Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1639417_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
27. maj 2016
J nr. 2016 - 1445
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 4. maj 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 192 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mogens
Jensen (S).
Spørgsmål 192
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 4. maj 2016 fra Hvide Sande
Service Group m.fl. v/Steen Davidsen om kystnære havvindmøller ved Ve-
sterhav Syd, jf. EFK alm. del - bilag 271.
Svar
Hvide Sande Service Group m.fl. efterlyser i sin henvendelse til mig klarhed
om regeringens energipolitik, herunder især i forhold til udbygningen med
vindenergi i forbindelse med det kystnære udbud af havmøller.
Regeringens politik på området er klar. Vi har sat et meget ambitiøst mål om,
at vi skal have et energisystem uafhængig af fossile brændsler i 2050, men
det skal ske med behørigt hensyn til de omkostninger for den grønne omstil-
ling, som vi sender videre til virksomheder og forbrugere over elregningen.
Siden 2012 er PSO-omkostningerne steget markant, og det belaster både
husholdninger og erhverv. PSO-regningen er på over 70 mia. kr. over de
næste 10 år, og det er vi som ansvarlig regering nødt til at reagere på. Derfor
ønsker regeringen at sænke regningen til gavn for både det danske er-
hvervsliv og for den almindelige el-forbruger. I den forbindelse har regerin-
gen bl.a. peget på, at man med fordel kan annullere det kystnære havvind-
udbud.
Regeringen vil i de kommende uger forhandle med de øvrige partier om en
løsning.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk