Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. april 2016
J nr. 2016-842
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 4. marts 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål 149 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål 149
I forlængelse af EFK alm. del – svar på spm. 105 bedes ministeren kommen-
tere det supplerende materiale, udvalget har modtaget i forbindelse med fo-
retræde den 3. marts 2016 om kystnære havvindmøller i Sejerø Bugt, jf. EFK
alm. del – bilag 204.
Svar
Det materiale, som udvalget har modtaget i forbindelse med foretræde den
3. marts 2016, består af en række illustrationer, der opsummerende forholder
sig kritisk til tre emner, som er særligt vigtige for Sejerø Bugt. Disse tre em-
ner vil jeg hermed forholde mig til.
Olieforurening som følge af skibskollision
Mulige påvirkninger på sejladsforhold i forbindelse med anlæg, drift og afvik-
ling af Sejerø Bugt havmøllepark er vurderet i VVM-redegørelsen. I VVM-
redegørelsen er der taget højde for den kommercielle skibstrafik, der passe-
rer vindmølleparken på sin vej gennem Storebælt. Denne trafik indgår i be-
skrivelsen af skibstrafik, og den indgår i den sejladssikkerhedsmæssige risi-
kovurdering for vindmølleparken. I risikovurderingen er der taget højde for
miljømæssige konsekvenser af skibsulykker. I risikovurderingen i VVM-
redegørelsen anvendes det acceptkriterium for sejladssikkerhed, som Sø-
fartsstyrelsen angiver i sin vejledning ”Vurdering af sejladssikkerheden ved
arbejder til søs”.
Det er i den forbindelse vurderet, at der er meget lille risiko for kollisioner
med havvindmølleparken og dermed også for den risiko for oliespild, som
kunne følge heraf.
Visuelle forhold
Det kan ikke undgås, at opstilling af den kystnære havvindmøllepark i Sejerø
Bugt vil påvirke de visuelle og landskabelige forhold på land. Det gør sig og-
så gældende for de fem øvrige placeringer i det kystnære udbud.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk