Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. oktober 2016
J nr. 2016-2622
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 27. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 374 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 374
Vil ministeren redegøre for, hvordan og i hvilket omfang Marstal Fjernvarmes
solvarmeanlæg og andre installationer har haft betydning for etablering af
lignende anlæg i Danmark og i udlandet?
Svar
Marstal Fjernvarme har siden 1996 haft et stort termisk solfangeranlæg, som er
udvidet to gange. Ved det udvidede solvarmeanlægs idriftsættelse i 2012 blev det
verdens største på det tidspunkt. I dag er det verdens fjerdestørste anlæg. Dan-
mark har de 20 største solfjernvarmeanlæg i verden.
Marstals solvarmeanlæg dækker godt halvdelen af det årlige fjernvarmeforbrug hos
Marstal Fjernvarme. Anlægget leverer således betydeligt mere varme, end der
3
forbruges om sommeren. Derfor er der etableret et 75.000 m dampvarmelager,
som kan rumme store mængder varme, der bruges i efterårs- og vintersæsonen.
En stor varmepumpe bidrager til at øge sæsonvarmelagrets kapacitet.
Marstal Fjernvarmes solvarmeanlæg og sæsonvarmelager har ad flere omgange
modtaget støtte fra EUDP-programmet og fra EU, hvilket har muliggjort en løbende
teknologiudvikling af solvarme og varmelagring samt en demonstration af nye løs-
ninger for omverdenen. Anlægget i Marstal har derigennem været en del af videre-
udviklingen af nye teknologier i branchen. Eksempelvis kan nævnes etablering af et
efterfølgende sæsonvarmelager i Dronninglund samt mere effektive solvarmean-
læg på flere andre danske fjervarmeværker.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk