Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. juni 2016
J nr. 2016 - 1600
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 20. maj 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål 221 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Villum Christensen (LA).
Spørgsmål 221
Hvad mener ministeren, når han på pressemødet fredag 13. maj 2016 argu-
menterede for, at Kriegers Flak er et udstillingsvindue, som begrundelse for
at fastholde havvindmølleparken? Mener ministeren også, at Anholt og
Horns Rev-parkerne har fungeret som udstillingsvinduer?
Svar
Gennemførslen af en grøn omstilling af energisektoren i Danmark har givet
et forretningsmæssigt afsæt for udviklingen af nye danske eksportprodukter
baseret på grøn teknologi. Det gælder ikke mindst på vindområdet, hvor den
danske vindmølleindustri står stærkt på det internationale marked.
De danske havvindmølleparker ved Anholt og Horns Rev har fungeret som et
udstillingsvindue for den danske vindmølleindustri. Ved Anholt har f.eks. et
lokalt erhvervssamarbejde med afsæt i de erfaringer de opbyggede i forbin-
delse med etableringen af Anholt Havmøllepark, bidraget til andre havmølle-
projekter. Esbjerg-området er efter etableringen af Horns Rev-parkerne ble-
vet et vigtigt knudepunkt for vindmøller. Esbjerg Havn er således den føren-
de havn i Europa inden for håndtering og udskibning af vindmøller.
Kriegers Flak bringer disse muligheder op på et nyt niveau. Dels er parken i
kraft af sin størrelse på 600 MW en god platform for udnyttelse af stordrifts-
fordele og udvikling af nye løsninger. Dels er den kombinerede netløsning en
nyskabelse. Netløsningen kombinerer ilandføring af strøm fra havmøller i
både Danmark og Tyskland med en udlandsforbindelse. Det er på verdens-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk