Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. september 2016
J nr. 2016-2612
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 6. september 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 316 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål 316
Mener ministeren, at det strider mod regeringens byrdestop at indsamle ny data fra
erhvervslivet af eksempelvis energiforbruget i Danmark?
Svar
Regeringens byrdestop omfatter ny lovgivning, og der er formuleret følgende få
fravigelseskriterier for byrdestoppet:
Lovgivning følger direkte af minimumsimplementering af EU-regulering el-
ler af andre internationale retlige forpligtigelser.
Lovgivning er et resultat af en aftale med erhvervslivet.
Lovgivning er nødvendig for at varetage tvingende samfundshensyn, her-
under nationale sikkerhedshensyn, hensynet til menneskers liv og sund-
hed.
Ved undtagelser fra byrdestoppet som følge af tvingende samfundshensyn forplig-
ter regeringen sig til som minimum at realisere tilsvarende lettelser.
Herudover er det i regeringen blevet besluttet, at monopolvirksomheder i forsy-
ningssektoren ikke er omfattet af byrdestoppet, idet byrdestoppets formål om at
skabe sikkerhed for konkurrenceevnen, ikke vurderes relevant for de omfattede
virksomheder. Det bemærkes, at de administrative byrder for de berørte monopoler
i forsyningssektoren forsøges minimeret mest muligt i det løbende arbejde med at
sikre en hensigtsmæssig regulering.
Regeringen har sat et mål om, at erhvervslivets byrder skal være lettet med 3 mia.
kr. i 2020 set i forhold til 2015.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk