Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1668973_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. september 2016
J nr. 2016 - 2613
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 21. september 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 362 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jens Joel (S).
Spørgsmål 362
”Vil
ministeren oplyse, hvor stort et afkast McKinsey og Struensee forventer det er
nødvendigt at sikre pensions- og kapitalforvaltere, før end de finder det attraktivt at
investere i forsyningssektoren, jf. side 95 i rapporten ”Forsyningssektorens
effektiviseringspotentiale?”
Svar
Det er ikke muligt at sige præcist, hvilket afkast der er nødvendigt for at sikre, at det
er attraktivt at investere i sektoren. Investorernes krav til afkastet vil variere bl.a. på
tværs af sektorer, over tid, og det vil afhænge af renteniveauet, afkastet i andre
sektorer m.m.
Regeringen lægger med forsyningsstrategien op til, at det skal være muligt at opnå
et markedskonformt afkast af investeringerne i sektoren, og regeringen har anvist
en metode til at sikre, at dette er tilfældet. Det skal sammen med de øvrige tiltag i
forsyningsstrategien sikre, at der hverken over- eller underinvesteres i sektoren.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk