Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1651223_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. juni 2016
J nr. 2016 - 1916
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 23. juni 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål 250 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål 250
Kan ministeren bekræfte, at regeringen fortsat ikke agter at opsige energifor-
liget?
Svar
I vinteren 2014 lagde Venstre sammen med de andre borgerlige partier pres
på den daværende S/R-regering for at få genforhandlet og billiggjort energi-
forliget.
Omkostningerne til PSO lå langt over det niveau, som vi havde aftalt i 2012.
Takket være en fælles indsats blev der lavet en politisk bredt funderet
vækstpakke i sommeren 2014, hvor PSO-udgifterne blev lettet med 13,2
mia. kr. frem mod 2020.
Nu ser PSO-udgifterne atter ud til at overskride de forventninger, som vi
havde, dengang energiforliget blev indgået i 2012. Alene frem mod 2020 vil
PSO-afgiften være ca. 16 mia. kr. højere end forventet, da energiforliget blev
indgået. Det er en markant stigning på 70 pct.
Dette bliver vi som ansvarlig regering nødt til at reagere på, ligesom vi for-
venter, at energiforligskredsen også vil tage ansvar for økonomien i energi-
politikken.
Der skal samtidig findes en langsigtet løsning på PSO-afgiften inden udgan-
gen af i år, og vi har altså en stor regning, der skal samles op. Det er en fæl-
les regning, som et meget bredt flertal af partier i Folketinget har et ansvar
for.
Partierne var ansvarlige i 2014, da vi billiggjorde energiforliget for at sænke
PSO-afgiften med Vækstpakken 2014 og Aftale om tilbagerulning af FSA mv.
og lempelser af PSO fra 14. juli 2014.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvorvidt regeringen fortsat agter at opsige energiforliget, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1651223_0002.png
I oplægget til vækstpakken skrev den forhenværende S/R-regering selv, at
stigende PSO "vil fordyre dansk produktion og udgøre en hindring for vækst,
især i industri- og fremstillingserhvervene."
Jeg vil dog gerne understrege, at jeg har fuld forståelse for behovet for, at
der hersker en høj grad af sikkerhed og forudsigelighed om de energipoliti-
ske rammer i Danmark.
Det ligger regeringen på sinde, at der fortsat er sikkerhed om grundlaget for
de fremtidige investeringer i grøn energi i Danmark. Det er med til at skabe
produktion og arbejdspladser.
Regeringen følger gældende praksis på forligsområdet, herunder energiafta-
len fra 2012.
De stigende PSO-udgifter gør dog, at vi som ansvarlig regering må reagere.
Derfor offentliggjorde regeringen den 13. maj vores forårsudspil, som viser
udvalgte områder, hvor der med fordel kan justeres med henblik på bespa-
relser.
Disse besparelser inkluderer dele af det eksisterende energiforlig, og vi er
som bekendt i gang med at drøfte besparelsesinitiativerne med Energifor-
ligskredsen og med Folketingets partier.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2