Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1666433_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. september 2016
J nr. 2016 - 2354
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 31. august 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål 305 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål 305
Hvad er konsekvenserne af regeringens 2025-plan for Danmarks samlede
CO2-udledning i årene 2017-2022? Udledningen bedes angivet pr. år og op-
delt på sektorer.
Svar
Der er betydelig usikkerhed forbundet med at vurdere klimaeffekten af Helhedspla-
nen
For et stærkere Danmark.
Når man ser på den realiserede klimaeffekt ved at
finansiere PSO-udgifterne over finansloven, er det endvidere væsentligt, at der
skelnes mellem effekter i den kvotebelagte sektor og i den ikke-kvotebelagte sek-
tor.
Øget dansk elproduktion vil øge den danske CO
2
-udledning. Hovedparten af ud-
ledningen vil imidlertid ske inden for EU’s CO
2
-kvotesystem. CO
2
-udledninger inden
for EU’s kvotesystem er underlagt et fælles reduktionsmål, som i henhold til syste-
met pr. automatik vil nås gennem et fast samlet antal kvoter for EU. Ændringer i
danske udledninger vil ikke påvirke antallet af kvoter og dermed heller ikke indfriel-
sen af det fælles reduktionsmål for kvotesektoren. I praksis er det derfor alene æn-
drede CO
2
-udledninger
uden for
EU’s kvotesystem, der kan skabe en reel global
klimaeffekt, da kvotesystemet på sigt vil neutralisere ændringer i udledninger inden
for systemet. Dog skal det bemærkes, at der i kvotesystemet pt. er et overskud af
kvoter, hvorfor der må forventes en klimaeffekt på kort og mellemlangt sigt.
På nuværende tidspunkt forventes Danmark samlet set at overopfylde EU-
forpligtelsen i 2020 vedrørende reduktion af udledninger i de ikke-kvoteomfattede
sektorer og anden vedvarende energi i energiforbruget.
Der er ikke beregnet en sammenhængende talserie for klimaeffekterne af 2025-
planen for perioden 2017-2022. Der er af modeltekniske årsager kun lavet effekt-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om konsekvenserne af regeringens 2025-plan for Danmarks samlede CO2-udledning i årene 2017-2022? Udledningen bedes angivet pr. år og opdelt på sektorer, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1666433_0002.png
vurdering på et enkelt år, året 2020. Året er valgt, da der historisk har været stor
fokus på status i 2020, da den eksisterende energiaftale udløber i dette år. Dertil
kommer, at usikkerheden i effektvurderinger er stigende over tid.
Tabel 1: Udledninger i 2020 - konsekvenser af 2025-plan, mio. ton CO
2
Samlede udled-
ninger
Basisfremskrivningen 2015 (inkl. landbrugspak-
ken og energireserven) samt korrektion for
ændret skøn for soludbygning
Effekt af 2025-planen, heraf
- Effekt af PSO-omlægning til finansloven **
- Reduktion af energiselskabernes energispareind-
sats
- Prisloft og evt. forlænget støtteperiode for Kriegers
Flak
- Annullering af kystnært udbud
- 22 MW forsøgsmøller genudbydes ikke
- Reduceret balancegodtgørelse
- Suspension af IKV-ordning
- Afskaffelse af VE-proces pulje
- Afskaffelse af grøn ordning
Fremskrivning inkl. ændret skøn for sol samt
2025-planen
43,9
3,8
1,4
0,5
0,0
0,7
0,0
0,1
0,0
1,0
0,0
47,7
Kvoteomfattede*
Ikke-
kvoteomfattede
31,2
0,3
-0,1
0,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
0,0
31,4
12,8
3,5
1,4
0,3
0,0
0,7
0,0
0,1
0,0
0,8
0,0
16,2
Anm: Tallene er afrundet med en decimal, hvorfor effekterne ikke nødvendigvis summerer til totalerne. Uoverensstem-
melserne er blot et resultat af en række akkumulerede nedrundinger i effekterne.
*Den anførte effekt på de kvoteomfattede udledninger er korrigeret for elhandel, hvor forudsætningen er, at dansk
elproduktion svarer til det danske elforbrug. Denne korrektion er beregnet med udgangspunkt i, at tilpasningen i elsy-
stemet foregår via tilpasninger i produktionen fra kraftvarmeanlæg og kondensværker.
** PSO-omlægningen forventes principielt set først fuldt indfaset i 2022, men hovedparten af den anførte effekt forven-
tes realiseret allerede i 2020.
De lavere forbrugerpriser på el vil fremme nye løsninger. Det gælder blandt andet
omstillingen fra olie- eller naturgas baseret opvarmning til elbaserede varmepum-
per og anden elvarme. Øget omstilling til varmepumper både i private boliger og i
fjernvarmesystemet vil sikre, at man i takt med omstillingen af energiforsyningen til
vedvarende energi vil øge det grønne aftryk på opvarmningen, og på den korte
bane flytte udledninger fra den ikke-kvoteomfattede sektor over i den kvoteomfatte-
de sektor. Øget omstilling til varmepumper både i private boliger og i
fjernvarmesystemer kan endvidere bidrage til, at el fra især vindmøller bedre kan
indpasses i energisystemet.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2