EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om en opgørelse af kategoritabellen i svar på spm. 277, blot med konkrete CO2eq-udledninger, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

11. oktober 2016

J nr. 2016-2522

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

har i brev af 16. september stillet mig følgende spørgsmål 339 alm. del, som jeg

hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmus-

sen (EL).

Spørgsmål 339

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 277 ønskes en opgørelse af den i

svaret viste kategoritabel blot med konkrete CO2eq-udledninger, suppleret

med en nærmere forklaring på ændringerne fra henholdsvis 2005 til 2013 og

fra 2013 til 2020 for hver af de angivne kategorier.

Er der – for hver kategori – siden 2005 gennemført politiske tiltag med hen-

blik på at opnå en CO2eq-reduktion, og hvilke af disse vurderes af have haft

en reducerende effekt?

Er der – for hver kategori - siden 2005 gennemført politiske tiltag, som har

medvirket til at øge udledningen?

Svar

Udledningerne i 2005, 2013 og 2020

Danmarks udledninger fra de ikke-kvotebelagte sektorer, som opgjort i for-

hold til Danmarks nuværende EU-forpligtelse for perioden 2013 - 2020 er i

Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fra 2015 opgjort opdelt på sek-

torniveau som følgende (i CO

-ækvivalenter):

Mio. ton CO2 ækvivalent

Energi- og forsyningssektoren

Transport

Landbrug

Fremstilling inkl. Byggeri

Tjenester

Husholdninger

Affald og spildevand

I alt

2005

2,7

13,6

12,8

3,4

1,1

3,9

1,5

39,0

2013 2020 - fremskrivning

1,1

1,3

12,0

12,6

12,1

3,1

1,9

0,9

0,5

2,3

1,9

1,3

0,8

32,8

31,2

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/3

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om en opgørelse af kategoritabellen i svar på spm. 277, blot med konkrete CO2eq-udledninger, til energi-, forsynings- og klimaministeren

2013 er det seneste år, hvorfra der foreligger konsoliderede tal for udlednin-

gerne. 2020-udledningerne er inklusiv effekten af fødevare- og landbrugs-

pakken og udmøntningen af energireserven. Det skal bemærkes, at frem-

skrivningen for udledningerne i 2020 er behæftet med usikkerhed.

Forklaring på udviklingen

Man kan se et fald i udledninger siden 2005 i en række sektorer (energi- og

forsyning, fremstilling, tjenester og husholdning), hvilket i vid udstrækning

kan tilskrives en løbende energieffektivisering og omstilling til vedvarende

energi. For så vidt angår energi og forsyning er 2013-tallene rekordlave,

mens der set over hele perioden 2005-2020 ses en jævn, faldende tendens.

For transport ser man en faldende tendens fra 2005 til 2013, hvilket forklares

ved en løbende effektivisering af bilparken. Denne effektivisering forventes

dog at blive mere end neutraliseret af en generel vækst i trafikarbejdet frem

mod 2020, hvilket fører til svagt stigende udledninger.

Landbruget har udvist svagt faldende udledninger siden 2005, hvilket blandt

andet dækker over en effektivisering af produktionen. Den faldende tendens i

udledninger forventes ikke at fortsætte frem mod 2020. Dette er primært som

følge af regeringens Fødevare- og landbrugspakke, der blev vedtaget i star-

ten af 2016. Den fuldt indfasede pakke vil i 2021 have en neutral effekt på

den samlede drivhusgasudledning inkl. effekten af kulstoflagring i jorden. Da

der ved Danmarks EU-forpligtelse for de ikke-kvoteomfattede sektorer frem

mod 2020 ikke tages højde for kulstoflagring i jorden, indgår kulstoflagring

ikke i Energistyrelsens basisfremskrivning af udledninger fra landbruget frem

mod 2020.

Der forventes også jævnt faldende udledninger fra affald og spildevand, hvil-

ket blandt drives af, at der stort set ikke deponeres organisk affald længere.

Biocoverordningen forventes desuden at bidrage til at reducere udledninger-

ne frem mod 2020.

Politiske tiltag med effekt på drivhusgasudledningen

Det er vanskeligt at lave en udtømmende liste over politiske tiltag og deres

præcise effekt på drivhusgasudledningen fra de ikke-kvoteomfattede sekto-

rer. Generelt vil udledningen af drivhusgasser udvikle sig i sammenhæng

med en række forskellige faktorer i den relevante sektor. Noget af udviklin-

gen vil ske på baggrund af regulering i og uden for sektoren, mens andet vil

skyldes andre faktorer som vækst og teknologisk udvikling. Det er af den år-

sag yderst vanskeligt at komme med en præcis klimaeffektvurdering bagud-

rettet på de enkelte politiske tiltag.

Ser man på de mere målrettede klima- og energipolitiske tiltag, kan Energiaf-

talen fra 22. marts 2012 samt udtagningsordningen for lavbundsjorde og bio-

coverordningen, der var en udløber af aftalen om tilbagerulning af forsy-

Side 2/3

ningssikkerhedsafgiften mv. og lempelse af PSO fra 14. juli 2014, nævnes

som eksempler på politiske tiltag, der har været – eller forventes at være -

med til at nedbringe drivhusgasudledningen fra de ikke-kvoteomfattede sek-

torer.

Generelt kan det siges, at de seneste års vækstpakker i overvejende grad

har medvirket til at øge udledningerne.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 3/3