2. Samlet indkomstopgøre/se

Efter gældende regler opgøres indkomsten felt for

felt. Efterforskningsudgifter og selskabsskat holdes

dog uden for feltopgørelserne og kan således fratræk-

kes filldt· u.d ved den samlede indkomstopgørelse.

Den feltbaserede indkomstopgørelse indebærer,· at

underskud. f.eks

forbindelse med opbygningen af et

felt ikke bliver modregnet i overskud fra et andet felt,

som

produktion.

Den gældende feltbeskatning har nær sammenhæng

med kulbrintefradraget, Ved indførelsen .af kulbrinte-

skatteloven blev feltbeskatningen således især be-

grundet med, at.et system, hvor. der ydes et in:veste-

ringsafhæ.ngigt kull:>rintefrildrag, nødvendiggør .en

feltbeskatning, hvis indvindingsvirksomheden før$t

og fremmest skal tilrettelægges ud fra sædvanlige

driftsøl,<0n9mjske betragtninger.

. Når· kulbrintefradraget foreslås beskåret kraftigt,

bortfalder denne begrundelse for feltbeskatningen i

realiteten: Det virker rimeligt og

overensstemmelse

med 'almindelige· skatteretlige principper, at der gives

adgang til at mo<lfegne overskud og underskud opstået

ved samme type ·\cirksomhed, når per ikke foreligger

særlige Q.ensyn, :der kan begrunde, ·at modregni,ng af-

skæres.

I konsekvens heraf foreslås. feltafgrænsningen af-

skaffet. Det vil sige, at underskud fra et felt i,fremtiden

modregnes

positiv indkomst

fra.et·.~ndetfelt,

og.at

der·foretages

saml.et indkomstopgørelse af al:kul-

brinteindk.omst omfattet af.d' .foreslåede r,egler.·

Ophævelsen af feltbeskatningen vil alt andet lige

in-

debære ·en administrativ lettelse .for ·både virksomhe-

der og skattemyndighederne. Når feltopdelingen opgi-

ves, forsvinder endvidere det skattemæssige incita-

ment; tiLindkomstfom-idning niellem felterne; ·der·er

en-.f.Ølge af; at underskud

fra

et felt ikke bliver fradta·

ioverskud·fra et andet felt"På·den baggrund opnås

enieilklere. og:merå:gennemskuelig beskatning ·med

fierre.incitamentet til.og muligheder fot.indkomstfor·

vridping.i·

.".'.f' "' ,;-',• ,• ... ; ..

:·-,

-. \ .

sp'Jfgs!l)ålet

qrn

fjepie\s~s9~<i1/ning~r

•• v'!lret.; ud,

skudt til yderligere overvejelser. Det har dog hele .ti-

~Yil.

,v,æ,ret

,hen~ig\ep, M}e)sl,\~b!li:Jl~ ski\Jle,sikre~.

fra:

drag fat.disse. oml,\ostninger. ·, . '·.

•.

:t'l~. d~r .~e ~r.

fi\;ifuat.

s~rlii.e;Ieg)er fp~

sådmme

oPJkostningerJ Nofdsøen, gi)ildei.de almindelige reg-

ie~

sUits.skli#el\i'v~~.:·i;v~rel\;,;:~

der cir fradråg for de

µdgifter,,S01ll

år~tS

løb er anvepdt.til at

erhverv_~,

.sik.-

oi.vedlig~hotd~ illdkonist~n~ aenlnd~~

ordinæfe

~f-.

~~~P-~~r~·:

3..J,3.

Fjerfle/sesomKof,lningfr

·. · .

·:

· · .

.·. si<\eµ

in<!fure)s~;:~r:.\<tJlbdqti;l,\ati"n,l. ~9~2. ~ar

.c!

" ' . .

"·"-' :··

!:.

·' .. ,

;.· -..

-·~

Nåi:.~rifteµ

af.en yirksplll)led er ophørt, vil.di; uf!gifc

t<;r,

~f"

tidligere

)l~vde

kiiraj<ter af dtjftsoµtlcostniqg1:r,

spm udgimgspunkt ikke.l'\)ngere vg:re fradragsberetth

gede, fordi de typisk mangler den tilknytlling til <len.

indkomstskabende aktivitet, som 'er betingelse.for

fradrag. Selskabet

vil.helle~

ikke kunne tage fradraget

på

forh~d

ved. - med skatte,mæs.sig virkning -.a! hen-

s:i:tte bej,,b,

!iJ.

,doikni!lg af

fj~,ni~lsesomkostriinger,jf.

l;Jetjn,gels~n, pDJ,~t ~Øgiftern.e~skal~ære

ap.vendt

i.åre~

løb.

Spørgsmålet om fradrag for

dnftsomkosi,;ing~r

ef-

ter en virksomheds ophør er.behandlet

Bkatteretsrå-

dets redegørelse fra juni 1999. I redegørelsen konk1u-

dereS efte'r ell

gelliietrlgang·

åfpraks.is,

)>Ot Udgifter, der

først afholdes· efter en virkso·mh'eds ophør: men l

nær

tids1næSSig.

lilknytninft hertil, kan

frGdrages; når ud-

giften har-dtiftstnæssigforhindelse med den nu ophør-

te· virksomhed. Del'iinod er'der ikkefradragfdr udgif-

ter, clerdjholdes ogslilæ11gere

tid

efter virksonlhedens

ophør, ·selv om udgiften har driftsmæssig forbindelse

rned·den

ophørte

virksomhed.«

I·relåticin til den type fjernelsesomkostninger; der

vil opstå

Nordsøen,. kan.nævnes, at det i

praksis~er

go.dkendt :fradrag.foropgravning afbeniintanke efter,

at den pågældende skatteyder var' ophør! med at drive

virksomhed som ·benzil).fothandler. Der anerkendes·

også fradrag forudgifter ti!'retablering affossepladser;

rtår 'udgifterne afholdes.

På den baggrund syces problemet vedrørende fjer-

nelsesomkostninger i relation

til

kulbririteskattepligti.:

gejkke. at .være ·iilanglende'.:(i'adragsret. Det må anSes

for overvejende s·aridsyriligt, .:at selskaberne vil kurine

opfylde kriterierne for fradrag i forbindelse med op-

rydningen°.i Nordsøen.

·1

:r~,

·' ' ·

For at undgå tvivl.foreslås det dog at skabe udtryk•

kelig hjemmel

kulbrinteskatteloven til, at fjernelses-

omkostninger kan fradrages.i både giilndlaget for sel-

skabsskat og kulbrinteskat. Det foreslås, at denne præ-

cisering kommer til at gælde for alle selskaber, der ef-

terforsker

producerer i deirdanske del

afN6rdsøen.

Det reelle problem i relation til. fjerne!Sesomkost;

ninger opstår i de tilfrelde, hvor selskabet ikke kan ud-

nytte· fradraget.- det vil sige de situationer, hvor der

ikke·er. positiv indkomst at modregne udgifterne

Det

vil. eksempelvis være tilfældet, .når et selskab afvikler

sit sidste eller eneste felt

den danske del afNordsøen.

Den fradtagsvrerdi;. S"om selskabet inistei:,: vil

af-

hænge· af" om selskabet har andre in<ltregter, der 'er

skattepligtige iDaninark.

det tilfældet,·vil fradraget

fot··afYiklingsomkostningerne i den selskabsskatte-

pligtige kulbrinteindkon:!St kunne føres·ud af

rfngfen-

ce,

dvs. den særskilte opgørelse af indkomsten

v~d

kulbrinteindvinding; til fradrag i anden .skattepligiig

indkomst -Derimod vil fradragsværdien

relation

til

kulbrinteskattegrundlaget være tabt, medmindre sel-

skabet på et senere tidspunkt genoptager kulbrinteakL

tiviteter på daåsk område.

· Er der tale om et selskab Uden·anden skattepligtig

indkom si, kan selskabet miste· fradragsværdien både i

· relation til selskabsskat og kulbrinteskat.

Formålet med at fastsætte særlige regler for fjemeic

sesomkostningi:r er således-i

højere

grad end

sikrii

:fradrag - at komperisere selskaberne ror

·aet

»tab«,

som·

skyldes, at der ved denne type virksomhed·skal

afholdes betydeligeudgifter, efter at vkksbmhedeil er

afsluttet.. Disse udgifter har nær tilknytnirtg

til

driften

afvirkSomheden og vil alt andet lige være fradragsbe-

rettigede, i det omfang de afholdes, mens Virksoinhe-'

den er i drift og har en indtjening. På den baggrund

virker det iinie1igt at søge en løsning, hvor selskaber-

ne stilles tilnærmelsesvis som om, udgifterne var

·af-

holdt, mens virksomheden kastede indtægter.afsig.

Det foreslås·, at deriførst kompenseres,- når al pro:

dUktion

h~nhold

til

koncessioner, der omfattes afk3.-

pitel 3 A, endeligt er ophørt·. Det vil sige, når·a11e-fjer-

nelsesomkostninger er afholdt og dermed kendt. Det

foreslås derfor, at der indføres en

carry

bcick-ordning,

hvor staten b_etaler en an:def af

fjemelsesomkostnin~

gerne~

·der opgøres under he·nsyn til selskabets tidlige-

re skattebetaling. Der skai tages hensyc til ·selskabets

tidligete skattebetaling for at undgå, at selskabet• stil-·

les bedre end den· situation, hvor omkostningerne

}ø"

hende havde kunnet fradrages.

Det foreslås, at

carry back-reglen

kun skal gælde

relation

til·

kulbrinteskatten.

Carry,

·back-reg]en skal

ikke cgælde i relation til selskabsskatten af kulbrinte-

indkomst.. Der .ses fugen grund

.til

at .fastsætte ·særligt

gtll!Btige.r.egleri relation

til

selskabsskatten; der opgø-

res, på tlluænnelsesv.is samme måde som for anc.lre

branpher,

, ,:

inveSteringer .bortfalder, når ·nettooverskuddet på. et

felt har nået en vis størrelse. Baggrunden for reglerne

har været; at når en skattepligtig geunem

sine.indlæg~

ter fra.feltet har.fået dækket sine ,investei:\ngerpå feltet

samt .en· forrentning' her;if,:er <ler ikke længere grund-

lag for at yde det særlige incitament til nye investerin-

ger, som kulbrintefradraget er udtryk for.

Det vurderes, at der ikke er

behov

fo~·

en sådan be-

gnensnlng af adg:iligim

'iil

at op1få' krillitinteffudriig,

når IiUibrintefuidraget'lieskæres"så meget,' som 'det

foreslås.

·'

Dertil

kommer,

cte·gre!denilefaay:back'regler

iJ<lie

er effektive" Det skyldes; at' Øer

et'

muliglied

-i'ciF"at

opnå ciispertsatio'irfra

regfonie,

når lien&:Yrietiil

eil

for-

svårlig'

tig·

h~n8igts"miessig

irldvmdiiig taler herfor:1Ile

ki:av,

ilet skal opfyldes for at få 'disp6n8ationen;Ør

iler~

med de sån:ime; son\' skal opfyldes for 'at få Energis

ty•

reIS'ens. godke"ndeISe

:ar

inVesteriiigeme efter under.::

grundslovens § 10. På den baggrund vil

dispens~tion

Iaiti'kimhe

nægi.;.·

klare onigåelsesti1ræ1tfo;

iivbt

faktiske 6mstæiidiglieder først konimer for dågert;

ef~

ter

åt

Jlbergistyrelsens godkendelse

henholil

til

uh"

dergr{indsloven

givet.

1 ·, •

•

(

3. 1.4;. Modregningafrørlerfningsafgiftldispensalions-

afgi/I

bilbrinl!ifkal

. Brutto.omsætningsafgifter· som royalty og· rørled-

ningsafgift iiidebierer .en forvridning af selskabernes

investeringsbeslutninger. Selskabeme.:vil således und"

lade produktion, selv omptoduktionsværclien·før skat

overstjger· omkostningerne, .hvis .forskellen me.llem

pro<lukti 011sværdi og .oini:ostninger"ikke .er. tilsln!lile-

lig

a.t

~k).<e

rør]edaing5afgift .og royalty. BruttOc

oms'l'tningiafgifterne lnjlkked,retning

ef.

a( olieind-

vindingen .bliyer. for lille, og hi.tJ,<lrer. derve.cCen sai;nc

fimdsøkon,oajsk opt4:nal.indvi,nding .af111argin_ale fel-

ter.

. Rørle!lnir>gsafgiften opkræves i henhold .til. olierør'

le!lnll>gsloven. Loven gælder.imidlertid ikke

relation

til. eneretsbevillingen, hvor rørledaingsafgiften i ste-

det er.aftalebestemt.

Royalty er aftalebestemt og.. gælder .med enkelte

un<\tage)s.er kunirelation til eneretsbeyillingen.,Det er

et.led i aftalen, at den hidtidige royalty af

prod~tions

3.1. 6'

Lavere1mlbrlnteskalte8ats

Tiyset af

·aeii'

kraftige nedsættelse a'nii16rintefra-

værdien

ophæv~s

rel.ation til

en~reti?bevillingeJ'.!,

·med

vir)mingJra I . J"lluar 2004, mens;rør]e<lnings.afgiften d!aget foreslås det;arkulbrllitesliatiesatiien

n~ds:i:ttes

fra 70 pcl' tif 52 pci. 'for kulbriilteindkomst, 'cler

hec

~onp.elt

f9r1sætter.ti):og med .8. juli2Q12.,

skattes efter de foreslåede regler i kapitel 3 A.

. Etter

gælden<\e,~gler.

er betaling af royalty og.rør-

. . ..· ...

.;,r.

•. ,_; .. ,

;. ·.

lednijlgs.afgifj: fradragslleref;tiget bå<\e ved opgørelsen

3:2. Særlige regler for partnerne

DUC.

•

af grundlaget for sels1'absskat og ]rulbrinteskat.."

;

Det..

foreJ?)~;

•at

rørle.daingsafg.iften i ,stedet. lian

3.2.

J."

<Jve~gangeli ti?,4~

n,Ye

skafte117æ~siie._Vifkår.;

mo.dt~gpes:

i.,·kulQripteskatten,

de,r::

opgøres efter de

;Aftalenmefre.m

økonomi~.

~rJ,J.v~Sntlrust~~e~ ~g

foreslåe.<le regler.i k•pitel.3

Derved.ophæves rør- bevillingsbayerne i. henhold

til .

eneretsbevillingen

ledaingsafgiften

reel~

hvilket forbedrer muligheden

fastsætter en rælcke særlige

regl~r

for den. ov_ergang

for

$aµifun,dsøkonomisk optimal indvind_ing især

be~katnillg

ej\er de gældende regler i kulbrinteskatte-

marginale

felt~.r:

lovens.kapitel 3 tH·beskatning efter de foreslåede reg-

I kons.ekvens af at rørledaingsafgiftenkan fradrages ler.i kapitel 3 A, som skal ske.fo; partnerne i DUC me.fl

direkte, i"kulbr4\teskatten, skal

~fgj_ften

til gengæld virkning fra og med indkomståret 200.4.. Dog

indehol~

i~e _13;.'.I)g~f~,kunne :fradrage~"yed·ipdkoQ).stopgørel

d~t- q_ftale~

ingeQ.,regle_r:.om·grundlaget for

skattemæs-

sen,~

h.verken ved beregning af.selskµbsskat eller kul-

s.ige_afslaivninger efter

.overgang~n.

brinte.skat.

. ·Reglerne vil ikke g'l'lde for andre selskaber; idet der

Der foreslås ingen ændrjnger

reJation

til

den ·skat-

ikk~.er

:-:-

og heller. ikke

den nærmeste fremtid

{orv~n

temæssige behandling:

roY.alty. Det skyldes, at der

tes at :være........selskaber, der vil erhverve indkomst

som, nævnt ikke længere skal betales royalty. af pro-

henhold til e.p."konc_ession,. der først Par

vær.~t

beskattet

duktionsy~rdien

henhold-~il

eneretsb,evillingen,_og at

efter reglerne i kapitel 3 og herefter overgår· til beskat-

royalty. heller .ikke forventes at ip.dgå

konc.essionsvU-

ning efter kapitel 3 /)., jf."dog yalgmuligheden efter

kårene ved fremtidige

udbudsrunder~

lovforslagets§

3,~tkd.

,,,,

De to regelsæt for, beregning af kulbrinteskat i kapi-

3.1,5.

lnge~pay back-reg~l

tel3

og3

A er.megot.ensar(e.de i'deres opbygning, og

Pay

back-reglerne indebærer, .at den automatiske behovet for overgangsregler er

~erfor

.forh6ldsyis. be-

adgang til kulbrintefradrag på 250 pct. af fremtidige

grænset. Overgangsreglerne vil som: udgangspunkt

kun

.være.nødvendige; ·hvor.de to· systemer adskiller

si.g fu!_11inan!len. ,. ., •• , ".

;,l;l<lgl\flgspunktet er herefter, at .de skattemæssige

værdier blot :videreføres ve,d.overgang;l!l fra beskat-

niiig.efter.)\apite) 3 til beskatIJing efter. kapitel 3

,A.

Der

udløs\'S;ingeµ. beskatllingafkav.italgeyjnster..eller.bec

skatning"'!fgenVUI!dne afJ;kr,i:yni\lget, ldefovergang0n

ik\<:e:

kan

.b.etragtes, som:en. afs!;\elseafde p,ågældpnde

a!<\iyer, Petvil_ sige, at afskrirningsgnmd.lag ,og andre

ska\te1J1.!!!Ssige ;wskaffelsess\Ulllllero/edrøi:ende <le ak-

tiiier.og v.assiver, S.01J1·fra. og med indkomståret :;!004

er ,iit).dergive\

besk.a(nmg"~er

kapitel 3

:A•

.vi!lere.før,es

fra den hidti.dige b\'Ska!nil>g efterl<;apitel .3; " ., . ·

Som følge affeltafgrænsningen i de gældende reg,

ler.vil-det:som u.dgangsv.unkt ikke værenødvendigt at

opdele afskrivniiigsgrundlag.

forbinde]se-i:i)ed•over-

gang~n.

))er,vil være opgjort et afskrivningsgnm<l!ag

for produktionsa.oJæg- og platforme

ffiN).

på. hvert en-

kelt .felt,. Afskrivningsgrundlaget. efter• overgangen til

beskatning: efter ·kapitel 3, A vil der[or·

gøres af

af,

skrivnin.gsgrundlagene for

anlæggene

vedrørende de

felter,

s~m

.o~fattet af.~ner.etsbeviHinge.I,I.·

. Fællesanlæg, son» både anvendes til indvinding .på

felter; der: er omfattet. af eneretsbe:villing"1' (og ,der-

med .'liedrører indkomst,, der.beskattes efter" kapitel 3

A)·ogJelter; der ligger uden for en_eretsbeviilingen (og

derm~d-.v.edrører.

indkomst,· der•beskattes efter \rnpitel

3) vil allerede efter. gældende regfor skulle afsllrives

særskilt,.og afsllrivningerne fordeles mellem; felterne•

Denne fordeling

yidereføres-,~

selv: om .indkomst fra det

ene

felt~i

fremtiden

beslqi.ttes~;efter.

k;apHel

A,,som

ikke

operererm~d

fe]lbeskatning,.

!A..fslfr.ivnirigsberettigede- ·aktiver, ·der· anventles · til

efterfocikn'ingsvirksomhed,·afskrives'efter <gældende

regler samlet udefr fOr feltopgørelserney.tnedtirlndre

aktiverne også-anvendes

foi"billdelse med;anden:Virk-

somhed; Man kan .derfor.fore.Stille

sig~

at derved over-

gangen .vil være .aktiver,· der både anv.endes..til efter-

forskning,

relation

til

eneretsbe:villingen og.til. efter:.

forskni'ng·i,relation·til

,andre

tilladelser Lden danske

del afNordsøen,·som,partneme'i

DUC

deltager

Det

foreslås .derfor, at·

der

foretages skattemæssige af-

skrivninger med udgangspunkt ·i afskriv.ningsgtuildla-:

gel pr. 31. december 20Q3 for disse efterforskningsak-

tive;~r "~fsJcri~ingem~·fordel~s

Q.1.elleni kapite:I

~-.og

A_,efl:er.,4en

forh9Jdsm~s.sJge nnv~.delse,:jf

pi;-ip.~ip

Pet.~

§-"7,;stk. 4.. Afs.la:i:vning ska\·pog ikke foretages

særskilt for hvert aktiv.

Afs1a:ivniJ1gsber~ttigede.

,aktiver,· der .anvendes. til

efterforskningsvir~omhe:d,:

.og som' ,anskaffes. efter

december-2003,,vil slrulle.be.handles efter reglerne

for.den.lc,oncession;

·som.aktiveml;}·;msk~ffes

ti.l.Knyt-

ning ·til;-HVis ·efterforskningsak:tivet-.både anvendes,..;

relation til .en koncession,· der et .omfattet af kapitel

og en :koncession, denr·omfattet

kapitel 3 ;A, skal

aktivet afskrives særskilt,.og·afskriv:tiingeme for.deles

på sanime måde som efter gældende regler, nilr-aktivet

b.åde·anvendes.i knlbrintevirksomhed og,anden virk"

so.mhed,j[kµlb,rlnteskattelovens

7, stk. 4.-

Som nævnt er ovennævnte regler ikke fastsat.i

afta-

J0n"µi,ep, der, er reelt tjle

01)),~n.for.t'!ættelse.~

de .alle-

rede. g'!'l.den<le

prin,ipp,~r.

for:

arsw~ing .iJrulbrint~,

s~a(!eJoyen"

.". •

· ·

.""

· . :-.

·Detjmod-,er

de~ti

aftalen fastsat en o:v.erga,ngsregel·i

relation

til

lrulbrintefradtag.vedrørende investeringer;

der er foretaget før !..januar .Z004; I henhold, til .o\<er-

gangsreglen:kan det ve4 opgørelsen

den.skatteplig;

lige lrulbrinteindkomst efter kapitel»l A opnåso·kul,

brintefradtag ·med I 0

pct..i

0 år' for disse investerin,

ger. Er•investeringen.for.etaget i·indkomståret 1996;

vil· der således kunne gives et lrulbrinfofradtag.på.10

pct for. indkomstårene 2004 og 2005. ·

(}run<llage\,fpr l<ulb.rinte:fj-adtaget er,de.aktjver, der

anvendes) ti)knytning til enere(sbe".illingen . .D.e.t .v.il

sige,

d.er tagep udgangspu;>kt

grundlaget for.bereg-

nP;ig

.\lf

l<ulbrintefraØrag vedrørende .de. felter,

SO!Jl

omfatt~t

af.

e~ereµ>bev;_llingen

Hvis.der et aktiver,,der anvendes.både i.tilknytning

til eneretsbevillingm og .anden •virksomhed· - .herun•

der.virksomhed. som.fortsater omfattet·af.de gældende

regiet

kapitel 3 ,.- fastsættes grundlaget for kulbrinte-,

fradrag. forholdsmæssigt• efter. anvendO!sen.·i·

tilknyt~

ning til eneret&bevi11"1gen. Beregningsgrundlaget for

lrulbrintefradragi relation til .sådanne.»fælles« aktiver

opgøies· efter gældende regler særskilt. Det.vil fortsat

være tilfældet efter o.vergangen:·

Per

f9r~t.ages·

en ;S'Atnlet.

inqko,iµstppgør~l~e v~.~ø

rende indkomst, der fra og.med indkomståret 7004

ex:,

hverves i tilknytniiig til e11eretsbevillingen; D_et b_et:y

de_r,_ at.der;

;:;ka.~

fas,ts;;e!fes regler foz:,_

i,pyi~~t.omfan8:

uudnyttet unqeralrud.'{edrøre.nde d.e epkelte felter !\an

fradr\iges .ved

.den;samlede.indkomstopgørel~e

fra og

med "1clkomståret. 2.004..Jhenhold til gældend,0.regler

vil dj5se feltunderskqd -.indtil

j>rodµktiorie~.

fra feltet

enqe)igt

opluJr~r.

- fil.in,

~nn~·

udnyttes

_positiv.

ind:

komst fra

.det s;.unmy

f~lt. ,D~t v~l

.sige,. at.m?dreg"

ningsadgang

~ udvide~"

det omfang disse uu\]nytte-

de feltun<lerslrud !Ie.mover vil kµyne µ10dregnes.i den

samlede knlbrinteindkoll)St i.tiUmytning til eneretsbe-

yillingen..

,,.

. , _.

Aftalen. indeholder detaljerede regler om.behandlin-

gen af disse 11udnytte<le feltundel'.Sknd .. Det Ji'emgår di,

rekte.,af at.talen, .at l!Udnyttede feltunders!wd :ved· ud-

gangen af indkomståret 2003 kan fradrages med< 2,5

pct. i·hvert af indkomstårene 2004'og 2005 og·frpcl. i

hvert affadkomstårene 2006-2016. Det indebærer, at

i alt 7l pct· af de uudnyttede feltunderskud ved udgan-

gen affudkomståret.:2ool.,. over en årrække-kan fra-

drages

ved deil·.samlede fudkomstopgørelse efter kapi'

te! 3 A i kulb(inteskatte!oven. De testerende

pct. af

feltundeiskudderie fortabes ved. overgangen til. de nye

(

3.2.2. Overskudsandel/statsdeltage/se

Det fremgå< af aftalen, at partnerne ·i DiJC·fra 1-.

Ja~

nuar2004 og frem til og•med 8.juli 2012:skal betale

et beløb· til stateh .svarende·

til

20 pct: af6ver5kriddet

vedrørende eneretsbevilliiigeI!. Overskudsaridelen

O'J"'

gøres som 20 pct. af. positiv skattepligtig indkomst

vedrørende eneretsbevillfugen opgjott+ henhold til

kulbnnte5kattelovens kapitel ·2 korrigeret for fratruk-

)

regler.

·, .. ,.. ·

·:bet 'VUrderes, at·overgailgsordnillgen .for feltillider-

'I1ettorenteudgifter' til: aktiviteter' vedrørende ene-

skud

Jji.

rimelig vis a!Spejier, hvor stor en del

disse . nitsbevilliligeri: Ovetskudsandeien :skal ifolgi..aftalen

betales

conto

gang år

lign

november for:det på•

gældende 'indkolnBtår. Endelig .

~fregilfug

åf:

o'Vet-

tagelser om

'tinderskuOden~s

-størrelse -Ved .udgangen··

skudsandeieii foretages på lfaggrund af skatteansætte!'

af fudkomstå!et 2003.'For at opnå det sikreste 'grund-

sen.

lagfot1 disse· aritagelser; fremgår det,

af.

aftalen,· at det

overensstemmelse med aftalen;fastsættes de4 at

er. en forudsætning· .for at anvende ·overg!lllgsreglen

overskudsandelert fradrages

·i

såvel grundlaget for'be-

vedrørende feltunderskud, at partnerne

DUC foreta- regnihg af selskabsskatsbm'grrindlaget for beregning

get"

maksipia1e

skattemæssige· afskrivninger' for ind-

af kulbri'nteskat Endvidere præciseres de4 at'over-

komståret 2003. I modsat fald.bortfalder de uudnytte- skudsandelen ikke kan anses for betalfuger, det udgør

de feltunderskudved udgangen affudkomståret 2003. en anskaffelsessum, der kan da,tirte· grrindlag for af-

underskud selskaberne ville have kunnet udnytttefter

gie!dende·regler: Denne vurdering bygger på nogle an-

(

En·dvidere er det fastsat i

~ftalell,

·uudnyttede

skrivning:···

felturiderskud .ved udgangen af indkomståret 2003

ikke fortabes, hvis·eil afpartnerne i DUC efterfølgen"

·er

ihoOtagende 'selskab i· en' skattefii OmStrukture'-

ring efter fusionsskatteloVen: FusionSskattelovens·

§·

stk:6,

indebærer ell<irs som udgangspnnkt, ·at uudnyt-

(

tede underskud i både det inodtagende og:det fudsky-

dbnde selskab bortfalder ved fusionen, spaltningen el-

ler tilfØrslen af aktiver. Undtagelsen

fra

fusionsskatte-

låvens § 8, stk 6, ·gælder kun"hvis DUC-selskabet er

modtagende selskab. Hvis selskabet ophører ved den

skattefri omstrukturering, kan de uudnyttede feltun'

derskud således ikke videreføres tif det selskab, der

Fra og iri:ed'den•9. juli 2012 deltager staten·som

partner.i DUC

forhold tit eneretsbevillfugen;og sta-

ten modtager vederlagsfrit en andel på

ZO.

pct. af an-

læggene (platfonrte,. behandlfugsanlæg,.rørledninger

m.v.). Det foreslås·.præciseret,•atderi 9:juli2012•be-

tragtes som afståelsdtidspunktet

skattemæssig·hen'-

seende. Præciseringen skønneS·nødvendig

.-da de·skat-

temæSsige ·konsekvenser ve<l-·overdragelse· af en .er-

hvervsvirksoinhed efter de ahnfudelige regler indtræf"

fortsætter efter omstruktureringen.

)

· Udoveruuåriyttede feltunderskud,jf. kulbrinteskat-

telovens§

8, kan partnerne i DUCogså have uudnyt-

tef·und~rskud

·den ·samlede kuibtinteindkomst, jf.

kulbrfuteskattelovens · § 19, ved udgangen af ind-

komståret 2003. Ei sådant imduyttet underskud kan

både yedrøre'

kulbrfuteattivitet~I

i 'tilki\ytning til ene-

fer; når parleme har indgået-en birtdende aftale om

ov~rdragelsen.

Det giverdtnidlertid ingen mening

re-

lation· til.denne overdragelse; hvor,e:ii ræ;kke af.de.ak-

tiver, som vil blive overdraget til staten

20i2; endµu

ikke er anskaffet af parµieme

i:DUC~

Skatteretligt er DUC ikke et selvstændigt skattesu°"

jekt, hvorfor.de enkelte deltageres indkomst

fra

aktivi-

teterne beskattes hos' de enkelte deltagere.

Deltag~me

betragtes som direkte ejere af en. til deres ideelle

an-

part svarende andel i hvert erikelt aktiv i DUC; Det har

retsbevi:llhigen og kulbrinteaktiViteter

:tillm)ftnin"g

til

andre tilladelser. Det er derfor rtØdvendigt at opdele et

den konsekvens, at ind- og udtræden samt overdragel-

se af andele skatteretligt.betragtes som erhvervelse og

afståelse af en forholdsmæssig del af hvert af DUCs

eventuelt uudn)rttet underskud efter :kulbrinteskattelo-

vens·§ 19 ved udgangemifirtdkomsiaret 2003 i en· del,

der kaif fremføres til modregning

fremtidig indkomst

omfattet af de gældende regler i kapitel 3; og en del,

aktiver.

··

Når staten indtræder

DUC; har de nuværende ejete

afstået en ideel andel af aktivenle. Den samlede afstå-

elsesslim fordeles på de erikelte aktiver og de erikelte

selskaber i DUC.

del' kall frernfØres·til" niodregnihg

freintidig iridkorriSt

omfattet af de nye regler i kapitel 3

Opdeliligeri kan

ske efter forholdet mellem· efterforskrtiligsudgifter,

der er afholdt i indkomståret 2003, i tilknytning til

Efter· gældende regler vil: afståelsen udløse aVance-

beSkatning hos de nuværende ejere; uanset at vederla-

henholdsvis eneretsbevillingeI'l og andre. tilladelser,

get er 0

kr.

Konsekvensen herå.fkan ekserilplificeres

som partnerne i DUC deltager

for den vigtigste gruppe aktiver, der

den forbindelse

vil være de afskrivningsberettigede

driftsmidler~

her-

under •produkjionsimlæg;:.platfonne ·og .and,re anlæg,

der

ikke

er bygninger. Afi;krivningsberettigede drifts-

midler.(og skibe).føres på en eller flere saldi, hvorpå

der hv.ert år afskrives maksimalt 25 pct. I salgsåret kan

det· ikke. afslq:i.ves.

~,,

<,, .,.::.,.· .·;·,

·,·Når staten erhverver

æ'c!el på:•20.pct., anses hver

enkelt af de nuværende ejere for at. have

~olgtaO

'pd.

af dere8 ideelle andet:af'.dtiftiimidlerne. •Den skatte-

pligtige.• fortjeneste opg\!res•csom ·forskellen .mellem

vederlaget til·den enkelte

ejer· og. 20.pct: nf saldovær'

dien af den enkelte ejers aktiver. Da vederlaget alt an-

det lige er mindre end 20 pct. af saldoværdien, er der

tale om et tab, som kan fradrages i den skattepligtige

indkomst for den pågældende ejer.

Tal:i~ts

siØirelse vil

afhænge

iif

de· ntiVOOi:'ende C-jeres

ihdividUeH.e·afsRriv-

iiinger.

· ."

' ·' .;·:·.·

· ·

iJet ·har imid!Ortid ikke .været

hensiSJen~

at p<iiiner'

ne i D.UC strulle kUnne ·opnhlsåiiaiit skattemæssiilt

fradrag som fØlge ar··overdragelsen. Derfor fremgår

det af aftalen, at staiens overtageise af en 20

pct:

·anctel

af DUC ikke udløser skatteniæss!g fortjeneste eller iab

for partnerne i DUC. overdragelsen meilføfet således

eksempelvis

··ikke~

partnerne.

DUC hver især kan

fradrage ei tab på

pci': af Saldoværdien· af deres

driftsmidler.

··

·Da

denne skattemæssige konsekVens af

oVerdf~iel

sen ilikefØlger afde gældende reglOr, foreslås der Ind-

sat en

~iærlig

beste·mmetse hetoni i

overgangSbeStem~

melserne

til

kulbrinteskatteloven.

· ·

Selv om a:fståelsen.-ikke· ud:tØSef ska:tte"P'iæsSig· _for-

tjelle'$t~·ener

tab, Skal

der·korrig~res.i

de sk.atteillæSSi-

ge væfdier hos partiieme i DUC

forbindelse

med

overdrageisen, ·idet seISkaberrie nu tilsammell kun ejer

80 pct. af hvert af de overdragne aktiver og passiver,

Partnell!e lt\ister således 2P pct. afderes afskrivnings-

gruridlag·og 20 pct, af c!e

s~attemæssige

anskaffelses-

sU111µ1~r_ved~

<?,verdrag_el_s.en: _net

sV.~t;i

.helt tjl konse-

k:veilseme ve'd en afståelse efter gældende

regler~

men

er præciser.etl ciftaleP.

- ·

··

Dellrte præcisering foreStå's. også· lovfa::s!ei i

~ver

gangsregleme, således som det fremgår

aftalen, at

partnerne i· DUC beholder 80 pct. af saldi for skatte-

mæssige afskrivninger på· anlæg og 80 pct. af andre

skattemæssige værdier af aktiver og passiver, so

sta-

ten overtager en an de! af. Med an.dre ord vil .eksempel-

vjs et a.fs!\r\".iiings!irun4lag

j,,å.joo

før overdragelsen

blive reduceret til et afskrivningsgrundlag på 80 efter

overdragelsen.

gruncjlagetfor )rulbr\fitefradrag. ))et følger også af de

gældende regler. I henhold til kulbrinteskattelovens

J6,. stk. 3; (og den·foreslåede •§20.C, stk. 3) fragår

afståelsessummeh - eller anskaffelsessummen, hvis

den er'mindre - for et aktiv, der giver adgang tiHrul-

brintefradrag,

grundlaget for·l{eregning. af ku.lbrinte-

fradl'aget fra og med af'Ståelsesåret; Da overdragelsen

sker vederlagsfrit; ..er der ikke nogen afståeli>essuru,

der skal nedbringe grundlaget for.kulbrintefradraget. .

Denne konsekvens, som Også fremgår -af aftaleh,

foreslås ligeledes præciseret

overgangsreglerne; Til-

svarende foreslås ·det

præcfaete~.at·ov<irdragelsen

til

staten ikke påvirker størrelsen af eventuelle uudnytte-

de Uiiderskud hos bevillingshaverne på overdragelses-

tidspunktet. Det er ligeledes

oVerenSsteminelse med

gældende regler.

· Samlet

'kan

det konkluderes,. at

~verdragelsen.

staten

af'.eµ

20' pct.-iindei afDUCs

p~odiikiibnsanl~g

m_:v.;·der

~v~nideS~ti'I

·åktivite'tet

herihold'

tit

eneret'S_.:.

beYillingeh,:i

~dt

omf..;gbehand!es.efter

ctci

alminde-

lige.

skiti~rtlæssi&e

gier for ·afståelse'

åf

icie~l 'an.~

del af en kulbrintevirksomhed med· den ·væsentlige

undtagelse; at skaitemæssig fortjeneste og iab ·ved'af-

slaelsen ikke indgår ved indkomstopgørelsen

fo~

part-

~er.Oe

Duc:

Det

præCi~eres

endvidere,

af~tåels~ii

ikke kan anses for betalinger, der udiør en fuis:kaffei-

~ess~m" d~r

kan

dainie grundlag for

afskriviliil~'.

··

4. Kulbrin/ebe,katningen

England, Norge

land

Ea/-

· Nedenfor.o,mtales kort

b>1katningssystememe·l,d~

tre Nordsø-lande, som den·

.dansk~

)rulbrintebeskat-

ning

fyp~sk s~ep.lignes.

merl;.

4.1. England

Gældende regler

Den engelske:beskrttning af kulbrinteaktiviteter be'

står afen generel selskabsskat på 30 pct.. og en· særskat

på .10, ,pct. Den engelske marginalskat er 40 pct.

for

nye felter. '

I særskcitten gives der 'ikke fradrag fqr

r~nt~udgifter

som følgeiif en "æinregei thod lyl)d kapitalisering. Til

geiigii:ld gives der adgang til straksfradrag for. de.fle-

•

ste irivesteriflgSudgifter.

· ·

·p·d·r

fe1ter,,s~ffi

håffået licens til at pro.ducere før

is~

apn(f993', opkræves en·ia°Jlbrinteskat på 50

J?CL

ifo:

der5kuci kan ikke føres ind

u~der

denne kulbriritebe-

skatnilig, idet

def

ring fence

'på selskabssk.atten.

: .-

Historisk

-:q·en.~_od ill~ebær~.i af~t~~l~,rri._~e ~n redukt_~on.!1~

Tidligere har der været betalt en royalty ·på .i2,5

pct.~

som der har været givet fradrag for i selskabs-

-.-.-·-.-.

---------------

skatten og1kulbrhlteskatten.

dag er royaltyen. afskilt:.

fet for-alle felter,

. ·1 · •.

·.

Særakattei> blev indfurt i

W02·;

Samtidig med denrie

straintiing 'blev1den.engelske beskatning.lempet i forni

af Ovenriævnte· straksfradiag for investeringsudgifter:

· -TidHgete 1bar" der-1 været adgang til ·afskrivninger

nied

pct. -saldo,

ens aktiver med.lang levetid blev

afskr.evet1me.d 6 pct.;

, .De.!1

engelsk~

.beskatningssystem

har

beyæget s_ig-i

r.etningl{;ek fi:a brnttoafgifter og over mod kun at have

sels/<absskat og·sær§lrnt,

.. , .

.·

.",.,

··'

Gældende regler

. tien

riiirs~e kulbrW~besiia~hig

. • '1.: .· •• " ' ' .

fasning)1og·de samlede1afskrivninger. 'Det vil sige en

berCgnet·genn~msnitlig.s~ttesats·.for

koncessionspe-

rioden;

<·.

. ''

;i-.

•,,

Historisk.

Tidligere betaltes der også royalty-i Norge; meit deh

er afskaffet nu for.nye.felW og er \lllde< udfasl)ing.for

felter tildelt før.,!. januar

..1986, •", . . .

·.' "·.

.Det. norske. beskatningssystem

har

historisk bevæ,

get sig i retning af en afskaffelse af bruttoafgjf)er bg

indførelse af et

mere

neutralt beskatningssystem.· ·

,•'.:

...

()

qæ1deii{Ji

r;egzer

. .: ·

a~~~l\e ~pd~li p;,\'i~ sii~~~F.

::.,

sei;k:;ib~skat~å

pci. og

sæisk~i

(ji

triileuriis'spt)

på

~.O-Jict,

Ddoyer

'"lskaqs,

skii(i>g

s~rskat

l?etales _der cigså CO,-afgift

p(Q,73

Ji~es~ni"den

rien,~~~~,~~<l~~otiand§kl' ~eskai:Qirig affulh~ie:

N'rjlpr.m

3•

(

;,r

m9d~;ej;I)int;

til, de!' dapsl\e

b~!k~tri4'g giye~,4<;r

••

. • . ·..

• . • • . • · .•••. - •.

••

virksomhed består af selskabsskat på

34,5

pci. ,og, en

'i".!Jl,kat

(irull?rint~sf,a\)

l'·å

P,ct.);>er. iµv,s.fh.\ifag

for

selskabsskatten

, .•

,s~rsl;catten

pmvendt

"'.

•

. .

•

•••

• • "

. -.·.

•.1 • • : •

.. . . . •• .

grundlag~!

fo; s;e!)lkatten iiJdgår

~ru\!pJnc\(<egter

fratrukket driftsudiilfter iiik!usiv renteudfljfter•. Efter-

ikke fradfag for selskabsskat i g,llnOlaget for sierskat-

()

(

~u;g·~~~a.

p~~ .",·~· ~.

:!·

·~.·.

',:··.·

druD~I.ag~t.

rOr

.SelS1_q1.b.ssk8t1:~~ op·gØ~e~

.soi;n.

illd-

tægteni'e fråtiukkei driftsomkosinfoger,' afskrivninger

(lineært over

år), betalt royalty (sOilJ er un,der udfas-

nillg,

Jr:

neaeD.ror),'

renteudgifter

·og·etteitorsknipgs~

udgifter. Efterforskningsudgifterne kan enten aktive-

res og'afskrive's med

20'

peti årligt

fra

produktionsstart

dg freiir ellei'fradniges straks. ·

· ·

Grundlaget for særskatten opgØreS'.På"saillriie ·måde

som for selskabsskatten med en enkelt tilføjelse

form

af fradrag for

friindtægt

på

pct

år ifinVesterin-

geme.

Skattemæssige underskud kan fremfures

hi.ed

en ri-

sikoJP. !;?fter skat re:qtei

s.am#dig.er.Q~

indført:ring

"/ence,:såle9-es

at:un~erslQu;l·fr~ an4e11;v_irksom.h~d

ikke

kan fradrages i grnndlaget.fqr s;erskatten. I ·selskabs-

skattegrundlaget kan fradrages indtil halvdelen .af

UI)-

9~rskud

.':'f?d anden

Vif~Q.rnpe.d.

,. .

.I forb.in,delse. '!'ed

fj~i;nelsen

,af _platforme ;beta.Jer

den .norsl):e stat

en aridel

heraf svarende til forholdet

' .,

•..

·'·

", .. ;.,

mellem den samlede betalte

s~a~ f~r )q:>n9~ssiori~1i,.i

den pågældende periode og skattebasen' for .den

ko)ll-

niunale'

skat

samme periOde;

skatleb3Scill.

gøfes

som de

sa~lede

biuttomdu;;gter

rrauiikii~\

cie

s~micide

dri.ftSOtjlkOStlli~g~r, b~tait'!oya1i}'

.(sOin

Urioe·r··~d-

i~n. n·~t

iliedvI;ker

ui,

~t de~ ·n~rak~

illarghiaiheskii1:-

fof~~~l?~-~dgift~r ~ e~~:en: ~~gi~~f~~~ )1~i~~

der,

·~r

aktiye!es og

afskrives .. ,P.e.r kan ?-f-

SkdVes

Svarenrl·e ti) den 'økOllomlske_· ne4siidning_ af

~tiyet.:. ~jepi.els~So~oS~hig~r. k~· .,1raciragps~

prod~ion,.eller

ovef

fettets levetid.

De~

ydes ,des11de!). et ekstra fradrag på

fo'

p~~: ~f

sliriinien

it'

driftsomJ<\>si:niri~er,

afskriyiiinger

og i-en-

teudgifier'.'uriderskud

s,aicikatte~

kan freii)friies ti'ds-

ubegrienset~'

..· ·: · , . . , . ·.. ·...,· ,· ,.' ."

Grundlaget for selskabsskatten udgør det samme

som for sietsk?iten. I

Selskab~siiattegruhcli~get

gi:;,.,

dff

dog:

fradrag

for

egenkaplial

på

pct.

p:a:;

frein.tøfiei-afulldCrskud'er

be~ærtse·t

til

år.

: ', ·

·'

HiStorisk

Hollcin.d 1enipeoe'

beSk<itnin~eil'

ed' Virkiling:

·m

2bbi.'særslia~en

blev hediat'fra 70 pct. til

5ffptt.',

fef!'Ce

m.enen:i 'licenser

·b1ev

·ophævet.

·End\.Utete

I)foy

royalfy af produktion til havs afskaffet'. It6ilarid

har således-ligesom Norge og Eilgland- bevægersig

væk

fra·

brutto~fgifter

rtng

5, Sainmenltgntng.afden forslåede beskatning med·

den'gældende

samt, beskatning i"de andre· Nordsølan-

. .

Marginalbeskatningen opgøres som

lw(lws)*(lwr)*(l-'t~*(l-'t1j,

hvor ser statsdeltagelse, r er bruttoafgifter (rØr1ednings:

afgift og royalty, hvor der er fradragsret

royalty for rørlednihiSårgift),

s·efakab'sskatteSåtsen bg "'"'

kulbrinteskat-

tesatsen·.

Fot

.Datuna"rk 'efter gældende tegler er inaiginalskatten for enere"tsbeYillingen: I

~(1

wO)*(l

w0;13)*(1~0,3)*{1'.:0,7)

.~0,82.

·' '" ,.

' •.

.' : '

. ..

." i ' . .

,·,

Den

s~mledC:'in3tgfr1a1beSkatnirl.g

).;..

dVs:: de

Såmle~

.·

skatt~r ·og'afgift~i-·

m;v.

til

~tateh

ar-en

eks·ifa1ctones

;

'··.

."·

·.

,"_

. .

er efter:gældeirdeiregler.fo'r• eneretsbevik · · Den•silmlede margirialbeskatning i.defrforeslåed" kul;

lin

gen knap 82 pct" såfremt der betales kulbrinteskat. brintebeskatning er noget under det nbrsk'.e

'jiå

Betales der ikke kulbrinteskat, er den samlede margi- linie med Holland og markant over England. Det be-

nalbeskatning derimod ca. 39 pct. Til sammenligning mærkes endvidere, at den danske samlede marginal-

indeb~er a~leii

e°ii·'!P'let

marginall',~~katning

på ca",,,

bes~atning uq~~.kulbrinteskat ~~er gælden~e

regler er

73 pct. inkluSlV overs'tiiidsandelen,

nå,i\~r

betales kuh" ·På mveau me\ii)len samlede engelske margmalbeskat-

brinteskat. ·Intemati$i\!iit kan det san\l'lienlignes med•:J:·ning. I

figur

t;~i:

vist

marginalb~skatningen

efter gæl-

en samlet

marg~al~i{i,katning

No~-~b'.J

på knap 83. · dende regler

og uden

kul~fl!iteskat

og for aftalen

pct., ca. 70 pct.

H\l'{,!\ind'l og ca. 4g;pct.

England:, · samt for de anP,e

Nordsøland~:!'.i;·

indtægter~

niveau;

#-el!

Figur

Marginalb~~~atning

for

DrJ.c

efter gid.

re~ler

og aftalen

s~njl

for andre

No~dsølande

~·11.i

)\-:

,t;· • .

t:~~;;

18,3Yo

17,2%

30,0%

60,8%

20,0%

60,0Yo

40;0%

81,7%

62,8%

·.·,··

Old,~c11lcr,

Gld.rc.i:lcru~.cn

A[llll.•1'

Norge

Holland

Filglan~

kulbrinlnkal

mi.kat

Anm.:

Eii1Statsd~111sclsc mEC1C~1htt11sclskiibcrnc:

Statsdeltagelsesandelen indeholder,også den skat, som

sta~ens

selskab betaler til .staten. Statsdeltagelsen

Norge til-

~eles ~e

med

ei:i

~~~andel

ved h:Vf;:l' udbud.srunde.

Der_~r d~rfor;rorudsat

statsdeltagels~

på 20 pct.

Mar&inalskatterrie siger ikke noget om,.

hv6~

hård

beskatlii~iCn

ren_t faJctisk

.~r:

f?et

'gøf

$enn~msilitSbe

ska,tningen, da deri ·måler skatternes· an.del af illdkom-

sten.'

Åf

figur

2 fremgår beregninge; af den gennem-

s~i\!ige

beskamillg: med udgangspunlit

ri.odelf~lter'.

merne,

afspejler sålei!es ikke de

faktj~ke

ska\(er

felter i pågældende J,ande. · '

Det Vll sige,

sålluneilli~higeri·

går pa:

skatlesy'ste~

Inklusiv en forudsat

statsd~ltagel~~

på 20 pct. I Norge tildeles statSdeltagelsen ikke med en fas't andel ved

hv'ei"'Udbuds~

runde, og derfor svinger statsdeltagelsen'fra kOncession

til

koncession.

Inklusiv statsdeltagelse på 40 pct.

~:--------

- j

Figm: 2. Modelfeltsberegning

af·g~nnemsnitsbeskatning

for DUC.•efter gld,ffegler ·og.aftalen.samt for'

an4re_.~ord,s_ø1.a.nde

.. ,,...

-: ...

1:1 _:

:"';·:

.--:!

t• ... ·;.'.·.

, . • .

.• ·. , .

·-

,;.

!.'

·''.

;,•;,(:'

·,···

,.•

54,9%"

.-.

. 2:i,4%

;

40,0%

·'. 'l

4S,1%

46,9%

J!,0%

·;r··

O!d!.f,e~lcr

;:~;

·h,

Anm.:

(

)

Modelfelteni~~fspejle~ s~:dsynlige ~mtidige

fund på dansk

orP'råde.

Ved sammenligning ar'

geiuiemsnitsb~skatningen

med marginalbeskatningen i

figu;

I og 2 fyemgår det,

at de nye vilkår for. enere;tsbeVillingen

indebærer,

gennemsnitsbeskatningen kommer væsentlig tættere

på' marginalbeskatningen end den er efter gældende

regler. Det nye system vil dermed være mere robust

med hensyn til state.ns andel af grundrenten.

Beskatning med så· høje marginalskattepi"ocenter,

'..'

,..

~·;)\l

''·''

soID aer

typisk

tale

r6rbih<letse ·hie<l:kritbrinte:.

virksomhed, k'111 'indeb"'re.

betydeliget~~ s~m føl~e ~f

ne o'g·

afgiftem·e iicke'.er rieuU:ate.

skatte~

afgitlsIDotiVe~ede

dlsPositiOher, llår

sk:lttef-

2004

omfattede eneretsbev)iiingen 82 pct. af den

samlede danske olieproduktion 'og

pct. afnaturgas-

produktionen. Det

sige, at

d~n, ~ltovervejende

pro-

duktion af dansk olie og gas

dag kommer fraDT:JC og

vil for fremtiden viete oinfattet af de foreslåede be-

skatningsregler.

· ·Den meget lange tidshorisont for aftalen og dermed

for

provenubetegningeme·medfører-"at

det et nødven-

<lig

·rr:1e·d

ert'tæl&~

stilisere-ae betegningsroi-u:dsætnin-

ger. Det gælder bl.a. vedrørende størrelsen af de tilpa-

M6delfel~Sberefsninger

tyder

P.å/~t d~p. g~tdei;i_de

k:ulbrinteb6skatning m.v. ka:ri

medføre· et

:fO'tvridningS-

tab

størrelsesordenen 10 pct.

den mulige gevinst

kOsillingetne Sfunt

udViklirige.U.

l'ellergiprlS~ine.''

··" ·

·I

proveD:Uvfu.ileringell ·

ei-

Ene!gi~fyretsens

·pfb8no-

g~y.~re'nqe. ·~~~~er, µpVoo~g~il.' i~. iiidyin~~g~q~-

ser

for proCluktioii,

åriftsohlko~trlinger, e"ft~iforSktifug

(

ved indvinding. Den foreslåede kulbrintebeskatning

med et langt mindre kulbrintefradrag og lavere skatte-

sats anslås at medføre en lcraftig reduktion af forvrid-

ningstabet til i størrelsesordenen et par procent. Her-

med vil forvridningstabet

de danske regler være på

niveau med Holland og England, mens tabet i det nor-

ske er omkring 4 pct. som følge af den meget høje

marginalbeskatning.

og investeringer lagt

til

grund. Med hensyn til investe-

ringerne er det vigtigt at ·understrege, at de er fastlagt

ud fra en teknisk vurdering·af" hvor stOre·investerin-

gerne skønsmæssigt skal være for at hente den anslåe-

de mængde olie og gas op af undergrunden. Der er så-

ledes ikke tale om økonomisk optimale investeringer

fastlagt ud fra, ·en optimering af overskuddet. Dertil

kommer den gi:nerelle usikkerhed forbundet med ud-

viklingen

oli~prisen

og doJlarkursen.

Forndsætninger

Af de benyttede centrale forudsætninger kan bl.a.

nævnes:

Olieproduktionen er anslå.et til ca. 303 mio. m

for

det tilfælde, at der ikke blev indgået en aftale med

A.P. Møller - Mærsk. Med indgåelse af en aftale

anslås

olieprq~qktio~ep.

til ca .

~~O~

~~:;~por-·

skellen i olieproduktionen i de to·tilfælde skyldes

især bedre muligheder for selskaberne til at plan-

Provenu1næssige,konsekvenser

Lovforslaget

får

kun virkning for nye koncessioner,

og omfatter

første omgang

kun

den kulbrintevirk-

somhed, som DUC - dvs. Shell, A.P. Møller-Mærsk

og ChevronTexaco-udøver

henhold til den fortsatte

eneretsbevilling. Det er derfor alene disse selskaber,

som.indgår

provenuvurderingen, idet det ikke forud-

sættes, at andre seiskaber vil vælge beskatning efter dC,

nye regler.

q,??·

·-lægge de.fremtidige investeringer uden hensyn til,

knlbrinteskatten bliver større, når kulbrintefradraget

neds.~ttes.

Nedsættelsen har isoleret set en negatiV

at koncessionen udløber

2012 samt større teknolo-

giudvikling.

Olieprisen er baseret på Det Internationale Energi-

. agenturs aktuelle prognose og forudsættes med

mindre andet er anført at være 22,35 USD pr. tønde

fra 2004

til

2010, hvorefter olieprisen stiger grad-

vist med 0,4 USD pr. tønde pr. år til knap 36 USD

pr._ tønde i 2042, alt i 2003-priser.

Dollarkursen er baseret på Økonomisk Redegørel-

se, maj

2003,

og forudsættes at være 6,95 DKK pi".

USD pr. år frem til 2042.

Inflationen forudsættes at være 2

pct

pr. år frem til

2042.

Diskonteringsrenten er.foruØst!t at:yære

nomirteft

virkning på statens provenu..

·Aftalen mellem økonomi- og erhvePisministeren og .

A.P. Møller- Mærsk indeholdertillige en række økcr

nomiske· elementer. uden for skattelovgivningen,.som

påvirker skatteprovenuet efter denne lov. Dette gælder

bl.a. afskaffelse

produktionsafgiften (royaltyen) -og

rørlednirigsafgiften. Sidstnævnte ·opretholdes ·dog

frem

til

2012, men

næppe reel økonomisk betyd-

ning, da den kan modregnes i den betalte kulbrinte-

skat Bortfaldet af disse afgifter indebærer en forøgel-

se _af skattegrundlaget

b_åpe selslfabss!iatten og knl-

brinteskatten. Dertil kommer, at der på sigt er en ge-

foi

pct. p.a., dvs.

Cier

disfCOntei-~s

me4 en realrente på

vinSt ved, at det bliver mere rentabelt a,t indvinde en

støl!e del af ressourcerne·

olie- og gasfelterne.

Endelig indføres betaling af en overskndsandel ·på

ca. 4 pct. p.a. Diskonteringsrenten udtrykker den ·

20 pct. indtil 2012 efterfulgt af statsdeltagelse på 20

rente, som staten kan 9ptage langfristede lån til.

Dertil kommer, at der i beregningerne ikke eksplicit pct frem til 2042. Ove..Skiidsandelen beregnes på

er taget højde for, at et ændret skattesystem kan påvir- grundlag af den selskabsskattepligtige indkomst uden

ke selskabernes adfærd med hensyn

til

størrelsen af de fradrag for nettorenteudgifter. Overskndsandelen

kan

fremtidige irivestei:inger og finansieringsforhold: Der- fratrækkes i både grundlaget

for

·selskabsskatten· og

imod er der regnet med forskellige produktionsprofi- knlbrinteskatten på linje med den· gældende royalty:

ler ·afhængig af om·eneretshevillingeit, fortsætter ener

Både ovcfrskndsandeleti og den 'efterfølgende statsdel'

tagelse vil medføre en samlet provenugeviriSt 'ror

sti-

ej,

jf.

o'venfor.

Lovforslaget indebærer en række justeringer

den

gældende knlbrintebeskatning. ·Det' gælder bl.a. ned-

sættelsen af knlbrintefradraget fra 250 pct (25 pct. i

år) til 30pct. (5 pct. i 6 år), En så kraftig beskæring

afknlbrintefradraget medfører- isoleret set et merpro-

ten, men mindsker isoleret set

proven~et

af selskabs-

skatten og knlbrinteskatten.

. ··

venu til 'Suiten, idet·skattegrundlaget for kulbrinteskat.-

ten for4?"ges. Provenueffekten slår dog ikke fuldt igen-

nem rried det samme som· følge af overgangsreglerne

for investeringer foretaget

før

januar 2004.

Ophævelse af feltafgrænsningen indebær:er, at sel-

skaberne fremover skal opgøre

~lbrint'e~~ornSten

for

~Ile

felterne under

et.

Pet viI sige, at underskud

felt m_odregnes

overskuØ

et andet felt

s'amme år.

net hai'

umid~elbart

den provenumæssige virkning "ror

staten, at skat af overskudsgiver.lde felter udskycie's'

_iil

senere. Dette er parallelt med en situation, hvor et sel-

skab udenfor kulbrintesektoren har to aktiviteter,

hvoraf den ene giver overskud, og den anden giver un-

dersknd.

De ikke-skaitelliæssige elementer _er· medtaget her

af hensyn til ef

S~et oVcirbt~'ovef

økoiiomien

#la~

len~

En ove.rsigt' over PrOveiiuvirkningen.

16v~ors1~~

gets.

ele~enter

inklusiv 'de øVrige økonCn:niSke ·ele'-

meilter.

aftalen er vis.f

tabel 1.

2. Nærmere om de bereiningsmæssigeforudsæin(iz-

ger

Udgangspunktet for vurdering

prov~numæssi

ge konsekvenser af

aftal~n

er et

ba~isscenariµm,,der

er.

base~et

på_

Energistyrelse~s

prognoser for prodµkti-

gældende

~~nC'essionsvfQcår

med_ et

.par_~odifikatio

ner

vecir.Ø~ende

gældende regler efter 2012. Her er der

forudsat en indførelse af 20 pct. statsdeltagelse og af-

skaffelse af den eksisterende royalty i 2012 i forbin-

onsforløb m.v., _de gældende beskatningsregler pg de

Indførelse af

cany back

for fjernelsesomkostninger

veØførende det sidste felt kan indebære et provenutab

for staten. Der er imidlertid ingen faste holdepunkter

for at vurdere størrelsen af dette provenutab, som dog

i givet fald først vil' blive aktuelt ved slutningen af

~oncessicinsperioden,

dvs. omkring 2Q40.

Endeligt nedsættes knlbrinteskatten fra 70 pct. til 52

pct. Dette skal ses i lyset af, at skattegrundlaget for

delse med en ny udbudsrunde.

Udstedelsen af en ny koncession i 2012

basissce-

nariet indebærer en profil for den anslåede

oiiepro~

duktion, der falder fra 2006 indtil 2016, idet en ny

operatør antages først at sknlle have opbygget et kend-

skab til området. Dertil kommer, at det forudsættes, at

de.r gøres. et mellemstort' oliefund i· 2020 på i alt 20

miO.

i·~e

områder, der er omfattet.afeneretsbevil-

lingen.

r:;.:AftalCScenariet.er

baseretpå,

at den

nuværende

Ope•

rat.ør.fortsætter fren\ til 2042·n\ed indvinding· afolie

og gas fra det område i Nordsøen, som falder indim-

deuneretsbevillingen.J forhold

til

b.asisscenariet in-

debærer

:f!.ft~esct'.naciet:en

større produktion især som

følge

af:

øget ·1'ontinuiM og ,stabilitet

selsll:ab.emes

planhegning af.de .fremti\!ige investeringer; som

ikk~

',.

'.'

·;;

F.!g)lr

.:i<.

$!•te~~ produktj~.nsprog11ose~,

2_QOf-2012

tængere:vil være påvirket af;. at koncessionen ophører

2012~

Der er desuden

foruds~t

en større teknologiud-

vikling end

basisscenariet samtidig med, at det

anta-

ges; at der i 2012 gøres et.nyt mellemstort oliefund på

i alt20.mio. m

:De to produktionsprofiler er vist

ifi-

gur

3. '

': :.'Mi?_:\n:1·.

·)·a,~·

·.•·.

,,_:,

····'

I.;.•

• • • ",""

.."

••-

.. ,20,0

;:·"';~.?;b._.,;!•

~ ~~~

1•·_

·"_..

~~~."-:-.e..~-~·~;·~·····~···-."".~".

2014

...

200oj

", .

2006

2008

2.1J10

2Q12

•

2016

•

: '· ;,

201s

.-----~----

.2020 2022

2024

2oi6

2nn ioJ'o

•

·.;

2032

"· ",

...

·.

203s · 2640

2042

2034

'i'.. ;

• - .·• .•

20~6

de .tO

·~~t~~f~.4.~-§~elf~ei~ -~~H~e~ fr,eP'tg~ ~ P~.~~nstå

:·siæn.~o.ve~

;Je

pkOnom·~;ke

kOii~ekYe~·ser

.at

~fta1e~

fils,"~{

,.;nlignh;g

'~f

statens S\lmie4e;prqyenu 'i

'·~

·.•.

encfe ,tabe(!

~fi:

. . . . . •' . .

... ,

,:·.i

:J:'J,rovenu=m:iV.:

""~·'

·-

kr..

nuii~vre.rdi

for p'eritiden

2004~2042. il~,.;fkan

skørismæssigt

t39

mi!!.

kr.

henføres til peiioderi'iriden

ZOIZ.' I b;._,isscenariet anslåS den samlede giuhdr'erite

Uagøfe

·~a.

·~a-.

lcr.

D~tidsværdi

fOr

·perio·den

2004-2042.

~Gyf9rnl<!get

skat.

s~l?JW:e~ i?,C~ ~~,i.e~~ ·~~~e·.e1e~

n?.~Pt~r:

~1g.~g~p~·~-;~~e '~t#~en

·su#.re ,andet

•.'!

ii'~iTiiiclii;e

'vrerdier'i'Norasøeil:ifet

ans1iis;

a'tf'or-

·r;'

. : ._,, · · • · ·

.·!

'I ' "' "- , . •

.! •

i:·:

«':,

·;,1 ,;

deliiq~e.n

..Qle.llem staten

.o~ sels~.~lieme.

for penoden

26<14'2642

Vii

1'iive 6.!

:39

is\veide tidligere omtal-

te forudsætni.nger. DenD.e'fiOfdelhig"skal

·s~~;i:tYS~t

a·r

s9m:

ca:

(

viIIfugen. ·

· · · ··

I aftalescenariet skønnes et samlet provenu til staten

SiØiTeIS!eSOrOe1i~il

:133

hii3::ki.·1

i:nida'sv"a~tdi

for hele

peri6ddidrem

iif20~2.

Heraf\iiislås ca.

So·iiiiå:

ki.

v~ilr~re'jieHodin·freril

til'20I2.' Den sarrile'de

~a:

rcinte (

o:i/emorrrialtf

Profit)"\· a·erskar forde'leS mei1e·m

staten og

·selsKaoem~;'Skøilde·s'

Udgøre

ca.

··22o··miå.

'·.

";'

en,P,isf.9.~~sk JqrdeJ~g,p_å .~7~?.~ "Y~Prør~_nde ~~~re.t~be-

De11 ·øgede kontinuitet og stabilitet i de ,fremtidige

koncessions.vilkår som fu-Jge:

.afkoncessionsforl~ngel

sen

~kønnes at.medfør~

samlet.gev,in~t;tilfordeling

mellem

st.ate~

og.selskaberne

i.størr~ls.esor.c\enen

mia"

ll:r.

·n~tidsvær\!i

for perjoden .2004-,2042 i for-

holt;i

til

en situati9n .udep.

.~n ~ftale,

Staterts anQel heraf

udgØr 21,3 .mia.

kr"

jf.

tabel.

I tabel 1 viSt eh·Samtet dv"ersigt over"fovfotsl::i.gets

pi-OVenuniæssig'e· ·virkninger

årelle

2004~20b7·

samt

deri sluriieOe·ptOvehuVirkriiilg foi•

s~ten

hele.kortces-

sionsperioden'. Beief;nibgenie er foretaget i den

anfØr~

te tå!kkefølge. bet skal Understreges, at 'beiegr1ingS-

rækk~fu1gen

er··a.fgfJrenCle fOr e1e:rrlentenies- 'iSolere'de

jJrovenUvlrknin~:

;.•'

'·;

.. ;

·.:

;_.,

.tj'

•"'

. !"

<;hi.iri9reilte

e~ler ove~9rriial,prOfJt

pifin~ret ~o~ b_i;u~oindtægteme

fratrukket drift$udgifter til

produktjon,,~d:mini~tra_-:

tion,

ffaiiSpOrt,

forsikringer rn:'v. samt·omkostriiQger tifinvesteringer

driftsmidler og efterforskning: Dvs: den·profit som

er· tilbåge· -eftet aflønning'en af alle flt6duktidilSfaktoren'le. Der vil norm'alt altid være en 'grundrente forbundet rrled·lnd-

vinding af udtømmelige naturressourcer som f.eks. olie og gas.

•.

';··.~

'..

:."_.:_,_.'

-•,.t•

·· .. : . ."

•

'".

•

; ·;

I·'"":,

Tabell. Proyenuvirkning af

aftalen.for:·indkoms!Arene·200~2007"

::: :. " .",,

Mia,

kr,;

2003-priser. ·

'.-

·'

2004·::

2005·

9,8

-l,O

0,8

2,9.

0,0

-~·

2006

9,6

-l,O

0,8

3,1

2007"

9,5·

..J.,Q,.

Nutidsvær.di'..

2004-2042

Gældende regler'>

.·.

Afskaffelse afroyalty'og rørledningsafgift (netto)

OverskudsandeVstatsdeltagelse på 20 pct. (netto}

Nedsættelse af kulbrintefradrag

til

5 pct i'6 årm.v. 'l

Ophævelse affeltafgrænsning m.v.•)

. Nedsættelse aflai!brinteskattesats til 52.pct.

Højere

produktio~ ;o~

røige af

afuil~~"

lait

,! ;

8;r

-0,9

0;8·

2,4

. -0;6'

-0,7:

0,1

9,8

1,1

•102A;:: ,:

•)!+1,5 .

.. , .

~.·

0,8

.. · 3,3

-0,I

-1,l

0,5

11,9:.

2,4

;;·5.;8''

(

_,".23,5

Mer.provenu

ve4

aftalen

•

-1,0

0,4

11,9

2,1

-0,2

-1,0

0,1

11,4-.

1,8

""-0,3-'

-11;8::

•

2l.;3.::.!.

.'133;4·; _."

.. lll,O-·: ·'•

Anm::

provenutab.

:O~r.kan for~komme

afy1geiSC4

fra totaler pga. afrundinger. Provenuvrrknmgen

Pe,~nki;:lte: ~J_ell}~P~

er beregnet

den anførte rækkefølge. Dette er

afgøren~e fo~

elementernes isolerede provenuvirkning. FO! finai:isåref: 2004

skønnes aftalen 'samlet at medføre et metprovenu

på

ca. 3,5 mia.

kr.

·'

,~::

- ·· :- , ··'. :

1) Skønnet på baggruq.d .a.f staten.s basisScenarium ine4 operatørskifte og indførelse af statsdeltagelse på 20 pct. samt

a~kaf

felse af royalty

2012. De.p. gældende beSkatning opretholdes

hele Perioden

fr~m

til 2042. I perioden 2004:.2042

'er"cfef

ind(Cgtjet ca.-i5mia.

k,ulQrinteskilt

ntitid1fyå::rd1,·soni··Vurder.es at være.li.ØjStusikre Som friJge"'afiliCitaril(;'b,le.i":til Skaf-

temotiVerede inVesterin&er.

· ·

i ·

. . .· .

·.

. · · . ·.

2) Rørledningsafgiften

·efskµfe~.re~lt

V.ed modregi;i.ipg

s~ly,e kulbrinti;~katj_en.

frem til 20-1'2" hvqreftei

,b~talinf!; 3.f'rørl~d-

ningsafgift ophører.

· .

- .- . . · ...

:·

. , .

-·~:

· ".

:·

· ·· .

· . ·

3) Inklus!v overgangsregel meCI

pct. kulbfintefrå&ag

1'0

år

for

inVCste·n~ger

iiennimliirt før,

jan1:1~

7po4.,..

. , ,

Inklusiv overgangsregel for uudnyttede feltunderskud. For hvert af indkomstårene

2004 og 2005

kan

2,5

pct.

uudnyt-

ted~

feltunderskud pr.

31.

december

2003

fradrages, mens

pct. kan fradrages for hvert

indkomståren_e

2006-2016.

·''

Set under

~t.

ji:ell!.tlj

l;! skøiines aftalens

elemen~

ter at udløse en gennemSnitlig

·år

li&

provenugevinst på

ca. 2,5 mia.

kr.

begyndende med ca. 1,1 mia.

kr.

2004,

:tJ!"Pf9ye~uet

vil være

sva~

stigende frem til

2012,

h'Vor'<lei

'top~er

prim:irt

produk-

ticinsprofttl

basisscenane~

jf:

figur

3. Efter 2012 vil .

prOVenuet'·være aft3.gen'dC

takt med, at ressourcerne

ud.tØ~~s;

.O-?

det bliver dyrere at producere olie og

gas.

:. .

.. .

. ,

For Selskabsskatten· Og kulbrlrifeskatten skønDes

fi-

nansårsvirknfugen af lovforslaget .i

2004

'med stor

usikkerhed til et ptovenutab på ca. 0,3 ·mia. kr. Det

skyldesf·at grundlaget for selskabsskatten reduceres

med overskudsandelen,

so~

mere end opvejer effek-

ten af .det afskaffede fradrag for royalty og rørled-

ningsafgift. De samme effekter gør sig gældende for

kulbrillteskatten, men dertil koffi.mer et større grund-

lag for kulbrinteskatten som følge af

d~t

reducerede

kulbrintefradtag, der dog modvirkes af overgangsreg-

len for. gamle, feliundersliud. Endelig reduceres kul,

brinteskatten med modregningen af rørledningsafgif-

ten. For finansåret 2004 skønnes. aftalen samlet at

medfør~

et m.erProve_nu Ca.

3,5

mia"

kr.

Finansårs-

virkninge'1'e er skønnet på baggrund af en aktuel olie-

pga., anden

På

Pris·

SVaj-eiicie

tilf

Oruds~ilii.ngeme·

rihirisioV'fbr~I~get

for

2004. - · · " ., "

·· _

· · ·· · '

MetPrOVciiuet \•ed·

åftal~i{

OV~IlfOr- b·eregnmgs~

mf!'ssigtopmorttilpa.31 mia.kr"jf,

,., .•.

:•

Vedvnrc

tabel

·'1 ·. ·.

•·;.~

., .".

·~···

·''-',i';·:

, __ ,,.'

·'' •;. -

·denng

li:eiaf

slW man være opmærksom pli; at bereg-

,rungerne. På"b8sisscellariet

reSUit~rer.:,J ·kulbrint~skat

efter gældende regler. Dette provenu er særdeles usik..:

kert og skyldes primært, at de forudsatte investeringer:

alene er baseret på tekniske forhold og ikke på ø.konO.:-:,

miske forhold. Der.er tale om et proVeD.u fra Ki.itbrlri-

teskatten på ca. 25 mia.

kr.

nutidsV~rdi

for perlbden

2004-42, jf. tabel 2. Det er 'Utvivlsomt udtjk for en

overvurdering af de fremtidige indtægter fra. kulbrin-·

teskatten efter gældende regler. Det .skyldes, at det.

gældende ku!bJintefradragpå250 pct. (25 pct i JO år)

af investerillgenie giVer

selS~abem~ mtiligh~d

rcii

helt

eller

delVi~t

at investere sig Ud

afkulbriiiteskatteh~-jf.

rapporten fra

Kulbrintebesliainingsudvalg~t

2001, bec

tænkning

nr.

'1408.

Overvurderes provenuet efter gæl-·

dende regter'afdeIUle grund, sker der sap-itidig"en tin;;

dervurdering af merprovenuet efter aftalen og lovfor-

slaget, idet et ]rulbrinte[radrag på30 pct. (5.pct,

6 år)

iklce gør det økonomisk attraktiVt at investere sig

kulbrinteskat.·

· · · ··

·"·

--~-------·"''--

j·;

·I

i,.

Tabel 2. Provenu med og uden aftalen'fordelt på ·statens indtægtskilder for indkomstårene 2002-2007

Mia. kr;

·2003-priser

·''

2002

9,2

2003

'7,9

2004'

8,7

2005

9,8

2006

9,6

2007

9,5

NUtidsværdi ·

2004-2042

102,4

H,2

10,1

14,2

42,l

24,8·

133,4

42,5·

·6,9

0,0

49,4

,34,6

Gældende regler''

, Ovetskudsandel/statsdeltagelse·

Rørledningsafgift

Produktionsafgift (royalty)

Selskabsskat

Kulbrinteskat

Aftalen.

, Ovetskudsandel/statsdeltage!se

1,0

2,2

5,9

0,1

0,9

1,9

4,6

0,4

0,9

2,0

4,4

1,4

9,8

3,6

0,9

·0,0

4,3

1,0'

1,0

2,2

4,9

.],0

1,0

2,2

4,7

1,6.

11,9

3,9

1,0

0,0

2,2

4,8

1,6

11,4

3,9

1,0

0,0

. 4,6

2,0..

1,7

11,9

4,0

1,0

0,0

4,8

2,0

(

Rørle<lningsafgift

Seiskabsskat

Prddill\tion.safgift (royalty)

4,7··

2~3

(

Kuiprinie~k~t''

Anm.:

De:r kan forekomme afvigelser

fra

totaler pga. afrundmger. For finansåret 2004 skønnes aftalen samlet at medføre et

merprovenu

på

ca.

3,5

mia. kr.

·· · ·

1) SkØnnet

på

baggrund

åf

statens

basisscenarium

med operatørskifte og indførelse

statsdeltagelse på 20

pct.

Samt

afskaf~

felse a.Kroyalty

2012. Den gældende beskatning opretholdes

hele perioden frem

til

2042.

2) Er efter rilodregning af rørlednipgSafgiftei) .

4" Følsomheder

De~.

må, UQ.d!!r.streges, at

beregningsi;esulta~erne

fØlsolnme ovei for ændrede forUdsætninger.· Resulta-

te~e

vil

~sær Y.~r.e

følsoIJID?-!! overfor ændringer

Olie-

pris, dollarkurs og produktion. For at

få

en indikation

af følsomheden vedrørende eneretsbevillingen er der

tabel 3 vist en række fulsombedsberegninger.·

Tabei

:i.

Følsomheder vedrørende ændringer i allepris og produktion for indl!'omstårene 2004..:ZOØf

·Miil:-kr., 2003-11riser

2004

2005

2006

2007

Nutidsværdi

2004-2042

Fordeling·

st!l~ :.:QU~

PrOVenu ved a'ftalen

9,8

pct.

(2004-2042)

11,9

11,4

11,9

133,~

61:39'

Æn.dring

procfukfion.

lav prodq.jction (ca. 236 mio.

ml)·

-høj produktion (ca. 475 mio.

ml)

9,8

6,2

8,0

11,6

13,4

11,5

11,2

7,5

11,3

11,9

8,0

9,9

13,9

98,0

165,2'

58:42

62:38

11,9

7,9.

9,9

13,9

15,8

.Ændring

oliepris

- oliepris-'ZO pct. (17,9 USD pr. tønde

2004~2010)'

- oliepris-10.pct. (20,l USD pr. tønde

2004-2010)

- oliepris +10 pc\. (24,6 USD pr. tønde

2004-2010)

92,8

113,l

153,7

174,0

56:44

59:41

62:38

63:37

9,,,5

13,4

oliepris +20 pct. (26,8 .USD Pf· tønde

2004-20 l 0)

15,3

.15,8

Anm.: For olieprisen er der efter 2010

henhold

til

IEAs prognose forudsat en

gra~v1s

stigning med 0,4 USD pr. tønde pr.

år.

Afvigelsen mellem middelprognosen og henholds-

vis høj bg lav olieproduktion udgør et spænd i stØrrel-

sesordenen 120 mio. m

for hele perioden. frem

til

2042. Produktionsprofilen for både høj og lav produk-

tion er angivet

ovenstående figur 3. Følsomheden

olieprisen spænder fra 17,9 USD pr. tønde til 26,S

USD pr. tØnde. Dette afviger ikke væsentligt

fra

OPECs aktuelle prisbånd på 22-28 USD'pr. tønde.

Som ·det fremgår af tabel 3 er forde!ingen·mellem

staten og DUC ikke helt symmetrisk i forhold til, om

olieprisen stiger eller falder, selvom det progressions-

skabende element i den foreslåede kulbrintebeskat-

niiig er beskedent - de nye kulbrintefradnig. Variati<>- . relsen af kulbrinteindkomsten gøres administrati\'( Jet-

nerne skyldes, at overgangsordningen vedrørende kul- tere, idet feltopgørelsen afskaffes. Endelig indebærer

brintefradnig og fremførte undernkud bidniger til, at . lbvforslaget;

·selskaber omfattet af både nye og

den gennemsnitlige beskatningsprocent vokser med . gan)Ie r.egier yii skulle foretage to opgørelser.efter forl

stigende overskud. Følsomheden

detnye system er ·,skellige regelsæt. Den administrative .byrde herved

derfor reelt mindre - og systemet derfor

mere

robust-, ..

skønn~s

ilt

Være begrænset.

end variationerne i tabel 3 giver udtryk for. Den gæl'

Adn-JiniStrative konsekvenser for staf, amter og

dende kulbrintebeskatning er derimod,prinCipie!t ind;

rettet som et stærkt progressivt system - med de

meget

store kulbrintefradrag - som har gjort systemet meget

lidt robust og sårbart.

kommuner

Lovforslaget vil ikke medføre administrative

om2

kostixinger.

:·

Lovforslaget bar været forelagt Erhvervs- og Se!C

ministeren og A.P. Møller-Mærsk indebærer samlet· skabsstyre!Sens Center for Kvalitet i EfhverVsReguJe•

set et positivt resultat for begge parter. For DUC-sel- ring, sciin har vurderet, at forslaget ikke

. .

indeholder

ad~

Økonomiske konsekvenser for erhVefvslivet

Den :frivillige aftale mellem økonomi- og erhvervs-

A4Tizihistratfye konsekvenser for erhvervsiivet

skaberne indebærer aftalen en fortsættelse af enerets-

bevillingen frem til 2042. Selskaberne opnår derved

siørre ]<ontinuitei og stal:iilitet med hensyn

til

langtids-

planlægnllig af fremtidige investennger og .undgår en

situation, hvor udbyttet skal øges mest muligt. inden

·den gældende koncession ophører

2012. Gevinsten

ministrative konsekvenser. for erhvervslivet ·på·

fnndsniveau elle.r pr. virksomhed ret omfang; det be-

rettiger, at det bliver forelagt e.t .af Økon9ri:ii-

0$.Er~

hverv,sri:linisteriets

virlcsoinhe4sp"aneler~

ved en forlængelse er

beregningen oven fcir Opgjort

til

størrelsesordenen 27 mia.

kr.

nutidsværdi. Heraf

anslås DUC-selskaberne at

få

Størrelsesordenen 6

mia.

kr.

ntitfdsværdi.

Aftalen indebærer omvendt også en stra!nn.ing af de

økonomiske vilkår for nye koncessioner - herunder

fortsættelsen af eneretsbevillingen·- til ugunst

fo(sel~

skaberne. På den anden side medfører aftalen, at ?pgø-

Miljømæssige konsekvenser

LoVforslåget skønnes ikke at have miljømæssigt:

konsekvenser. De forbedrede. skattemæssige .regler

vedrørende fjerD.elsesomkdstninger s.kØiliies

dOg

·at

medvirke til, at fjerne;lsen a:(anlæg m.v. V:il ske

i.Over~

ensstemmelse med de miljømæssige lienSyn.

· ·

Forholdet til EU-retten:

'· -·

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige

.asp~kter.

·'··

Samlet· vurdering afi/q>nsekvenserne aflavforslaget

~~si~v~-~on~.ekyense(

Økonomiske kdnsekVenser for ·

.,sta~

lunter,og kommuner '

· 1_·"

Lovforslaget·

skønnes

·saninien

:med..cle øvrige .elementer.i (_lftalen

:ati;nedfrn:e eti;nerpro:venu.tilstatei;i ....

på ca.

1,1

mia.~·

for iilcll<9ms,t4fet.

20Q4, 0a"2,l nua.

kr.

for mdkornst-

' • .

året'2005 og ca. l,8'n\ia:

ki'.

fcii:' '.

indkornståret2006>. "... · ·'

For .(inansåret 2004 skønnes Jov-.

forslaget atwedføre et provenutab

på skiitteon:iiådet på

ca~

0,3 mia.

. kr:i

'!'.en~

aftalen under et skm,lnes,

tnedl'iire

et merproventl på ca:

3,Smia.kr. på baggrund af den ak,

,•'·•'·

':•.:·

tueJle

~jjeptjs.i

finai;is!ov.forsfaget .

. ·J.. ......

.···.;·

Jor},904·. ... .

.,,. . .. , .

-Administrative koitsekvenser

fori· ..

Ingen

:·

·. · Ingen·

stal,.nrµter.og kommi;ii;ier ,

·•·

·"

·økOttotliiske·Og

a:chnmlstrati'V~

· .,

konsekvenser-

for~erhver;Yslivet;·

(

'Lo\ifutsfagei giver stØiTe stabi.litet · · Lo\ifofaii.get inedfurer en sttam-

ning afbeskatr\ingen· for nye kcm-

orhkting

tletr

fremtidig<> beskat-

ning af kulbrintevirksomhed. Des- cessioner. , .:

(

·" ,:,

.ilden opnår selskabeme. en forlæn-

ge.Ise af

eneretsbe\iilling~n

.til

··

"·

2042.. . .

M1_ljømæ~sigekol;lsezy~Qser. ,~. '~.

Jngeµ_,.

gen

"Atlinfui'stiadve

ko:nsekven~er

for··.·

borgerne

-·· · · ···

·.," ·

Forholdet til E:l),re)ten

, '. "._, ... ,.

·>.~r

. ·,

IIlge:ri

'· ·

>..

'·.'.

Ingen

.. . Lovforslaget indehol.der

ik;k7

1m~~eilige a~pekter

• ·.

·1, '.

.. . .

Bemærkninger til lovforslagets ·enkelte bestem1nelser

Til§

li)e;nl~t

de~

foreslåede

JOA.

Bestemm~lsen ~edrø

rer

kun

de direkte omkostninger

til

fjernelse af anlæg-

()

Til nr. I

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af,

at der fremover vil findes to sæt regler vedrørende be-

regningen af kulbrinteskat - nemlig de gældende reg-

ler i kapitel 3 og de foreslåede regler i kapitel 3 A.

Til nr. 2

()

gene. Der sker ingen udvidelse af fradragsretten ved-

rørende andre afviklingsomkostni:Ilger.

De afholdte direkte omkostninger, som den skatte-

pligtige kan fradrage, efter at virksomhed med indvin-

ding af kulbrinter er ophørt, omfatter ikke generalom-

kostninger.

Der henvises

øvrigt til pkt. 3.1.3

de almindelige

bemærkninger.

Det foreslås endvidere, at rørledningsafgift og dis-

pensationsafgift ikke længere skal kunne fradrages

Det foreslås, at det præciseres, at omkostninger,

som den skattepligtige afholder til fjernelse af anlæg,

ved

opgørel~en

af den skattepligtige kulbrinteind-

komst,. der danner grundlag for beregningen af både

selskabsskat og kulbrinteskat. Det gælder både rørled·

ningsafgift/dispensationsafgift, der betales med hjem-

også efter at virksomhed med indvinding af kulbrinter

er ophørt, skal kunne fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige kulbrinteindkomst, der danner grundlag

for beregningen afbåde selskabsskat og kulbrinteskat.

mel

olierørledningsloven, og rørledningsafgift, der

betales i henhold til aftale med staten, hvilket er tilfæl·

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre,

at der løbende opI;lås fradragsret for afholdte omkost-

ninger

takt med, _at anlæggene fjernes, idet der enten

vil være tale om driftsomkostninger, der er fradrags-

berettigede efter de almindelige regler, eller fjernel-

sesomkostninger, hvor

fradragsr~tten

udtrykkeligt er

det

relation til eneretsbevillingen.

Ændringen, der

kun

gælØer rørledningsafgift vedrø-

rende indkoms4 der beskattes efter kapitel 3

skal

ses i sammenhæng med forslaget om, at rørlednings-

afgiften fremover vil kunne fradrages direkte i kul-

brinteskat efter kapitel

:3 A,

forslaget til

§.

20 B,

sti<: 4,jf. lovforslagets

!;nr. 8. Derved.afskaffesrør-

ledningsafgiften reelt

··

Der henvises i øvrigttiJ.pkt; 3.1.4 i"de almindelige

bemærkninger.

Til

irr.

Det foreslås, ai overskriften

lir

kapitel

ændres, så

det tydeliggfiles, at disse.regler grelder fof indkomst,

der·erhverves

tilknytillng

"til'k6n'cessioner,"der er

til~·

delfmed'virkning·fra

føil.

januar•'.2004. Det motlsva;

rer t!enforesiåede overskrift til

kapitel3 A;jf

forsla-

gets·1;

til-.

8. 'Der

således

taie om en re'.dåktionel æn-

dring.

' '

Tilsvarende regler gælder,hvor et aktiv ændrer an,

vendelse. inden for knlbrintevirksomheden . -'- dvs ..

overgår fra anvendelse på et felt til· anvendelse på et

andet felt

Det foreslås, at disse regler skal gælde tilsvarende',

når et aktiv overgår.fra henholdsvis .til anwnclelse i.til-

knytning til en konc<(ssion, <)ei:

omfattetafkapitOJ

og til.henhoJdSvis fra anvendelse i tilknytning til kon-

c_essio~er,

der er omfattet af kapitel 3 A.

... ··:. :·.. ,-.".

Tilnr,.6· ..

. . . ... . .

. ... , ..

Aovendes et aktiv, der giver adgang

til

knlbrint.c:fra-

drag, delvis i forbindelse med anden virksomhed, ned-

sættes grundlaget for beregning af knlbrintefrµ.drag i

for~pl.d

til l!!Wvets

aµven~.e\se

V".d

ande~,virksolll1'ed,

jf. kµlbrintes]<atteloyens

16,.st)<,

. ," ,

betror.e~i~s,

anvendel~e

tilknY,tning .!il

e~ kcm~

9es~ion 9ffifatiet"afk~pitei'3

sidestil!es. med

~v~n~

d~lse ve~.

illjden

,virksoinhe~. p~i:ved fci~4di;~

grt\l)cJ,.

lagetfo~

l<;ulbrintefradrag

vedi:ør~n4e,aktiyer"de~.an'

vendes både

vedkUlbqnt~yifksom)le<l oµi{att~t

arJiii:

pi.te]

og af kapitel

forholdsinæssiit efter

hkti:

vetS

3Ilvend~Jse

·r

tilknytp.ing

til

·qe

tO.

kO.åces~iO~~.

.,."

Til

nr:

li .

" Som beskrevet i de a!Iilinilellge bemærkninger'hf-

snit

kan

der med forslaget ·opstå· den situation, ·at et

selskab kan have ·afskriVnirtgsberettigede· alctiver, -der

både anvendes

tilknytning

til

koncessioD.er~··

der er

omfattet Hfkapitel-3, og

tilknytnini·til korices:sionef;

der er omfattet af kapitel 3

Det foreslås, at sådanne afukrivliingsberettigede ak-

tiver behandles på santme måde; som det er tilfældet

efter

gældende regler, når et aktiv anvendes både·

.f9r-

bindelse !lled knlbrintevir)<:so!llhc:d og anden virl>som-

hc:d•

disse tilfælde.kan,der foretages .skattemæssige:

afskrivninger

.i·

ktilbrin.teindkomste!l l!led

:C:t

bel~b,

som s:varerftilde:n.forholdsi;næssige

.~vendelse

af a,k-

tivet i relation til kulbrintevirksomheden,

jf.

kn.lbrinte-

skat)e)ovc:ns

stk,.1•. pg

stk.

Disse blaµdet

ben)1tede. a,ktive.r ayskrives særskilt.

n'tiJsyare~de ~ådefpresiås

.sæ'.;.k:i1t afskrivning af

akti;v~r; ,~~r ~~n~eS

både

·tilknytn~ng ~il ·ko~t::e~sjO

m;r,

der er,

q!Jlf~Uet

af kapitel

tillqlytning tjl

kon9essiop.e.rLder

.er.9Qlfal}~t afk~pitel._3 ~.J?e ~kat

temæssige afskrivninger kan herefter fordeles '.efter

forholdet ll)elle!!'

~l)liv"\S

anvendelse. i tjikoytning til

k'o;ncessiO~en o.~fatt~t af,k~j,~t~l3

heqp9ldSvis

kapi~el

Å;

.•

•.

··.'

•· .•.

• • ".

:···

··•

·"

.·:

3.A.

·1.

Til

Il!'·

Kulbrmtesk~ttel9;:ens·

6, stk. 4,

gj~er

regler for

·beregningen af kulbrin.tefradrag i .de tilfælde, hvor· et

itl(tiv

ove~går

fra

anvendels~

ved'ktilbtmtevirkscimhed

til anvendelse ved anden

vi~ksoinhed;·

og hVor et aktiv

overgår

fra

anveildelse·ved anden"Vitkscimhed'til an-

ven'de°lse ved· kulbrintevirksomhed; I disse tilfælde

fratrækkes henholdsvis tillægges·aktivets skattemæs-

sigt nedskrevne værdi grundlaget for knlbrirtfefradra-

get-fra.og. med.det·indkomstår, hvori o'vergangen fin-

def'Sted.

Til'nr.

7 ·

.. .

.· . •

Reglemii. om se)skabsskat afkiilbriritelndkomst

6p'-

reiiiolde8 i det'stdreliO!e uæn'dte.t: bet'inclebærer,' ai

derved beregningen 'af selskiibsskai

knlbrinieiridc

korns! ikke ·skeIDes mellem'; ·am·fuiIIion\sten vediørei-

frå

ei:rkOnceSsiOh,

der·e.r

Onifåftet

afk'aj)itef3~

·enef

koncession, der

·er

Orllfu'ttet 'afkap'ite1'3

DerVed

vil

det

eksetnpe1ViS væie·inUligt for.Utivæiehdekoncessi·

onshåvere

deil·danske· def afNOrd.Søell:... ved Oereg:..·

ningeh af selskabsskat efter kapitel

at modregne

efterforskni.tigsudgifter

relatiou .til en eventuel ·ny

koncession .omfattet

kapitel

3 A.

produktionSihd·

tægtef fra den »gamle« koncession.

K6rl.Sekvertsen

'af;

·åtet s.elskab

fremtiden kan have

koncessioner, der beskattes·efterforskelligetegler; er,

at der skal ske en fordeling af den betalte selskabsskat

af knfbrinteindkomsten efter• kapitel

mellem. ind-

komst i tilknytningtil koncessibner omfattet

kapitel

3 og 3 A. Det skyldes,

selskabsskatten ·er fradrags'

berettiget ved.opgørelsen afknlbrinteskattegrundlaget

- både efter kapi.tel.-3 .og kapiteJ.3 A, Det har ikke hidtil

vætet nødvel)digt at foretage en sådan fordeling af sel,

skabsskatten; fordi·den·be.talte selskabsskat efter gæl.,.

dende regler. fr::J.drages .uden ;for feltopgØrelseme.

. ,

.Det foreslås på.den baggrund,. at.derVed.indkoms.t-

opgørelsen.efte• kapjtel :3 kan fradrages rlen· selskabs,

skat,. Som· vedrører indkomsted; der

be;skatt~,s,

efter ka-

pitel 3. Opdelingen kan foretages. efter forholdet mel-

lem indkomstårets knlbrinteindkomst opgjort efter ka-

pitel 3 opgjort uden feltbeskatning og kulbrintefradrag

og indkomstårets kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A

uderr kulbrintefradrag.

Tilnr.

8 ..

··Det foreslås, at der indsættes· et nytkapitel 3 A i kul-

brinteskatteloven. Herefter vil re glem<> for opgørelsen

og ansættelsen·

til

kulbrinteskat for gældende konces-

sioner fortsat være

kulbrinteskattelovens kapitel 3,

mens reglerne for opgørelsen og ansættelsen af kul-

brinteskat for nye koncessioner vil fremgå af det nye

kapitef3

Til §'20.A: ·

Med den foreslåede besiemmelse freingår dei

direk~

te af loven, at de foreslåede regler i kapiter 3· A fiiider

anvendelse

på

i~dkomst,

der erhverves i \ilknyihing til

kOnceS~iOri~r,

dei'

tildeles

nled virkning fhi 1. janl)ar

2004· eller senete: Det an!Øres ·endvidere· direkie, at de

fdresl1ie&· regler også skal gilde for deh

fortsætiels~

al'eni:retSbevillingeir; solh er en del ·af aftalen.

Regl~~e

vil

de~ed.

gælde

fo~

'de

k~ncessioller,

som tildeles meci

virkning

fra

januar 2004 "eller se-

nere i henhold til undergrundslovens

12, typisk i for-

bin,delse

n;i.e4

~ventuel.

ny udbJ.!dsrup.de eller efter

»Åben

pør«-proced~en~

I »Aben .Dø.r«- pro9eduren,

der gcClde!

områdeme.øst for 6.

0 .•

15'

(»Øst-D~

mark«),

kan

selskaberne uathængigt afudbudsrunder:

iøbencle ansøge om

kOnc~ssion!er i'~n·

åftig åbnings-

periode

fr~

2. J°'iuar ti!'3o:

~eptemher.

De foreslåede regler gælder ikke for indkomst, der

er~verves

tilknytning til koncessio:ner, som er tilc;Ielt

med virkning fra før I.januar 2004,jf. dog

3, stk. 3.

·Hvis et selskab i periodef.1. 2.januar til 30, september

2003 har indsendt en ansøgning til Energistyrelsen

»Åben Dør«-proceduren, og hvis dette selskab tildeles

en koncession·med virkning fra før 1. januar 2004, vil

de. skattemæssige vilkår, der er forudsat

ansøgnin-

gen, dvs. reglerne

kapitel 3, gælde fot; denne konces-

sion. Hvis selskabet tildeles en.koncession med virk-

ning

fra 1.

januar"2004.ellex sehere,.vi1 de foreslåede

regler i kapitel 3 A gælde for koncessionen.

Da ansøgnings.fristell·

»Åben Dør«-proceduren

2003 ud!Øb den 30. sepiember, og da proceduren først

åbnes igen den 2; januar 2004-, vil andre ·selskaber ikke

kunne komme

en tilsvarende: situation med hensyn til

spørgsmålet oin, ·hvorvidt en koncession eventuelt til-

deles på de skattemæssige vilkår i kapitel 3 eller kapi-

tel 3

De foreslåede regler i kapitel 3 A vil under alle

omstændigheder

virkning for alle andre selskaber,

der fremover får tildelt nye koncessioner til at efterfor-

ske og indvinde olie og gas på dansk område.

Ifølge en mangeårig praksis tildeles koncessioner i

henhold til undergrundsloven som

kombinerede efter-

forsknings- og indvindingstillade/ser.

Dette indebæ-

rer, at rettighedshaveren har en 6-årig efterforsknings-

periode, hvori rettighedshaveren skal udføre .et god-

kendt arbejdsprogram med henblik på at finde olie- og

gasforekomster. Hvis fund ikke gøres inden for denne

periode -: eller en kortvarig forlængelse.J1eraf - ikal

området tilbagel.everes

til

staten. Hvis der derimod

gø-

re:i et fund, der er

~Ommercielt,

og sOm rettighedsha-

ve~n agte.r·~t

.ipdvinde, har denne

ret

til

en forlænge_!-,

aftilladelsen

med henblik på indvinding på højst 30

år.

D.er er s.åledes

~~ t~le

.qm µdstedelse af en ny

~Qn~

cession til indvinding.

Det' er staQig muligt, at en af de nuværende rettig-

hedshavere fra 5. udbudsrunde i 1998, der har fået til'

delt en koncession med yirJining fra !Ør

januar

2004, efter denne datq gør et fund, der agtes indvundet

og dermed udløser en 30-årig forlængelse af koncessi-

onen. InQkomst ved.rør.ende en ,sådan ·koncession er

ikke omfattet af de

foreslå~de

regler i kapitel 3

A..

Hvis koncessionen forlænges yderligere efter udlø-

bet

de nævnte 30 ·år, vil indkomsten vedrørende

koncessionen være omfattet af de foreslåede regler

kapitel 3 A.

Det vil kunne forekomnie, at der bliver gjort fund,

som ligger

to eller flere kOncessioilsområder, der er

Omfattet af forskellige sæt skatteregler.

sådanne· til;..

fælde fordeles indtægterne

fra

·fundet på hver enkelt

koncesSi6rl..

Ogsii efter

januar 2004'vil der kunne ske udvidel-

se af koncessionsområder, der ·er tildelt med Virkning.

fra før

jmluar 2004. Det forudsætter, at rettigheds-

haveren ansøger Energist,Yrelsen om et få tildelt et til-

stødende~

ledigt område som led i deh såkaldte nabo-

blokprocedure i henhold til undergrundslovens

12,

stk. I, litra d.

·En sådrui'tldvideISe af°eri"retiigh'edshave"rs konCeSSi-.

onsolliråde

(arealudvidels~)

·kan ske enteii ved,

den

eksisterende 'koncession udvides til også at omfatte

det nye område, eller ved, at der udstedes en ny kon-

cession for det nye område. I begge tilfælde kan der

fastsættes. Særlige vilkår for det nye om!åde.'

Den skattemæssige behfili.dlil).g

areafudvidelser

følger

be~ebei.konces_sion.

En arealudvidelse, der tildeles·ve.d udstedelse af en

ny koncession med virkning fra I. januar 2004 eller

senere" vil således ·være 9mfattet af de foreslåede

reg~

ler i kapitel 3

En arealudvidelse, som ikke medførerudstedelse af

en ny koncession. og som sker

forhold

til

en eksiste._

rende koncessiontildelt,med virkning fra

før

I, januat

2004, vihære'omfattet,afbpitel

3 ..

'Arealudvidelser godkend<is sjældent< af Energisty-

relsen; da hovedreglen i henhold til undergrundsloven

er; at koncessionstildelingenkal i·offent!igt udbud..

gjort efter det nye og bredere skattegrundlag

kapiiel

Til§ 20B:

Det foreslås, at de skattepligtige indtægter afgræn-

ses på samme. måde, som det er )i!fældet ved bereg-

ning

selskabsskat og kulbrinteskat efter gældende

regler. Det foreslås også, at den særskilte ansættelse -

som efter gældende regler - foretages furste gang for

det indkomstår, h".ori forundersøgelsen og

e~erforsk

ni.ngen påbegyndes, Det indebærer, at den særskilte

ansættelse foretages første gang for det

år,

J:ivor 'den

sk,attepligtige opnår en efterforskningstilladelse, der

Det µræciseres direkte

i-'

Io\;teksten,

·ilt

indkomSten

efter'de fore$låederegler i'kapitel

A opgøres særskilt

og uafhængigt afindkomstopgØre!sen efter kapitel

· Efter det foreslåede'§ 20

stk.

kati efterforsk-

ningsudgifter vedrørende tilladelserne 7/95 (Anja), 91

95(Maja),15/98 (MajaExtension),'17/98 (Sine) og 5/

99 (Kraka Extension) dog fradrages ved opgørelsen af

indkomst efter kapitel

3·

A i det.omfang, efterforsk-

ningsudgifterne ikke kan ruriunes

indko·mst' efter ka-

pitel

.3.

Der er tale om en

overgangsr.egel.

Son\

20 A, stk:

foreslås, at indkomst fra rørled-

ningsafgift,jf.•

CfB,fortsat skal være omfuttet afka-

pitel

medmirtdre' den 'skattepligtige i feirbindelse

med indgivelse af selvangiVelse for indkomståret

2004 vælger at anvende reglerne i kapitel

A med

virkning fra og med indkomståret 2004 for indkomst

gi".er vedkommende en eneret til det pågældende om·

råde.

Den foreslåede bestemmelse i .stk.

indebærer, at

der ved beregningen

grundlaget for kulbrinteskat-

ten tages udgangspunkt

in~omstopgørel~en,

der an-

vendes

til

beregning

selskabsskatten. Forskellen

mellem de to beregningsgrundlag følger

de foreslå,

ede bestemmelser i

§§

20 C-20 E.

stk.

foreslås, at skatteprocenten for kulbrinte-

skatten fastsættes til 52 pct. Den herved beregnede

erhvervet

tilktlytniflg til

Samtlige kbncessioner. For-

målet ID.ed

dette

forslag er bl.a. at sikre, at Dansk Olie-

rør

AJS,

som ojJpebæter indtægter fra rørledningsaf-

gift, og som ikke. er orn:fattet af aftalen .mellem økono-

mi.:.

og erhYervsrninisteren-og DUC, har mulighed for

at fortsætte under uændrede skattevilkår;

· Der er ikke ved beregningen ·af kulbrinteskat -

skat nedsættes med rørledningsafgift in.v., som den

skattepligtige har betalt, og hvor afgiftspligten indtræ-

der den

januar 2004 e!ler senere,

jf.

det foreslåede

stk. 4.

modsætning til opgørelsen af selskabsskat af kulbrin-

teindkomst efter ktilbrinteskaitelovens kapitel 2 - en

Hvis kulbrinteskatten herved bliver negativ, fore-

slås det,

den negatiye skat kan.fremføres

til.modreg~

ning

kulbrinteskat vedrørende de· efterfølgende ind·

komstår.

Til§ 20 C:

samlet indkomstopgørelse vedrøreilde ·indkomst, der

erhverves

tilknytning

til·

koncessioner, der er tildelt

heriholdsvis fur og efter den

januar 2004.

Det betyder, at et selskab, der deltager i flere for-

skelllge tilladelser, både

kan

have indkoms4 der be-

skattes efter kapitel 3.

indkomst, der beskåttes efter

·De foreslåede. bestemmelser fastsætter de samme

regler om grundlaget for kulbrintefradrag, som fore-

slås at gælde i relation

til

reglerne i kapitel

Forskel-

len til de gældende regler ligger således ikke i grund-

laget for kulbrintefradraget. Forskellen er alene stør-

relsen af kulbrintefradraget.

forhold til gældende regler er knlbrintefradraget

nedsat fra

pct. af anskaffelsessummen i

I 0

år til

det foreslåede kapitel

3 A

Det vil· bl.a. være tilfældet

fbr partnerne i DUC fra og med indkomståret 2004,

idet disse. ·selskaber også deltager

andre tilladelser

end eneretsbevillingen. Der- er ikke tale om, at den

samme indkomst beskattes efter to Sæt regler. Der er

tale om, at selskabernes samlede indkomst ved kul-

brinteindvinding1 den danske del af Nordsøen forde-

les mellem de .to sæt regler.

Der er ingen· Sambeskatningseffekter: mellem de to

indkomstopgørelser. Det er eksempelvis ikke muligt

at modregne underskud.ved indkomstopgørelsen efter

kapiteJ

i overskud ved indkomstopgø'relsen efter ka-

pitel 3 A eller omvendt. Det er Således ikke muligt at

modregne underskud, der- bl.a. som fulge

kulbrin-

tefradraget.på i alt 250 pct.- opstår eller er opstået un-

de'r. gældende regler,

positiv kulbrinteindkomst op-

pct. af anskaffelsessummen

år.

Nedsættelsen gæl-

der. både i relation.til kulbrintefradrag vedrørende in-

vesteringer i produktionsanlæg, piatfonne og rørled-

ninger m.v" der er omfattet af§

8~.stk.

og kulbrin-

tefradraget vedrørende efterforslrningsudgifter, der er

valgt aktiveret efter§ 7,.stk.

2. pkt.

Til§

20 D:

Bestemmelsen.fastsætter- ligesom det er tilfældet

ved beregning af kulbrinteskat efter de gældende reg-

ler (kapitel 3) - at selskabsskat vedrørende indkomst,

somibeskattes. efter· kapitel 3

Å;

kan· fradrages ved op-

gørelsen af grundlaget for kulbrinteskatten.

Der gælder den tilsvarende problemstilling vedrø-

rende fordeling af selskabsskat mellem kapitel

kapitel

3 A;I

som

i:r'beskrevet i •bemærkningerne

.til

ni.

uVenfor.:Der henvises

t.il

disse bemærknin'"

get._"·;

.·1.· ·

;· ·· ··

, "

Tll

§2QE:

·._. • ·· ·

1·

(

()

(

)

·i

)

·l

Deii Joteslåede'bestelntilelse fastsretterregleme

fot

behandling afundersk\idi nvis"den•skatfepligtige' kul·

lirlnteiridkomst'udviser'uriderskua.1 disse tilfælde

kan

uridei'skudcteffrerirføres tii moaregning i'positiv

ifu!-

briiiteinOkOmst efter kapitel

A for ·sehere

irid-

kom8tår. Der gælder ingen tidsbegrænsning for fr<im-

førseisadgangen. -" Reglern.e

·sv~er

til de regler,' der

ga;Jdet'fdtlbehanaling afundersknd uden forfoliopg.;-

relserne'eftt\r de gældende regler, jf.

19. "

··

TnsVarende ·

S'vai-er

····den ·

fOreslåede besteinme.lse ·

stk.

z·

om, at underskud

fra

andeil'indkomst ikke kan

fradrages i positiv knlbrinteinOkomst, til de gældende Til.nr.

De foreslåede

be&temm~lset

i.kulbrUiteskattelovens

regler i

19. Det.lmderstreges·i den forbindelse; at

indkomst omfattet af kapitel

betragtes som anden

27 A og§ 27 Bfastsætterde særligevilkår,.deriføl-

indkomst i denne relation: Underskud

kulbrinteind- ge aftalen skal gælde for partnerne

DUC..

27 A fastsætter de nødvendige regler om overgan:

komst efter kapitel' 3

kan

således ikke modregnes

po-

sitiv kulbrinteindkoinst efter kapitel 3 A. Tilsvarende gen fra beskaining"efter gældende regler til beskatning

kan underskud efter kapitel 3 A ikke modregnes i po- efter de foreslåede nye reglef'i kulbrinteskattelovens

kapitel 3 A. Det gælder regler om videreførelse af

af-

sitiv kulbrinteindkomst.efter kapitel 3:·

§'20

·stk. 3, iridehotder den .foreslåede

cany

slaivningsgrµnd,lag og

andr~ s~attemæssige

værdier,

back-regel· vedrørende·

fje:melsesomkostninger. Det

grundlag. for kulbrinte.fradrag; behandlingen

.uud-

foreslås således, at hvis der rrsterer et uudnyttet un-

nyttede feltunders!\ud·veØ overgangen samt pej)and-

derskud ved endeligt ophør af virksomhed omfattet af lingen

,af

uudnyttet. underskud ved den samlede ind-

kapitel

A,.:Udbetales skatteværdien af den del

af~n~

komstopgørelse ved overgaµgen .samt

forbindelse

med fusion m.v.

derskudd~t,

:·som udgøres· af fjernelsesomkostninger.

Dc;;r

h~nyises.til

omtalen af overgangsreglerne

Fjemelsesomk.ostrlinger;· .som -effektivt

bar

nedbragt

kulbrinteskat; kan ikke medtegnes til den del

under- ll.lmindelige

be~ærla;tipger ~fsnit

3.2.1.

27 B vedrører den særlige situation, at det

aftalen

skuddet, der udgøres af fjernelsesomkostninger.

'Skat~

teværdien beregnes med skattesatsen for de senestpå- mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevil-

lign ede kulbrinteskatter. Denne regel betyder, at skat- lingshavemej henhold

til

eneretsbevillingen er

aftal~

teværdien; af underskud på grund af fjernelsesomkost- at staten den

jUli 2012 vederlagsfrit erhverver en an-

ninger først beregnes med satsen for den senest pålig-

del på 20 pct. at'DUC.

ned.e kulbrinteskat, og hvis der herefter fortsat resterer

Bestemmelsell fast.sætter regler om de skattemæssi-

et underskud, sopi.udgøres af fjernelsesomkostninger, ge konsekvenser af denne overdiagelse. Overdragel-

anvendes .skattesatsen for den næstsenest pålignede sen behandles

vidt omfang efter de almindelige skat-

kulbrinteskat og· så fremdeles. Udbetalingen sker så

temæssige regler for afståelse af en ideel andel af en

vidt muligt i indkomståret efter ophør og endelig lig-

kulbrintevirksotnhed med den. væsentlige undtagelse,

ning.

skattetnæs~ig

fo.rtjeneste .og tab ved afståelsen ikke

Udbetalingen er maksimeret til den kulbrinteskat,

indgår ved indkomstopgørelsen for partnerne i DUC.

som selskabet har betalt i henhold

til

reglerne i kapitel

Det præciseres endvidere, at afståelsen ikke kan danne

3 A;med. tillæg af den kulbrinteskat; som selskabet grundlag for afskrivning.

har betalt vediørende indkomstår foi-ud for indkomst-

Efter det foreslåede

27 B, stk. 2, opg.;r partnerne

året 2004, I modsat fald ville selskaberne blive stillet i DUC pr. 8. juli 2012 de enkelte afskrivningssaldi

bedre; end hvis fjernelsesomkostningerne havde været

fordelt på de indk'omstår,;hvor ·selskabet haVd«

ind-

tægter

fra

produktion. DeLer makshnalt. selskabets

egen betalte kUlbrinteskat, eder kan tilbagebetales .ved

cany

back'reglen.'Der ses bort.

fra

eventnel kulbrinte,

skat, der er,betalt

.af

indkomst i anclr.e. selskaber, der er

e\ler- har .være.I sambeskattet med det

p~gæl<lende

sel-

skab" Makshn9m.beløbet. opg.;,es,so111 betalt kulbrin-

teskat. før fradrag

betalte .olierørlednings- og <lis-

pensationsafgiftei-.

_: . . · · . · ·,; .. - :.·..

:Oet

fo:i;~siås ep~videre~.'

at. en,

~yentuel ~dp~ta:iip.g

ikke medregnes til den skattepligtige indkqmst.

Endelig foreslås, at skatteministeren bemyndiges til

at fastsætte nærmere regler for gennemførelsen.af.så-

danne udbetalinger. Bemyndigelsen tænkes. ikke

ud,

nytte\ 111ed det S!l1Jl1lle, men skal give mulighec\ for at

fa~tsætte

pogle praktiske regler, der kan lette u,dbeta-

lingen, når.reglen bliver

aklueLD~t

s)<erfomioden;lig

først

ow mange

år.

···-~--·---·-·. -·~~----··-----

som ·saldiene ;ved iridkomstårets· begyndelse. med til-

læg

anskaffulsessuinmen

for

driftsmidler.og skibe,

der·er··anskalfet•i•perioden

januar :2012 tiL8, juli

2012·.og med:fradrag

afi

salgssummen for· skibe· og

driftSmidler;-der ersolgtcog Jeveret i denne.periode"

På

disse saldi

kan.

der foretages':afslqivniriger.

·fik

perio-

den. fi:al,,janu<rr.2012

~!.~. j~li

2Ql2,

De .sål!'de,s op-

gjorte afskriwii>ger reducer.es me.d 176/31\6..For p,eri-

od·~~fr.i 9.jµ~,201i

m~d d~cem!ier

2012

kan

par\fie,neforetage afs!<ri,vilhiiier på gnµi,dlag

ai'.?O

p~i.

a.fsitliJie90.pr. 8.juli 201:2 med fra<jr3gaf8Qp"t. afde

fqrelJ!gn.e afskrivniriger

f.orperi~den

1. janµar 201.f! til

8. juli 2012 reduceret med 176/366 og med tillæg ·af

anskaffelsesswnmen for driftsmidler og .skibe, der er

anskaffet i perioden 9;juli.2012til 31. december2012

og med· fradrag

.;1f

satgssummen• for. skibe og drifui-

midler;..

der·er~olgt

leveret i denne periode: De så'

ledes. beregnede .afskrivniriger"reduceres .med"190/

3661 ·Summen af afskrivniriger.opgjort

fo<

de .to perio-

der,kan'fradrages ved iridkomstopgøtelsen for.2012. ·

Til illustration af principperne·

for

beregning

.af

af-

skrivninger

ef!er:§

'stk:

er·

der i nedenstående

eksempervistet eksempel på beregnirig af afskrivniri'

gerfor en.(tænkt) partner i DU€ .

•

.. •;

ii,

'•

.·r

•'·

••

l';l\s~mpel,1.

• •

·.:

•

•. ,

;: • ,

; .. • • -.'

•• •

•

••.

!.. ,.

••

·I'

; ' "

-··

,; '

.'·..

- •

Beregning.

afsl;rivninger m.v, 2012,for partner i DUC.

• •

Beregningsforndsætninger:

· Afskii'liiirigssa!do ultimo 2011

.,·

. .

Tilgang;'netto.

januar;- 8:juli.2012

Tilgai/g, netto 9. juli - 31idecember20li (100 pci:)

LOOO

...

:'~._·,,,8,Q,·

. .

'·'

220

.-,

A)skrivniriger 2012:

Perioden: i/1 -

8/7

2012

Perioden

9/T'

31/12··

Afskrivniriger2012 i alt . '

• (10oii+soJ*o,25•190/366

. .

.;·

(100o+80-140+220)*0,25*17(//366*0,8

·"

"·

i4o

•zs2

OpgiJr~/seGJ

afskrivningsslz/lid primo 2013

Afskrivaingssaldo ultimo 2011

Tilgang 2012

Afskrivniriger 2012

Afgang ved statsdeltagelse

Afskrivairigssaldo primo 2013

Overgangsreglen indebærer, at der foretages en

op~

gørelse af afskrivningssaldi pr. 8. juli 2012, og at der

beregnes forholdsmæssige afskrivninger på grundlag

af denne saldo. Dette afskrivningsgrundlag kan an-

vendes ved såvel indkomstopgørelsen for 2012 som

ved opgørelsen af grundlaget for overskudsandelen

for perioden 1.januar2012- 8.juli 2012. For den re-

sterende del af 2012 opgøres afskrivningerne på

grundlag af saldoen pr. 8. juli 2012 efter fradrag af af-

skrivninger vedrørende første del

indkomståret og

efter fradrag af en statsandel på 20 pct. og med tillæg

af nye anskaffelser

denne periode.

I overensstemmelse med aftalen fastsættes

d~t

27 B, stk. 3, at overskudsandelen fradrages i såvel

i.ooo

80+220*0,8

0,20*(1000+80-140)

256

-252

-188

816

grundlaget for beregning af selskabsskat som grundla-

get for bere'glling af kulbrinteskat. Endvidere præcise-

res det, at overskudsandelen ikke kan danne grundlag

for afskrivning.

Der henvises

øvrigt til de almindelige bemærknin-

ger afsnit 3.2.2.

Til§

Til

nr.

og 2

Det foreslås, at kulbrinteskatten efter det foreslåede

kapitel 3 A

kulbrinteskatteloven opkræves efter sam-

me regler som den gældende kulbrinteskat efter kul-

brinteskattelovens kapitel 3,jf. dog

nr.

Tilnr;3

De,t foreslås, at,skattepligtige omfattei,af det fore-

slåede kapitel 3 Ai kulbrirlteskatteloven,jf. §.I, nr. 8,

til'

brug ved beregning og opkrævning af foreløbig kul-

brinteskat skal give told• og skattemyndighederne op•

lysning om, de forventede rørlednings' og dispensati-

onsafgifter .for indkomståret ·Sammen med den oplys-

ning;, som den 'skattepligtige efter de gældende regler

skal give om den forventede kulbrinteindkomst.•Der-

med har told- og skattemyndighederne.grundlag for. at

sioner, der er omfattet

kapitel 3

kan erhv.erveren

ved tilkendegivelse i forbindelse med· indgivelse af

selvangivelse· for det første ind.kornstår;. hv.ori.

ind-

komst herfra erhverves, vælge, at·regleme.i kapitel

skal.anvendes for indkomst fra disse. koncessioner

med virkning.fra og med dette.indkomstår. · "

Metl dette forslag

koriC_esSiorier.

ude"n~foi·

eneret§hevilling"en

V'ietge·

med

virkiihlg

fri·

og med indkomståret :i004 i:ivetgå

'til

kan

selskaber under nuværende

al'

modregne de forventede rørlednings- :og' dispensati-

onsafgifter ved fastsættelsen .af den foreløbige kul-

brinteskat,. der opkræves efter reglerne i kulbrinleop-

krævningslovens §

)

;

Dette forslag skal ses i sammenhæng med det fore-

slåede § 20 B i kulbrinteskatteloven, jf. § l, nr. 8,

sig~

:Vilkår'sOm

eDere~beVilii~gshavem~;·hVis ~elSka'..

lierne tilkendegiver. dette ·Ved illdgiveise ·af se1vangi-

vel~e.

for

beskaining· efter kapitel 3 A ,under sanin\e ikatteinais-

indkomståret 2004. D,et valg, som selskabet

træffer i cieniie·forbfudelse;

~ii

gælde fot ai

niii.fk~endi:

kapitel

3~inokom'st.

hv.orefter rørlednings- og dispensationsafgifterne for

·skattepligtige omfattet af det foreslåede kapitel 3 A i

kulbrinteskatteloven fradrages i kulbrinteskatten.

Hvis selskabet senere

erhverv~r

kapitel 3-jndkomst

fra

nye koncessioller, vil selskabet kunne vælge

fra

med det første indkonistår med den nye indkomst

di~$e

fra

koncessioner at overgå

ti.I

kapitel"3 A fQt:.denne

(

Til§

Det foreslås i stk. l og 2, at loven træder i kraft da-

indkomst u'afhængigt af aet valg, som selskåbet har

(}

gen efter bekendtgørelsen

Lovtidende, og at den bar

virkning for indkomståret2004 og senere indkomsplr.

' I

stk.

foreslås, at skattepligtige, som har indkciI:nst

fra koncessioner, der er omfåttetafkapitel 3, ved' til-

kendegivelse

forbindelse med indgivelse

selvarigi-

velse for indkomståret 2004 kan- vælge, at reglerne

kapitel 3 A og§ 27 A,jf. § 1, nr. 8 og 9, skal anvendes

truffet vedrørende indkomst

fra

nuværende koncessi-

oner. Det er en betingelse herfor, at Selskabet

tr~ffer

sit valg i forbindelse med indgivelse af

~~i~~~giVCise

·for det i'øiSte indkomstår, hvori den

~ye

kapitel 3-ind-

komst erhverves

fra

den pågældende ckoncession.

HviS selskabet seriere køber en anOel ar·e.n konces:.

sion, som t?elskabet

forvejen

har

andei.~f,

;-il

~el

skabet være bundet af det valg, som selskabet traf

forbindels_e mec,l den fk!rst_ erhvervede andel_

den på-:

gældende koncession.

for indkomst

fra

disse koncessioµer. Ved efterfølgen-

de erhven:else af indkomst i henhold til andre konces-

()

!';

\_)

Bilag 1

L~yforsiaget

sallinieiihoiclt med gre.Jdencle

lov . •

.. . ..

. > . .·.· .

•

··

Gældende formulering

Lovforslage.t.

§1

lo~

om beskatning af indkomst i

forbind~l~e

med kulbrinteindvinding

Danmaik, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 792 af29. september 1993; som

a;ndret senest ved § 6

lov nr. 313 af 2 L maj

2002,. foretages. følgende ændringer:

. ·

...

§2.---.

Stk.. 2.

Endvidere svares der en kulbrinteskat

efter bestemmelserne i kapitel 3.

§2,'.stk: 2,

ærid!:~s

eJler3A«, . · ·: .. ,

»kapii~13;,

tii: ;>kllpitel

.. , .

Efter

§i

in<lsl!'hes:.

. »§

A. ·Ved opgørelsen af den i

4 nævnte

skattepligtige indkomst kan. fradrages beløb;

som·deir skattepligtige afholder til fjernelse af

anlæg også efter, at virksomhed med.indvinding

af kulbrinter er ophørt.

§,10 .B. Ved opgørelsen af den i.§ 4 .nævnte

s,kattepligtige

indkmp~t

kari

iKk~

fi:adrag,es be,

løb, som skal

b~tales.

i hen,bold

til,§

2, stk.

.4,

pkt., e]ier

stk.'2 og 3,

lov

om e\ablering og

benytteise'

iif

en rØrl\idning til iianspof\ ,af råolie

koride,n.~at,

det omfang

be\~bet

vedrører ind-

!Coriist, aerbeskattesefter reglei:Jie i kapitel 3 A.

pkt. fmder tilsvarende anvendeise,'hvor belø-

bet, som den skattepligtige skal betale for etable-

ring og benyttelse afrørledning, er fastsat i aftale

med statel,1.«

3. Overskriften til kapitel 3·affattes således:

»Kapitel 3

Kulbrinteskat for indkomst fra koncessioner

tildelt medvirkningfra før I.januar 2004

bortset fra eneretsbevillingen m.v.«.

"..--~

:•

Gæidende formulering

Lovforslaget

4. I§

14, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.:

·1

14. Ved opgørelsen af indkomsten for de en-

kelte felter finder re_glerne;i

§~,4;\R.~~tJ~:

15,"

18 anvendelse. Udgifter kan

kifu

rrattækkes

det ..

omfang, de vedrører indkomsten fra feltet. Der

bortses

fra

forunderaøgelses- og efterforsknings-

udgifter.

St.k. 2.

-- -

·'.:;.

'.i'

~'·

, ..

»§ 7, stk. 4, og § 8, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse for afskrivningsberettigede aktiver,

de~tlåde an\\~bde~

i fotbindelse med virksomhed

omfattet af kapitel

og virksomhed omfattet af

kapitel

A.« "

·'

. §'16/"'-' ." ••..... ,...

.·, .- ·'' .",

"•'')'<

.·

·i

·l

.li

(

I·

'•!

: Stk.'2-3.

-'-'"

' " ., ,".. •:. " ... ' ..

Stk 4.

OVeFgår"ef

aktiv,

d~l'

•giver: adgarig

til

kulbrintefradrag, til anden anvendelse end den. i

stk.

.!,

µævnte, fragår et belø]J

svar~nde

ti.I

akiiv&is'.

si<:~tiemiessigi

nedsktevne'

yæiili :

grundlaget for beregning af kulbrintefradrl!gbt

fra

og med det indkomstår, hvori overgangen

finder sted. Overgår et aktiv

til

anvendelse, der

omfattes af

8, stk. 1, forhøjes grundlaget for

beregning af kulbrintefradrag med.a.l>tiyets skak

temæssigt nedskrevne væfcli'

fra

merl

det

iiid'

kornstår, .hvori. o1'ergangen. fm der

.st~d.

<'ri!sva-

rende regler finder.anvendelse

.tilfælde', hvor et

aktiv overgår fra anvendelse

.p.å

felt·

iil

anven-

dels."' på. et andet

felt:

. · " · " ·,·:.

_,;,j_1,;;·.,;··._

5. I§

16, stk. 4, 3. pkt"

indsættes efter »til anven-

delse på et andet felt<<: », i tilfælde, hvor et aktiv

overgår fra henholdsvis

til

anvendelse i tilknyt-

ning til en koncession, der er omfattet

kapitel

3, og i tilfælde, hvor et aktiv overgår til .hen-

holdsvis fra anvendelse i tilknytning til en· kon-

cession, der er omfattet af kapitel

A«. ·

•

()

virksomhed,

friig~r ~ii

aridel

ilf

ailsk'affel&esstirii'

nieri'

elle'i' akiivets ·nedskrevni'l ·værdi;

der

fot'

Mldsmæssigt

's~fil-er

lii' a)ctivilis

'ariv~ndeise·veå

~!id.en vifkiiorrih~d/!

grui:!dtagei' for

9e~~gni~~-"f

kulbrintefradraget°"' ·

· ·· · ". · ' ·· ·· "

. ,;

,; '

;> ' .

··

Stk 5.

:AnvendeS'etå,kt!v;

der

glv6r aHg1u\g'til

6. I

16,

stk. 5,

indsættes efter »delvis i forbin-

kiiibriiitefriid~ag;.

delviS

t'Orbuidels'e'inea ån'cieri

delse med anden virksomhed,«: »herunder virk-

somhed omfattet af kapitel

A,«.

·'

.• !' · ' . ; ,"

.. .- '

'"'i ;

affattes således:

»§ 20. Ved opgørelsen af den skattepligtige

kulbrinteindkomst fradrages skatter, der for det

pågældende indkomstår pålignes den skatteplig•

lige efter reglerne i kapitel 2, og som vedrører

indkomst, der beskattes efter dette kapitel.«

(

()

20. Ved opgørelsen af den skattepiigtige l<:riI-

brinteindkomst fradrages skatter, der for det på-

gældendi; i.ridk.omstår pi\lignes den skatJ;epl.igtige

af den efter

reglern~·

kapitel 2 opgjorte ind-

komsti.

- · ·

·~

Gældende fo1?11ulering

Eavfor~laget.

8. Efter § 20 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 A

"·

Kulbrinteskat for indkomst fra

enerets bevillingen m, v. og koncessioner, der

tildeles

med

virkningfra I.januar

2004

eller

senere

20 A. Reglerne i dette kapitel finder anven-

.. ,,

.,,.

::·;

','

. ".!.'

':.'

·'

...

;

;··

delse for indkomst, der erhverves i tilknytning

til

koncessioner, der tildeles med virkning

fra

ja-

nuar 2004 eller senere. Reglerne omfatter endvi-

dere indkomst, der erhverves i tiiknytning til

eneretsbevilling af8.juli 1962 til efterforsknmg

og indvinding af kulbrinter i Danmarks under-

grund. In.dkomst omfattet af dette kapitel opgØ-

res særskilt og uafhængigt af indkomst efter ka;

pitel

Stk. 2.

Efterforskningsudgifter vedrørende

tilc

Jadelserne 7/95 (Anja), 9/95 (Maja), 15/98 (Maja

Extension), 17/98 (Sine) og

5199

(Kraka Exten-

sion) kan dog fradrages ved opgørelsen

ind-

komst efter dette kapitel i det omfang, efterforsk-

ningsudgifterne ikke kan fradrages i indkomst

efter kapitel

Stk.

Indkomst som nævnt i§

I 0 B

behand'!es

efter kapitel

medmindre den skattepligtige i

forbindelse med indgivelse af selvangivelse for

indkomståret 2004 vælger at anvende reglerne i

dette kapitel med virkning fra og med indkomst-

året 2004 for indkomst erhvervet i tilknytning til

samtlige koncessioner.

, §

20 B.

Den skattepligtige ansættes særskilt til

kulbrinteskat af de indtægter, som er nævnt i § 4,

stk. 1 og 2. Den særskilte ansættelse foretages

første gang for det indkomstår, hvori forundersø-

gelsen og efterforskningen påbegyndes.

Stk. 2.

Den skattepligtige kulbrinteindkomst

opgøres e_fter reglerne i §§

4-10 B

samt §

14,

stk.!, 2. pkt., med de ændringer, der følger af

§§ 20 C-20 E.

Stk. 3.

Kulbrinteskatten udgør 52 pct. af den

skattepligtige kulbrinteindkomst, jf. dog stk. 4.

Kulbrinteskatten tilfalder _staten.

Stk. 4.

I kulbrinteskatten fradrages beløb, som

er omfattet af§ 10 B, og hvor afgiftspligten ind-

træder den

januar 2004 eller senere. Hvis kul-

brinteskatten derved bliver negativ, kan det ne-

gative beløb modregnes i kulbrinteskat for de ef-

terfølgende indkomstår.

Gældende formulering

. ·.!.'

Lovforslaget

· , ·

,! .

.·,

·.

··.·

20 C. Ved opgørelsen af kulbrinteindkom-

sten kan fratrækkes et beløb på 5 pct. (kulbrinte-

fradrag) af anskaffelsessummen for aktiver, der

er omfattet af§ 8, stk. 1. Kulbrintefradraget ind-

rømmes i det indkomstår, hvori den skattepligti-

ge har påbegyndt afskrivning på aktivet, og hvert

af de følgende 5 indkomstår.

Stk. 2.

Der indrømmes desuden et kulbrinte-

fradrag på 5 pct. af de forundersøgelses- og efter-

forskningsudgifter, som efter § 7 fradrages over

5 år. Kulbrintefradraget indrømmes i det ind-

komstår, hvori den 5-årige fradragsordning er

påbegyndt, og hvert af de følgende 5 indkomstår.

Stk. 3:·

Afstår den skattepligtige et aktiv, der

giver adgang til kulbrintefradrag, fragår afståel-

sessummen i grundlaget for beregning af kul-

brintefradraget fra og med afståelsesåret. Der

fragår dog højst et beløb svarende til anskaffel-

sessummen for det solgte aktiv. Erstatningssum-

mer og forsikringssummer sidestilles med afstå-

elsessummer.·

(

)

Stk. 4.

Overgår et aktiv, der giver adgang

til

kulbrintefradrag, til anden anvendelse end den i

§ 8, stk. l, nævnte, fragår et beløb svarende

til

aktivets skattemæssigt nedskrevne værdi i

grundlaget for beregning

kulbrintefradraget

fra og med det indkomstår, hvori overgangen

finder sted. Overgår et aktiv til anvendelse, der

omfattes af

§·

8, stk. I, forhøjes grundlaget for

beregning af kulbrintefradrag med aktivets skat-

temæssigt nedskrevne værdi fra og med det ind-

komstår, hvori overgangen finder sted. Tilsva-

rende regler finder anvendelse

tilfælde, hvor et

aktiv overgår til og fra anvendelse i forbindelse

med virksomhed omfattet af kapitel 3.

Stk. 5.

Anvendes et aktiv, der giver adgang til

kulbrintefradrag, delvis i forbindelse med anden

virksomhed;• herunder virksomhed omfattet af

kapitel 3, fragår en andel af anskaffelsessummen

eller aktiveis ·nedskrevne værdi, der forholds-

mæssigt svarer til aktivets anvendelse ved anden

virksomhed, i grundlaget for beregning af kul-

brintefradraget.

20 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige

kulbrinteindkomst fradrages skatter, der for det

pågældende indkomstår pålignes den skatteplig-

tige efter reglerne i kapitel 2, og som vedrører

indkomst, der beskattes efter dette kapitel.

Gældende formulering

Lolfors/aget

§ 20 E.

Såfremt den skattepligtige kulbrinte-

indkomst ndviser underskud, kan underskuddet

fremføres til modregning i tilsvarende indkomst

for senere indkomstår. Underskud kan

kun

frem-

føres til et senere indkomstår, i det omfang un-

derskuddet ikke kan modregnes i tidligere års

indkomst.

Stk. 2.

Underskud fra anden indkomst

kan

ikke

fradrages i kulbrinteindkomsten.

Stk.

Hvis der resterer et uudnyttet underskud

ved endeligt ophør af virksomhed. omfattet af

dette kapitel, kan skatteværdien af den del afun-

dei:skuddet, som vedrører fradrag efter

10 A;

udbetales til den skattepligtige. Skatteværdien

beregnes med skattesatsen for de senest påligne-

de kulbrinteskatter. Udbetalingen kan højst ud-

gøre den kulbrinteskat, som den skattepligtige

har betalt i henhold.

til

reglerne i dette kapitel,

med tillæg af den kulbrinteskat, som den skatte-

pligtige har betalt vedrørende indkomstår forud

for indkomståret 2004. Det i 3. pkt. nævnte kul-

brinteskattebeløb opgøres før fradrag

betalte

olierørlednings- og dispensationsafgifter, jf.

20 B, stk. 4. Kulbrinteskat vedrørende kulbrin-

teindkomst hos selskaber, der er eller har været

sambeskattet med den skattepligtige, medregnes

ikke efter 3. og 4. pkt. Udbetalingen medregnes

ikke til den skattepligtige indkomst. Skattemini-

steren kan fastsætte nærmere regler for gennem-

førelsen af udbetalinger som nævnt i 1. pkt.«

9. Efter

27 indsættes:

»§ 27 A. Ved opgørelsen af skattepligtig kul-

brinteindkomst for de skattepligtige, der har ind-

komst i tilknytning til koncessioner, som overgår

fra beskatning efter kapitel 3 til beskatning efter

kapitel 3 A med virkning fra indkomståret 2004,

gælder reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2.

·skattemæssige afskrivninger foretages

med ndgangspunkt i den skattemæssigt ned-

skrevne værdi pr. 31. december 2003. For akti-

ver omfattet af§ 7, stk. 3, foretages skattemæssi-

ge afskrivninger fra og med indkomståret 2004

på baggrund af den skattemæssigt nedskrevne

værdi pr. 31. december 2003 med et beløb, som

svarer til den forholdsmæssige anvendelse af ak-

tiverne ved efterforskningsvirksomhed i tilknyt-

ning til koncessioner omfattet af kapitel 3 A.

Gæ/dendefonmulering

· .

Lovforslaget

··.

~;.

.,_

:·::;

(

·:·.

·.·,

.!·:.

•,.

Stk. 3.

Kulbrintefradrag efter

20 C foretages

med udgangspunkt i grundlaget for kulbrintefra-

drag efter

16 pr. 31. december 2003 for de ak-

tiver, der anvendes i tilknytning

til

koncessioner,

hvorfra indkomst fra og med indkomståret 2004

beskattes efter kapitel

3 A.

For de aktiver, som

·, '· ", .". indgår i grundlaget efter

pkt" beregnes kul-

brintefradrag med 10 pct. af anskaffelsessum-

men for den resterende del af den 10 års periode,

der begyndte med det indkomstår, hvori den

skattepligtige påbegyndte afskrivning på akti-

.•

verne.

(

'·.

;

()

Stk. 4.

Uudnyttede underskud, jf.

18,

stk.

ved udgangen af indkomståret 2003 vedrørende

felter, hvorfra indkomst fra og med indkomståret

2004 beskattes efter reglerne i kapitel .3 A, kan

fradrages i den skattepligtige kulbrinteindkomst

med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2004 og

2005 og 6 pct. i hvert af indkomstårene 2006-

2016. De resterende uudnyttede underskud bort-

falder.

pkt. finder kun anvendelse, hvis den

skattepligtige for indkomståret 2003 har foreta-

get maksimale skattemæssige afskrivninger på

aktiver omfattet af§ 7, stk. 3, og

Stk. 5.

Uudnyttede underskud, jf.

19, stk. 2,

ved udgangen af indkomståret 2003 fordeles

mellem d.e koncessioner, der fra og med ind-

komståret 2004 omfattes afhenholdsvis kapitel 3

og3 A.

Stk. 6.

Fusionsskattelovens

8, stk. 6, finder

ikke anvendelse på underskud omfattet af stk. 4

og underskud under stk. 5, som kan henføres til

kapitel 3 A ved udgangen af indkomståret 2003,

hvis den skattepligtige er modtagende selskab i

den pågældende fusion, spaltning eller tilførsel

af aktiver.

".'

Gældendeformulering

Lovfo'8laget

.·:

:·,

i-' . ,_ :'

[

;

. .

. •'i'.·

_._,

i,_·:·:

I,),

. ' .

·"

.. .

_.,

·'

27 B. Ved statens indtræden den 9. juli 2012

som partner i DUCs aktiviteter vedrørende ene-

retsbevillingen og statens overtagelse af en andel

på 20 pct. af DUCs produktionsanlæg m.v., der

anvendes til aktiviteter i henhold til eneretsbevil-

lingen, jf. aftale af 29. september 2003 mellem

økonomi- og erhvervsministeren og bevillings-

haverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli

1962 til efterforskning og indvinding af kulbrin-

ter

Danmarks undergrund, gælder reglerne i 2.-

5. pkt. Afståelsestidspunktet i skattemæssig hen-

seende er den 9. juli 2012. Der beregnes ikke

skattemæssig fortjeneste eller tab vedrørende de

overdragne aktiver og passiver. Partnerne i DUC

beholder 80 pct. af afskrivningsgrundlag og 80

pct. af andre skattemæssige værdier vedrørende

aktiver og passiver, som staten overtager en an-

del af. Afståelsen påvirker ikke grundlaget for

kulbrintefradrag eller eventuelle uudnyttede un-

derskud hos partnerne i DUC og kan ikke danne

grundlag for afskriVning.

Stk. 2.

Pr. 8. juli 2012 opgør partnerne i DUC

de enkelte afskrivningssaldi, som saldiene ved

indkomstårets begyndelse mec\ tillæg. af anskaf-

felsessumntenfor· driftsmidler og skibe; der er

anskaffet

perioden I .jruiiiar 2012

ti!

og'ined

jlili

2012 og med fradrag af salgiisumillen for

be og driftsmidler, der er solgt og leveret i deilne

periode. På disse saldi kan der foretages afskriv-

ninger for perioden

j'llluar 2pq til og med 8.

juli 2oq.pe

~pgjorte

afskrjyniliger efter;?. pkt,

re<luceres. nied 17(i/366. For perioden .9. juli

2012 tjl og med 3 \.

~ecemqer

2012'k'anpartner,

ne foretage afskrivninger på gru(ldlag.

8.0 pct.

af saldiene efter

pkt. med fradrag af

pct. af

de' foi'etagne'afslirivrtinger efter 3. pkt. og med

tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og

skibe, der er anskaffet

perioden 9. juli 2012 til

og.med 31'.december 2012 og med fradrag af

salgssummen for skibe og driftsmidler, ·der er

solgt og leveret i denne periode. De beregnede

afskrivnjnger efter 4. pkt. reduc.eres med .190/

366. Summen· af afskrivninger opgjort efter 3; og

5. pkt. kan fradrages ved indkoinsfopgørelsen for

2012:

ski-

;

Gældende formulering

Lolforslaget

Stk. 3.

Det årlige beløb svarende til 20 pci. af

positiv skattepligtig indkomst opgjort efter kapi-

tel 2 med tillæg af nettorenteudgifter, som den

skattepligtige skal betale til staten

henhold til

aftale, af 29. september 2003 !Dellem økonomi-

og erhvervsministeren og bevillingshaverne i

henhold til eneretsbevilling af 8. juli.1962 til ef-

terforskning og indvinding af kulbrinter i Dan-

marks undergrund, fradrages ved opgørelsen af

den i

4 nævnte skattepligtige indkomst og

kan

ikke danne grundlag for afskrivning.«

(

§2

llov.om ansættelse og opkrævning m.v. af skat

ved kulbrinteindvinding, jf. lovliekendtgørelse

nr"793 af29. september 1993, som æridret bl.a.

ved§ 12

lov nr. 166 af24' marts 1999"og se-

nest ved

38 i lov nr. ·165 af 15. marts 2000,

foretages følgende ændringer:

. § 1. - - -

Stk.2.---

Stk. 3.

Skattepligtige, ·der er omfattet af

kul-

brinteskattelovens kapitel 2. og. 3, skal indgive

sdvangivelse senest den

maj

året efter ind-

komståret.

§ 2. Skattepligtige, der er omfattet af kulbrin-

teskattelovens kapitel 2 og 3, skatteansæ'ttes af

told- og skatteforValtningen. Skattestyrelseslo-

vens §·12 A fmder tilsvarende anvendelse.

An-

sætteisen omfatter:

særskilt indkomst efter kulbrinteskattelo-

vens kapitel 2;

2) kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelo-

vens kapitel 3; anden indkomst, der er skat-

tepligtig her

til

landet.

Stk.2.---

I§ I, stk. 3, § 2, stk.

pkt" § 11, stk.

§ 12, stk. I,

ændres »kapitel 2 og 3« til: »kapitel

2 og 3 eller 3 A«.

(

I§ 2, stk.

nr. 2, og§ 4, stk. I, I. pkt"

ændres

»kapitel 3« til: »kapitel 3 og 3 A«.

)

4. Kulbrinteskat efter kulbrinteskattelovens

kapitel 3 svares med foreløbige beløb i to rater,

som forfalder til betaling den

oktober i ind-

komståret og den I.juni i året efterindkomståret.

Sidste rettidige betalingsdag er den 20. i for-

faldsmåneden. Falder sidste rettidige betalings-

dag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fri-

sten til den følgende hverdag.

Lov nr.

206 af29.

marts

2004

Lov om ændring af lov om etablering og benyttelse af en

rørledning til transport af råolie og kondensat

(Ændring af reglerne om betaling af rørledningsafgift og dispensationsafgift)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Daamarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§1

I lov nr. 291 af IO.juni 1981 om etablering og

benyttelse af en rørledning til transport af råolie

og kondensat, som ændret ved § 7 i lov nr. 254

af 8. juni 1983, lov nr. 432 af I 0. juni 1997 og

2 i lov nr. 74af12. februar 2002, foretages føl-

gende ændring:

1. I§

indsættes som

stk. 3:

»Stk 3.

Bestemmelserne i

2, stk. 4, og

stk. 2, finder fra og med den 9.ju!i 2012 ikke an-

vendelse for de rettighedshavere, der er omfattet

af kulbrinteskattelovens regler om beskatning af

indkomst fra eneretsbevillingen m.v., og for de

koncessioner, der tildeles med virkning

fra

ja-

nuar 2004 eller senere.«

§2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørel-

sen i Lovtidende.

Givet

Jagthuset, Trendskov, den

29.

marts

2004

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

Bendt Bendtsen

Økonomi- og Erhvervsmin.

Energistyrelsen, J.nr. 4033-0002

AU001588

H. Schultz Grafisk

OMTRYKT

Lovforslag nr. L 115

Folketinget 2003-04

(Rettelse

skema side 3)

Fremsat den 17. december 2003 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om etablering og benyttelse af en

rørledning til transport af råolie .og kondensat ·

(Ændring afregleme om

bet~ling•afrørledningsafgift

disp~~satio~s~~gi~)

§1

(

1 I lov nr. 291 af!

juni 1981 om etablering

og benyttelse af eri rørledning til transport afrå-

olie og kondensat, som ændret veff

7 i lov nr.

254 af8. juni 1983; lov nr. 432 af

Hi.

juni 1997

og ved

2 i lov nr. 74· af 12. februar 2002, fore-

tages følgende. ændring:

I§

indsættes som

stk.'

»Stk..3,

Bes.tefilm,els.eflle i § 2, stk. 4, og,§ 3,

stk. 2, fmderfra og med den 9.juli 2012 ikke an-

vendelse for de rettighedshavere, der er omfattet

afkulbriµteskattel11veps regler om

~eskafning

indkomst fra

ener~tsbevillingen

m.v.. og for de .

koncessioner, der tildeles med virkning fra

ja-

nuar 2004 eller senere.« .

§2

Loven træder i kraft·dagen efter bekendtgørel-

sen

LoVtidende.

(

)

(

)

Økonomi- og Erhvervsmin.

Energistyrelsen, j.nr. 4033-0002

AU001412

Schultz Grafisk

"'"

Bemærkninger til lovforslaget

,,Almihdeligri

beinåir/ciiihtW

·; '

;;.

til kiJ]briritesbfteloY.fil'ei:;62j eller at"bwigåtil åt bli-

. -, . ·

Lovforslagefska\;ses

sammenhtengmed fqtsl;get

ve,91)lf~l!~!·a\

de.nye

r~g),rj ~api\e13A.

Denne valg-

til ændring

ar~ib;futeskattei~;en'.'

. '

. . 'muligliect'fremg'årafforslage!

til

ændring afknlbrinte-

. . ·,i··

·'

slqlttel9veQ,

Baggrunden for /oeforslaget.

l)en. 20"

brum,- 2093 yed.\?g

F~lkelill&e,~.

jf:,

,54,

at o.Pfdrdre regeiinge\J:

til'

åt;"optage drliftdser med

x:r:.f.1.øµer...: Mærsk

oih

irii\li!ih~dO.rtie

for affoiMætte

en'eretsBevillihgen af8.jtili

t~62 tileften

r~g'og

indvinding af olie og

naturgas

N6rds~eh.

:EheretSbe-

villingen udløber i 2012. .Prøftelserne har taget afsæt

Folketingets ønske om

åt

Sikre

staten en større andel

a:f

væ;\li,ern~

for~indel~~

med nuværende 91!·

J:i:

0mti-

Økonom-fske konsekve'1ser for erhverVslivef

Det må forventes, at knn selskaber, .der kan opnå en

dig udnyttelse-af

olie-

gasressoru;c;:rll~ i}~Jordsøen.

økonomisk fordel ved at overgå til den nye

knlbrinte~

Den 29. september 2003 blev der, med forbehold

skatteordning, vil vælge af benytte deiuie mulighed.

·'

;

for Folketingets samtykke, indgået aftale mellem øko-

nomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne

·økO>io·1niske kOnsek:'ehser for stat, amter:CJg

kblnmu-

henhold til eneretsbevillingen af8.juli 1962 til efter-

ner

forskning og indvinding af knlbrinter i Darunarks un-

Forslaget er omkostningsneutralt

forhold til rør-

dergrund om en fortsættelse af bevillingen frem

til

med 8. juli 2042 med visse ændringer af den hidtidige

ledningsloven

eneretsbevilling.

Administrative konsekvenser for stat, a1nter og kon1-

Aftalen vil medføre, at der gennemføres en omlæg-

muner

ning af kulbrintebeskatningen, således at statens ind-

Lovforslaget vil ikke medfure administrative om-

tægter

fremtiden hovedsageligt kommer fra over-

kos~nger.

skudsdeling samt beskatning af oversknd i stedet for

fra bruttoafgifter.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

·som følge heraf er det aftalt, at rørledningsafgiften,

Lovforslaget vil ikke medføre administrative om-

som bevillingshaver betaler

inedfør af aftale fra kostninger.

1981, modregnes i den nye kulbrinteskat, der skal be-

tales fra

januar 2004. Modregningen sker indtil

Miljømæssige konsekvenser

2012. Herefter bortfalder røiledningsafgiften. Andre

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige

rettighedshavere betaler rørledningsafgift eller dis-

konsekvenser.

pensationsafgift i medfør afrørledningsloven.

Forholdet til EU-retten

Lovf01~/agets

Som følge heraf foreslås rørledningsloven ændret,

således at bestemmelserne om betaling af rørlednings-

afgift og dispensationsafgift ikke finder anvendelse

fra

og med qel) 9. juli 2012 for

rettighedsh~yere,

der

b,etal,er,knlbrjnteskat efter reglerne i

jrulbrinte~p!l"lo

vens

~apitet

·.J.

herunder de

.re~.ighe.dshavez:e,

som

vælger at, betale knlbrinteskat efter kapitel 3 A.

indhold.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

For at stille alle rettighedshavere lige ønsker rege-

ringen at give andre rettighedshavere med tilladelse,

Høring

meddelt før

januar 2004, mulighed for at vælge·

Lovforslaget har været hørt i Skatteministeriet, Fi-

mellem fortsat at være omfattet af kapitel 3 i forslaget

nansministeriet og Justitsministeriet.

Vurdering af konsekvenser for lovforslaget

l>ositi~e k~h~ekvenser/

Mindreudgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

lrigen ·

...

(

Økonomiske korisekveiisei for Ingen

stat, kommuner og anitskommu-

ner

Administrative konsekvenser . Ingen

for'stat;•kommuner og atnts"

•kommuner

· Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Selskaber, der kan opnå en Ingen

Økonomisk' fordel ved at

·overgå til den nye kulbfui\e-

skatteordnjng vil lienytie

denne mulighed.' ·

Ingen

Inge!l

•:

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

'fugen

til ændring af kulbrinteskatteloveii, således at statens

(

)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til§

§;

stk.;·3i fastsættes,

3:t.

dispens_a_tion~afgiften

rørledningsafgiften op4æves

fra

og .med den 9. juli

2012, for. de selskaber, der er omfattet af den nye kul-

brintebeskal!ting i·medfør af kulbrinteskattelovens ka-

pite1;3. A.

Ophævelsenie.r

,en

konsekvens

fpr,slag

indtægte{i fremtiden hovedsageligt-kominer fra over·

skudsdeling samt beskatning af overskud i stedet for

fra bruttoafgifter.

(

)

Til§

Lovens ikrafttræden vil ske samtidig med

ikrafttræ·

den af ændringen af kulbrinteskatteloven.

•.

. Bilag 1 .

Lovforslaget sammenholdt.med gældende

fo'v

·'·'

Gældende formulering

L,ov(q~sloget

Iloynr. '.1.91eflQ.juni1981 ometablering.cig

benyttelse af en rørledning til transport.af råolie

og kondensat, som ændret ved.§

lov nr. 254 af

8. juni 1983, lov nr. 432 af!O. juni 1997 og veq

§·2 i lov.nr; 74 af!2. februar2002, foretages føl•

gende ændriiig:

·1.

i§

md;æites som

stk. 3:

6. Loven træder i kraft den !.juli 19$1.

Stk 2.

Bestemmelserne i§ 2, stk.1;2:pki., §

.3,

stk. 2,

§ 3, stk. 6, finder ikke anvendelse på

virksomhed, der udøves i henhold til. eneretsbe-

villiug af 8. juli 1962 til efterforskniog

iod-

vindiog af kulbrinter i Danmarks undergrund

med tilhØreride protokoller og aftaler. Energimi-

nisterens afgørelser efter bestemmelser i §

stk.

3 og 5,

kan

af bevilliogshaverne iodbringes for

det voldgiftsnævn, der er omhandlet i § 14, stk.

bevillingen, jfr. bekendtgørelse nr. 372.af7.

november 1963, 111ed senere aftalte ændringer.

»Stk 3.

Bestemmelserne i

2, stk. 4, og

stk: 2, finder fra og med den 9.juli 2012

an-

vendelse for de rettighedshavere, der er omfattet

af kulbrinteskattelovens regler om beskatniog af

indkomst fra· eneretsbevilliogen m.v. og for de

koncessioner, der tildeles med virkniog fra L jac

nuar 2004 eller senere.«

ikke

§2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørel-

sen i Lovtidende.