Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1565073_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af den 30. oktober 2015 stillet mig
følgende spørgsmål 33 alm. del, stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 33
”Vil ministeren i forlængelse af EFK alm. del – svar på spm. 15 oversende en version
af Eurostats opgørelse af elpriser i EU, der baserer sig på den gennemsnitlige elpris
for henholdsvis a) husholdninger og b) et gennemsnit af alle forbrugere, det vil sige
husholdninger og alle typer af industri/virksomheder?”
Ministeren
9. november 2015
J.nr. 2015-3005
Svar
Gennemsnitlig elpris for husholdninger
Husholdninger betaler forskellig elpris alt efter st ørrelsen af det årlige forbrug.
Priserne i Eurostat opgøres derfor for et antal forbrugs størrelser og ikke i én
samlet gennemsnitspris for husholdninger i et givet land. I Danmark er det sær-
ligt abonnement til lokalnet, der varierer på tværs af forbrugsstø rrelser. I figur 1
nedenfor er der vist den gennemsnitlige elpris inkl. PSO, afgifter og moms for
husholdninger med et årligt elforbrug på 2.500-5.000 kWh svarende til forbruget
i et parcelhus.
1
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 33: MFU spm. om oversendelse af en version af Eurostats opgørelse af elpriser i EU, der baserer sig på den gennemsnitlige elpris for hhv. husholdninger og et gennemsnit af alle forbrugere, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1565073_0002.png
Danmark ligger for husholdningerne generelt i den absolut høje ende, når der
sammenlignes på tværs af lande, omend den specifikke placering varierer for
forskellige husholdningers forbrugsstørrelser
Gennemsnitlig elpris for alle forbrugere
Det er ikke muligt at lave en samlet gennemsnitlig elpris for samtlige forbrugere, når
der skal sammenlignes på tværs af EU. Som nævnt ovenfor er det heller ikke muligt
at lave et samlet gennemsnit for henholdsvis husholdninger og erhverv, da det varie-
rer på tværs af forbrugsstørrelser. Et retvisende gennemsnit skal derfor vægtes med
forbrugsmængder inden for hver forbrugskategori. Disse forbrugsmængder kendes
ikke for de enkelte lande.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
2