Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
11. april 2016
J nr. 2016-1034
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 29. marts 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål 165 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Jacob Mark (SF).
Spørgsmål 165
Har regeringen tænkt sig at lancere en bredbåndsplan, som S-SF-R-
regeringen gjorde det i marts 2013, og som for alvor satte gang i arbejdet
med at sikre bedre bredbånd- og mobildækning i Danmark?
Svar
Regeringen har løbende taget initiativer, som vil forbedre mobil- og bred-
båndsdækningen. Som et samlet udspil lancerede regeringen i november
2015
Vækst og udvikling i hele Danmark,
som indeholder en række tiltag på
teleområdet.
Som det fremgår af vækstudspillet, vil regeringen fastsætte ambitiøse dæk-
ningskrav i de kommende frekvensauktioner og sikre bedre mulighed for at
udnytte eksisterende passiv infrastruktur som fx tomrør til bredbånd. De lem-
pelser af planloven, som regeringen lægger op til, vil også understøtte udrul-
ning af digital infrastruktur.
På baggrund af regeringens udspil indgik regeringen, DF, LA og KF i februar
2016 desuden en aftale bl.a. om at oprette en forsøgsordning med en statslig
bredbåndspulje på i alt 200 mio. kr.
Dertil kommer, at regeringen, DF, A, SF og KF sidste år indgik en aftale om
BoligJobordningen, der som noget nyt gør det muligt at bruge fradraget til
bredbåndsforbindelser.
Endelig vil regeringen, som opfølgning på aftalen om vækstplan for digitalise-
ring i Danmark, fremlægge lovforslag, der skal give teleselskaberne bedre
mulighed for realkreditbelåning af digital infrastruktur.
Regeringen drøfter altid gerne eventuelle forslag til nye initiativer.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 1/1
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
www.efkm.dk