Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1618935_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. marts 2016
J nr. 2016-630
/
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 12. februar 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 129 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 129
Ministeren bedes – i forlængelse af EFK alm. del – svar på spm. 110 –
kommentere en undersøgelse af tyske turisters holdning til Vindmøllepark
Vesterhav Syd, som Feriehusudlejernes Brancheforening henviste til i for-
bindelse med sit foretræde for udvalget den 11. februar 2016, jf. EFK alm.
del – bilag 182.
Svar
Som jeg også har svaret på spm. 110, har jeg forståelse for, at der findes en
gruppe af bekymrede sommerhusejere i området. Det er svært at vurdere, i
hvilken grad etableringen af en havvindmøllepark vil påvirke turismen. VVM-
redegørelsen for Vesterhav Syd beskriver, hvordan holdninger til vindmøller
varierer meget i befolkningen, hvilket også er gældende blandt turister.
For Vesterhav Syd er der meget modsatrettede holdninger til projektet. Jeg
har tidligere på året modtaget en henvendelse fra Ringkøbing-Fjord Turisme,
som bifalder etableringen af en havvindmøllepark ved Vesterhav Syd. Ring-
købing-Fjord Turisme mener, at det vil bidrage positivt til turismen ved at
kommunen kan profilere sig som grøn og bæredygtig feriedestination.
Ringkøbing-Skjern Kommune såvel som det lokale erhvervsliv bakker også
op om projektet og understreger, at en havvindmøllepark vil have positiv be-
tydning for udviklingen i lokalområdet.
Specifikt i forhold til undersøgelsen mener jeg, at den alene kan fungere som
et indspark i debatten. Det er uklart under hvilke forudsætninger og med hvil-
ken metode, undersøgelsen er lavet.
Det fremgår af forsiden, at rapporten er udarbejdet af lokale sommerhuseje-
re, men det er uklart, hvem respondenterne udgøres af, og om de adspurgte
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 161: MFU spm. om, hvad det vil betyde for antallet af overnatninger, omsætning og beskæftigelse, hvis etableringen af Havmøllepark Vesterhav Syd får antallet af turister til at falde med 63 pct., til energi-, forsynings- og klimaministeren
1618935_0002.png
er repræsentativt udvalgt, og dermed om undersøgelsen generelt repræsen-
terer de tyske turisters holdninger.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2