Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1669167_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. september 2016
J nr. 2016 - 2617
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 20. september 2016 stillet
mig følgende spørgsmål nr. 352 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 352
”Det antydes i forsyningsstrategien, at den ”svage” produktivitetsudvikling i forsy-
ningssektoren i forhold til andre sektorer skyldes manglende effektivitet. Vil mini-
steren uddybe denne sammenhæng i lyset af Produktivitetskommissionens (2013)
anbefalinger om, at forskelle i produktivitetsniveauer eller vækstrater i to forskelli-
ge brancher ikke kan bruges til at vurdere, om den ene branche klarer sig bedre
end den anden?”
Svar
Produktivitet er et grundlæggende mål for at opgøre mængden af varer og tjene-
ster, der produceres, i forhold til mængden af ressourcer, der anvendes til produkti-
onen. Den samlede produktivitetsudvikling i et land er sammensat af produktivitets-
udviklingen i de enkelte brancher. Sammenligninger af produktivitet på tværs af
brancher anvendes bredt af fx DØR, Nationalbanken og internationale organisatio-
ner
Analyser af udviklingen på tværs af brancher kan imidlertid ikke stå alene i vurde-
ringen af en enkelt branche. Produktivitetskommission (2013) angiver således, at
der kan være en række årsager til, at det kan være vanskeligt at sammenligne pro-
duktiviteten på tværs af brancher, fx forskellige markedsforhold, forskelle i arbejds-
kraftintensitet mv. Finansministeriets – såvel som andre organisationers – analyser
af produktivitetsudviklingen suppleres derfor ofte med branchesammenligninger i et
internationalt perspektiv eller analyser for de enkelte brancher på baggrund af
regnskabsdata, jf. fx Finansredegørelse 2014 eller Økonomisk Analyse: Produktivi-
tet og konkurrence (www.fm.dk). De dybdegående analyser af produktivitetsudvik-
lingen i Danmark viser, at trods strukturelle forskelle mellem brancherne, så giver
en sammenligning af produktiviteten på tværs af brancher en god indikation af,
hvilke brancher, der har udfordringer med lav produktivitetsvækst.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om en uddybning af, hvorvidt sammenhængen mellem den svage produktivitetsudvikling i forsyningssektoren i forhold til andre sektorer skyldes manglende effektivitet set i lyset af Produktivitetskommissionens (2013) anbefalinger om, at forskelle i produktivitetsniveauer eller vækstrater i to forskellige brancher ikke kan bruges til at vurdere, om den ene branche klarer sig bedre end den anden, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1669167_0002.png
I forbindelse med Forsyningsstrategien er der udarbejdet dybdegående analyser af
de enkelte forsyningssektorer, som baserer sig på de enkelte forsyningsselskabers
regnskabstal, hvilket danner grundlag for opgørelsen af effektiviseringspotentialet i
sektoren. Det bemærkes, at der i beregningerne er taget en række forsigtigheds-
hensyn, og at potentialet for sektoren er i tråd med tidligere analyser på området,
idet der dog kan være sektorspecifikke afvigelser.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2