Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. juni 2016
J nr. 2016 - 1916
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 23. juni 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål 248 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål 248
Under forudsætning af at udbuddet af de kystnære møller gennemføres, kan
ministeren da bekræfte, at regeringen har til hensigt at acceptere vindende
bud under prisloftet?
Svar
Siden der med Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO fra
14. juli 2014 blev skåret ned på udbuddet af de kystnære vindmøller fra 400
MW til 350 MW og fastlagt et loft på 70 øre/kWh over budprisen, er de øko-
nomiske forudsætninger skredet yderligere. Støtteomkostninger for de kyst-
nære havvindmøller er således mere end fordoblet fra 2,4 mia. kr. til 6,8 mia.
kr. Der er derfor behov for at vurdere budprisen ud fra de nye økonomiske
forhold, hvor omkostningerne er steget markant.
Det fremgår af udbudsmaterialet, at Energistyrelsen, og herigennem energi-
forligskredsen, forbeholder sig ret til at annullere udbuddet, såfremt der fore-
ligger saglige grunde hertil. Det kan blandt andet blive relevant, hvis tilbud-
dene (kWh-pris) vurderes at være for høje. En aflysning kan således også
komme i spil selv om, at priserne ligger under prisloftet.
Så længe der pågår forhandlinger om udbuddet af kystnære havvindmøller
kan der være behov for løbende at tage stilling til den mest hensigtsmæssige
proces for det kystnære udbud. Energiforligskredsen skal således godkende
budprisen, når der er afgivet bud, men forhold og deadlines i forbindelse med
udbuddet og i udbudsbetingelserne kan afhænge af forhandlingernes frem-
skred og afslutning.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Lars Chr. Lilleholt
Side 1/1
www.efkm.dk