Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. juni 2016
J nr. 2016 - 1916
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 23. juni 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål 254 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål 254
Hvad er det samlede offentlige forbrug i forbindelse med udbuddet af de
kystnære møller, herunder udgifter til VVM-undersøgelser, bistand fra advo-
kater og tekniske rådgivere samt forbrug af arbejdstid?
Svar
Udbuddet af kystnære havvindmølleparker er et multisiteudbud, hvilket her
betyder, at der udbydes flere placeringer, end der forventes brugt til opførel-
se af havvindmølleparker. Der afholdes derfor først udgifter til nettilslutning,
efter at udbuddet er afgjort.
Energinet.dk har gennemført og afholdt udgifter til forundersøgelser på de
oprindeligt seks placeringer, som blev udpeget til at indgå i udbuddet. Udgif-
terne omfatter omkostninger til miljøundersøgelser og havbundsundersøgel-
ser samt indledende netanalyser. Dette beløber sig til knap 150 mio. kr. sam-
let set for de seks sites. Omkostningerne til forundersøgelser for de sites, der
vinder udbuddet, betales af en evt. kommende koncessionshaver på de en-
kelte sites og vil derfor være indkalkuleret i budprisen. I den udstrækning der
ikke opføres havvindmølleparker på områderne, afholdes udgifterne over
nettarifferne.
Derudover har Energistyrelsen anvendt ressourcer på gennemførelse af ud-
buddet. I forbindelse med Energiaftalen blev der afsat i alt 12 mio. kr. til for-
beredelse af havvindmølleudbuddene. Midlerne omfatter både driftsmidler og
årsværk. Disse midler har været anvendt til såvel det kystnære udbud, som
udbuddene af Horns Rev 3 og Kriegers Flak. En del af disse midler er brugt
til konsulentydelser. Det kan således ikke udledes præcist, hvor mange af
disse afsatte midler der er brugt specifikt på det kystnære udbud.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk