Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
30. marts 2016
J nr. 2016 - 840
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 4. marts 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål 155 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karin Gaardsted (S).
Spørgsmål 155
”Vil ministeren redegøre for, om projektbekendtgørelsen giver mulighed for
dispensation fra kravet om samproduktion af el og varme, og om en sådan
dispensationsmulighed i givet fald har været benyttet?”
Svar
Energistyrelsen kan i medfør af projektbekendtgørelsen i særlige tilfælde di-
spensere fra reglerne i bekendtgørelsen - eksempelvis ved udviklings- eller
demonstrationsprojekter.
Energistyrelsen har således også mulighed for at dispensere fra kravet om
samproduktion af el og varme.
Energistyrelsen har benyttet dispensationsmuligheden og har f.eks. meddelt
dispensation fra kravet om samproduktion af el og varme ved afgørelse af
19. december 2014.
I den ovennævnte afgørelse havde Aarhus Kommune anmodet Energistyrel-
sen om dispensation fra kravet om samproduktion i projektbekendtgørelsen
med henblik på, at Aarhus Kommune kunne godkende et projektforslag, der
vedrørte forsyning af Aarhus Ø via en stor varmepumpe.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk