Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 9. oktober 2015 stillet mig
følgende spørgsmål 3 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jacob Mark (SF).
Spørgsmål 3
Vil regeringen lancere en bredbåndsplan for Danmark, akkurat som den forrige
regering gjorde i marts 2013 med "Bedre bredbånd og mobildækning i hele
Danmark"?
Svar:
Samtlige daværende partier i Folketinget indgik i februar 2015 aftale om en
vækstplan for digitalisering i Danmark. Af aftalen følger bl.a., at mobil- og
bredbåndsdækningen skal forbedres, særligt i de områder hvor der i dag opleves
problemer med dækningen. Dette er også min målsætning.
Regeringen er meget opmærksom på, at der skal være adgang til god dækning i hele
landet. En god dækning er af væsentlig betydning for at sikre vækst og udvikling.
Regeringen vil lancere en strategi for vækst og udvikling i hele landet, hvori der også
vil blive taget initiativer til at fremme mobil- og bredbåndsdækningen.
Ministeren
27. oktober 2015
J nr. 2015-2734
/
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
1