Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1668121_0001.png
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. september 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål EFK nr. 269 alm. del stillet 1. juli 2016 efter
ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 269
Delspørgsmål 1
”Da ministeren i EFK alm. del – svar på spm. 143, delspørgsmål 3, henviser til vurderingen fra SIS:
”Fra et strålebeskyttelsesmæssigt synspunkt udgør boreaffaldet derfor ikke en ny og ukendt
affaldstype”, ønskes ministerens svar på, om det dermed kan udelukkes, at der ud fra andre
deponeringsrelevante miljømæssige synspunkter er tale om en ny og ukendt affaldstype.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Affaldstypen findes på listen over affald i affaldsbekendtgørelsen, hvor den kan henføres til en
affaldskode indenfor kategorien ”Boremudder og andet boreaffald”. Affaldskoderne er differentieret
efter type af boremudder, og efter om der er tale om affald, som indeholder så høje koncentrationer af
farlige stoffer, at affaldet skal kategoriseres som ”farligt affald”. Affaldet er deklareret som
”Boremudder og boreaffald indeholdende baryt”, som har affaldskoden 01 05 07, hvilket er i
overensstemmelse med, at hovedbestanddelen i boremudderet ifølge den foreliggende VVM-
redegørelse for efterforskningsboringen er baryt. Deponeringsanlægget har tilladelse til deponering af
denne affaldstype som ”blandet affald”, og affaldet er blevet deponeret som sådant.
Der foreligger generel viden om sammensætningen af skiferlaget, hvorfra affaldet stammer. Det
fremgår af VVM-redegørelsen, at der kan forventes forhøjet radioaktivitet og små mængder af
tungmetaller og pyrit i skiferlaget. Der er på denne baggrund blevet foretaget målinger for
radioaktivitet i boreaffaldet inden deponeringen. Niveauet viste sig at være under grænsen for, hvornår
affaldet skulle håndteres som radioaktivt. Af VVM-redegørelsen fremgår det, at det var forventet, at
indholdet af tungmetaller og andre risikostoffer ikke var på et niveau, som ville medføre, at affaldet
skulle klassificeres som farligt affald.
Da affaldstypen fandtes på deponeringsanlæggets liste over affaldstyper, som måtte modtages, og da
indholdsstofferne i boreaffaldet var beskrevet i VVM redegørelsen, kan boreaffaldet ikke betegnes som
en ny og ukendt affaldstype.”
Delspørgsmål 2
”Kan ministeren henvise til fortilfælde med håndtering og deponering af dansk affald indeholdende
borespåner fra alunskifer med uranindhold over 40 ppm, tungmetaller og pyrit?”
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om boreaffald, til miljø- og fødevareministeren
1668121_0002.png
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Det fremgår af publikationen ”Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret
til en dansk kontekst”, at der kun to gange tidligere er udført boringer til det aktuelle dybtliggende
alunskiferlag, ved henholdsvis Slagelse og i Kattegat. Disse boringer er udført henholdsvis i 1950’erne
og i 1985. Miljøstyrelsen har ikke kendskab til håndteringen af affaldet fra disse boringer.
Miljøstyrelsen har endvidere forelagt spørgsmålet for Sundhedsstyrelsen, som svarer følgende:
”Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen har ikke kendskab til fortilfælde med håndtering dansk affald
indeholdende borespåner fra alunskifer ligesom Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen ikke har udstedt
tilladelse til deponering af dansk affald klassificeret som radioaktivt affald indeholdende borespåner
fra alunskifer.
Boreaffaldet fra gennemboringen af alunskiferen ved efterforskningsboringen i Dybvad er, jf.
besvarelsen af EFK alm del spm. 84., delspørgsmål 8 og 9, omfattet af bestemmelserne i
Bekendtgørelse nr. 192 om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer. Bilag 2 i
bekendtgørelsen, om undtagelsesniveauer for naturligt forekommende radioaktive stoffer, fastsætter
rammerne for, hvornår tilladelse til bortskaffelse af naturligt forekommende radioaktive stoffer er
krævet, uanset hvilket materiale de radioaktive stoffer forekommer i. På denne baggrund har
Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen meddelt, at bortskaffelse af boreaffald indeholdende borespåner
og boremudder fra prøveboringen i Dybvad, kunne foregå uden særlige strålebeskyttelsesmæssige
hensyn.”
Delspørgsmål 3
”Når ministeren i EFK alm. del – svar på spm. 143, delspørgsmål 6, bekræfter, at de to citater fremgår
af den videnskabelige udredning, betyder det så, at ministeren er enig i, at ”der kræves dog speciel
fokus på borespåner fra den gennemborede alunskifer”, og at der er ”behov for at få udført en generel
karakterisering af affald indeholdende borespåner fra alunskiferen, før der kan udpeges en
miljøforsvarlig affaldshåndtering”?”
Svar
Ja, jeg er enig i dette. Som det fremgår af svaret på delspørgsmål 1, er karakteriseringen i det konkrete
tilfælde indeholdt i VVM-redegørelsen, og der er derudover suppleret med målinger for radioaktivitet.
Delspørgsmål 4
”Vil ministeren på den baggrund fastholde, at boreaffaldet fra gennemboringen af alunskiferlaget ved
efterforskningsboringen ved Dybvad ikke er en ny og ukendt affaldstype?”
Svar
Jeg vil henvise til svaret på delspørgsmål 1.
Delspørgsmål 5
”Kan ministeren – i forlængelse af EFK alm. del – svar på spm. 143, delspørgsmål 8, hvor ministeren
henviser til Miljøstyrelsen, som henviser til Frederikshavn Kommune, som svarer, at den ikke ”er
bekendt med, om boremudderet fra alunskiferen er håndteret anderledes” end, at borespånerne er
udsedimenteret i et bassin – bekræfte, at en udsedimentering i et bassin faktisk er sket?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
2
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om boreaffald, til miljø- og fødevareministeren
1668121_0003.png
”Miljøstyrelsen har forelagt spørgsmålet for Frederikshavn Kommune, som oplyser følgende:
”Kommunen har i forbindelse med ansøgning om bortskaffelse af spildevand til offentligt
rensningsanlæg modtaget oplysninger om afvandingen af boremudderet. Følgende er uddrag fra
kommunens tilslutningstilladelse til det offentlige rensningsanlæg: ”I det supplerende
ansøgningsmateriale af 26. juni 2015 beskrives processpildevandet, der opstår ved afvanding af
boremudderet. Afvandingen er nødvendig, når mængderne af boremudder er for stor. Dette
er tilfældet i de situationer, hvor boremuddersammensætningen skal ændres eller i tilfælde af, at
boringen skal fores med cement. Afvanding af mudderet er også nødvendig for at opretholde
mudderets egenskaber. I disse situationer er der et behov for at gøre plads i de dertilhørende
containere. Under den afvanding, der sker for at opretholde mudderets egenskaber, genanvendes
vandet i videst muligt omfang til fremstilling af nyt mudder. I den situation håndteres boremudderet i
et lukket kredsløb. Afvandingen sker ved, at boremudder pumpes gennem en afvandingsenhed, som
består af 2 centrifuger, en flok-enhed, og et system til genanvendelse af baryt. Den vandige fase fjernes
derefter via slange til lastbil for videretransport.”
Adskillelsen er jf. ovenstående sket ved hjælp af en afvandingsenhed. Hvorvidt der tillige er foregået en
”udsedimentering i et bassin” er kommunen ikke bekendt med og kan derfor ikke bekræfte.”
Delspørgsmål 6
”Hvis der var tale om en udsedimentering af borespånerne, bedes ministeren forklare, hvorfor SIS i
EFK alm. del – svar på spm. 84, delspørgsmål 6 og 4, oplyser: ”Der findes på baggrund af de
foreliggende informationer om alunskiferens indhold af naturligt forekommende radioaktive stoffer og
de heraf forventede såvel som målte aktivitetskoncentrationer i boreaffaldet ikke et
strålebeskyttelsesmæssigt berettiget krav om anvendelse af metoder til sikring af frafiltrering af
borespåner og skærver af alunskifer”, og ”at boreaffaldet, som et resultat af boreprocessen, udover
boremudder, består af borespåner fra det niveau, der bores i (alunskifer), samt af spåner fra
niveauerne ovenover””
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Miljøstyrelsen har forelagt spørgsmålet for Sundhedsstyrelsen, som svarer følgende: ”I tillæg til
besvarelsen af spørgsmål 5 henvises til, at boremudderet i henhold til Totals beskrivelse af
boreprocessen gennemgår en udskillelse af større fragmenter (spåner og skærver) inden mudderet
genbruges i boringen. Fordi udskillelsen af spåner og skærver fra boremudderet ikke er perfekt,
dannes boreaffaldet løbende under boringen og består ”som et resultat af boreprocessen, udover
boremudder, […] af borespåner fra det niveau, der bores i (alunskifer), samt af spåner fra niveauerne
ovenover”. Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen er informeret om, at boreaffaldet dannet ved denne
proces er placeret i containere (skips), som i overensstemmelse med krav fra Strålebeskyttelse i
Sundhedsstyrelsen er holdt adskilt fra øvrigt affald dannet under prøveboringen.””
Delspørgsmål 7
”Hvis der var tale om en udsedimentering af borespånerne, bedes ministeren forklare, hvorfor SIS i
EFK alm. del – svar på spm. 84, delspørgsmål 7, skriver, ”at indholdet i de fire containere med
boreaffald fra gennemboringen af alunskiferen (...), består af borespåner fra mange niveauer i en
opslemning af boremudder.” ”
Svar
Der henvises til bidrag til svar på spørgsmål 6, ovenfor.
3
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om boreaffald, til miljø- og fødevareministeren
1668121_0004.png
Delspørgsmål 8
”Hvis der var tale om en udsedimentering af borespånerne fra alunskiferen, bedes ministeren
endvidere forklare, hvorfor SIS foretog målinger af aktivitetskoncentrationerne på boreaffaldet i
containerne og ikke direkte på de udsedimenterede borespåner.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Miljøstyrelsen har forelagt spørgsmålet for Sundhedsstyrelsen, som svarer følgende: ”Det kan oplyses,
at Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen i forbindelse med tilsyn af borepladsen ved Dybvad udtog
stikprøver af boreaffald dannet ved gennemboring af skiferlagene, dvs. indholdet i containere med
udsedimenteret boremudder, spåner og skærver, samt af boremudder efter udskillelsen af spåner og
skærver (jf. bidrag til svar på spørgsmål 6).””
Delspørgsmål 9
”Vil ministeren give en detaljeret redegørelse for den faktiske deponering i Ravnhøj Miljøanlæg af
boreaffaldet fra gennemboringen af alunskiferen i Vendsyssel-1-boringen, og herunder for, hvordan
man har sikret, at eksempelvis iltning af pyrit i alunskiferborespånerne i boreaffaldet ikke har ført til
eller ikke vil føre til forøget mobilitet af uorganiske sporstoffer som uran og andre tungmetaller?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Boremudderet er deponeret på deponeringsenhed 2.1, som er en afgrænset enhed til blandet affald.
Mudderet er blevet blandet og ”støttet” med det affald, der i øvrigt er deponeret på enheden. Mudderet
har en plastisk konsistens, og det er årsagen til, at det er blandet op med øvrigt affald. Boremudderet
udgør en meget lille del af det affald, der er deponeret på enheden. På spørgsmålet om, hvordan man
har sikret, at eksempelvis iltning af pyrit i alunskiferborespånerne i boreaffaldet ikke har ført til eller
ikke vil føre til forøget mobilitet af uorganiske sporstoffer som uran og andre tungmetaller, har
Ravnshøj Miljøanlæg svaret, at de har modtaget boremudder og borespåner fra boringen, anvist af
Frederikshavn Kommune som ikke farligt blandet affald, indenfor de EAK-koder som fremgår af
miljøanlæggets positivliste. Der har derfor ikke været forskel på behandling af boreaffaldet og andet
ikke farligt blandet affald.
Delspørgsmål 10
I ”Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst”, jf. EFK
alm. del – bilag 161, skriver man (s. 112-113) om udledning af metan ved produktion og transport af
skifergas: ”Samlet tyder resultaterne på, at metanemissioner fra produktions- og transportfasen kan
udgøre en betydelig andel af den samlede udledning ser over hele brøndens levetid. Dette kan have
stor betydning for den samlede drivhusgasprofil for skifergas”. Vil ministeren oplyse, hvad den
samlede drivhusgasprofil (kg CO
2
-ækvivalent/GJ) vil ændres til, hvis udledningen af metan fra
produktions- og transportfasen udgør 4 pct. af en brønds samlede produktion af skifergas med
anvendelse af de af IPCC senest udmeldte GWP-faktorer for metan med henholdsvis 20 års og 100 års
integrationsperiode?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Miljøstyrelsen har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. Svaret er vedlagt som bilag.”
4
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om boreaffald, til miljø- og fødevareministeren
1668121_0005.png
Delspørgsmål 11
”Kan ministeren bekræfte, at ud af 88 organiske kemikalier på den polske liste over kemikalier
anvendt til fraktionering/indvinding af skifergas er der kun etablerede grænseværdier i vand og jord
for de tre, og hvad agter ministeren at gøre i forhold til de 85 kemikalier uden sådanne
grænseværdier?”
Svar
Jeg har forelagt sagen for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Det bekræftes, at det er korrekt, at der for 3 stoffer er fastsat etablerede grænseværdier for
overfladevand (søer, åer, hav) i form af kvalitetskriterier. For de resterende 85, vil der blive fastsat
kvalitetskriterier, hvis der skulle være behov herfor efter gældende procedurer.
Herudover skal det bemærkes, at 2 af de 85 stoffer, er omfattet af de danske jord- og
grundvandskvalitetskriterier, som er fastsat for kulbrinter fra olie og eller benzinprodukter.”
Delspørgsmål 12
”Kan ministeren bekræfte, at 13 organiske, prioriterede stoffer på den polske liste kategoriseres som
særligt uønskede, og oplyse, hvorfor de er det?”
Svar
Jeg har forelagt sagen for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Det bekræftes, at det er korrekt, at der er 13 organiske stoffer fra den polske liste som i rapporten
kategoriseres som særligt uønskede. Grunden hertil er, at de enten er fareklassificerede som CMR-
stoffer (kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer) eller som farlige for
vandmiljøet i kategori 1.”
Delspørgsmål 13
”Kan ministeren bekræfte, at der for 26 stoffer på den polske liste er utilstrækkelige data for at kunne
udføre blot en farlighedsscreening – og derfor slet ikke en risikovurdering?”
Svar
Jeg har forelagt sagen for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Det bekræftes, at rapporten konkluderer, at der for 26 stoffer på den polske liste er utilstrækkeligt
med data til at udføre en farevurdering. En af hovedårsagerne er ifølge rapporten, at det ikke er klart
hvilket stof, der er tale om. For eksempel hvis et stof ikke har et unikt identifikationsnummer (CAS
nummer). Miljøstyrelsen kan bekræfte, at der ikke er let tilgængelige eller meget få oplysninger om
stoffernes effekter, så en farevurdering i bedste fald ville være meget usikker, og i de fleste tilfælde ikke
mulig.”
Delspørgsmål 14
”Kan ministeren bekræfte, at den videnskabelige udredning, jf. EFK alm. del – bilag 161, i afsnit 1.3
angiver, at 6 ud af 11 potentielle ”risici/farer, som skal adresseres før indvinding af skifergas”, og hvor
”mere viden er afgørende vigtig”, omhandler radioaktive stoffer?”
Svar
Jeg har forelagt sagen for Miljøstyrelsen, som oplyser:
5
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om boreaffald, til miljø- og fødevareministeren
”Miljøstyrelsen har forelagt spørgsmålet for Sundhedsstyrelsen, som svarer følgende:
”Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen har som medlem af følgegruppen i arbejdet med den
videnskabelige udredning, jf. bilag 3 i den videnskabelige udredning oplyst, at den danske lovgivning
på området omfatter al anvendelse (herunder også bortskaffelse) af radioaktive stoffer som bl.a.
formuleret i relevante bekendtgørelser. For så vidt angår regelgrundlaget for ansøgning om tilladelse
til drift, tilsyn med drift og afvikling af aktiviteter i forbindelse med skifergas udvinding er alle
områder angivet på området ”radioaktive stoffer” i den videnskabelige udredning således omfattet. De
enkelte afværgeforanstaltninger nævnt i tabel 2 af den videnskabelige udredning vil som nævnt i
udredningen dog først kunne udredes i fuld detalje når de specifikke forhold omkring et konkret
indvindingsprojekt foreligger.
Det konkluderes i den videnskabelige udredning, at forholdene omkring NORM-affaldet, herunder
opbevaring, bør afklares inden en mulig produktion iværksættes, således at problemer for miljø og
befolkning undgås. Fra et strålebeskyttelsesmæssigt synspunkt er det centrale aspekt dog ikke
håndtering og opbevaring (lagring), men snarere slutdeponering (samlede mængder, økonomi,
lokalitet etc.).””
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
6