Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1669900_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. september 2016
J nr. 2016-2033
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 21. juli 2016 stillet mig følgende
spørgsmål nr. 243 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål 243
"Hvor meget vil en eventuel nedlukning af Tyra koste skatteyderne i form af tabte
indtægter fra den produktion, der stoppes, på grund af statens andel af udgifterne
til nedlukning af Tyra og på grund af de særligt gunstige skatteregler for operatø-
ren, der fjerner platforme og andet udstyr?”
Svar
I besvarelsen af 11. juli 2016 er anført, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
arbejder på at indhente de fornødne oplysninger til brug for besvarelsen.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Skatteministeriet, som har oplyst følgende:
”Skatteministeriet kan på grund af tavshedspligt ikke offentliggøre skøn over ind-
tægter og udgifter forbundet med enkelte olie- og gasfelter i Nordsøen. Det er der-
for ikke muligt, at oplyse den isolerede effekt på skatteindtægterne af en eventuel
nedlukning af et enkelt felt.
Skatteministeriet kan på grund af tavshedspligten vedrørende oplysninger om de
enkelte selskabers økonomiske og erhvervsmæssige forhold heller ikke oplyse om
skøn over størrelsen af de nævnte nedlukningsomkostninger.
Til sidst bemærkes, at der ikke eksisterer særligt gunstige skatteregler i forbindelse
med en eventuel nedlukning af enkelte felter. Selskaberne, der arbejder i Nordsø-
en, opnår fradrag for deres løbende omkostninger, herunder til fjernelse af platfor-
me og andet udstyr, på tilsvarende vis som andre selskaber. Hvis der resterer et
uudnyttet underskud ved endeligt ophør af kulbrintevirksomheden, eksisterer der
dog den særregel for olieselskaberne, at skatteværdien af den del af underskuddet,
der vedrører fjernelse af anlæg, kan udbetales, også efter kulbrinteindvindingsvirk-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 243: MFU spm. om, hvor meget en eventuel nedlukning af Tyra vil koste skatteyderne, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1669900_0002.png
somheden er ophørt. Udbetalingen kan dog højst udgøre den kulbrinteskat, som
den skattepligtige har betalt i henhold til reglerne i kapital 3A i Kulbrinteskatteloven,
med tillæg af den kulbrinteskat, som den skattepligtige har betalt vedrørende ind-
komstår forud for indkomståret 2004.”
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2