Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. juli 2016
J nr. 2016-2033
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 21. juni 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål 239 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet af
Rune Lund (EL).
Spørgsmål 239
"Vil ministeren opdatere svarene på EPU (2010-11, 1. samling) alm. del – spm 27,
28, 33 og 36, hvor året 2010 erstattes med 2016, og hvor tabellen i svaret på spm.
28 tilføjes en tabel, der viser DUC’s overskud efter skatter og afgifter m.m.? Og vil
ministeren besvare EPU (2010-11, 1 samling) alm. del – spm. 37 ud fra, at selska-
bernes faktiske skattebetaling er offentliggjort?”
Svar
Det bemærkes generelt, at da året 2016 ikke er afsluttet, foreligger der ikke på
nuværende tidspunkt oplysninger for dette år. En række oplysninger foreligger lige-
ledes ikke for 2015. Nedenfor følger de opdaterede svar for spørgsmål 27, 28, 33,
36 og 37.
Spørgsmål 27:
"Hvad var det oprindelige middelscenarie for DUC's provenu for årene 2004-09 og
et skøn for 2010, opgjort i 2010-priser? Der henvises til beregninger i forbindelse
med aftalen om Nordsøolien i 2003, jf. (2003-04) B 7 - svar på spm. 28, tabel H
og I, se betænkning over B 7 - bilag 5."
Svar:
Tabellen nedenfor opstiller DUC’s overskud for 2004-2012 ved det oprindelige mid-
delscenarie, som blev opgjort i forbindelse med aftalen mellem regeringen og A.P.
Møller-Mærsk i 2003, opgjort i såvel 2003-priser som i 2016-priser.
For årene 2009 til 2012 er angivet gennemsnitsværdien for hele perioden 2004-
2012. Dette skyldes, at der i tabel I for DUC’s overskud i svaret på spørgsmål 28, jf.
betænkning B7 – bilag 5, kun er angivet årlige skøn for årene 2004 til 2008 samt
gennemsnit for hele perioden 2004 – 2012. Der er ikke angivet skøn for overskud-
det for årene efter 2012.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/5
www.efkm.dk