Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. august 2016
J nr. 2016-2149
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 11. august 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål 284 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål 284
”Er ministeren, i forlængelse af Energiwatch’s artikel af 20. juli 2016: ”Balladen om
biomassen”, enig i, at det mest omkostningseffektive vil være at vælge én vej i
energipolitikken, jf. Energistyrelsens scenarieanalyser, i stedet for både at opstille
vindmøller og fremme biomasse ved afgiftsfritagelse og produktionsstøtte?”
Svar
Hvis man havde kendskab til alle omkostninger og teknologiforbedringer samt el-
og kvotemarkedet i fremtiden, ville man teoretisk kunne beregne en optimal vej
mod fossil uafhængighed. I praksis er der imidlertid betydelige usikkerheder på alle
disse parametre, og det er derfor ikke så let at vælge én optimal strategi, som man
så bare kan følge de næste 34 år frem mod 2050.
Mange analyser peger i retning af, at fx elektrificering vil være et fornuftigt element i
den grønne omstilling – men tempoet kan diskuteres. Det er vigtigt for regeringen,
at den grønne omstilling realiseres med lavest mulige omkostninger og i det rette
tempo. Regeringen har derfor fokus på de store omkostninger til PSO-støtten.
Desuden har jeg nedsat en Energikommission, der i starten af 2017 skal præsente-
re et oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-2030 med det
sigte at bidrage til, at Danmark indfrier sine internationale klimaforpligtelser på en
omkostningseffektiv og markedsbaseret måde.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Lars Chr. Lilleholt
Side 1/1
www.efkm.dk