Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1560233_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 20. oktober 2015 stillet mig
følgende spørgsmål 16 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Ministeren
28. oktober 2015
Spørgsmål 16
”Vil ministeren oversende en graf, der viser andelen af henholdsvis vind og
vedvarende energi totalt i det danske elmix siden 1990, og en graf, der viser
udviklingen for markedspriserne på el med og uden PSO – og eksklusive moms og
energiafgifter – i samme periode?”
J nr. 2015-2846
/
Svar
Folketinget indførte PSO-tariffen som en ekstra tarif på elregningen i
forbindelse med en aftale om liberalisering af energimarkederne i 1998. PSO -
midlerne skulle dække udgifter til nye energiteknologier, der endnu ikke er i
stand til at klare sig på rene markedsvilkår. PSO-tariffen har haft sin nuværende
udformning siden 2005, hvorfor der ikke kan vises sammenlignelige data for en
længere periode.
Figur 1 nedenfor viser PSO og elmarkedsprisen inkl. abonnement, lokalnet og
transmission og ekskl. energiafgift og moms for en husholdning med et
elforbrug på 2.000 kWh/år svarende til forbruget i en lejlighed. Den samlede
elpris er angivet pr. 1. januar. På højreaksen vises udviklingen i den totale
andel af vedvarende energi af den samlede danske elforsyning samt andelen,
der stammer fra vindkraft.
1
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om at oversende en graf, der viser andelen af henholdsvis vind og vedvarende energi totalt i det danske elmix siden 1990 m.v., til energi-, forsynings- og klimaministeren
1560233_0002.png
Andelen af vedvarende energi kan opgøres tilbage til 1994 og er vist i figur 2. Den
totale andel af vedvarende energi består af vindkraft, solenergi, vandkraft, biomasse
og biogas, hvor vind udgør langt den største del.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
2