Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1640684_0001.png
31. maj 2016
J.nr. 16-0631472
Til Folketinget – Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 201 af 10. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om den beregnede samfundsøkonomiske gevinst ved at afskaffe PSO-afgiften og hæve bundskatten hænger nøje sammen med det forøgede elforbrug m.v., til skatteministeren
1640684_0002.png
Spørgsmål
Er det korrekt, at den beregnede samfundsøkonomiske gevinst ved at afskaffe PSO-
afgiften og hæve bundskatten hænger nøje sammen med det forøgede elforbrug, og hvis
elforbruget skulle vise sig at være mindre prisfølsomt, vil gevinsten blive tilsvarende min-
dre.
Svar
Det er korrekt, at størrelsen af den samfundsøkonomiske gevinst forbundet med at af-
skaffe PSO-afgiften og finansiere PSO-udgifterne via en fordelingsneutral forhøjelse af
personskatterne afhænger af forudsætninger om bl.a. ændringer af elforbrug. Der er rede-
gjort for den samfundsøkonomiske gevinst i Afgifts- og tilskudsanalysens delanalyse 2.
Den samfundsøkonomiske gevinst er således en følge af ændret adfærd, jf. svaret på EFK
alm. del spørgsmål 199.
Hvis elforbruget er mindre prisfølsomt end forudsat, vil den samfundsøkonomiske ge-
vinst være mindre. Hvis elforbruget omvendt er mere prisfølsomt end forudsat, vil den
samfundsøkonomiske gevinst således også blive større end skønnet.
Skønnet som er anvendt i fx Afgifts- og tilskudsanalysens delanalyse 2 er et middelret
skøn, det vil sige at sandsynligheden for, at elforbruget er mere prisfølsomt end forudsat
er lige så høj som sandsynligheden for, at elforbruget er mindre prisfølsomt.
Side 2 af 2