Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
11. april 2016
J nr. 2016-948
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 16. marts 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 161 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Spørgsmål 161
Vil ministeren i forlængelse af EFK alm. del – svar på spm. 130, hvor mini-
steren ikke rigtig svarer på spørgsmålet, oplyse, hvad det vil betyde for antal-
let af overnatninger, omsætning og beskæftigelse, hvis etableringen af Hav-
møllepark Vesterhav Syd får antallet af turister til at falde med 63 pct.?
Svar
Jeg forstår den bekymring, der er for, hvad en eventuel havvindmøllepark
kan have af betydning for turismen i området. Jeg tager derfor den lokale be-
kymring meget alvorlig. Som jeg har anført i EFK alm. del spm. 110, 129,
130 og 168, er det svært at vurdere, i hvilken grad etablering af en havvind-
møllepark vil påvirke turismen i et givent område. Derfor er det også vanske-
ligt at vurdere, i hvilket omfang en eventuel havvindmøllepark vil påvirke tu-
rismen i området.
Valg af feriedestination afhænger af en lang række forhold, som kan være
vanskeligt at måle på. Formålet med ferien, turisternes betalingsvillighed,
eventuelle aktiviteter, deltagere på ferien og deres forventninger er blot nogle
eksempler på parametre, der har betydning for valg af feriested.
Når påvirkningen af turismen skal vurderes ved etablering af en havvindmøl-
lepark, er det primært knyttet til det visuelle indtryk af havvindmølleparken.
Det er i forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen blevet vurderet,
i hvilken grad havvindmølleparken vil kunne påvirke det omkringliggende mil-
jø samt udsigten over havet. VVM-redegørelsen viser, at det vurderes, at der
ikke er en væsentlig indvirkning på naturen i området. Det er dog svært at
vurdere, i hvilken grad etableringen af en havvindmøllepark vil påvirke turis-
men. VVM-redegørelsen for Vesterhav Syd beskriver derfor, hvordan hold-
ninger til vindmøller varierer meget i befolkningen, hvilket også er gældende
blandt turister. Samlet set har VVM-redegørelsen konkluderet, at Vesterhav
Syd Havvindmøllepark vil have en neutral effekt på turismen i området.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk