Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1650984_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 86
Offentligt
29. januar 2016
J.nr. 16-0061606
Til Folketinget – Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 86 af 15. januar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om nedsættelse af elafgiften for varmepumper i decentrale kraftvarmeværker, til skatteministeren
1650984_0002.png
Spørgsmål
Vil det være muligt at gennemføre en målrettet afgiftslempelse på el anvendt til varme-
pumper, dels generelt (store og små varmepumper), dels begrænset til kraftvarme og var-
meværker (store varmepumper)?
Svar
Elektricitet er et energiprodukt omfattet af energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96),
og en eventuel differentiering af elafgiften skal derfor være i overensstemmelse med di-
rektivet. Der gives ikke efter direktivet mulighed for at give målrettede lempelser i elafgif-
ten med henvisning til anvendelsen af en særlig teknologi i form af varmepumper.
Rådet kan dog efter forslag fra Europa-Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at
indrømme særlige fritagelser eller lempelser, hvis særlige politiske hensyn taler herfor. Det
vil i så fald være Europa-Kommissionen, der skal stille forslaget, og det vil derfor indled-
ningsvist skulle afklares, om Europa-Kommissionen vurderer, at der er grundlag for at
stille et sådant forslag til Rådet. I denne vurdering vil indgå bl.a. hensynet til EU’s indre
marked og energipolitik.
Det bemærkes yderligere, at nævnte tilladelse forudsætter, at forslaget er i overensstem-
melse med EU's statsstøtteregler.
Efter Europa-Kommissionens praksis udgør en målrettet afgiftslempelse til varmepumper
anvendt af virksomheder som led i produktionen af varme en selektiv støtteforanstalt-
ning. Afgiftslempelserne vil derfor skulle godkendes af Europa-Kommissionen, hvilket
forudsætter, at der er særlige hensyn, der fuldt ud begrunder en sådan godkendelse (ek-
sempelvis miljømæssige eller ressourcemæssige hensyn). Desuden vil en række konkrete
betingelser skulle opfyldes, herunder at værdien af afgiftslempelsen ikke må overstige
forskellen mellem de samlede omkostninger til produktionen af energi ved hjælp af den
pågældende teknologi og markedsprisen for den pågældende energiform.
På baggrund af ovenstående vurderer Skatteministeriet, at det kan blive vanskeligt at ind-
føre en målrettet lempelse i elafgiften, der retter sig mod varmepumper i bestemte anven-
delser, og som er i overensstemmelse med EU-retten. Det må endvidere forventes, at en
eventuel EU-proces kan blive langvarig.
Eventuelle tilskudsordninger til varmepumper vil ligeledes skulle vurderes i forhold til
statsstøttereglerne.
Side 2 af 2