Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1640669_0001.png
31. maj 2016
J.nr. 16-0631472
Til Folketinget – Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 10. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om, hvordan den samfundsøkonomiske gevinst ved omlægning af PSO-afgift til bundskat er beregnet m.v., til skatteministeren
1640669_0002.png
Spørgsmål
Hvordan er den samfundsøkonomiske gevinst ved omlægning af PSO-afgift til bundskat
beregnet? Regnestykket bedes beskrevet mere detaljeret end i afgiftsanalysen, og det øn-
skes oplyst, hvorvidt der er brugt gammel økonomisk teori, der antager, at forbrugerne er
rationelle, eller moderne økonomisk teori, der går ud fra andre forudsætninger (jf. f.eks.
Dagpengekommissionens rapport)?
Svar
I Afgifts- og tilskudsanalysens delanalyse 2 om omkostninger til offentlige forpligtelser
(PSO) belyses konsekvenserne af at afskaffe PSO-afgiften. I delanalysens bilag 3a ”Be-
regningsforudsætninger i afsnit 4.4 om finanslovsmodellernes økonomiske konsekvenser”
er der gjort rede for de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at finansiere PSO-
udgifterne via en fordelingsneutral forhøjelse af personskatterne.
Der er ved opgørelsen taget udgangspunkt i, at forbrugerne reagerer på ændringer i priser
og ændringer af deres indkomst, og dermed ændrer deres adfærd som følge af den lave
elpris og ændrede personbeskatning. Beregningerne følger således empirisk velkendte
sammenhænge. I bilag 3b ”Priselasticiteten på elforbrug” er der yderligere redegjort for
sammenhæng mellem elpris og forbrug af el.
En provenu- og fordelingsneutral omlægning har ingen virkninger på samfundsøkonomi-
en (eller på BNP i faste priser, staten eller borgerne), medmindre adfærd ændres. Gevin-
sten er således en følge af adfærdsændringer.
Den samfundsøkonomiske gevinst opstår, fordi der er mindre adfærdsændringer ved
personskatter end ved afgifter på energi. Det skyldes, at skattegrundlaget er bredere ved
personskatter, hvor skattebelastningen kan bredes ud på flere og dermed gøres mindre.
Det reducerer de samlede forvridninger.
Adfærdseffekterne ved PSO-afgiften vedrører både ændringer af elforbruget,
virksomhedernes produktionssammensætning og arbejdsudbuddet. PSO-afgiften er mere
forvridende end personskatterne. Det skyldes, at PSO-afgiften forvrider to markeder
(elmarkedet og arbejdsmarkedet), mens personskatterne hovedsageligt forvrider
arbejdsmarkedet.
Forvridninger betyder, at husholdninger og virksomheder på grund af beskatningen væl-
ger en anden sammensætning af forbrug og produktion, end de ellers ville have gjort. Når
en afgift er meget forvridende, så betyder det, at den har stor effekt på husholdningernes
adfærd. Genen ved afgiftsbetalingen er så stor, at husholdninger og virksomheder ændrer
adfærd for at undgå afgiften. Med PSO-afgiften består adfærdsvirkningerne i, at der bru-
ges mindre el i husholdninger og virksomheder end, hvis der ikke havde været en PSO-
afgift.
Der henvises i øvrigt til delanalysens bilag 3a afsnit 2 og 3, hvor beregningen af den sam-
fundsøkonomiske gevinst er gennemgået i detaljer.
Side 2 af 2