Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1628712_0001.png
EFK-udvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
3. maj 2016
J nr. 2016-1125
EFK-udvalget har i brev af 5. april 2016 stillet mig følgende spørgsmål 173 alm. del,
som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 173
Vil ministeren beskrive den tyske ’PSO-model’ og redegøre for, hvorledes
den adskiller sig fra den danske?
Svar
Ovenstående spørgsmål forstås således, at der spørges til finansieringsdelen af
den tyske PSO. Nedenstående svar vil redegøre for reglerne for indbetalinger til
den tyske PSO samt fokusere på de lempelser visse virksomheder kan opnå.
Den tyske version af PSO’en kaldes
Erneuerbare Energien Gesetz
(EEG). I august
2014 ændrede Tyskland lempelsesreglerne for deres EEG for at imødegå EU’s nye
rammebestemmelser. De nye regler er midlertidigt godkendt til og med 2016. Det
forventes, at Tyskland fortsætter med nogenlunde samme regler efter 2016, dog
med den ændring at Tyskland i et vist omfang vil åbne deres udbud af støtte til
vedvarende energi (VE) for VE-producenter i andre EU-lande.
I Tyskland betaler husholdningerne og de virksomheder, der ikke er lempet, en
relativt stor del af regningen (47,4 øre pr. kWh i 2016), mens de store el-intensive
virksomheder kan nøjes med at betale væsentligt mindre.
Industrien betaler ca. en tredjedel af de samlede EEG-betalinger. Ca. 96 pct. af de
tyske industrivirksomheder betaler fuld EEG-afgift. Således fordeles lempelserne
på kun 4 pct. af industrivirksomhederne. Fordelt på elforbruget svarer det til, at der
betales fuld EEG-afgift af 46 pct. af industriens elforbrug og lempet EEG-afgift (0,4-
9,5 øre/kWh) af 39 pct. af industriens elforbrug. De resterende 15 pct. af industri-
ens elforbrug er egenproduktion af el og dermed omfattet af særregler, ifølge
BDEW’s Strompreisanalyse, januar 2016.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/4
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om en beskrivelse af den tyske ’PSO-model’ og redegørelse for, hvorledes den adskiller sig fra den danske, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1628712_0002.png
Tabel 1: Fordeling i industrien ift. fuld og lempet EEG-afgift
Fordeling på industrivirksomheder
Fuld EEG-afgift
96 pct.
Fordeling på industriens elforbrug
1
46 pct.
39 pct.
Lempet EEG-afgift
4 pct.
Note 1: Hertil er 15 pct. underlagt særregler for egenproduktion
Tyske lempelsesregler
Lempelsesreglerne for EEG i Tyskland er ganske komplicerede. Som udgangs-
punkt skal alle forbrugere betale fuld EEG-afgift på 47,4 øre/kWh i 2016. Visse
virksomheder har dog mulighed for at opnå lempelser for forbrug, der overstiger 1
GWh.
For det første skal virksomhedernes branche fremgå af branchelisterne anneks 3
(primært el-intensive) eller anneks 5 (primært handelsintensive) i EU’s rammebe-
1
stemmelser for statsstøtte.
For det andet skal virksomhederne være el-intensive. For virksomheder, der frem-
går af anneks 3, vil der være mulighed for lempelser, hvis el-intensiteten er over 17
pct. For virksomheder, der fremgår af anneks 5, vil der være mulighed for lempel-
ser, hvis el-intensiteten er over 20 pct. De lempelsesberettigede virksomheder skal
som udgangspunkt betale 15 pct. af EEG-satsen. Dog er der en øvre grænse for,
hvor stor en del af bruttoværditilvæksten (BVT) selve EEG-betalingen må svare til.
For virksomheder med en el-intensitet mellem 17 og 20 pct. er den øvre grænse 4
pct. af BVT, og for virksomheder med en el-intensitet over 20 pct. er den øvre
2
grænse 0,5 pct. af BVT. Der er også en nedre grænse for, hvor meget virksomhe-
derne som minimum skal betale i EEG for forbrug der overstiger 1 GWh. Denne
3
minimumssats er på 0,75 øre/kWh (0,1 cent/kWh) .
Resultatet af lempelsesreglerne i Tyskland er, at forskellige typer af virksomheder
opnår meget forskellige gennemsnitlige EEG-satser. De store og meget el-intensive
virksomheder har en klar fordel med hensyn til PSO/EEG-betaling i Tyskland. Til
gengæld rammes de mellemstore og mindre el-intensive, og i særdeleshed de små
virksomheder relativt hårdt af EEG-betalingen.
PSO-betaling i Danmark
Til sammenligning betaler husholdninger og virksomheder i Danmark som ud-
gangspunkt ca. 24,1 øre/kWh i gennemsnit i 2016. Virksomheder der tilhører en
branche på anneks 3 i EU’s rammebestemmelser for statsstøtte kan opnå et mål-
1
2
Tyskland har i overgangsperioden til og med 2016 fået godkendt yderligere to specifikke brancher.
El-intensitet defineres her som udgiften til el inkl. PSO som andel af bruttoværditilvæksten (BVT).
3
For visse brancher som eksempelvis aluminiumsindustri og lign. er den nedre grænse dog på 0,4
øre/kWh.
Side 2/4
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om en beskrivelse af den tyske ’PSO-model’ og redegørelse for, hvorledes den adskiller sig fra den danske, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1628712_0003.png
rettet PSO-tilskud på ca. 7 øre/kWh, mod at de indgår en aftale om energieffektivi-
4
seringer.
Hertil kommer, at alle forbrugere opnåede PSO-lempelser på 3 øre/kWh fra og med
2015 og 5 øre/kWh fra og med 2017 som følge af
Aftale om en Vækstpakke
2014.
For husholdninger og andre ikke momspligtige el-forbrugere neutraliseres denne
lempelse dog gennem en tilsvarende stigning i elafgiften.
Virksomhedseksempler
For at illustrere forskellene i virksomhedernes PSO-betalinger i Danmark og Tysk-
land med gældende regler i 2016, er der nedenfor regnet på nogle virksomhedsek-
sempler baseret på virksomhedernes årlige elforbrug, deres brancheplacering og
deres el-intensitet.
For lempede virksomheder i Tyskland er der i tabellen nedenfor angivet et interval
for deres PSO-betaling. Intervallet er baseret på fuld PSO-betaling for den første
GWh og reduceret PSO-betaling for de følgende GWh. Den reducerede sats vil
ligge et sted mellem 15 pct. af PSO’en og helt ned til minimumsbetalingen på 0,75
5
øre/kWh . Hvor meget den enkelte virksomhed kommer til at betale i PSO i gen-
nemsnit afhænger af virksomhedens el-intensitet, elforbrug og BVT.
Der sammenlignes i tabellen med den danske forventede PSO-sats for 2016. Det
er medregnet, at de støtteberettigede danske virksomheder fremadrettet vil få
godtgjort ca. 7 øre/kWh, svarende til den sats, der fremgår af loven bag tilskuds-
ordningen til el-intensive virksomheder. Den endelige tilskudssats er afhængig af
virksomhedernes faktiske elforbrug, den endelige PSO-sats og tilskudspuljens stør-
relse. Tilskudssatsen på 7 øre/kWh er derfor behæftet med usikkerhed. Fra 2017
forventes støttesatsen at blive højere, da det forventes, at tilskudspuljen til støtte til
de el-intensive virksomheders PSO-betaling øges betydeligt. Lempelsen af satsen i
Danmark kan maksimalt være 85 pct. af VE-andelen af PSO-satsen, jf. EU’s stats-
støtteretningslinjer.
4
Det forventes, at også virksomheder på anneks 5 vil blive omfattet af PSO-støtteordningen i 2. halvdel
af 2016, jf. forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til el-intensive virksomheder.
5
For visse brancher som eksempelvis aluminiumsindustri og lign. er den nedre grænse på 0,4 øre/kWh.
Der er i eksemplerne i tabel 1 regnet med 0,75 øre/kWh som nedre grænse.
Side 3/4
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om en beskrivelse af den tyske ’PSO-model’ og redegørelse for, hvorledes den adskiller sig fra den danske, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1628712_0004.png
Tabel 2. Illustrative virksomhedseksempler vedrørende PSO-betaling i 2016
Danmark
Lempet
Ikke lem-
pet
2
1
Tyskland
Lempet
3
5
(max/min sats ved lempelse)
Ikke
lempet
4
Forbrug
1 GWh
5 GWh
10 GWh
50 GWh
100 GWh
250 GWh
Øre/kWh
17,1
17,1
17,1
17,1
17,1
17,1
24,1
24,1
24,1
24,1
24,1
24,1
47,4
10,1-15,2
5,4-11,1
1,7-7,9
1,2-7,5
0,9-7,3
47,4
47,4
47,4
47,4
47,4
47,4
1). Virksomheder på anneks 3. Det forventes, at også el-intensive virksomheder på anneks 5 (el-intensitet > 20 %)
og el-intensive virksomheder inden for brancher, der opfylder opsamlingskriteriet (el-intensitet > 20 %) vil blive
omfattet af den danske PSO-støtte i anden halvdel af 2016.
2) Alle øvrige danske virksomheder og alle husholdninger.
3) El-intensive virksomheder på anneks 3 (el-intensitet > 17 %) og anneks 5 (el-intensitet > 20 %) og el-intensive
virksomheder (el-intensitet > 20 %) inden for yderligere to specifikke brancher, som også er statsstøttegodkendt i
Tyskland.
4) Alle øvrige tyske virksomheder og alle husholdninger.
5) Bemærk, hvorvidt det er muligt at opnå den maksimale lempelse eller ej, afhænger af el-intensitet, som af-
hænger af elforbruget samt virksomhedens BVT. Derudover påvirker BVT også direkte lofterne for EEG-betaling.
Tabellen viser, at meget store, el-intensive virksomheder kan komme ned på en
meget lav PSO-betaling i Tyskland, sammenlignet med tilsvarende danske virk-
somheder. Tabellen viser også, at der for el-intensive, støtteberettigede virksom-
heder med et lavere årligt elforbrug ikke er så stor forskel i PSO-betalingerne i
Danmark og Tyskland.
Endvidere viser tabellen, at ikke el-intensive virksomheder på anneks 3 er bedre
stillet i Danmark end i Tyskland, idet disse virksomheder i Tyskland ikke opnår
lempelse, og derfor skal betale den fulde PSO-sats på 47,4 øre/kWh mod forventet
ca. 17,1 øre/kWh i Danmark i 2016.
Endelig viser tabellen, at virksomheder, som ikke er støtteberettigede i hverken
Danmark eller Tyskland, betaler mindre i PSO i Danmark end i Tyskland.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 4/4