Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
21. september 2016
Svar på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål nr.
306 (Alm. del) af 2. september 2016 stillet efter ønske fra Jens
Joel (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de beregninger, der ligger til grund for, at det i rege-
ringens ”Et stærkere Danmark – Vækst 2016” skønnes, at man vil ”forøge en
typisk LO-families rådighedsbeløb med i størrelsesordenen 3.000 kr. årligt”, hvis
forsyningsstrategien gennemføres?
Svar
Som en del af
Et stærkere Danmark – Vækst 2016
lægger regeringen op til en ny
strategisk ramme for forsyningssektoren. Regeringen ønsker en forsyningssektor,
der er kendetegnet ved en effektiv, gennemsigtig og sammenhængende forsyning
med lave priser, høj forsyningssikkerhed, høj miljøbeskyttelse, høje sundhedsstan-
darder og bedre produkter gennem teknologiudvikling.
I rapporten
Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale
fra august 2016
1
vurderes der at
være et betydeligt effektiviseringspotentiale i forsyningssektorerne. Potentialerne
forekommer igennem skalafordele, bedre styring og governance, øget konkurren-
ceudsættelse og fortsat økonomisk regulering og incitamentsstyring.
Forsyningsstrategien har til formål at udmønte effektiviseringspotentialerne og
vurderes som helhed at kunne øge strukturelt BNP med ca. 5�½ mia. kr. i 2025.
Hvis initiativerne i forsyningsstrategien gennemføres, skønnes det at forøge det
reale rådighedsbeløb for et LO-par med to børn i ejerbolig med i størrelsesorde-
nen 2.800 kr. (2017-niveau). For et pensionistpar i lejebolig skønnes forsynings-
strategien at øge det reale rådighedsbeløb med i størrelsesordenen 1.800 kr. (2017-
niveau).
Den strukturelle BNP-virkning på ca. 5�½ mia. kr. er beregnet på den generelle
ligevægtsmodel REFORM, der er udviklet af DREAM-gruppen. I beregningerne
er det forudsat, at effektiviseringerne medfører, at forsyningsvirksomhedernes
maskin- og bygningskapital, energiforbrug og arbejdskraft bliver mere produktivt.
1
McKinsey & Company og Struensee & Co.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk