Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. september 2016
J nr. 2016 - 2617
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 20. september 2016 stillet
mig følgende spørgsmål nr. 348 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 348
”McKinsey har identificeret et konsolideringspotentiale på 394 mio. kr. i fjernvarme-
sektoren. Vil ministeren oplyse, hvor stor en grad af konsolidering/samarbejde dette
forudsætter, og dermed hvor mange fjernvarmeselskaber der effektivt vil være til-
bage i Danmark, hvis potentialet skal realiseres?”
Svar
Det fremgår af McKinsey og Struensees rapport, at 529 selskaber har mulighed for
at indgå i et fuldt samarbejde med et eller flere andre selskaber, dvs. service-,
drifts- og anlægssamarbejde. Ydermere vurderes det, at to selskaber grundet deres
placering på en ø kun kan indgå i et servicesamarbejde.
McKinsey og Struensee har ikke skelnet mellem fusioner og driftssamarbejder i
deres analyse, men inddrager flere forskellige former for samarbejde. Det er derfor
ikke muligt at sige hvor mange selskaber, der vil være tilbage i Danmark, hvis po-
tentialet skal realiseres.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk