Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1668122_0001.png
Energistyrelsens bidrag til miljø- og fødevareministerens besvarelse af
tillægsspørgsmål 10 til EFK-spørgsmål nr. 269 alm. del.
Kontor/afdeling
Center for Energiressourcer
Dato
31. august 2016
J nr.
2016 - 8552
/sdo/jmoe/krb
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. juli 2016 stillet miljø- og
fødevareministeren spørgsmål nr. 269 alm. del med en række tillægsspørgsmål
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Energistyrelsen er af Miljø- og Fødevareministeriet (MOF) blevet bedt om at
bidrage til miljø- og fødevareministerens besvarelse af tillægsspørgsmål 10 til
spørgsmål nr. 269 alm. del.
Nedenfor følger Energistyrelsens bidrag til MOF’s besvarelse af tillægsspørgsmål
10.
Spørgsmål 10
”I ”Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en
dansk kontekst”, jf. EFK alm. del – bilag 161, skriver man (s. 112-113) om
udledning af metan ved produktion og transport af skifergas: ”Samlet tyder
resultaterne på, at metanemissioner fra produktions- og transportfasen kan
udgøre en betydelig andel af den samlede udledning ser over hele brøndens
levetid. Dette kan have stor betydning for den samlede drivhusgasprofil for
skifergas”. Vil ministeren oplyse, hvad den samlede drivhusgasprofil (kg
CO
2
-ækvivalent/GJ) vil ændres til, hvis udledningen af metan fra
produktions- og transportfasen udgør 4 pct. af en brønds samlede produktion
af skifergas med anvendelse af de af IPCC senest udmeldte GWP-faktorer
for metan med henholdsvis 20 års og 100 års integrationsperiode?”
Svar
IPCC’s senest udmeldte GWP-faktorer , som der refereres til i spørgsmålet,
er for en 20 og 100 års integrationsperiode henholdsvis 84 og 28 uden
1
2
IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change)
IPCC, 2013: Climate Change 2013: The Physical Science Basis, bidrag fra arbejdsgruppe I til den
femde vurderingsrapport fra IPCC [Stocker, T.F., D. Qin, G.-K. Plattner, M. Tignor, S.K. Allen, J.
Boschung, A. Nauels, Y. Xia, V. Bex and P.M. Midgley (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge,
United Kingdom and New York, NY, USA, 1535 pp.
2
1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/3
www.efkm.dk
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om boreaffald, til miljø- og fødevareministeren
1668122_0002.png
klimafeedbacks og 86 og 34 med klimafeedbacks. Øgede GWP-faktorer, i
forhold til de i svaret til KEB spørgsmål 63 alm. del af den 26. februar 2013
anvendte faktorer, vil forøge klimapåvirkningen af udledt metan i forbindelse
med produktion af gas, herunder skifergas.
Energistyrelsen har beregnet en drivhusgasprofil for skifergas ved brug af
4
metoden fra studiet af Howarth et al (2011) . Studiet beregner udledningen
af metan, samt den direkte og indirekte udledning af CO
2
fra
konstruktionsfasen til forbrændingsfasen. Beregningen nedenfor antager 4
pct. udledning af metan i produktions- og transportfasen, som adspurgt i
spørgsmålet og indeholder også både indirekte og direkte udledninger af
karbon ved afbrænding. I den Videnskabelig udredning, foretaget af DTU,
GEUS og DCE, er der foretaget en litteraturundersøgelse, der finder at der
udledes mellem 0,07 og 2,5 pct. metan i produktions- og transportfasen. Kun
enkelte studier, på regional basis, har fundet udledninger på 4 pct. På den
baggrund er neden for også beregnet en drivhusgasprofil for skifergas, hvor
det antages at udledningen er 0,07 pct. i produktions- og transportfasen.
3
Integrationsperiode
20 år
100 år
GWP for metan
84
86 (med klimafeedbacks)
28
34 (med klimafeedbacks)
0,07 pct.
udledning
4 pct.
udledning
Kg CO
2
e / GJ
59,1
111.2
59,0
112.4
58,4
76.2
58,5
79.9
Tabellen viser den samlede drivhusgasprofil for skifergas, og indeholder således udledning af
karbon ved forbrænding af metangas og udledning af metan fra produktions- og transportfasen.
Bemærk at anvendelsen af CO
2
e er forskellig fra den ofte benyttede enhed gram karbon per MJ.
Ovenstående resultat viser at der er stor forskel på hvor meget metan
betyder for den samlede drivhusgasprofil for skifergas. En øget GWP-faktor
øger den samlede udledning, men ikke meget hvis udledningen af metan i
produktions- og transportfasen er lav. Når GWP-faktoren øges vil det
samtidig også have betydning for drivhusgasprofilen for andre brændsler,
hvor metan udledes ved produktions- og transportfasen, heriblandt for kul.
En sammenligning ved brug af ovenstående tal for skifergas, og estimaterne
i tabellen til svaret på KEB spørgsmål 63 alm. del af den 26. februar 2013 for
udledningen fra kul er ikke mulig, fordi tabellen fra svaret i 2013 blandt andet
ikke indeholder udledninger af CO2 fra afbrændingen af metan, og fordi
estimaterne overvejende er beregnet på baggrund af en GWP på 25 for en
Klimafeedbacks er processer der enten forstærker eller mindsker effekten af klimapåvirkningen af at
udlede et ton metan.
4
Howarth, R.W., Santoro, R. & Ingraffea, A. Climatic Change (2011) 106: 679. doi:10.1007/s10584-011-
0061-5
3
Side 2/3
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om boreaffald, til miljø- og fødevareministeren
1668122_0003.png
100 års integrationsperiode. I det tidligere svar præsenteres desuden
5
udledninger per kWh, beregnet i en rapport til EU Kommissionen , og i denne
rapport noteres det desuden, at el-produktion med gas er mere effektiv end
med kul.
Det bemærkes, at Danmark i Kyotoprotokollens anden forpligtigelsesperiode,
2013-2020 igennem FN’s Klimakonvention (UNFCCC) er forpligtet til at
indberette sine nationale udledninger med brug af GWP-faktorer fra IPCC’s
6
fjerde klimarapport fra 2007 samt retningslinjer fra 2006 . Danmark benytter
således endnu ikke IPCC’s GWP-faktorer fra 2013. Det bemærkes samtidig
at en integrationsperiode på 20 år ikke benyttes i forbindelse med
indberetninger.
Den ovenstående beregning er baseret på en livscyklusanalyse, hvorimod
FN’s Klimakonventions emissionsfaktorer er baseret på, hvor udledningen af
drivhusgasser foregår. Således vil det være det land, hvori udvindingen af
skifergas foregår, som er ansvarlig for de udledninger, der er relateret til
udvinding og indenlandsk transport relateret hertil, mens udledninger fra
afbrænding i forbindelse med energiudnyttelse vil skulle rapporteres i det
land, hvor gassen afbrændes.
Der findes ikke en separat emissionsfaktor for skifergas i FN’s
Klimakonvention, da denne ved afbrænding antages at være lig naturgas.
IPCC er ved at igangsætte et metodearbejde, der formentligt vil ende op med
et metodetillæg til de gældende retningslinjer.
AEA. 2012. Climate impact of potential shale gas production in the EU. Report for European
Commission DG CLIMA. AEA/R/ED57412. Date 30/07/2012. Issue 2.
6
Baggrundsnotat F: IPCC retningslinjer for drivhusgasudledninger. Supplerende materiale til
Energistyrelsens Basisfremskrivning 2014. Link:
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/tal-
kort/fremskrivninger-analyser-modeller/fremskrivninger/f_-
_ipcc_retningslinjer_for_drivhusgasudledninger.pdf
5
Side 3/3