Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1670787_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. oktober 2016
J nr. 2016-2545
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 20. september 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 342 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF), Andreas Steenberg (RV), Jens Joel (S),
Maria Reumert Gjerding (EL) og Christian Poll (ALT).
Spørgsmål 342
Ministeren bedes kommentere udtalelserne fra Klimarådet i artiklen i Infor-
mation den 8. september 2016: ”Klimaråd: Regeringen forbigår EU’s klima-
krav i 2025-mål” (https://www.information.dk/telegram/2016/09/klimaraad-
regeringen-forbigaar-eus-klimakrav-2025-maal).
Spørgsmålet ønskes besvaret før besvarelsen af EFK alm. del - samråds-
spørgsmål X og Y.
Svar
I artiklen ”Klimaråd: Regeringen forbigår EU’s klimakrav i 2025-mål” i Infor-
mation den 8. september 2016 kommer Klimarådet med en række udtalelser,
der kan kondenseres til følgende:
1. For at nå Danmarks forventede reduktionsmål på 39 pct. i 2030, er
det rimeligt at antage at instrumenter som afgifter, tilskud og skatter
bliver taget i brug. Det vil have konsekvenser for de offentlige finan-
ser, og derfor vil det være naturligt at nævne problematikken i en
plan, der rækker til 2025.
2. Selvom forhandlingerne om Kommissionens forslag fortsat er i gang,
forventes Danmark at få betydelige reduktionsmål under alle om-
stændigheder. Man bør derfor allerede nu begynde at overveje den
kommende reduktionsindsats.
.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om kommentarer til udtalelserne fra Klimarådet i artiklen i Information den 8/9-16: Klimaråd: Regeringen forbigår EU’s klimakrav i 2025-mål, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1670787_0002.png
Det fremgår af regeringens 2025-plan, at Danmark er forpligtet af en række
bindende klimapolitiske målsætninger i henholdsvis 2020 og 2030, som er
fastlagt i EU.
I sommer kom Kommissionen med to forslag vedr. 2030-målet; dels byrde-
fordelingsforslaget, der beskriver, hvordan EU’s samlede reduktionsmål for
ikke kvotesektoren kan udmøntes i nationale reduktionsmål og dels forsla-
get til, hvordan LULUCF-sektoren kan indgå i ikke-kvotesektoren.
Forhandlingerne med de øvrige EU-lande om Kommissionens forslag vedr.
2030-målet er kun netop begyndt. Derefter følger forhandlingerne med Eu-
ropa-Parlamentet. Vi kan derfor nok forvente, at det kan tage et par år, før
en endelig aftale er på plads.
Men selv hvis man går ind på Klimarådets antagelse om, at de kommende
års forhandlinger ikke vil ændre meget på forholdene for Danmarks ved-
kommende, så er det stadig for tidligt at fastlægge, hvordan målet indfries
mest hensigtsmæssigt.
Det skyldes, at der er tale om teknisk komplicerede forslag, og der er be-
hov for uddybning og yderlige teknisk afklaring af forslagenes elementer,
herunder bl.a. de udfordringer og muligheder, der knytter sig til anvendel-
sen af de fleksibilitetsmekanismer, som præsenteres i forslaget.
Fleksibilitetsmekanismerne kan få ganske afgørende betydning for, hvor-
dan man kan tilrettelægge den fremtidige klimaindsats. Det gælder både
muligheden for at modregne forbedringer i kulstofbalancen fra jorde og
skove – såkaldt LULUCF- og muligheden for at anvende kvoter fra EU’s
kvotehandelssystem eller at købe udledningsrettigheder fra andre EU-
lande.
Regeringen er i forbindelse hermed i fuld gang med at analysere Kommis-
sionens udspil nærmere, så konsekvenserne af udspillet, som det ligger, er
velbelyste.
Samlet set er det derfor ikke på nuværende tidspunkt – dvs. mere end fire
år før den nye forpligtigelsesperiode påbegyndes - hensigtsmæssigt kon-
kret at planlægge eller tilrettelægge reduktionsindsatsen for den danske ik-
ke-kvotesektor i perioden 2021-2030.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2