Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1570937_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af den 28. oktober 2015 stillet
mig følgende spørgsmål 28 alm. del, stillet efter ønske fra Villum Christensen
(LA), som jeg hermed skal besvare.
Ministeren
20. november 2015
J nr. 2015-3124
Spørgsmål 28
”Vil ministeren beregne den potentielle besparelse for elkunderne, hvis de
udbudte kystnære havvindmøller udbydes med et prisloft svarende til det, der
gælder for møller under åben dør-ordningen, i forhold til, at de udbudte møller
bliver etableret med et prisloft på 70 øre pr. kWh?”
Svar
Åben-dør-havvindmølleparker tildeles en støttesats, der svarer til den, der gives
til landvind. Denne gives som et fast tillæg til markedsprisen og er pålagt et
samlet loft på 58 øre pr. kWh.
Åben-dør-ordningen giver bl.a. en mulighed for, at forsøgsprojekter kan
opstilles. Som beskrevet i spørgsmål 27 er de åben-dør-havvindmølleparker,
der er opført i nyere tid mindre parker, og for en stor del har projekterne
indeholdt forsøgselementer. Det skyldes formentligt, at niveauet for
landafregning ikke leder til en rentabel business case for projekterne. Det skal
endvidere bemærkes, at åben-dør-ordningen rummer mulighed for, at
vindmøller kan etableres tættere på kysten sammenholdt med det kystnære
havvindmølleudbud. Etablering af vindmøller tættere på kysten vil typisk være
forbundet med lavere omkostninger og dermed støttebehov end etableringer
længere væk fra kysten.
Det kystnære udbud er pålagt et loft på 70 øre pr. kWh. Uanset om loftet er på
58 øre pr. kWh eller 70 øre pr. kWh vil det i en udbudssituation være muligt at
byde under loftet.
Energistyrelsen har lavet en beregning ud fra den forskel, der må forventes at
være i det samlede behov for støtte på et bud på hhv. 58 øre pr. kWh og 70 øre
pr. kWh. Beregningerne er udført på baggrund af elprisforløbet (baseret på EU’s
kvotepris) i Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fra efteråret 2014. Da
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om den potentielle besparelse for elkunderne, hvis de udbudte kystnære havvindmøller udbydes med et prisloft svarende til det, der gælder for møller under åben dør-ordningen, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1570937_0002.png
basisfremskrivningen kun går til 2025, er elprisen for perioden herefter fastholdt
på 2025-niveau i faste priser.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
Side 2
Mio. kr., 2015-priser
ved 350 MW
I alt
Prisloft på 70
øre
5.104
Prisloft på 58
øre
3.366
Forskel
-1.738
Det ses af tabellen, at forskellen i det samlede støttebehov ved ovenstående
sammenligning af priser skønnes til ca. 1,7 mia. kr. (opgjort i 2015-priser) over
havvindmølleparkens levetid.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt