Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1669179_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. september 2016
J nr. 2016 - 2617
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 20. september 2016 stillet
mig følgende spørgsmål nr. 348-355 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 354
”Vil ministeren forklare forskellen på den indtægtsrammeregulering af fjernvarme-
sektoren, som foreslås i forsyningsstrategien, og omkostningsrammereguleringen
beskrevet i aftale af 7. april 2016 om regulering af fjernvarmesektoren?”
Svar
Forskellen på den omkostningsrammeregulering, som blev besluttet i aftalen af 7.
april i år, og den indtægtsrammeregulering, som er foreslået i forsyningsstrategien,
er illustreret i figuren herunder:
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm. om forskellen på den indtægtsrammeregulering af fjernvarmesektoren, som foreslås i forsyningsstrategien, og omkostningsrammereguleringen beskrevet i aftale af 7. april 2016 om regulering af fjernvarmesektoren, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1669179_0002.png
Den vedtagne omkostningsrammeregulering indeholder de første to elementer i
ovenstående figur, dvs. et loft over selskabernes omkostninger og et effektivise-
ringskrav.
Derudover har selskaberne efter gældende regler mulighed for at få deres finansiel-
le omkostninger (renter og lign.) dækket over varmeprisen. Og selskaberne har
mulighed for at få en forrentning af deres indskudskapital efter ansøgning hos
Energitilsynet.
Det blev med aftalen i april besluttet, at forrentningsreglerne skal ændres, men
indtil der er indgået aftale om ændringerne er udgangspunktet, at de eksisterende
regler videreføres – dvs. at selskaberne kan opkræve finansieringsomkostninger og
forrentning udover omkostningsrammen i overensstemmelse med de eksisterende
regler.
Regeringen foreslår, at der i fremtiden opgøres en forrentningsramme på baggrund
af selskabernes aktivbase. Indenfor den forrentningsramme skal selskaberne så
afholde deres finansielle omkostninger – renter og lign.
Det foreslår vi, fordi der i dag eksisterer ulige muligheder for at selskaberne kan få
forrentning, afhængig af hvornår de er etableret, hvordan deres kapitalstruktur er
m.m. Samtidig er selskabernes forrentning ikke entydigt koblet til deres investe-
ringsniveau. Nogle selskaber kan altså få en høj forrentning, selvom de har relativt
små investeringer i sektoren, imens andre selskaber med større investeringer kan
få en relativt mindre forrentning.
Sidst er de eksisterende regler meget svære at administrere for Energitilsynet, og
sagsbehandlingstiden er lang. Det giver usikre rammer for selskaber og forbrugere
og risikerer at give varmeforbrugerne et stort priseftersmæk, når afgørelserne i
forrentningssagerne er blevet truffet.
Ved at lægge forrentningsrammen til omkostningsrammen og justere for effektivise-
ringskrav, fremkommer en samlet indtægtsramme, som udmeldes til selskaberne,
og som lægger et samlet loft over de indtægter, selskaberne må opkræve fra for-
brugerne.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2